Læserbrev

Alle børn har godt af bevægelse, fis og ballade i supplement til karakterræset

Det er problematisk, når karakterer bliver eneste parameter for, om børn trives i skolen, skriver pensioneret lektor i pædagogik Anne Lindegaard i dette debatindlæg
Det er problematisk, når karakterer bliver eneste parameter for, om børn trives i skolen, skriver pensioneret lektor i pædagogik Anne Lindegaard i dette debatindlæg

Henriette Dæhli

Debat
30. september 2021

I Information kunne man den 27. september endnu en gang læse, at skolens normer favoriserer pigerne på bekostning af drengene, når eleverne gives karakterer.

Især Niels Egelund er fortaler for det synspunkt, når han henter sin begrundelse i, at pigerne bedre honorerer skolens krav, blandt andet fordi pigerne går mere op i tilknytning og har et stærkere ønske om at forbedre deres færdigheder, mens drengene gerne vil være bedst og ikke er så meget til samarbejde.

Og det er synd for drengene, forstår man, for så får de ikke gode karakterer.

Men graver man et spadestik dybere, ville det måske vise sig, at det også er synd for pigerne.

Desværre sker det dog sjældent, at man gør det. Selv om det retfærdigvis må siges, at Regitze Flannov fra Danmarks Lærerforening og Tekla Canger fra Københavns Professionshøjskole er gået i gang, når de efterlyser en normkritisk tilgang til blandt andet køn.

Med udgangspunkt heri kunne man måske forbinde den kønsspecifikke socialisering af pigerne med deres evne til at tilpasse sig de skolespecifikke normer: Piger socialiseres fortsat til mere stillesiddende, lydhør opmærksomhed på andres krav og behov, mens drenge i højere grad opfordres til udadvendt og kropslig foretagsomhed. Så jo, socialiseringen af piger fremmer egenskaber, som honoreres i skolen.

Hvis man tager endnu et spadestik, kunne man spørge, om der mon er en sammenhæng med det forhold, at næsten dobbelt så mange kvinder som mænd i gruppen 16-25 år lider af psykisk sygdom.

Pigerne er måske grundet deres kønsspecifikke socialisering rigtig gode til det der med tilpasning. Al den tilpasning gør dem måske faktisk syge, så måske er skolen slet ikke god for børn?

Det kunne tænkes, at både piger og drenge har rigtig meget brug for langt mere kropslig udfoldelse end skolens nuværende rammer legitimerer. Måske har både piger og drenge vældig meget brug for en »mere eksperimenterende, praktisk anvendelsesorienteret undervisning«, som Regitze Flannov foreslår.

Denne indsigt bliver måske netop tydelig i dag, fordi børns øvrige hverdag er stillesiddende og mediedomineret, så rummet for krop og bevægelse, fis og ballade er forsvundet.

Gode karakterer er ikke det eneste mulige mål i skolebørns liv. Måske er det faktisk et rigtig dårligt mål.

Anne Lindegaard er pensioneret lektor i pædagogik

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Eva Schwanenflügel

Supergodt indlæg, mange tak for det perspektiv :-)

For ja, 'forstoling' og stillesiddende og passiv indlæring skader begge køn.

Steen Obel, Anne Søgaard, Inge Lehmann og Leanette Nathalia Chresta Jensen anbefalede denne kommentar

Tak for indlægget! Der stilles det helt centrale spørgsmål: "... måske er skolen slet ikke god for børn?" Efter min overbevisning, viden og erfaring er svaret nej - skolen er ikke god for børn! Men det har desværre heller aldrig været meningen med skolen. Skolens opgave har primært bestået i at disciplinere og sortere den fremtidige arbejdskraft - børnene skulle/skal være midler til at opnå samfundsmæssige mål. Og her forsvinder barnet i sin egen ret.

Eva Schwanenflügel, anne lindegaard og Inger Pedersen anbefalede denne kommentar
anne lindegaard

Altså, den der overskrift om “supplement til skolens karakterræs” tager jeg ikke ansvaret for. Jeg mener sletikke at karakterræset skal “suppleres” - det skal afskaffes.

Eva Schwanenflügel

Det er jo noget misvisende, når forfatteren ikke har indflydelse på overskriften..