Kronik

Jeg bruger mine nøgenbilleder til at tale om alt fra klimakrisen til kønskampen

Jeg er nøgen på internettet, og jeg er stolt af det. Jeg bruger min nøgne krop til at skabe dialog på sociale medier. De ældre generationer forstår det ikke, men måske de burde få øjnene op for, at det er sådan, man kan samle folk, skriver instagramaktivist Kathrine Graa i dette debatindlæg
Kathrine Graa er nøgen på internettet – og hun er stolt af det, skriver hun. Hendes nøgenbilleder er et værktøj, hun bruger, til at skabe dialog om det »kødhylster, vi kalder kroppen.«

Kathrine Graa er nøgen på internettet – og hun er stolt af det, skriver hun. Hendes nøgenbilleder er et værktøj, hun bruger, til at skabe dialog om det »kødhylster, vi kalder kroppen.«

Sigrid Nygaard/Arkivfoto

Debat
18. september 2021

Det var en ren tilfældighed, at jeg endte med at blive instagramaktivist. Det var i hvert fald ikke noget, jeg gik efter – det skete bare på en eller anden måde.

Det er også altid lidt en akavet affære, når folk spørger mig, hvad det er, jeg laver på Instagram. For jeg ved det ikke selv. Jeg ved, at det, jeg gør, hjælper andre. Og jeg ved, det hjælper mig selv, men jeg kan ikke sætte fingeren på, hvad det præcist er, jeg gør. Jeg gør det bare.

Jeg tror i virkeligheden, det er historien om en tykpigeopvækst, som aldrig har forladt kroppen, og en lang ongoing historie om dysmorfofobi og en yoyovægt, der sparker røv.

Jeg gør det, fordi det simpelthen ikke er muligt for mig ikke at gøre det.

Det startede med, at jeg lagde et billede op af mine brune bryster en augustdag i 2016, men jeg vidste, jeg havde fat i noget, da jeg postede et billede af mine gennemblødte menstruationstrusser nogle år senere. Hold kæft, det skabte ramaskrig! Jeg mistede mange følgere på det, men jeg fik tifold igen, og min interesse for at finde ud af, hvor Instagrams grænser egentlig går, voksede.

Jeg tror, mange unge ser sig selv som projekter, og derfor er min egen tilværelse på sociale medier nok også et projekt. Men det er et never-ending projekt, som ikke kun omhandler mig, men også mine følgere, og det handler mere om at lære sammen, end det handler om, hvad jeg fik til aftensmad.

Mit projekt er et åbent projekt i samarbejde.

Mine internetvenner

Jeg har aldrig følt, at jeg har overskredet mine egne grænser, for jeg føler, jeg taler til mine venner, når jeg taler til Instagram. Det er ikke grænseoverskridende at skrive anmeldelser af sexlegetøj eller tale højt om at have stress – vi er alle sammen venner, og mine venner tager imod mig med åbne arme. For de forstår mine følelser – det gør vi alle!

Jeg ved af gode grunde ikke, hvordan andre behandler deres fællesskaber på sociale medier, men jeg ved, at mit community altid har været ret aktivt. Det har været min force siden starten. Hvorfor ved jeg ikke, men jeg tror, det har noget at gøre med min måde at gå til problemer og aftabuiseringer på.

Jeg har altid været meget åben omkring ting, jeg føler, jeg burde skamme mig over. Eller som jeg får at vide, at jeg burde skamme mig over. Jeg tror, det er fordi, jeg ikke har kunnet forstå logikken i samfundsskam. Det er den, jeg sætter til diskussion på min Instagram. Og så kan vi på en eller anden måde reflektere over den sammen.

Jeg har allerede brændt fremtidige broer på at være overærlig, så jeg vil sgu gerne stå model til at bryde endnu flere tabuer. Det er da det mindste, jeg kan gøre! Og jeg får min opbakning, så jeg har det faktisk helt fint med konstellationen.

Nye boller på suppen

Jeg ender dog ofte i diskussioner med folk, der er ældre end mig, fordi jeg skal forsvare mit valg om min færden på sociale medier. Jeg oplever, at problemet oftest er min bramfri deling af personlige emner og de der satans billeder uden en trevl på kroppen.

Det virker, som om at alle boomers har glemt, at de selv bruger Facebook som deres egen personlige dagbog, og at de selv rendte rundt med bare bryster og en joint i munden under ungdomsoprøret.

»Da jeg var yngre, ønskede jeg mig noget så grusomt en storesøster, der kunne guide mig. Hende fik jeg aldrig, så jeg har en stolthed i at være den guidende insta-auntie for mine følgere,« skriver Kathrine Graa.

»Da jeg var yngre, ønskede jeg mig noget så grusomt en storesøster, der kunne guide mig. Hende fik jeg aldrig, så jeg har en stolthed i at være den guidende insta-auntie for mine følgere,« skriver Kathrine Graa.

Sigrid Nygaard/Arkivfoto

Det er egentligt ikke, fordi jeg tror, at generationerne før os ikke har gjort noget grænseoverskridende – det ved jeg, de har! Vi ville ikke være, hvor vi er i dag, hvis ikke der havde været generationskamp og ungdomsoprør. Men jeg føler, at modstanden til ungefællesskaberne er større i dag end før. Og hvorfor er den det?

Det bugner med tusindvis af seje unge mennesker, der vil alt i verden. Vi vil alt. Ikke mindst ændre samfundet, som det ser ud lige nu, for det fungerer ikke for os. Vi er trætte af at holde kæft og se søde ud. Og vi ved, status quo ikke bliver ændret, før vi selv gør noget.

Er det, fordi man som ældre generation føler sig udsat, når de unge fortæller en, at man ikke har gjort det godt nok? Er det fordi, I bliver intimideret af vores gåpåmod?

Jeg har ikke svaret, men jeg er godt træt af at møde voksentrumfkort om og om igen. »Unge er dovne og ugidelige. De sidder hele tiden på deres telefoner. De er ligeglade.« Nej. Det er vi virkelig ikke. Men hele vores verden er på vores telefoner – det er en helt anden verden, end den, I er vokset op i. Måske I skulle tjekke det ud i stedet for at forbande det.

Det er i virkeligheden den samme gamle slager fra oldtidens Grækenland. Sokrates bliver ofte citeret for at have sagt: »Vore dages ungdom elsker luksus. Den har dårlige manerer, foragter autoritet, har ingen respekt for ældre mennesker …«.

Er det ikke bemærkelsesværdigt, at ældre generationers holdning til unge slet ikke har ændret sig i godt 2.000 år? Og er det ikke snart på tide, vi får nye boller på suppen? Burde vi i virkeligheden ikke støtte op om unge, der tør?

Nøgenbilleder skaber opmærksomhed

Jeg er nøgen på internettet – og jeg er stolt af det.

Mine nøgenbilleder er et værktøj, jeg bruger til at skabe dialog om det kødhylster, vi kalder kroppen. Men også til at snakke om, hvordan det er at være et ungt menneske i en tidsalder med miljøkriser, præstationskultur, kønskamp, racisme, menstruationsskam og holy shit, jeg kunne blive ved.

Sex sells, og nøgenbilleder skaber opmærksomhed.

Jeg kan godt forstå, hvorfor man får lyst til at tage sig til perlerne over en 26-årig, der føler, hun skal redde verden med nøgenbilleder. Det kan jeg virkelig godt. Især fordi jeg faktisk godt ved, at det ikke kan lade sig gøre, men jeg prøver i det mindste at gøre noget.

Kathrine Graa.

Sigrid Nygaard/Arkivfoto
Min erfaring er, at ikke bare jeg, men også mine følgere, får det bedre af det, jeg deler. Og det, jeg har lært af at dele ud på Instagram, er, at jeg ikke er alene i mine overvejelser om livet – og det er fandeme rart at vide!

Da jeg forleden spurgte mine følgere på Instagram, hvad de fik ud af at følge mig, var det overvejende svar ’selvtillid’.

Jeg havde forestillet mig, de ville svare noget som ’føle mig okay med mig selv’ eller ’for at lære, hvordan man laver en god gnocchi-ret’. Så jeg må faktisk erkende, at det egentlige svar er over al forventning.

Jeg ved, hvordan det er at have dårlig selvtillid, så hvis jeg kan hjælpe bare en enkelt person til at få bedre selvtillid, så har jeg gjort det helt rigtige ved at snakke om det.

Da jeg var yngre, ønskede jeg mig noget så grusomt en storesøster, der kunne guide mig. Hende fik jeg aldrig, så jeg har en stolthed i at være den guidende insta-auntie for mine følgere.

Kathrine Graa er journalist og instagramaktivist

Serie

Generation Oprør

Efter en lang periode med nødvendighedens politik og manglende politisk kampgejst ser vi nu en ung generation af oprørere i alt fra klima- og kønskampen til spørgsmål om social retfærdighed. Men hvad kendetegner den nye oprørske generation, og hvorfor kommer alle oprørene netop nu?

Seneste artikler

  • Klimakrisens rødder er kolonialisme, ulighed og racisme – ikke generationssvigt

    29. oktober 2021
    Klimakrisen er ikke et resultat af én generations svigt, men et helt system, der har fejlet. Hvis vi skal rette op på det, bliver vi nødt til samarbejde på tværs af generationer og kræve hidtil usete systemiske forandringer, skriver klimaaktivisterne Selma de Montgomery og Esther Michelsen Kjeldahl i denne kronik i serien ’Generation Oprør’
  • De ældres påståede frisind spænder ben for min generations ligestillingskampe

    16. oktober 2021
    Jeg er taknemmelig for tidligere generationers kamp for LGBT+-personer, men de historiske sejre må ikke blive en sovepude. Minoriteter bliver fortsat diskrimineret i Danmark, og derfor kæmper jeg for at få ligestilling ind i alle ministerier, skriver LGBT+-aktivist Emily Olander Christiansen i denne kronik i serien Generation Oprør
  • Kære ældre generationer – vibratorer, glidecreme og penisringe er også seksuelt frigørende

    9. oktober 2021
    Vores forældre er børn af de frie 60’ere, alligevel er vores seksuelle opdragelse mangelfuld. Der er brug for et sexoprør, hvor det bliver gjort klart, at sexlegetøj ikke er kikset, men faktisk giver den enkelte magten over seksualitet og sexliv tilbage, skriver medejer og -stifter af sexlegetøjsbutikken Peech, Clara Filippa Andersen, i denne kronik
Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Torben Lindegaard

@Kathrine Graa

Hvis du skriver en artikel omhandlende en nøgenmodel, så er det helt til hest at illustrere artiklen med modellen iført undertøj .... gider du lige - er det her Tante Berlingske ??

Claus Bødtcher-Hansen

18/sep/2021

Mmm ... måske er der en
nedre grænse for, hvor
lidt tøj et menneske (m/k)
må have på på et billede i
Information ?

Venlig hilsen
Claus

Jakob Trägårdh

Livet som "projekt" er en tilstand vi skal gøre noget ved. Ikke mindst nu i en tid, hvor meget er så gennemtænkt, beregnet og planlagt. Og livsudtrykket på de digitale medier trænger i den grad til mere krop. Nøgne kroppe, der ikke er perfekte f.eks. Eller netop er det på den uperfekte måde: Det at blive til som menneske kræver at vi vinder vores første sejr: sædcellen, der når først frem til ægget, som tog imod, hvad hviler på to andre menneskers sejr: At de fandt sammen og bollede på det rigtige tidspunkt. En lang række af sejre ned igennem utallige generationer af levende, smukke og stinkende tosser og pedanter. Der var forresten en skøn og vidunderligt fri tid for et par eller tre årtier siden her til lands. De sociale medier skal være frie og er det ikke. Hvordan kunne de være det: som de er ejede af multinationale selskaber og underlagt deres regler. Det er da et udsalg, der vil noget—God kamp!

Giver de her medier nogen mening udover at de gør os dummere og ejerne rigere - når alt bliver billeder og ingen læser bøger - bliver alt følelser og alt fakta forsvinder -sikken fremtid vi har!

Lise Lotte Rahbek, Per Torbensen og Per Dørup anbefalede denne kommentar

Jørgen Rink, det bliver hverken intellekt eller følelser; det bliver drifter og emotioner. Distraktionsafhængigheden og primitiviteten er på forskellig vis bestsellere for både forbruger og producenter.

"De sociale medier skal være frie og er det ikke. Hvordan kunne de være det: som de er ejede af multinationale selskaber og underlagt deres regler. Det er da et udsalg, der vil noget—God kamp!"

De sociale medier er hvad byernes torve og pladser før var - og vi skal forestille os at disse torve og pladser var privatejede, med entrébetaling og særlige regler (ikke blot lovoverholdenhed) for adfærd og ytringer. I sandhed ville vi på byernes torve og pladser genkende sådanne strukturer som fascistoide.

John Liebach, Per Dørup og Jakob Trägårdh anbefalede denne kommentar
Jakob Trägårdh

Hanne Utoft
19. september, 2021 - 15:45

Jeg er sikker på, at både en kvindes, såvel som en mands nøgenhed på forum i fortiden, ville påkalde sig interesse—billet eller ej. Det er rigtigt, som du påpeger, at opfattelsen, genkendelsen i dag er mindre selvfølgelig. Det tror jeg, hænger sammen med den manglende, virkelige kropslige tilstedeværelse—som er fantastisk.

For ikke så længe var der billeder af en anden kvinde i Information, hvor kvinden var ganske afklædt. Af hensyn til dem, der har glemt hvordan mennesker ser ud uden tøj på, er linket her:

https://www.information.dk/moti/2021/09/gitte-von-g-saelger-porno-paa-on...

Hans Hüttel; den pågældende krop minder mere om de oppustelige dukker der hang i vinduerne i kælderbutikkerne på Vesterbro i de gode gamle dagen inden byfornyelse.
Mere end den minder om mennesker uden tøj altså

Mvh Hanne Pedersen