Kommentar

Danskundervisningen skal styrkes, hvis vi vil gøre os forhåbninger om bedre integration

Danskundervisning er helt afgørende for integrationen. Men ulogiske regler, modsatrettede hensyn mellem aktivering og sprogundervisning samt lav kvalitet af undervisningen, som sendes i udbud, gør, at vi langt fra får det fulde udbytte, skriver Rasmus Brygger og lektor ved Institut for Politik og Samfund på Aalborg Universitet Karen Breidahl i denne kommentar
Danskundervisning på Sprogcenter Midt i Tørring i Hedensted Kommune.

Danskundervisning på Sprogcenter Midt i Tørring i Hedensted Kommune.

Søren E. Alwan

Debat
14. september 2021

Danskuddannelsen er på mange måder rygraden i den danske integrationsindsats. Sproglæringen er en vigtig del af integrationen i et samfund og har samtidig også stor betydning for en indvandrers muligheder på arbejdsmarkedet og i uddannelsessystemet.

Nye resultater fra forskningsprojektet EARN viser eksempelvis signifikante og vedvarende positive effekter af danskuddannelse på flygtninges beskæftigelse. Alligevel er det også en af de integrationsindsatser, der halter mest efter.

VIVE’s kortlægning af kommunernes integrationsindsats fra tidligere i år viser, at utilstrækkelige danskkundskaber er den nok største barriere til at få flere ledige indvandrere i beskæftigelse.

Danskuddannelsens problemer

Her støder man dog på danskuddannelsens første problem: Den bliver ikke brugt af dem, der har brug for den. Når kommuners jobcentre normalt aktiverer ledige, får de refusion fra starten i forskelligt omfang. Det er også tilfældet for den typisk meget dyre danskuddannelse, dog kun for nytilkomne flygtninge i det mundrette selvforsørgelses- og hjemrejseprogram. Hvis du har været i Danmark i over fem år uden at have lært dansk, er det mere eller mindre surt show.

I mange tilfælde tilbyder kommunerne nemlig ikke danskuddannelse. Mange ledige indvandrere, der har opholdt sig flere år i Danmark, mangler derfor en helt grundlæggende kompetence og stilles uden realistiske muligheder for opkvalificering.

Det leder over til et andet problem for danskuddannelsen: Er integrationsindsatsen overhovedet tilstrækkeligt indrettet til at understøtte indlæring af dansk?

Hvis vi tager udgangspunkt i de grupper af flygtninge, der i de senere år har fået tilbudt danskundervisning, så er det tydeligt, at uddannelsen kommer i konkurrence med andre politiske målsætninger. Som en væsentlig del af selvforsørgelses- og hjemrejseprogrammet skal flygtninge nemlig i virksomhedsrettet aktivering – tidligt og kontinuerligt. Problemet er bare, at de to indsatser æder af hinanden.

En undersøgelse fra Rockwool Fondens forskningsenhed fra 2019 viser, at stigningen i virksomhedsrettet aktivering blandt flygtninge har ført til et tilsvarende fald i danskundervisning. Det er igen udtryk for modsatrettede logikker i danskuddannelsessystemet.

Derudover står danskuddannelsesområdet over for en grundlæggende kvalitetsudfordring, da det er veldokumenteret, at flere kommuner sparer på danskuddannelsesområdet.

Prisen presser kvaliteten

I en række artikler udgivet af kommunen.dk peger flere eksperter på, at de frygter for kvaliteten på danskuddannelsesområdet som følge af det tiltagende prispres.

Blandet andet er det dokumenteret i en rapport fra Rambøll fra 2020, at der er sket et fald i de gennemsnitlige modultakster i perioden 2011-2019 (i 2010 blev de vejledende modultakster afskaffet).

Det er særligt hos de private sprogcentre, at der er sket et fald. Hertil kommer, at danskuddannelsesområdet i mange kommuner er sat i udbud (siden 2004 er antallet af ikkekommunale sprogcentre fordoblet).

De pressede priser har medført, at de private leverandører underbyder hinanden i udbud, og at det at vinde et udbud i højere grad kommer til at handle om pris end om kvalitet.

Her er det imidlertid vigtigt at påpege, at det er kommunerne selv, der lægger rammerne for udbuddene, og ikke de private aktører, der på egen hånd presser priserne ned. Den lavere pris og hårdere priskonkurrence er en afspejling af, hvordan kommunerne indretter deres udbudsrunder.

Hvilke konsekvenser ændringerne i de styringsmæssige rammer præcist har for, om indvandrere lærer dansk eller ej, er mere kompliceret at svare på og et område, der fortjener mere opmærksomhed.

Fra andre velfærdsområder ved man, at for hård priskonkurrence kan have konsekvenser for kvaliteten af de offentlige ydelser, der leveres.

Dette problem skal også ses i lyset af, at flygtninge, efter at have modtaget opholdstilladelse, ikke selv bestemmer, hvor de vil bosætte sig. Dermed har de heller ingen indflydelse på, hvilken operatør de modtager danskuddannelse fra.

I og med at der er store kommunale forskelle på, hvordan kommunerne tilrettelægger undervisningen, herunder hvorvidt de vælger at sende den i udbud, kan det gå ud over denne gruppes retssikkerhed.

I anledningen af de aktuelle debatter om afghanske flygtninge vil det derfor være relevant at stille spørgsmålet: Risikerer danskuddannelsen at dumpe, hvis vi får en ny stortilgang af flygtninge? Noget kunne tyde på, at området fortjener et politisk genbesøg.

Rasmus Brygger er stifter af Danmarks Videnscenter for Integration, og Karen Breidahl er lektor ved Institut for Politik og Samfund på Aalborg Universitet.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her