Folk

DR-chef fyret, maoistisk guerillaleder død og smart solbrille lanceret af Facebook

Livetransmissioner på de sociale mediers brugerprofiler via internetforbundne kamerabriller er seneste påfund fra tech-giganten Facebook
Lemfældig budgetstyring har kostet Christian Rank jobbet som dramachef i DR.

Lemfældig budgetstyring har kostet Christian Rank jobbet som dramachef i DR.

Mads Claus Rasmussen

Debat
14. september 2021

Velkommen til FOLK, Informations daglige sladderspalte, hvor ingen er for høj, og ingen er lav nok til at flyve under radaren.

Abimael Guzmán

Den blodtørstige maoistiske guerillaleder, er død, 86 år gammel. Den tidligere filosofiprofessors ’Lysende sti’-bevægelse efterlod 70.000 dræbte, før han i 1992 fik livsvarigt fængsel. Under 100 partisaner siges at restere i junglen.

Eric Zemmour

Den rabiate polemiker, forfatter til bøger med titler som Frankrigs selvmord, stopper som tv-kommentator ved C-News, det franske modstykke til Fox News. Planen er at blive Marine Le Pens højreradikale rival ved valget i 2022.

Christian Rank

Intern dramatik i DR’s dramaafdeling af en art, der ikke egner sig til at opføre som stykke, har nu kostet dramachefen jobbet. Lemfældig budgetstyring af en tv-dramaserie om Leonora Christine skabte ubehagelige scener, forlyder det.

Brillespioner

Facebook har nu lanceret ’smarte’ solbriller, der er internetforbundne og har indbyggede mikrofoner og kameraer. Uklart er det dog, om de kan bruges i EU, hvor datatilsyn betvivler, at brillekameraet sikrer privatlivsbeskyttelse.

Serie

FOLK

Informations egen sladderspalte, hvor ingen er for høj eller lav nok til at flyve under radaren. Et uundværligt og personorienteret nyhedsoverblik.

Seneste artikler

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her