Kronik

Enhedslisten: Under Anders Fogh og Poul Schlüter var skatten højere end den, vi foreslår

På højrefløjen er vores ulighedsudspil blevet modtaget med forargelse, i Information bliver det fremstillet som en bevidst provokation. Men vores skatteforslag er moderate. Det er stigningen i ulighed, der er ekstrem, skriver finansordfører Rune Lund og politisk-økonomisk rådgiver Lotte Thurøe Andersen i dette debatindlæg
En person med en utrolig høj indkomst på over tre millioner kroner om året – altså de absolut rigeste i landet – vil med Enhedslistens forslag have en marginalskat på cirka 70 procent. I 1980’erne, da Poul Schlüter var statsminister, var niveauet 73 procent, skriver finansordfører Rune Lund (EL) og politisk-økonomisk rådgiver Lotte Thurøe Andersen i dette debatindlæg.

En person med en utrolig høj indkomst på over tre millioner kroner om året – altså de absolut rigeste i landet – vil med Enhedslistens forslag have en marginalskat på cirka 70 procent. I 1980’erne, da Poul Schlüter var statsminister, var niveauet 73 procent, skriver finansordfører Rune Lund (EL) og politisk-økonomisk rådgiver Lotte Thurøe Andersen i dette debatindlæg.

Bo Svane

Debat
1. oktober 2021

Uligheden er steget i Danmark gennem mange år. De seneste knap 30 år er det gået den forkerte vej, og selv om Danmark stadig er et af verdens mest lige lande, så er vores land blevet et markant mere ulige land i perioden.

Uligheden er ikke steget af sig selv. Den er i høj grad et resultat af en politik – ikke mindst en skattepolitik – der igen og igen har tilgodeset samfundets rigeste. Samtidig har en række brutale reformer af blandt andet kontanthjælp og førtidspension ramt dem, der har mindst, særligt hårdt. Uligheden er en konsekvens af politiske beslutninger. Beslutninger, som vi kan ændre på – hvis vi vil.

Topskattelettelser gavner kun de rige

I årevis har den vestlige verden indrettet skattesystemerne efter myten om, at hvis vi letter skatten i toppen, er det til gavn for alle. Effekterne af skattelettelser i toppen vil ganske enkelt dryppe ned på resten af befolkningen i form af højere vækst og højere velstand til alle. Men dette er ikke sandt.

De seneste års forskning tegner et andet billede. Skattelettelser i toppen betyder ikke øget velstand og beskæftigelse i samfundet. Skattelettelser i toppen er en fordel for én gruppe alene – de rigeste – det er konklusionerne i blandt andet et studie fra London School of Economics, »The Economic Consequences of Major Tax Cuts for the Rich« fra slutningen af 2020.

I stedet ser vi, at skattelettelserne i toppen har øget uligheden i vores samfund betydeligt. Forskning fra IMF og OECD – som traditionelt er store tilhængere af frimarkedstænkning – peger på, at stigende ulighed er hæmmende for økonomisk vækst og social mobilitet.

Vores forslag giver samme ulighed som i SRSF-regeringens tid

Danmark indtager en kedelig tredjeplads i OECD over de lande, hvor uligheden er steget mest. Faktisk deler Danmark plads med USA, når det kommer til stigning i ulighed over de seneste år. Det er en meget kedelig udvikling, som i høj grad kan tilskrives netop skattelettelserne til toppen af samfundet.

Vi skal bekæmpe uligheden i Danmark, og det er naturligt at starte med igen at lade de rigeste og i særdeleshed de absolut rigeste bidrage mere til fælleskassen.

Enhedslisten har i et nyt udspil fremlagt forslag til, hvordan uligheden kan mindskes. Vi foreslår blandt andet, at de allerrigeste skal betale en højere skat, når de tjener penge på kapital og aktier. Samtidig foreslår vi at sætte skatten ned for folk med almindelige og lave indkomster. Desuden foreslår vi at fjerne tre fattigdomsydelser: kontanthjælpsloftet, 225-timers-reglen og integrationsydelsen.

Udspillet er samtidig overfinansieret, så der frigøres midler til grøn omstilling.

Reaktionerne på vores forslag har været voldsomme på den økonomiske højrefløj. Finansordfører for Radikale Venstre, Andreas Steenberg, mener således i Berlingske, at det er »gammeldags og rendyrket socialisme«. Finansordfører Rasmus Jarlov (K) mener, at »det nærmer sig konfiskation af folks formue«. Det lyder jo voldsomt. Et lille historisk tilbageblik kan dog bidrage til at få lidt proportioner ind i debatten.

Forslagene i udspillet vil reducere den stigning i uligheden, vi har set over de seneste 30 år med godt en fjerdedel og dermed spole ti års stigende ulighed tilbage, svarende til hvad uligheden var, da SRSF-regeringen trådte til i 2011. Set i dét lys er udspillet temmelig moderat.

Til gengæld tydeliggør det ulighedens omfang. Det er stigningen i uligheden, der er ekstrem – ikke Enhedslistens moderate forslag til at rulle en lille del af denne stigning i uligheden tilbage.

I en analyse den 25. september i Information skriver Lars Trier Mogensen, at Enhedslisten er ude i en bevidst provokation. Det er ment som en ros fra hans side, fordi vi er i offensiven med en venstrefløjsdagsorden. Men vi er ikke ude på at provokere. Vi har lavet udspillet, fordi vi mener det. Og fordi vi ønsker at presse regeringen i efterårets finanslovsforhandlinger i forhold til at bekæmpe ulighed.

Det, som i virkeligheden provokerer og antænder den økonomiske højrefløj, er, at vores udspil afslører den brutale sandhed om, hvordan den politik, der er blevet ført de seneste årtier, har medført en stærkt stigende ulighed i Danmark.

Skatten var højere for de rigeste under Schlüter og Nyrup

For relativt kort tid siden var de skattesatser, vi foreslår, en realitet i Danmark. I både 2009 og 1993 var marginalskattesatserne på det niveau, som foreslås med vores ulighedsudspil.

Blandt forslagene fra Enhedslisten er en progressiv millionærskat, hvor personers indkomst over en million kroner beskattes yderligere end i dag. Den indkomst, der overstiger en million kroner, beskattes med en øget topskat på fem procentpoint mere. For den yderligere indkomst over to millioner kroner betales en ekstra topskat på ti procentpoint mere end i dag, og på indkomst over tre millioner kroner betales 15 procentpoint mere.

Er det ekstremt? Nej.

De personer, der har en høj indkomst på mellem en og to millioner kroner, vil med forslaget have en marginalskat på 61,5 procent, hvilket er lavere end højeste marginalskat på lønindkomst i 2009, hvor den var 62,8 procent. Og det var vel at mærke, efter Anders Fogh Rasmussen havde lanceret sit skattestop.

En person med en utrolig høj indkomst på over tre millioner kroner om året – altså de absolut rigeste i landet – vil med vores forslag have en marginalskat på cirka 70 procent.

Er dette niveau totalt uhørt? Nej.

I 1993 under Poul Nyrup Rasmussen og i flere år op til var marginalskatten 68,7 procent på høje indkomster, og i 1980’erne, da Poul Schlüter var statsminister, var niveauet 73 procent.

Øget beskatning på aktie- og kapitalindkomst er fornuftigt

Skal vi den stigende ulighed til livs, er det vigtigt at se på beskatning af kapital- og aktieindkomst. Over halvdelen af indkomstfremgangen hos de rigeste kan netop tilskrives formueindkomst fra kapital- og aktieafkast.

Højrefløjen siger ofte, at det skal kunne betale sig at gå på arbejde – men sandheden er, at det kan langt bedre betale sig at sidde i sofaen og foretage aktiespekulation end at gå på arbejde. Som den franske stjerneøkonom Thomas Piketty påviste i starten af dette årti, er afkastet på kapital højere end afkastet på arbejde.

Det er derfor kun rimeligt at øge skatten på aktieindtægter og investeringer i aktier. Disse indtægter bør beskattes med den samme procentsats som almindelige lønindtægter.

Samtidig bør vi naturligvis sikre en indfasning af en retfærdig, altså højere, beskatning af de samfundsmæssige værdistigninger på boliger for at skabe en balance mellem beskatningen af boliger og andre investeringer.

Det er ikke rimeligt, at kapitalejere slipper billigere i skat end lønmodtagere. Fra blandt andre de økonomiske vismænd ved vi, at progressive skatter på netop aktie- og kapitalindkomst er blandt de mest effektive omfordelingsmekanismer i vores skattesystem, og vil vi sætte ind over for stigende ulighed, skal vi sætte ind her. Det er ikke ekstremt. Det er fornuftigt. Og retfærdigt.

Det er vigtigt, at vi folkevalgte tager styringen tilbage og bekæmper stigende ulighed. Ulighed er ikke kun et resultat af økonomiske mekanismer, der gør, at rigdom koncentreres hos de rigeste. Det er også konsekvensen af en politik, der understøtter denne ulighedsmekanisme. Politikken kan være anderledes, og politikken kan dæmpe uligheden, hvis vi vil. Og det vil Enhedslisten.

Rune Lund og Lotte Thurøe Andersen, henholdsvis finansordfører og politisk-økonomisk rådgiver for Enhedslisten

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Jens Voldby Crumlin

Tak for et super indlæg som får rigtig mange af de pointer frem som tit misses i den ophedede debat i pressen hvor højrefløjen har alt for let spil med deres evige snak om misundelse. Sandheden er at højrefløjen er bange for at tage en reel diskussion om konsekvenserne af den stigende økonomiske ulighed. Det rammer nemlig ind i mange af de kerneværdier som burde være liberalt dna. Mantraet om at det skal betale sig at arbejde. Det gamle liberale oprør mod det feudale samfund hvor du blev født ind i en privilegeret klasse til fordel for et meritokratisk system. Højrefløjens indædte kamp mod arve og formueskat leder os direkte mod et langt mere fastlåst klassesamfund hvor folkestyret er afløst af den politiske magt der direkte udspringer af den økonomiske magt. Det er vigtigt at venstrefløjen klart får kommunikeret at deres forslag ikke er rendyrket socialisme men grundlæggende et forsvar for demokratiet. Alt for tit lykkes det den politiske og økonomiske elite at afspore diskussionen om årsagerne til den stigende sociale uro. Det bliver f.eks. betegnet som modstand mod den grønne omstilling når de gule veste demonstrerer selvom fakta er at deres frustration er rettet mod et fastlåst klassesamfund hvor de rige bevilliger sig selv skattelettelser samtidig med at den alm. befolkning reelt er holdt uden for politisk indflydelse og lever under stadig mere usikre levevilkår. https://fagbladet3f.dk/artikel/de-ikke-privilegeredes-kamp-mod-eliten

Rune Mariboe, Mikael Velschow-Rasmussen, Inge Lehmann, Anders Olesen, Erik Boye, Anders Reinholdt, Dan Jensen, Marianne Jespersen, Steen K Petersen, David Zennaro, P.G. Olsen, Karsten Nielsen, Inger Pedersen, Jørgen Tryggestad, Per Klüver, Rolf Andersen, Palle Jensen, Svend-Erik Runberg, Majken Munch, Ole Olesen, Claus Bødtcher-Hansen, Torben Skov, Gert Romme, Christian Mondrup, Dorte Sørensen, Thora Hvidtfeldt Rasmussen, Kurt Nielsen, Holger Nielsen, Per Larsen Andersen, Malcolm McGugan og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

"For det særlige ved Macrons præsidentskab synes at være, at han i ekstrem grad er blevet fanget i en altfortærende sikkerhedslogik. Med god grund. Det har han været nødt til for at sikre sin egen politiske overlevelse. For at forstå dynamikken skal man tænke tilbage på den ganske virkelige revolutionsfrygt, der herskede i landet for to år siden. Fra Élysée-palæets guldindfattede vinduesfag kunne præsidenten se de gule veste, støttet af folket, i hvert fald ifølge meningsmålinger, i bevægelse langs boulevarderne mod regeringskvarteret. Det eneste, der holdt dem tilbage – under flyvende brosten – var politiet.

Sådan noget gøres ikke gratis."

"Den autoritære liberalisme er over os"
https://www.eftertrykket.dk/2020/12/15/den-autoritaere-liberalisme-er-ov...

Jens Christian Jensen

Det er muligt at det er rimeligt og nødvendigt at "de rige" skal betale lidt mere til fælleskassen. Det er et emne der er taget op flere gange end jeg efterhånden kan tælle.

Jeg savner dog den samme nidkærhed når det kommer til at se på hvordan pengene fra vores fælleskasse så forvaltes. Jeg er overbevist om at der mange steder kan strammes op så pengene kan bruges bedre.

Hvis man vil forbedre sin økonomi skal man have fokus på både indtægter og udgifter. Man har jo alt andet lige bedre mulighed for at styre og tilrettelægge sine udgifter end sine indtægter.

Martin Kristensen, Rolf Andersen, Per Klüver og Jørgen Munksgaard anbefalede denne kommentar
Kim Houmøller

Som topskatteyder tilbage i tiden er det forstemmende at se vores penge er røvet. Pensionisterne i dag er til grin for vores indbetalte skatter.

Per Torbensen, Steen K Petersen, Jens Thaarup Nyberg, Josephine Kaldan, Jørgen Munksgaard og jens christian jacobsen anbefalede denne kommentar

Skatter og afgifter i et samfund er et relativt begreb. Og jog vil slet ikke udelukke, at vi alle betaler for lidt. For måske vil det være bedre, at betale lidt mere, hvis det giver et bedre samfund.

Men lige nu er det altså fordelingen af skatter og afgifter på den ene side, og indkomster samt andre fordele på den anden side, der er fuldstændigt skævt.

Det kan ikke være rimeligt, at 1% af verdens befolkning ejer mere end de 50% fattigste til sammen. Og at de fattige kæmper mod sult, sygdomme og overgreb for blot at kunne overleve på en ikke menneskeværdig måde. Samtidig svømmer de rigeste i et liv i enorm luksus og overflod.

Og blot på de 17 måneder under pandemien er de rigestes formuer steget med 35.500 mia. kroner, siden verden lukkede ned i marts 2020. Dette er mere end, hvad deres formuer samlet set steg med i hele perioden fra 2006 til 2020.

Alene med de penge, som de har tjent under pandemien, kunne de rigeste betale for en corona-vaccine til alle i verden, og tillige give en kontant udbetaling på over 100.000 kroner til hver af de mange millioner af mennesker, der har mistet jobbet som følge af krisen. Og alligevel ville de stadig have flere penge, end da pandemien satte ind.

”Den kæmpe stigning i de riges formuer sker samtidig med, at millioner af mennesker er døde af Covid-19, og endnu flere er blevet skubbet ud i fattigdom. Det er grotesk, at vi har et system, hvor vi midt i en krisetid kan have nogle få, der scorer kassen, mens andre – og særligt befolkningerne i de fattige lande – betaler den højeste pris i form af arbejdsløshed, sygdom og tabte livsgrundlag,” siger Kristian Weise, generalsekretær i Oxfam IBIS.

Verdens 2.690 dollar-milliardærer har i dag ifølge Forbes en samlet nettoformue på 13.500 mia. dollars, hvilket er en stigning på næsten 69 pct. siden pandemiens begyndelse. Alene Amazon-stifteren Jeff Bezos´ formue er steget med 79,4 mia. dollars under pandemien.

Så måske skal vi starte med at tale skatter med disse mennesker, der end ikke går på arbejde for at tjene deres formuer.

Inge Lehmann, Erik Boye, Dan Jensen, Kim Houmøller, Marianne Jespersen, David Zennaro, Eva Schwanenflügel, Rolf Andersen, Svend-Erik Runberg, Ole Olesen og Torben Skov anbefalede denne kommentar

Kennedy sagde engang:" De som gør en fredelig revolution umulig, gør en voldeligt revolution uundgåelig."

I det lys er forslaget i virkeligheden en styrkelse af systemet!

Men på den økonomiske højrefløj tæller kun bundlinien i det private. Det er ved at smadre verden til ukendelighed. Og betalingskortene hos forbrugerne der er fanget i trædemøllen, selvantænder hvis ikke de bliver brugt.

Hvis alle de højere indtægter i stedet sparede op med henblik på at kunne forlade trædemøllen tidligt, tænker jeg, at man ville finde en vej til at snuppe opsparingen. Måske gennem skatter. For det kan vi jo ikke have.

Og så indfører man helt sikkert det kontantløse samfund. Så forsvinder den sidste rest af økonomisk frihed. Så er man blottet og fanget i et matrix lignende fængsel med slanger der suger blodet lige over i kasseapparaterne.

Apropos!
Jeg har før nævnt filmen Elysium med Matt Damon i hovedrollen. Jeg synes den så fint beskriver verden, som den ser ud idag. Milliardærerne har dog endnu ikke forskanset sig på en stor satelit, men i Dubai, og lignende steder.

Til slut vil jeg gerne gøre opmærksom på denne udsendelse, som jeg så i aftes:

https://www.aljazeera.com/program/witness/2021/9/30/push-the-global-hous...

Inge Lehmann, Michael Waterstradt, Dan Jensen, Inger Pedersen, Steen K Petersen, Gert Romme og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
jens christian jacobsen

@ Jens Voldby Crumlin
'..Det er vigtigt at venstrefløjen klart får kommunikeret at deres forslag ikke er rendyrket socialisme men grundlæggende et forsvar for demokratiet.'
Jeg synes ellers resten af dit indlæg et gode argumenter for - socialisme.
Nu vi er ved demokratiet: Hvad er det for et demokrati, der kan forhindre, at de herskende klasser bevilger skattelettelser til sig selv? Hvis det er et flertal til Enhl. kommer vi til at vente meget, meget længe. Som der andetsteds står i dagens Inf. så har partiet fundet ud af at bevilge ikke skattelettelser, men andre skattebetalte goder til deres kernevælgere blandt studerende. Nu mangler de bare at giive højere folkepension ti næststørste vælgergruppe: de hvide hjelme. Så er alle glade og ingen kerer sig om socialisme.

Hvorfor får vi ikke Danmarks Statistik til én gang om året til at offentliggøre det seneste års:

1: GINI-koefficent for indkomst.
2: GINI-koefficent for formue.
3: Procentdel af borgerne, der ligger under den internationalt anerkendte fattigdomsgænse.

Jeg véd godt, at der er uenighed om, hvordan man skal opgøre de forskellige dele: Indkomst, Formue, Fattigdom.

Men bare det at begynde på en måling, og arbejde på en fælles definition af målemetoder er altså 'alfa og omega' ... siger den gamle kvalitetschef.

@ Rolf Andersen,

Danmarks Statistik udarbejder faktisk disse datasæt.

Men det er interessant også at kigge på EuroStat samt OECD OutLook.

https://www.statistikbanken.dk/statbank5a/SelectVarVal/Define.asp?MainTa...

Inge Lehmann, Torben Skov, Rolf Andersen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar

@Gert

Det er jo i sig selv godt, at tallene er tilgængelige - på internationalt sammenligneligt grundlag - men hvorfor fylder det så lidt i de danske medier?

Jeg møder ofte argumentationen om, at "Vi lever i et af de mest lige samfund i verdenen !"

Men når jeg så argumenterer om, at: "Ja, det er rigtigt. Men vi er på vej ned af ranglisten.", så bliver folk typisk tomme i øjenene.

Min pointe er, at et ville klæde medierne, at have et lidt 'historisk' blik på situatinen .. bare de sidste 3-7 års udvikling. Og så fortælle, hvad de ser, når du ser på de 'historiske' data.

Inge Lehmann, Torben Skov, Kim Houmøller, Marianne Jespersen, Gert Romme og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Jens Thaarup Nyberg

Jeg vil meget gerne se et flertal i Danmarks befolkning slutte op om tilbagerulning af de skattepolitiske tiltag, der blev sat i verden i 0-erne.

Og så, iøvrigt, en fornuftig fordeling af de derved vundne finanser.

Hindringen vil være et nedsat forbrug, for middel og overklasserne..

Torben Skov, Kim Houmøller, Rolf Andersen, Inger Pedersen, Marianne Jespersen, Gert Romme og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Mikael Velschow-Rasmussen

Her er GINI-tsllen for DK for alle årene fra 1987-2019:

Ulighedsmål målt på ækvivaleret disponibel indkomst
Hele landet Gini-koefficient 22.07 22.06 21.93 22.16 21.99 22.34 22.79 22.5 22.41 22.83 23.47 23.81 23.83 24.38 24.4 24.03 24.14 24.68 25.66 26.28 27.02 27.94 26.74 27.47 27.68 27.37 27.88 28.33 28.77 28.97 29.32 29.1 29.55

Bemærk den jævnt stigende tendens over alle årene !

En GINI koefficient på 1 betyder at 1 person har fået al indkomsten, og der har været 0 kr tilbage til de øvrige 5-6 millioner. (Altså det helt ekstreme yderpunkt for ulighed).

En GINI koefficient på 0 betyder at alle i samfundet har fået præcis den samme indkomst i løbet af året. (Altså et udtryk for den helt ekstreme lighed**)

**: Det synspunkt mange borgerlige tror, at socialister har !
Dette er dog ikke, hvad socialister siger, næehhh ...
Socialister siger, at alle skal ha' samme muligheder, ikke at alle skal være ens !