Kronik

Vi finansierer alle statsautoriseret homofobi i Folkekirken over skatterne

I Folkekirken er det stadig frivilligt, om præster vil vie homoseksuelle, og vi ser biskopper gå imod ’propaganda’ for homoseksuelle rettigheder. Alt dette er understøttet af skattekroner i det, der ikke kan beskrives som andet end statsfinansieret homofobi, skriver lektor Hans Krab Koed i denne kronik
Eigil og Axel Axgil skrev sig ind i verdenshistorien, da de i 1989 på Københavns Rådhus som det første homoseksuelle par i verden indgik registreret partnerskab.

Eigil og Axel Axgil skrev sig ind i verdenshistorien, da de i 1989 på Københavns Rådhus som det første homoseksuelle par i verden indgik registreret partnerskab.

Keld Navntoft

Debat
4. september 2021

Billedet er entydigt: Ingen af de tre store monoteistiske religioner – hverken kristendom, islam eller jødedom – har noget positivt at sige om seksualiteter, der afviger fra den heteroseksuelle norm. I de tre religioners skrifter forefindes kun negative udsagn om homoseksualitet.

I flere tusind år er homoseksualitet da også blevet undsagt, fordømt og sågar straffet med døden.

Tiden er i dag en anden, men helt indtil 1973 var det for eksempel forbudt for mænd at danse sammen. Jeg fik heldigvis ikke problemer med straffeloven, for jeg kom først ud af skabet i 1978.

Ifølge bogen Vi er også kirken blev flere af bidragyderne af deres biskop nemlig bedt om at undlade homoseksuel ’propaganda’, dengang de blev ansat som præster. Det lyder faktisk lidt som i Polen, Rusland og Ungarn, hvor neutral oplysning om homoseksualitet til børn og unge bliver brændemærket som propaganda og gjort forbudt. Det var et vidnesbyrd om, at homofobi eksisterer i Folkekirkens ledelseslag.

»Vi har alle haft den oplevelse, at os LGBT-personer er nogen, man har talt meget om i folkekirken, men at meget få har talt med os. Debatten er foregået hen over hovedet på os om, hvorvidt kirken kan rumme os. Der vil vi gerne komme med et opråb og sige, at vi faktisk allerede er en del af kirken,« udtalte sognepræst Viggo Julsgaard Jensen, der er medforfatter til bogen.

Vel er der i de seneste årtier også sagt mange pæne ting om homoseksuelle i kirken, men det nytter ikke at sige, at Gud eller Allah ikke har noget imod homoseksuelle, så længe de ikke praktiserer deres seksualitet eller stiller krav om ligestilling i kirke og moské. For fraværet af ligestilling er en medvirkende årsag til homofobi.

Homofobi er negative kulturelle eller personlige fordomme, misforståelser og overbevisninger, der omfatter negative holdninger og følelser over for homoseksuelle, biseksuelle og transkønnede.

Legaliseret homofobi

Homofobi findes og praktiseres i Folkekirken for skatteydernes penge, så længe der i kirken stadig findes præster og menighedsråd, som ikke regner homoseksuelle og andre LGBT-personer for ligeværdige til ægteskab. Det hjælper ikke, når teologer siger, at der ikke kan være tale om homofobi, blot fordi Bibelen fastslår, at ægteskabet kun er for heteroseksuelle. Det hjælper ikke bøsser i deres kamp for accept. Det opleves kun som frakendelse af ligeværdighed med venner, familie og naboer.

Det er og forbliver en teoretisk abstraktion for bøsser, når det hos bogstavtro teologer hedder, at Gud elsker dem, men at de blot ikke kan få deres kærlighed velsignet i kirken. Den teologiske afvisning flugter helt og fuldt med de hadefulde udtalelser mod LGBT-personer, som forekommer i politiske og religiøse debatter om LGBT-rettigheder – eller i moddemonstrationer imod offentlige LGBT-arrangementer, eksempelvis Pride-parader eller ved EM i Fodbold, hvor det bliver et stridsspørgsmål, om et fodboldstadion kan oplyses med regnbueillumination.

Også under OL var vreden mod regnbueflaget og homoseksuelle massiv. Og også i Danmark kom energien og skytset også fra kirken, for eksempel fra Haderslev Stift, hvor man i forbindelse med en ny præsteansættelse af en præst, der nægter at vie homoseksuelle, kunne læse:

»Den nye præst, Jes Nedergaard Espersen, er ansat efter enstemmig indstilling fra sognets menighedsråd, og formand Laila Damm glæder sig til at byde den nye præstefamilie velkommen. ’Jes er en dygtig prædikant og et meget imødekommende menneske. Både som præst og menneske har han en utrolig lav dørtærskel, så han kan tale med alle typer af mennesker. Derfor er vi overbevist om, at han også vil kunne bygge bro til mennesker i Kristkirkens Sogn’,« sagde hun ifølge kirkens hjemmeside.

Alle var godt tilfredse, både biskop og et samlet menighedsråd, og alt gik for sig efter bogen. I Folkekirken er det lovligt, at præster beder sig fritaget fra at vie homoseksuelle og fraskilte. Det betyder tilsyneladende ikke noget, hvilket signal Folkekirken dermed sender. Men skulle vi i det mindste ikke kalde det, hvad det er: offentligt legaliseret homofobi.

Den nye præst vier ikke homoseksuelle, men han »kan tale med alle typer«. Man kan undre sig over, hvordan han så taler med bøsser for ikke at tale om alle de andre ’afvigende’ seksuelle observanser. Er han inkluderende og åben over for usikre unge, som har svært ved finde ud af det meste – også det med seksualitet?

I al fald kan de hos ham få utvetydigt at vide, at ægteskabet ikke er for deres slags. Deres seksualitet er ikke Gud velbehagelig. De må gerne komme i kirken, men deres kærlighed kan ikke velsignes. Den er forkert. Og de er forkerte.

De kan i Berlin

Jeg har tidligere rejst en lignende kritik i Kristeligt Dagblad. Det fik sognepræst ved Kristkirken, Michael Lerche Nygaard, til at skrive i et modindlæg: »Lektor Hans Krab Koed lever i en meget lille verden. Til gengæld har han fuldstændig styr på den. Omtrent som når et barn leger med sit dukkehus og kan kalde personerne hvad som helst. Normer og spilleregler er helt op til fantasien«, og han tilføjede: »Efter samme princip får vi at vide, at det er ’provokerende’, hvis tre præster ved en sognekirke er mænd, og ingen af dem foretager den nye vielseshandling for homoseksuelle. Er det virkelig provokerende i kristen sammenhæng? Så er den globale kristne kirke stærkt provokerende på verdensplan. Og i Danmark går der i gennemsnit 24 år imellem, at en folkekirkepræst får mulighed for at tage en homovielse. Men det må man ikke sige højt, for så er hele ens hjemegn sygeligt angst for homoseksuelle, hyler Krab Koed. Ord uden nogen jordforbindelse.«

I Berlin derimod er flere kirker gået foran med at holde Pride-gudstjenester. Disse kirker er bevidste om, hvordan kirken aktivt og passivt har været med til at fordømme og forfølge homoer og LGTB-personer. Og ved deres offentlige tilkendegivelse af medskyld viser de, at de nu vil stå side om side med bøsser i deres kamp for ligestilling og i deres kamp mod hadforbrydelser.

Var der Pride-gudstjeneste i Kolding? Nej, her er byens største kirke berygtet for sine tre mandlige præster, som ikke vier homoseksuelle. Det er yderst skuffende og beviser desværre, at homofobien ikke kun findes i Kristkirken, men i hele provstiet.

Til Priden i Kolding var min egen kirke, Skt. Nicolai, kun repræsenteret af medlemmer som privatpersoner, og gudstjenstlige markeringer den søndag kom ikke på tale.

En del af Guds gaver

Til alt held er jeg vokset op i en grundtvigsk kristen familie, hvor vi har været meget bevidste om, at Bibelen ikke skal læses bogstaveligt. Fra barnsben lærte jeg at tage afstand fra Indre Mission og alskens fundamentalisme. Vi gennemskuede hykleriet, og Hans Kirks bog Fiskerne var en vigtig bog for os. Vi havde ikke problemer med sex før ægteskabet, med fraskilte, der bliver gift igen, eller med at drikke og danse. Det hørte alt sammen med til livet, til Guds gode gaver og skabelsen.

Der blev ikke talt om homoseksualitet i den borgerlige bondefamilie, hvor jeg voksede op, for det var ikke et tema. Men da jeg begyndte at fornemme mine lyster til mænd, konkluderede jeg straks, at dette ikke kunne være et religiøst problem – men nok et samfundsmæssigt problem og en udfordring.

I Berlin og København er kirken med os, i Jylland er den fraværende. Og tier.

Og den tavshed er udtryk for en homofobi, som officielt er understøttet af staten i Danmark.

Lad os hejse regnbueflaget – også for den danske folkekirke!

Hans Krab Koed er cand. theol. et mag. og lektor ved UC SYD, Læreruddannelsen Campus Haderslev

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Gunilla Kurdahl

Et argument for at få adskilt stat og kirke. For enig, statsfinansieret homofobi er noget rod.

Bjarne Bisgaard Jensen, Hanne Ribens, Jesper Frimann Ljungberg, Mogens Holme, David Zennaro, Eva Schwanenflügel, Frederikke Nielsen, Torben Lindegaard, Anders Viborg og Hans Larsen anbefalede denne kommentar
Camilla Krag Jensen

Jeg er ret enig i at folkekirken er statstøttet homofobi. Jeg føler også en irriterende trang til at påpege at lesbiske også er homoseksuelle. Kun bøsser er nævnt her.

Karen Grue, David Zennaro, Eva Schwanenflügel, Frederikke Nielsen og Nike Forsander Lorentsen anbefalede denne kommentar

Camilla Krag Jensen - hvad med at du så skriver en kronik?

Frederikke Nielsen

Ja, den statsundersstøttede homofobi er bare et eksempel på kirkens indskrænkethed og kontraproduktive samfundssind.

Personligt meldte jeg mig ud af folkekirken dengang, det kom frem, at mandlige præster ikke ville give hånd til kvindelige præster fordi de ikke anerkendte deres ordination. Og at de fik lov til at lade være. Noget værre svineri, og de har bare fået lov til at fortsætte deres diskrimination af kvindelige præster. I stedet for at få sparket. Sådan en kultur kan jeg ikke understøtte.

Og senest at vores kirke- og kulturminister skal udskammes for at have ladet sig portrættere som en vølve af Jim Lyngvild. Det trækker de indskrænkede til blækhuset, og vi skal oversvømmes af deres frådende forsøg på at indskrænke ministerens handleret.

Og det betaler staten så penge for. Og selvom jeg har meldt mig ud af folkekirken, betaler jeg stadig for det.

Lad os nu se at få adskilt staten fra folkekirken!

Bjarne Bisgaard Jensen, Svend-Erik Runberg, Hanne Ribens, Inge Lehmann, Karen Grue, David Zennaro, Eva Schwanenflügel og Nike Forsander Lorentsen anbefalede denne kommentar
Claus Bødtcher-Hansen

04/sep/2021

Intet menneske har selv valgt
sin fysiske krop,
sin fysiske krops seksualitet,
og sin seksuelle orientering :-) !

Venlig hilsen
Claus

Inge Lehmann og Jesper Frimann Ljungberg anbefalede denne kommentar

Tak Claus. Og så må vi ikke glemme, at præsterne i den danske statskirke er funktionærer, og ansat af staten. Bør de ikke være loyale overfor folketinget og grundloven, at ingen må diskrimineres? Bør præster, der kører deres eget løb ikke afskediges som lovbrydere?

Frederikke Nielsen, Morten Andreasen, Dorte Sørensen og Karen Grue anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

Det er dobbeltmoralsk ud over alle grænser, at den famøse Håndtrykslov påbyder udlændinge til statsborgerskabsceremonier at trykke hånd, altimens (mandlige) præster kan nægte at trykke hånd med kvindelige præster, og/eller nægte at vie homoseksuelle.

Statsautoriseret diskrimination uden blusel er det.

Frederikke Nielsen, Svend-Erik Runberg, Hanne Ribens, Dorte Sørensen, Inge Lehmann, Karen Grue og Mogens Holme anbefalede denne kommentar

Jeg ved godt, det er svært at forlige sig med; men i kirken hersker præsten, og præsten er ansvarlig overfor sin egen tro på Gud, som hun er sat til at forkynde i frihed.
Det kan være ubehageligt for mange, det er f.eks. ganske ubehageligt for overklassen at få revet i næsen, at den godt kan opgive alle forestillinger om den guddommelige herlighed - hvis det altså ikke lige var for den pointe, at Gud tilgiver de arme syndere, store som små.
Præsten har ikke den form for autoritet i den evangelisk-lutherske kirke, og man skal lade være med at tage ordene for gode varer, de er en tolkning ud fra skrifterne, som flertallet gør anderledes, især når det gælder forsøg på at gradbøje synd.
Det er fantastisk, at vi er kommet så langt i vores tolerance, men vi skal altså ikke tvinge nogen til at acceptere os, hvis det byder deres tro imod.
Heldigvis behøver vi ikke længere at udsætte os for at høre på dem.

Eva Schwanenflügel og Henriette Bøhne anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

@ Steffen Gliese

Det er helt rigtigt, at folkekirkens præster har en stor autonomi, og i visse tilfælde er hævet over den sekulære lovgivning, når det gælder deres tro.

Men det er et udtryk for dobbeltmoral at lovgive om håndtryk i én afdeling af riget, mens en anden afdeling frit kan fortsætte med at diskriminere ifølge deres religiøse overbevisninger.

Og pointen er endvidere, at hvorfor skal staten oppebære en institution (folkekirken), hvis præster føler sig hævet over statens love, også når det gælder vielse af homoseksuelle?
Bør kirke og stat så ikke adskilles?

Svend-Erik Runberg, Dorte Sørensen, Inge Lehmann, Mogens Holme og Nike Forsander Lorentsen anbefalede denne kommentar
Bjørn Pedersen

"I København er kirken med os", skrives der. Nej, for det kan jo ikke passe for kirken, altså kirke-N, Folkekirken er jo statsautoriseret og statsfinansieret homofobi. Folkekirke er Folkekirke. Der findes ikke en "københavnerfolkekirke".

Birger Bartholomæussen

På universiteterne opretholdes teologiske fakulteter, betalt af skatteyderne. Hvis folk finder fornøjelse i bibel-eksegese, dogmatik mv. så lad dem oprette studiekredse, hvor de kan dyrke deres hobby. Jeg gider ikke betale for uddannelse af folk som Sørine Godtfredsen, Lilleør og Krarup-Langballe-dynastiet, der med deres lirum-larum forpester den offentlige debat

Frederikke Nielsen

Og så håber jeg, at vi er enige om, at der ikke kan gælde anden lovgivning for trossamfund end den danske lov. Den danske lov er overlæggeren for alt. Og det omfatter både love om diskrimination, straffeloven, abortlov, retten til skilsmisse etc.

Bjørn Pedersen

Man er simpelthen en tåbe uden mindste begreb om dansk lov hvis man tror at herboende danske trossamfund ikke må have lov at diskriminere og at Folkekirken specifikt nok er statsstøttet, men det er også en religion.

Og man er et ligeså stort fjols hvis man ikke kan forstå, at menneskerettigheder, ytringsfrihed, og de værdier der netop giver plads, respekt og accept af homoseksuelle, er udtryk for et sæt værdier der IKKE er universelle, og som derfor diskriminerer herboende danskere der f.eks begår "hadtale" imod homoseksuelle.

Hvad er helt fint med mig, for jeg er nemlig konsekvent mht. at det er dansk lov der gælder de i DK gældende trossamfund. Og ikke en forkælet narcissisme, at tro at religion er som en buffet, at have ondt i røven over at selvom 95% af en "service" falder på maven for en privilegeret minoritets særinteresser, så er man guhjælpme harm over de 5% der siger nej. For helvede, prøv at lyt til jer selv? Skal danske universiteter så tage det seriøst når højreradikale tuder over at universiteterne "prædiker" (eller underviser som almindeligt-hjernede individer kalder det) "woke kulturel marxisme", diskuterer Frankfurterskolen, eller lærer om Marx' historiske materialisme? For at være "fair"?

Nej?

Så. Hold. Dog. For. Helvede op med at have så ondt i røven over at nogle ubetydelige, magtesløse kristne i fjollede kraver, prædiker i kirker i aldrig ville betræde, og vis at i fatter hvad mangfoldighed, rummelighed, og tolerance faktisk betyder. Hvad fanden rager det jer at nogle at JERES SKATTER (i kunne vel ikke blive mere borgerlige i jeres smålighed her) går til tanker i ikke støtter? Der bliver ikke "diskrimineret mod homoseksuelle" af at en præst i Folkekirken har retten til at overlade en vielse til en anden præst.

Hvis i er imod statsreligion, så vær dét? Men vær det så i det mindste på et sagligt, ikke-idiotisk, grundlag i stedet for en modstand mod en imaginært "tilbagestående" religion, som om at kristendommen herhjemme var ligesom den konservative amerikanske eller østlige form for kristendom, hvor der er masser af plads til sidespring, voldtægt, vold og racisme, men Gud åbenbart sætter foden ned ved "umandighed". At tro at det er dén slags der dominerer i den danske Folkekirke, er som hvis en bonderøv troede at de der Københavnere har "no-go zones fuld af kriminelle indvandrere!", eller hvis en storbytosse tror at "alle i Jylland er bondske analfabeter!".

Kæft hvor er det flovt at se så mange debattører, der ellers har så meget klogt at sige til andre emner, være så småborgerligt dumme, dårligt uddannede men samtidigt så sikre på at deres arrogante uvidenhed er tegn på en højere "indsigt". Når det kommer til religion, er alt, alt for mange af Informations kommentatorer simpelthen ikke klogere at høre på, en hedengangne "Nationen!" på ekstrabladet.

Krister Meyersahm

Præster bestemmer suverænt selv.

Trosfriheden er ikke underlagt demokratiets vilje på samme måde som ytringsfriheden heller ikke er det. Det nytter ikke, at forsvare ønsket om at tvinge præster til at udføre ritualer som politikerne ønsker, med argumentationen om, at det er frivilligt for den enkelte om hun/han vil følge “opfordringen”. Det er og bliver et urimeligt pres at lægge på præsters integritet som i givet fald, skal tåle misbilligelse fra offentligheden, fordi man ikke følger den politiske vilje men er tro mod Grundlov og tro.

Desuden, når det påstås at "vrangvillige" præster diskriminerer, så er det ganske forkert. Man kan ikke tale om diskriminering fordi en præst ikke vil vie homoseksuelle, pga. vedkommende præsts trosopfattelse. Tværtimod vil det være diskriminerende, hvis man tvinger en præst til en handling der strider mod vedkommendes trosopfattelse idet det fratager vedkommende en rettighed, garanteret både i Grundlov og Menneskerettigheder.

Man skal huske at vi ingen statskirke har her i landet. Den blev sammen med enevælden afskaffet i 1849. I Danmark har vi en folkekirke der understøttes af staten som dog ingen ret har til at intervenere i kirkens indre anliggender - dette følger ganske forståeligt af Grundlovens garanti om trosfrihed.

Lovgivers magt går til ydersiden af kirkedøren, indenfor bestemmer kirken.