Kommentar

I gamle dage hjalp vi de ledige i job. Nu må de klare sig selv

Vi må stoppe det kollektive hukommelsestab, der ser ud til at være i gang på jobcentrene i dag. I 80’erne skabte vi gode resultater for ledige med praktik og undervisning, men det gør vi ikke længere. Vi må tilbage inden metoderne forsvinder helt, skriver pensionist Margot Torp
Vi må stoppe det kollektive hukommelsestab, der ser ud til at være i gang på jobcentrene i dag. I 80’erne skabte vi gode resultater for ledige med praktik og undervisning, men det gør vi ikke længere. Vi må tilbage inden metoderne forsvinder helt, skriver pensionist Margot Torp

Mia Mottelson

Debat
14. september 2021

Det undrer mig, at debatten om udfordringerne med at få personer i arbejde under den nuværende højkonjunktur slet ikke inkluderer erfaringerne fra 80’erne og 90’erne.

Måske jobcentrene allerede gør det uden at tale om det. Ellers er alle erfaringerne måske gået tabt i omlægningen fra det statslige arbejdsformidlingssystem (AF) til det nuværende kommunale jobcentersystem.

Dengang i 80’erne havde man daghøjskoler, hvor folk med store udfordringer og lang tids ledighed kom og arbejdede kreativt og fik undervisning. Et beskyttet miljø, der stille og roligt styrkede den lediges personlige udvikling, sociale kompetencer og kendskab til arbejdsmarkedet.

I AF Vejle Amt udviklede vi længere forløb, der tog udgangspunkt i den lokale daghøjskole. Hertil blev koblet lærere fra VUC, der underviste i dansk og regning med relation til et efterfølgende kursus på arbejdsmarkedsuddannelserne (AMU). Det hele blev afsluttet med et længere relevant praktikforløb.

Indholdet afhang af de regionale virksomheders efterspørgsel og kunne for eksempel handle om IT og lager, procesindustri eller isolering af huse. Et forløb blev sammensat i samarbejde med AF Vejle Amt, skoler og virksomheder, og de ledige blev omhyggeligt visiteret til et forløb. En projektleder, som havde flere forløb, sørgede løbende for at fjerne bump på vejen for både kursister og virksomheder.

Rigtig mange fik en mere fast tilknytning til arbejdsmarkedet. Dengang var kurserne forbeholdt kvinder, fordi kvindeledigheden var enorm. Men den type forløb, kan også tilpasses andre specifikke grupper. Det vigtigste er, at de starter i et overkommeligt miljø, der roligt opbygger selvtillid og faglig ballast.

Mange ledige har naturligvis ikke brug for nær så meget. Vi lavede også tredages busture, hvor indholdet var en kombination af besøg på virksomheder, relevante skoler og oplæg fra rollemodeller, der allerede havde taget springet fra ledig ufaglært til beskæftiget tillært.

Jeg håber, at noget tilsvarende stadig finder sted, og at jeg bare ikke har hørt om det. Ellers står jeg gerne til rådighed med viden om den tids forsøg på at ruste udsatte ledige til arbejdsmarkedet.

Margot Torp er pensionist og forhenværende medlem af Folketinget for Socialdemokratiet.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Morten Sørensen

Den type aktiviteter, som Margot Torp omtaler, er i dag til dels erstattet af forløb hos de dér såkaldte private aktører, hvis tilbud er af, skal vi sige svingende kvalitet. Men selvfølgelig skal man da også kunne tjene penge på de arbejdsløse.

Marianne Stockmarr, David Zennaro og Søren Dahl anbefalede denne kommentar

Du har ret, Margot Torp. Lige på dette område var tingene bedre i "gamle dage". I den periode, du taler om, arbejdede jeg selv med revalidering, men dengang have vi mange flere strenge at slå på end i dag. For det første var udgangspunktet, som du skriver, at vi skulle hjælpe de ledige, de syge og dem med særlige behov. Veluddannede socialrådgivere brugte tid på at tale med menneskene og afklare deres behov for hjælp i stedet for at true, kontrollere og udfylde skemaer. Det var fx muligt, at syge kunne få hjælp til lange og mellemlange uddannelser, hvilket oftest førte til holdbare løsninger for de uddannede.
Gradvist er dette ændret, så det system, der tidligere tog udgangspunkt i folks egne interesser, evner, anlæg og ønsker og tilbød en bred vifte af hjælpeforanstaltninger efter den enkeltes behov, nu først og fremmest er et tvangs- og kontrolsystem med meget stramme regler og tilsvarende snævre muligheder. Udgangspunktet for systemet, som det har udviklet sig er, at dem der kommer i AF- eller sygedagpengesystemet som a priori er dårlige samfundsborgere, der mere eller mindre selv er skyld i deres situation, mangler motivation og derfor har behov for økonomiske incitamenter, faste regler og en ”ridefoged” til at svinge pisken over deres nakker. Jeg må her indskyde, at jeg indtil for nylig troede, at den måde at indrette systemet på var en fejl skabt af mangeårigt, borgerligt misregimente på dette felt, og at den socialdemokratiske regering ville rette op på dette, så snart der var styr på coronaen. Stor var derfor min skuffelse, da det ved regerings fremlæggelse af den nye plan med det smarte navn gik op for mig, at også denne regering bestående af relativt unge mennesker mener, at arbejde er noget folks skal tvinges til med bål og brand ,og at 37 timer timer ugentlig aktivering er et mål i sig selv. Så der er desværre indtil videre kun udsigt til mere kontrol, mere tvang, mere udsigtsløs aktivering og flere private aktører, i stedet for det mere menneskelige system, vi havde i ”gamle dage”, som Margot Torp skriver om.

Marianne Jespersen, Ebbe Overbye, Marianne Stockmarr, Egon Stich, Lise Lotte Rahbek, David Zennaro og Leanette Nathalia Chresta Jensen anbefalede denne kommentar
Lise Lotte Rahbek

Nej, i dag er beskæftigelsessystemets fremmeste opgave at opretholde sig selv.

Der er ansat vagter på jobcentrene nu.
Vagter som skal forhindre og/eller afhjælpe angreb på systemets ansatte fra klienterne..
Når medierne skriver om at en person er gået amok med en økse eller har kastet rundt med møblementet, skriver de ofte om at der heldigvis ikke var nogle ansatte, som kom til skade, men at de er tilbudt krisehjælp og politiet tager sig af anklagerne mod voldspersonen.
Ingen avis skriver eller undersøger, hvad der fik personen til at reagere så stærkt og udøve vold på en pæn og kommunal institution, som jo bare er til for at 'hjælpe' borgere.

Ebbe Overbye, Søren Dahl, Marianne Stockmarr og Egon Stich anbefalede denne kommentar
preben pedersen

Også jeg husker tilbage på et rigtig godt system med revalideringsindsatser der hjalp folk og med arbejdsformidlere som samarbejdede tæt med kommuner og amt om at få folk placeret på et arbejdsmarked de kendte ud og ind, og jeg husker nogle mennesker som følte sig hørt og hjulpet.
Men træerne groede heller ikke her ind i himlen. Kontrolsystemet var tungt - man skulle møde personligt og få et stempel og kontanthjælpsmodtagerne var ofte underserviceret.
Mern brug dog de gode ting som har virket i tidens løb. Frem med dem og få dem pudset af.

Lise Lotte Rahbek

Men måske er humlen til hele miseren,
at beskæftigelsesystemet ikke har som formål at hjælpe de ledige,
men derimod sørge for at skaffe virksomhederne den arbejdskraft,
de efterspørger.
Det er to forskellige vinkler på samme sag.
Jeg tror næppe at virksomhederne har den store fornøjelse af tvangsudskreven arbejdskraft. Men med det skrigeri der har været fra især visse elementer i rengørings- og hotelbranchen på det seneste, som kunne man godt få det indtryk, at de sgu er ligeglade med villigheden og evnerne, hvis bare de får tilført arbejdskraft, nu.
Men måske var det bare den tid på året og regeringen skulle bruge en case, de kunne hænge deres 'reformer' op på.