Klumme

Georg Metz: DR er kvalitetsmæssigt ved at falde sammen som en glemt soufflé

DR har reduceret den lavere fællesnævner på de fleste områder. Tydeligvis med rigeligt af programmer, der betjener instinkt, fordomme, overtro og dilettanteri
Maria Rørbye Rønn er en sympatisk, dygtig jurist og en ferm administrator. Men hun abonnerer ikke på begrebet tidsånden.

Maria Rørbye Rønn er en sympatisk, dygtig jurist og en ferm administrator. Men hun abonnerer ikke på begrebet tidsånden.

Miriam Dalsgaard

Debat
24. september 2021

Hvis sørøverskibet kom i havsnød, kursen var forrykt, pumperne svigtede, og bådsmanden fik skylden, blev kaptajnen til sidst sat i land på en øde ø med en sæk beskøjter og en halv tønde rom.

Det forholder sig anderledes i vore dage, hvor ledelsen efter solid fiasko pibes fra borde med et gyldent håndtryk og rørstrømske ord om et ubærligt tab.

Ikke i DR, hvor bådsmanden måtte ofres for kaptajnen. Dramachefen gik planken ud, i enighed som det hedder. Hvis den uønskede herefter mæler et muk, er aftrædelsesordningen historie. Det kan næppe være anderledes. DR skal have ro på, ikke se tilbage men fremadrettet komme videre. Bestyrelsen er samtidig bibragt troen på, at offerhandlingen hjælper. Handlekraft udviser om ikke andet handlekraft, og en skovl er en skovl.

Men udenforstående må undre sig over generaldirektoratet i DR.

Maria Rørbye Rønn har nu siddet i DR i sammenlagt 26 år, først i pæne juridiske stillinger, siden på generaldirektørpinden siger og skriver i 11.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Svend-Erik Runberg

Igen tak til George Metz! – For mig udtrykker du hvad længe har lagt mig på sinde. Dog bedre end hvad mine evner rækker til.
DR skal først og fremmest levere alt det de andre (kommercielle) kanaler ikke kan.
DR skal dyrke sine ensembler, - og de skal både høres og ses og formidle vores kanon, og det vi i vores vildeste fantasi ikke troede, at vi ville kunne holde ud.
År tilbage var Tv-teatret måske det mest avantgarde teater i Danmark. Det åbnede os for bl.a. Arthur Miller, Samuel Beckett og Harold Pinter.
Hvor er DR nu? – Huset på Christianshavn i båndsløjfe.
DR skal være landets bedste og mest troværdige nyhedsformidling, og ikke blot en sprogligt elendig gengivelse af telegrammer fra Ritzaus indpakket i rædselsfulde jingler og brummelyde bag oplæsningen.
Fri os fra såkaldt journalistisk underholdning som f.eks. Aftenshowet, ligegyldigheder som DR1-Debatten efter 12-Radioavisen o.lign. Fri os fra timenyheder, der blot dagen igennem gentager hvad vi hørte i morgenavisen.
Tankevækkende at Middagsavisen, inkl. Rådhusklokker, med baggrunds brummen, oplæsning og vejrudsigt (også med baggrundsbrummen) varer 15 min., mens DR1-Debatten efterfølgende kan få 45 min. til oftest totalt ligegyldige debatter.
Generaldirektøren har som en anden Don Quixote udtrykt, at hun vil have ungdommen til at lytte til DR. – Unge søger helt andre kanaler. Til gengæld har hun afskåret borgere uden hang til reklamefinansieret pop-radio fra reel public service.
Der skal virkelig møbleres rundt i DR! – Start fra toppen. Sæt gerne generaldirektøren på en øde ø. – Jeg tror faktisk, at hun vil føle sig hjemme.

Lars Jørgensen, P.G. Olsen, Bjarne Bisgaard Jensen, Dorte Sørensen, Ruth Sørensen, Peter Gløde, Allan Nørgaard Andersen, Niels K. Nielsen, Lise Lotte Rahbek, Lillian Larsen, Torben K L Jensen, Hanne Ribens, Ole Olesen, Per Meinertsen, johnny volke, Josephine Kaldan, Olaf Tehrani, Inge Lehmann, Rolf Andersen, Klaus Schwab, Inger Pedersen, Tommy Clausen, Finn Jakobsen, Morten Bo Johansen, Steffen Gliese, Anne-Marie Esmann, Arne Albatros Olsen, Hans Larsen, Gitte Loeyche, Elisabeth From, Peter Mikkelsen, Bjarne Jensen, Egon Stich, Leanette Nathalia Chresta Jensen, jørgen djørup, Poul Simonsen og Bjarne Tingkær anbefalede denne kommentar
jørgen djørup

Jeg prøvede i sidste uge at følge en superligakamp i radioen for første gang i mange år. Det vil aldrig ske igen.

Hvad venter vi på? Fyr chefen og bestyrelsen, de har forlængst vist at de ikke kan.

Egon Stich, Inge Lehmann, jens christian jacobsen og Arne Albatros Olsen anbefalede denne kommentar
Kirsten Klercke

Så sandt som det er skrevet af Georg Metz. Som min mor, der af mange grunde var lidt vel meget henvist til DR, hun blev kun 89, sagde om genudsendelseskanalen: "Tror DE vi alle er demente eller er de ved at uddanne os til det?" Og sans for kvalitet gælder slet ikke, demens eller ej. Der er en forrygende teknokratisk betonet tavshed omkring alle krav i retning af dybtgående journalistik, kulturformidling, fiktionsproduktion - det kunne faktisk lige så godt være reklamefinansieret at dømme efter den hurtigtsnakkende livsstilsblævren, pladder og ævl, DR serverer - skrev jeg surt, indrømmer jeg!

P.G. Olsen, Ruth Sørensen, Niels K. Nielsen, Lise Lotte Rahbek, Katrine Damm, Hanne Ribens, Per Meinertsen, Josephine Kaldan, Olaf Tehrani, Inge Lehmann, Klaus Schwab, Svend-Erik Runberg, Annette Chronstedt, Tommy Clausen, Finn Jakobsen, Torben Skov, Steffen Gliese, jens christian jacobsen, Gitte Loeyche, Hans Jørgen G. Ravn, Anker Nielsen, jørgen djørup og Elisabeth From anbefalede denne kommentar

Det eneste interessante tv på DR er 'Tæt på sandheden' med Jonatan Spang..
Nye afsnit sendes fra lørdag...

Jens Thaarup Nyberg

Vi er inde i DJØF æraen, Metz.

Torben K L Jensen, Hanne Ribens, Inge Lehmann, Inger Pedersen, Tommy Clausen, Steffen Gliese og jens christian jacobsen anbefalede denne kommentar
Arne Albatros Olsen

Det forholder sig med DR , som med socialdemokratiet. De lefler i den grad for den populistiske bredde, at landet bliver endnu fladt end det i forvejen var.

Lise Lotte Rahbek, John Damm Sørensen, Svend-Erik Runberg, Inger Pedersen, Morten Bo Johansen, Lars Poulsen og Anne-Marie Esmann anbefalede denne kommentar

Spot on Metz ! DR's iver efter at ødelægge velfungerende koncepter er underlig. Hvorfor gå efter "institutioner" a la P6 & P7 - der virkelig fortæller om deres respektive musikområder på en "ikke-P3 agtig" måde for at spare småbeløb i forhold til de dyre og ligegyldige DR1 produktioner. (Hvad koster den uendelige række af genudsendelser egentlig ?) Og hold snitterne væk fra Troldspejlet - der også formidler på bedste vis om et område både ung og ældre nørder værdsætter.
mvh LarsBP

Inge Lehmann, Rolf Andersen, Svend-Erik Runberg og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Morten Bo Johansen

At tro på at DR's generaldirektør nogensinde vil blive en kulturperson, er nok som at tro på julemanden. Man tror ikke at en kulturperson magter stillingen, fordi der er så meget administration, økonomi og jura, der skal overskues i forbindelse med stillingen,så derfor skal det være en DJØF'er. Men man kunne jo bare give vedkommende nogle sekundanter, der kunne varetage alt det kedelige. Ånd og kreativitet i en organisation påvirkes meget af ledelsen, og når ledelsen hele tiden er teknokrater, bliver resultatet derefter. Tænk blot på deres ad nauseam gentagede reklameblokke for deres egne programmer. Man placerer en fodboldkamp på et tidspunkt, hvor der skal være TV-avis, for så at vise TV-avisen i pausen, men i stedet for at gå direkte til TV-avisen, skal vi minsandten bruge et par minutter på en reklameblok. Det er jo provokerende.

jens peter hansen, Bjarne Bisgaard Jensen, Peter Gløde, Lillian Larsen, Hanne Ribens, Ole Olesen, Arne Albatros Olsen, Per Meinertsen, Inge Lehmann, Svend-Erik Runberg, Inger Pedersen, Tommy Clausen og Finn Jakobsen anbefalede denne kommentar

Der er ikke indhold til tre tv-kanaler. Vend tilbage til én, med børneudsendelser om formiddagen og sidst på eftermiddagen, magasinprogrammer 18-19:30, så tv-avis. Aftenfladen med samfund, kultur og almen oplysning 20-22:30. Så en times Deadline med dybdegående dækning som idag - og derefter genudsendelser af dagens vigtigste indhold fra 23-4.

Tak Hr Metz!
Man kunde start med at nedlægge hele DR, og sen starte op uden djøffér.
Og reklameblokke. Start på en frisk og lad sporten køre på sin egen kanal.

Jeg er helt hold op med at se DR og hverken har eller ønsker adgang til de andre kanaler heller. Jeg lejer en film i ny og næ fra Apple eller Amazon og ser gerne faglige/kulturelle/oplysende film på Youtube og ellers følger nyheder på nettet.

DR er en gammel tante der har mistet sin gejst, og som med sin garde af egne celebrities plører udsendelser af i en lind strøm. Og kan man ikke finde på mere, så sender man dem ud med en komiker på en eller anden rejse med et kamera - gab. Selv DR nyheder virker som er en facebook farce i et forsøg på at være moderne. Den der ikke kan vælge må føle sig voldsomt svigtet.

Bjarne Bisgaard Jensen, Lise Lotte Rahbek og Ebbe Overbye anbefalede denne kommentar
Christian Mondrup

Der ér sjældne undtagelser: DR2 sendte i går aftes (23. sept.) to, i min oplevelse, rigtig gode og tankevækkende udsendelser: "Ud af mørket med Daniel Rye" og "Sahras niqab-fængsel". Men sådan har DR TV vel ret beset været i årtier. Mest ligegyldigt snik-snak og så indimellem produktioner med noget på hjerte.

jeg er glad nok for de udsendelser, der faktisk formidler kunstnerisk forståelse - og det på en måde, som vi ikke har prøvet det så meget før, som til gengæld burde kunne fænge bredt og være en i dag helt nødvendig indføring: med vægt på arbejdsprocesserne. Det er jo faktisk en glæde, kunstnerne kan dele med det publikum, der lukkes indenfor i atelier og prøvelokale.
Men ellers er der langt imellem snapsene, bortset fra at det altså også skyldes den håbløse opdeling i DR1 og 2.
Og så væk med alle de ulidelige trailere! Teksttv findes, tv-guiden på nettet ligeså.

Søren Kristensen og Svend-Erik Runberg anbefalede denne kommentar

Drop de evindelige genudsendelser. Alle med adgang til en computer kan jo altid se/høre de programmer, man ikke fik set, da de blev udsendt første gang.

Daniel Joelsen, John Damm Sørensen, Hanne Ribens, Steffen Gliese og Svend-Erik Runberg anbefalede denne kommentar

Drop de evindelige genudsendelser. Alle med adgang til en computer kan jo altid se/høre de programmer, man ikke fik set, da de blev udsendt første gang.

Michael Slotsted

Har der ikke altid været langt mellem snapsene på DR? Jeg kan huske den tid, hvor Georg Metz var på nyhederne. Der var godt nok langt mellem snapsene på DR dengang. Men der var heller ikke så meget andet, altså end DR.

Åh, de gode gamle dage, hvor man kunne samle befolkningen om DR Nyhederne og Matador, og med præcis intonation udtale ethvert ord og se meget alvorlig ud, mens man sad der i sit slips i den bedste sendetid, der var den bedste sendetid, fordi der ikke var anden sendetid.

Disse tider forsvandt, da andre kom til. Og gjorde det bedre eller ringere eller midt imellem. I det mindste skete der noget.

Det gjorde der ikke, dengang Georg Metz var ANKER PÅ NYHEDERNE.

DR er i dag LANGT bedre end DR dengang. Der er LANGT flere interessante programmer end dengang.

Nej, Michael Slotsted, hvis du benytter dig af muligheden for at søge gamle radio- og tv-programoversigter igennem på danskkulturarv.dk, så vil du se, at programfladen var proppet med interessante programmer om samfund og kultur.
Det er gået meget tilbage siden.

Daniel Joelsen, Ole Olesen og Svend-Erik Runberg anbefalede denne kommentar
Dorte Sørensen

Er problemet ikke mere at de fleste ikke ved hvad armslængdeprincippet betyder.
DR er blevet bange for endnu flere nedskæringer og sender det DR tror, at et flertal af politikkerne ønsker at se og høre.

Fx. har de blå lejesvende forlængst overtaget DR.

Finn Jakobsen og Estermarie Mandelquist anbefalede denne kommentar
Søren Kristensen

Du bestemmer selvfølgelig selv hvad du vil se og alligevel gik jeg i en periode og lod mig indebrænde over igen at blive konfronteret med Huset på Christianshavn på DR, efter så mange års lykkeligt fravær. Indtil en dag jeg tog mig tid til at gense et og senere flere af afsnittene; så at sige med nye øjne, for der er alligevel gået fire årtier siden sidst. Og det slog mig bare hvor godt serien også fungerer som en kritik af nutiden; mange af pointerne relaterer sig jo til klassiske problemer og dilemmaer og især når de formidles gennem seriens altoverstrålende stjerne Carla er det lige før man bliver fan. For nu at lægge et par lodder i den anden skål.

Men i øvrigt: de mange trailere på DR - dem orker jeg heller ikke og den eneste effekt de har på mig er at jeg får taget mig sammen til at zappe over på en anden kanal.

Torben Lindegaard

@Søren Kristensen 25. september, 2021 - 09:50

Du må ned på tanken og købe boksen med alle 84 afsnit - pris kr. 249,95

Eller få boksen tilsendt fra Gucca - pris kr. 249,95 plus fragt: ialt kr. 289,90

https://www.gucca.dk/huset-paa-christianshavn-boks-komplet-samling-dvd-p...