Kronik

Giv danske kvinder lov til at bære et barn for ufrivilligt barnløse

I dag har to mænd i Danmark meget få muligheder for at få børn sammen. Men lige nu sidder adskillige par med en nær ven eller et familiemedlem, som ønsker at bære barnet for dem uden betaling. Det burde vi give lov til, skriver sekretariatschef i LGBT+ Danmark Susanne Branner Jespersen i dette debatindlæg
I dag har to mænd i Danmark meget få muligheder for at få børn sammen. Men lige nu sidder adskillige par med en nær ven eller et familiemedlem, som ønsker at bære barnet for dem uden betaling. Det burde vi give lov til, skriver sekretariatschef i LGBT+ Danmark Susanne Branner Jespersen i dette debatindlæg

Sofie Holm Larsen

Debat
30. september 2021

De seneste to lørdage har Information bragt dele af et bevægende portræt af ægteparret Nicolai og Martin Køster Rimvall, der som cirka 100 andre par om året benytter sig af kommerciel svangerskabsdonation i udlandet. Her i avisen kan man følge deres bumpede vej mod deres drøm.

Ved svangerskabsdonation – også kaldet surrogasi eller rugemoderskab – bærer en kvinde (eller en transmand eller nonbinær person med en livmor) barnet på vegne af et par, der af forskellige årsager ikke selv kan blive gravide.

Ved kommerciel svangerskabsdonation modtager kvinden penge, mens der ved altruistisk svangerskabsdonation ikke er penge involveret.

I dag har to mænd i Danmark meget få muligheder for at få børn sammen. Svangerskabsdonation er en af disse muligheder, men som det ser ud i dag, findes der ingen måde at benytte metoden, som både er lovlig og tilgodeser familiens mest basale rettigheder. Uanset om det gøres på kommerciel eller altruistisk vis.

Det relativt høje antal børn, der alligevel kommer til verden hvert år gennem svangerskabsdonation, fortæller en historie om, hvor stort et ønske der er om at få børn blandt for eksempel homoseksuelle mandlige par som Nicolai og Martin. Men problemstillingen er lige så relevant for ufrivilligt barnløse heteroseksuelle par.

Derfor foreslår vi, at Danmark inden for landets grænser muliggør såkaldt altruistisk svangerskabsdonation. Det vil sige graviditeter, hvor kvinden, der bærer barnet, ikke modtager betaling for at gøre det.

Kommerciel svangerskabsdonation er dyrt og dilemmafyldt

Homoseksuelle mænd har blot en lille håndfuld muligheder for at stifte familie i Danmark. De kan vælge at stifte familie med en veninde eller et lesbisk par og dermed danne familie med flere end to forældre. En løsning, som ikke alle kan se sig selv i, og som også har en række juridiske udfordringer, da vi i Danmark kun tillader to juridiske forældre.

Ønsker de at stifte familie bare de to sammen, er svangerskabsdonation den ene af to muligheder. Den anden mulighed er national adoption, som efter dansk lovgivning også er tilgængelig for homoseksuelle par. I teorien kan homoseksuelle par også adoptere fra udlandet, men det er i praksis næsten umuligt – både fordi international adoption generelt set er sat i bero, men også fordi stort set ingen lande, hvorfra der bortadopteres, tillader to mænd som forældre.

I dag rejser mange par til USA, Ukraine eller Colombia, som det er tilfældet med Martin og Nicolai, for at søge en svangerskabsdonor, typisk via private selskaber, der bistår parrene og faciliterer kontakten mellem parterne.

Vi ved, at kommerciel svangerskabsdonation på tværs af landegrænser er forbundet med svære etiske dilemmaer, og at der er nogle særlige hensyn at tage, hvad angår sikring af rettigheder for både svangerskabsdonor, forældre og barn i to landes forskellige lovgivninger.

Dertil koster kommercielle svangerskabsdonationer ganske mange penge, og det er derfor langtfra alle, der kan benytte sig af den mulighed. Helt afgørende er det, at børn ikke bliver gjort til handelsvarer, og at man finder en løsning, hvor ingen kvinder presses til at blive svangerskabsdonorer af økonomisk nød.

Giv familierne rettigheder på linje med alle andre

Men lige nu sidder adskillige par i Danmark, hvoraf flere søger råd hos os, med en nær ven eller et familiemedlem, som ønsker at bære barnet for dem af helt altruistiske årsager – og uden at ville have betaling. Men på grund af den manglende retlige regulering af området er det i praksis en umulighed. Derfor betragter vi det som en lavthængende frugt at give disse familier mulighed for at få børn.

Som lovgivningen ser ud nu, er svangerskabsdonation af altruistiske årsager ikke direkte ulovligt i Danmark. Til gengæld har hverken forældre, barn eller personen, der bærer og føder barnet, de basale rettigheder, som er nødvendige for at benytte metoden.

Benytter man sig i Danmark af svangerskabsdonation, bliver svangerskabsdonoren automatisk registreret som juridisk mor til barnet, når hun føder det. Det efterlader den ene af de to tiltænkte forældre uden forældremyndighed og den fødende med et forældreskab mod sin vilje.

Den tiltænkte (med)fars eneste mulighed for at blive forælder er via stedbarnsadoption.

I dag kan man i udgangspunktet først stedbarnsadoptere to et halvt år efter barnets fødsel, og derfor må forældrene undvære lige adgang til barsel, barns sygedage og alle andre basale forældrerettigheder i barnets første leveår, ligesom barnet ikke har ret til sine forældre fra dets fødsel.

Derfor foreslår vi, at man indfører medfaderskab på samme måde, som man har medmoderskab hos lesbiske par. Det vil betyde, at to mænd kan blive juridiske forældre fra barnets fødsel, og dermed sikres reelt lige muligheder for at stifte familie.

Giv svangerskabsdonoren graviditetsorlov

Men også en anden basal forhindring står i vejen for svangerskabsdonation i Danmark. Lige nu må sundhedspersonale ikke yde fertilitetshjælp, hvor der insemineres med æg, som ikke er den bærende kvindes eget – altså såkaldt dobbeltdonation af både sæd og æg – hvis formålet er svangerskabsdonation.

For nogle er ægdonor og svangerskabsdonor samme person, men mange mandlige par vælger at bruge sæd fra en af parterne og æg fra en anden donor end den, som skal bære barnet. Ufrivilligt barnløse heteroseksuelle par vil i mange tilfælde ønske at benytte eget sæd og æg til at inseminere svangerskabsdonoren.

Skal vi give familier mulighed for at stifte familie gennem svangerskabsdonation, skal vi derfor også tillade såkaldt dobbeltdonation.

Helt centralt og afgørende er selvfølgelig også sikring af svangerskabsdonorens muligheder og rettigheder. Vælger man at gøre noget så beundringsværdigt som at hjælpe et nærtstående par med at stifte den familie, de så brændende ønsker, har man krav på, at området er juridisk velreguleret.

Svangerskabsdonoren skal eksempelvis kunne forlade arbejdsmarkedet samme tid inden termin som alle andre gravide, men også have en orlovsperiode efterfølgende til at komme sig. Dertil skal vedkommende selvfølgelig have samme rettigheder i tilfælde af fysiske og psykiske komplikationer som hos alle andre fødende, for eksempel ret til sygeorlov.

Danmark føder for få børn

Som flere andre lande befinder Danmark sig i en situation, hvor der fødes for få børn til at opretholde samfundet og økonomien, som vi kender den i dag, og myndighederne opfordrer gerne kvinder i Danmark til at få børn i en tidlig alder.

Børn er ikke noget, man har krav på at få. Men der er noget absurd ved, at der på den ene side ikke fødes nok børn i Danmark, og på den anden side står familier med et brændende ønske om at få et barn samt veninder eller søskende, der gerne vil donere et svangerskab.

Tillader vi altruistisk svangerskabsdonation inden for landets grænser, imødekommer vi altså både, at der ikke fødes nok børn, vi hjælper mange par, der drømmer om en familie, og vi nedsætter antallet af par, der bliver nødsaget til at søge mod kommercielle muligheder i udlandet.

Social- og ældreminister Astrid Krag kan ikke længere vende det blinde øje til og acceptere et så ureguleret område, alt imens adskillige danskere hvert år kaster sig ud i et juridisk ingenmandsland i deres håbefulde forsøg på at stifte familie.

I LGBT+ Danmark håber vi, at ministeren vil sætte gang i arbejdet og finde en god løsning sammen med os, kvindeorganisationerne og børneorganisationerne.

Susanne Branner Jespersen, sekretariatschef i LGBT+ Danmark

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

"Børn er ikke noget, man har krav på at få" - netop!! Måske bliver de barnløse nødt til at besinde sig på et liv uden eget/egne barn/børn. Livet byder på andre muligheder for udfoldelse end at opfostre børn.

PS. Det, som skribenten opfatter som et bevægende portræt af ægteparret, betragter jeg som et ubehageligt udslag af tendensen til at 'vare-gøre' andre mennesker. Mor og barn gøres til midler for opnåelse af egne mål - hvilket jeg betragter som umoralsk.

P.G. Olsen, Anders Reinholdt, Alvin Jensen, Nike Forsander Lorentsen, Herdis Weins, Søren Nielsen, Erik Winberg, Henning Kjær, Henning Andersen, Torben Skov og erik pedersen anbefalede denne kommentar
Jeppe Bundgaard

"Ved svangerskabsdonation – også kaldet surrogasi eller rugemoderskab – bærer en kvinde (eller en transmand eller nonbinær person med en livmor)"

-Du har allerede tabt mig, lige dèr... Nonbinær person med en livmor.
3,5 - 6,2 % af Dk´s befolkning vurderes til at være LGBTQ. Denne lille gruppe, skal ikke have lov at kaprer hele dagsordenen, og trække deres virkelighedsfjerne livsanskuelse ned over hovedet på alle os andre.

Thomas Helbo Hansen

Den afsindige selvcentrering disse mennesker lever i, er mig helt uforståelig....

Der er ca. 153 millioner forældreløse børn i verden i dag (adoption.org)

Alvin Jensen, Herdis Weins, Søren Nielsen, Steen Obel, Ib Christensen, erik pedersen, Henning Kjær og Erik Winberg anbefalede denne kommentar

@Thomas H H Det er sikkert rigtigt. Der er bare ikke så mange lande der tillader bøsser (eller lesbiske?) at adoptere.

Krister Meyersahm

Et praktisk (juridisk) synspunkt.

En rugemor/surrogatmor, der lægger krop til graviditet og fødsel af en anden kvindes befrugtede æg eller sæd fra en donor, må anses at besidde det juridiske "ejerskab" til barnet. Dette af den grund, at donors æg respektive sæd, ikke udvikler sig til et barn udenfor en livmoder og livmoderen tilhører netop - ikke donor.

For at undgå uenighed/strid efter barnets fødsel, om ejerskabet til barnet, skal surrogatmoderen, inden processen startes, bortadoptere det kommende barn/børn til donor. Dette skal ske med statens mellemkomst efter gældende adoptionsregler - private aftaler skal ikke gælde.

Hvorfor er det SÅ vigtigt at få et barn?
To mænd - undskyld - to personer, hvor begge ikke har en livmoder, KAN ikke få børn sammen.
De kan få en hund, en sejlbåd eller noget andet at gå op i.

P.G. Olsen, Alvin Jensen, Herdis Weins, Steen Obel og erik pedersen anbefalede denne kommentar
Thomas Helbo Hansen

@ Jan Damskier

Det er muligt, selv for bøsser og lesbiske, at adoptere fra alle vestlige lande + en række andre feks. Brasillien, Colombia og Filippinerne.

Alvin Jensen, Herdis Weins, Ib Christensen og erik pedersen anbefalede denne kommentar

Spørgsmålet er jo hvor altruistisk kvinden i virkeligheden føler sig, hvis hun eksempelvis er familie eller tæt veninde til parret og er udsat for socialt pres, fordi hun måske er deres eneste mulighed for at få et barn.

Desuden bør kvinden have fortrydelsesret efter fødslen, da hun ikke på forhånd kan vide, hvordan hun under graviditeten knytter sig til barnet.
Jeg ser for mig billedet af 2 mænd, der med et juridisk gældende dokument i hånden flår en nyfødt ud af favnen på en sørgende nybagt mor, som har båret barnet i 9 mdr.

Noget andet er, hvordan skal kvinden kompenseres for alle de skader, som kan opstå i forbindelse med graviditet og fødsel? Nogle evt med livslange konsekvenser.
Jeg synes, at hensynet til rugemoderen vejer tungere end hensynet til det barnløse par her.

Maria Ulsig, Alvin Jensen, Nike Forsander Lorentsen, Herdis Weins, Lise Lotte Rahbek, Søren Nielsen og Steen Obel anbefalede denne kommentar

Uanset jeres moralske kvababbelser, så er det sådan, at ønsket om at få børn er en ganske stærk drift hos virkelig mange mennesker, bøsser inkluderet. Og mange vil gøre hvad der skal til for at nå derhen. Jeg er heller ikke begejstret ved rugemoderskab, men det er trods alt bedre end transnational adoption. Og at henvise folk til en proces, som åbenbart koster en halv million er forkert. Dels fordi det ikke burde koste så meget at få børn, dels fordi det udelukker en hel masse mennesker fra det.

@David

"..... ønsket om at få børn er en ganske stærk drift hos virkelig mange mennesker..", skriver du. Efter min opfattelse er det ikke uvigtigt at få begreberne på plads: ønsket om at få barn/børn er netop et ønske ikke en drift. En 'drift' er en medfødt disposition som f.eks. seksualdriften, uden hvilken arten ikke var kommet til dette stade, hvor vi også kan fremstille børn på forskellige kunstige måder. De andre primater kopulerer, fordi det er en fornøjelse, og så tager de sig af det afkom, som kopulationen afstedkommer - uanset at de ikke kender til forbindelsen mellem kopulationen og afkommet.
Og mennesker ønsker sig forskellige 'ting'; men et menneskebarn må - efter min opfattelse - ikke være en ting man kan skrive på en ønskeseddel. Uanset hvor mange mennesker (et kvantitativt argument!) der gør det.

Anne Søgaard, Thomas Helbo Hansen, Søren Nielsen, Alvin Jensen, erik pedersen, Herdis Weins og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar
Nicolaj Knudsen

Det forundrer mig til stadighed at Informations kommentarspor er så stok-konservativt, ja nærmest regressivt, når det kommer til queer-rettigheder. Det er altså ved identitetspolitiken at tolerancen holder op for Danmarks venstreorienterede avis.

Søren Nielsen skriver: "De kan få en hund, en sejlbåd eller noget andet at gå op i."
Ville du skrive det samme til et heteroseksuelt par der ikke kan få børn? Jeg troede at man skulle hen på den hedengangne EB Nationen for at læse sådan en gang homofob og uempatisk smørelse.

Jeg får desværre faktisk indtryk af, at det kunne du måske godt finde på, når jeg sonderer de øvrige kommentarer. Så lad mig lige komme med nogle hurtige meninger som alle i gamle nisser kan få kaffen galt i halsen over.

1. Det er en drift, ikke "kun" et ønske at få børn.
2. Det er ikke "afsindigt selvcentreret" at ville have børn.
3. Vi bør som samfund hjælpe mennesker der ønsker det med at få børn - det gælder også enlige (mænd og kvinder), homoseksuelle par og andre konstellationer af samtykkende voksne. Både ved hjælp af adoption, frivillig surrogatskab og måske andre konstruktioner.
4. Nej, ovenstående er ikke i modstrid med at første prioritet er at varetage barnets tarv. Og nu siger jeg noget der åbenbart er kontroversielt: et bøssepar kan godt være gode forældre - det kan enlige fædre også.
5. Nej, ovenstående betyder ikke at det er i orden at udnytte fattige kvinder, hverken herhjemme eller i udlandet. Men vi kan sagtens indrette os lovgivningsmæssigt ud af dette problem, og stadig afhjælpe ufrivillig barnløshed.
6. Selvfølgelig skal alle involverede have rettigheder, vi skal også passe godt på surrogatmor. Den diskussion som Ditte Jensen ligger op til er konstruktiv og nødvendig. Men så længe den øvrige debat kun handler om at svine de barnløse til, så kommer vi ingen vegne.

Og sådan italesættes Information new normale.

om det her eller der... er det et menneske alle vejene.

og I på information snakker om alle kan være "rugemaskine" kollektivt / altruistisk
kært barn har mange navne.

Men er det nu sådan at alle jeres meninger og idéer, nu er påvirkede af en ting.... Kromosomer. om man kan lide det eller ej.

Jeg siger ikke man ikke kan få det som man lyster, men til hver en tid må man forholde sig til de virkelig forhold. Kvinder føder børn. spørgsmålet er om det skal være andres?

for så er det banal da nået hvis det både er en ret og en arbejdsmarkedsmekanisme. den forrådnelse på højeste plan. Hvis i nogen siden troede i kæmpe kvinde rettigheder. så NEJ. det er et totalt falsum

men to i nu og lavet barn i et reagensglas er den helt legitim, det mig en gåde det skal gå naturlig til? når i ved at de umuligt hvis i ikke også har et andet individ med Y kromosom. Status quote.
Lige så snart en kunstig livmor er købe klar, så hele den her debat dødt vand. Sorry too say.

Nikolaj Knudsen; jeg er ikke enig med dig. Naturen er finurlig og nogle kan få børn, andre ikke.
Mvh Hanne Pedersen

Steen Obel, Søren Nielsen, Herdis Weins og Alvin Jensen anbefalede denne kommentar

Må jeg lige gøre opmærksom på ar der sker en biokemisk binding mellem mor og barn under graviditeten? Og vider til faren på samme tid? Der er ikke noget som harmoner der kan påvirke folk og deres omgivelser.

Else Marie Arevad

Rugemoderen har med god grund ret til at beholde barnet selv, så der er ingen sikkerhed for adoptanterne.

Søren Nielsen, Herdis Weins, Ditte Jensen, erik pedersen og Alvin Jensen anbefalede denne kommentar

Nikolaj Knudsen:
Jeg tænker i dette tilfælde ikke, at det handler om queer-rettigheder. Jeg tænker at mange/flertallet ville være imod rugemoderskab og potentiel udnyttelse af sårbare kvinders livmødre uanset den seksuelle orientering af dem eller den, der aftog barnet.
Den unge fattige kvinde fra Columbia, som føder sit 3. barn og efterfølgende skal afgive det mod betaling føler sig næppe mindre sorgfuld og udnyttet, hvis parret havde haft en anden seksuel orientering.

erik pedersen, Thomas Helbo Hansen, Maria Ulsig, Steen Obel, Søren Nielsen og Herdis Weins anbefalede denne kommentar

@Nicolaj Knudsen
Ja, selvfølgelig mener jeg nøjagtig det samme, når det gjaldt heteroseksuelle par.
I min optik er en mor en cis-kvinde, der føder et barn.
Det er kun i et sygt samfund at mødre giver deres børn væk.

Men du fik lidt ret; jeg var næsten ved at få min risengrød i den gale hals, da du kaldte mig en gammel nisse.

erik pedersen, Anders Reinholdt, Nicolaj Ottsen, Lise Lotte Rahbek og Herdis Weins anbefalede denne kommentar