Folk

Det grønlandske landsstyre tager afstand til dets udenrigsministers udtalelse om stemmeret

Grønlands landsstyre siger klart fra efter kontroversiel udtalelse fra den grønlandske udenrigsminister. Norske Paradise-deltagere skal give klart tegn, hvis de vil have sex, og britisk offentlighed siger tydeligt ja tak til ny børne-tv-vært med Downs syndrom
Grønlands udenrigsminister Pele Broberg fra partiet Naleraq er kommet i modvind efter en udtalelse i Berlingske om, at grønlandske borgere, der ikke er af inuitafstamning, måske ikke burde have stemmeret til en fremtidig afstemning om selvstændighed.

Grønlands udenrigsminister Pele Broberg fra partiet Naleraq er kommet i modvind efter en udtalelse i Berlingske om, at grønlandske borgere, der ikke er af inuitafstamning, måske ikke burde have stemmeret til en fremtidig afstemning om selvstændighed.

Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Debat
22. september 2021

Velkommen til FOLK, Informations daglige sladderspalte, hvor ingen er for høj, og ingen er lav nok til at flyve under radaren.

Paradise-deltagere

Som noget nyt skal deltagere i den norske udgave af realityprogrammet Paradise Hotel vise en opadvendt tommelfinger til kameraet, inden de har sex, for at sikre, at der er samtykke. Den svenske version af programmet sendte i år en deltager hjem på grund af overgrebsanklager.

Pele Broberg

Grønlands udenrigsminister Pele Broberg fra partiet Naleraq, der ønsker selvstændighed, er kommet i modvind efter en udtalelse i Berlingske om, at grønlandske borgere, der ikke er af inuitafstamning, måske ikke burde have stemmeret til en fremtidig afstemning om selvstændighed.

Múte B. Egede

Brobergs udtalelse har fået landsstyret, der ledes af Múte B. Egede (IA), til at udsende et dementi. »Alle borgere i Grønland har samme rettigheder og på lige fod med alle andre, og disse rettigheder vil Naalakkersuisut arbejde for at beskytte til hver en tid,« skriver de.

Børne-tv-vært

CBeebies, som er BBC’s tv-kanal for børn op til syv år, har for første gang hyret en vært med Downs syndrom. George Webster, som han hedder, er 20 år gammel og skal præsentere indslag og programmer. Nyheden om George Websters værtstjans er blevet taget virkelig godt imod.

Serie

FOLK

Informations egen sladderspalte, hvor ingen er for høj eller lav nok til at flyve under radaren. Et uundværligt og personorienteret nyhedsoverblik.

Seneste artikler

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her