Læserbrev

Gymnasieelev: På Grønland lærer de dansk kanon. Vi ved ikke engang, om de snakker dansk

Rigsfællesskabets fravær på pensum begrænser vores evne til at fordre lighed og respekt. Måske burde vi også lære deres sprog i stedet for at bruge så meget tid på at fortælle, hvad Grønland og Færøerne skal, skriver gymnasieelev Clara Zeuthen i dette debatindlæg
Rigsfællesskabets fravær på pensum begrænser vores evne til at fordre lighed og respekt. Måske burde vi også lære deres sprog i stedet for at bruge så meget tid på at fortælle, hvad Grønland og Færøerne skal, skriver gymnasieelev Clara Zeuthen i dette debatindlæg

Mia Mottelson

Debat
23. september 2021

Det har overrasket mig, at et af de mest hyppige spørgsmål, jeg fik før min studietur til Grønland, var, om det danske sprog bliver talt i rigsfællesskabet.

Danske unge har knap nok en idé om, hvad der foregår på Grønland, og hvorfor skulle de? Grønland er ikke en del af pensum i det danske skolesystem, men grønlandske unge ved næsten mere om os, end vi selv gør. Så hvorfor skal det ikke gå begge veje? Det er ikke i orden, at vi knap nok ved, om de taler dansk.

Jeg synes ikke, at det er i orden, at vi ikke lærer om andre mennesker, kulturer og værdier, som vi har i rigsfællesskabet. En relation mellem Danmark og Grønland burde jo vægte lighed og respekt højest, men vi viser ingen respekt, hvis ikke vi gider at lære om deres kultur og tanker.

Da vi var i Grønland, hørte vi om myter og lærte noget af det grønlandske sprog, fordi det er vigtigt at lære om andre kulturer. Det er vigtigt at være bevidst om, at det danske sprog ikke kun tales af folk i Danmark, men i hele rigsfællesskabet. Hvorfor lærer vi ikke deres sprog, hvis de skal lære vores?

Det er et problem, at den gensidige respekt og lyst til at lære om sit eget rigsfællesskab er gået tabt hos danskerne. Vi er gode til at læne os tilbage og fortælle, hvad de andre skal.

Vi elsker, når andre taler om os, men hvis vi vil fortsætte med at have Grønland som en del af vores rigsfællesskab, bør vi ændre vores adfærd og sætte rigsfællesskabet på både pensum og dagsordenen.

Og i øvrigt: Ja, de taler dansk i Grønland.

Clara Zeuthen er gymnasieelev

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Gunilla Funder Brockdorff

Hørt!

Viggo Okholm, David Zennaro, Allan Jacobsen, Eva Schwanenflügel, Hans Jørgen G. Ravn, erik pedersen og Ete Forchhammer anbefalede denne kommentar