Kronik

Havmiljøet er for vigtigt til, at vi kan begå de samme fejl, som vi begik på landjorden

Den uheldige udvikling for havmiljøet kan vendes, men det kræver gentænkning af havnplanforslaget med økologisk bæredygtighed som ledestjerne. Underprioriteringen af naturen i havet til fordel for økonomiske interesser kender vi fra landjorden, så lad os ikke gentage fejlen, skriver marinbiolog og lektor emeritus Michael Olesen i denne kronik
Hvis vi skal optimere udnyttelsen af havet, skal vi satse på i så høj grad som muligt at bevare og genskabe livsbetingelserne for den mangfoldighed af vilde dyr og planter, som havet heldigvis stadig rummer.

Hvis vi skal optimere udnyttelsen af havet, skal vi satse på i så høj grad som muligt at bevare og genskabe livsbetingelserne for den mangfoldighed af vilde dyr og planter, som havet heldigvis stadig rummer.

Per Folkver

Debat
9. september 2021

Vi har en plan for aktiviteter på landjorden. Nu skal vi også have en overordnet plan for vores aktiviteter på og i havet, hvilket regeringen har fremlagt et udspil til.

Den fremlagte havplan lider imidlertid af en forbløffende ringe hensyntagen til den kriseramte natur i havet, der fører til fortsat underminering af vores muligheder for at genskabe og nyde godt af den rigdom, havlivet tidligere har budt os.

Hvis vi i stedet forudsatte, at vores brug af havet skulle være økologisk bæredygtigt og på den måde sikre leveforholdene for havets dyr og planter, kunne vi stadig nå at vende den uheldige udvikling.

Søfartsstyrelsen fremlagde i marts en rammeplan for, hvordan vi skal gebærde os på havet de næste ti år. Danmarks første havplan er en udmøntning af EU-direktivet om rammerne for maritim fysisk planlægning. Planen er i offentlig høring frem til den 30. september 2021.

Men med det fremlagte havplanforslag er vi ved at begå samme underprioritering af naturen i havet, som vi begik med planlovene på land. Igen sætter vi nytteinteresser over en økologisk velfungerende natur.

Da kimen til de danske planlove blev sået for over hundrede år siden med Naturfredningsloven af 1917, troede vi, at naturen var et stort tag selv-bord, der bare kunne underlægges menneskets udnyttelse.

Siden 1920’erne er arealet af den lysåbne natur som enge, heder, moser og klitter reduceret fra 25 procent til under ti procent af landets areal. Og selv om skovarealet i dag næsten udgør 12 procent, har vi tre gange mindre skov end Tyskland, der tilmed har en dobbelt så høj befolkningstæthed.

Vores måde at behandle naturen på har skabt drastiske forandringer af stort set alle klodens økosystemer, og menneskeskabte forringelser af levevilkårene for vilde dyr og planter er årsag til biodiversitetskrisen. Dette gælder ikke mindst i havet, selv om det er skjult under overfladen.

Naturen i de danske farvande er i dag langt fattigere end for blot 50 år siden, hvor tilbagegangen for alvor tog fart.

Vi har ganske vist fået bugt med de værste excesser, som før 90’erne blandt andet gav Øresund tilnavnet ’Pløresund’. Takket være vores miljølovgivning kan vi atter færdes ved havet uden at skæmmes af alskens synlige uhumskheder.

Men under overfladen har vores påvirkning fra især fiskeri og landbrug resulteret i et forarmet dyre- og planteliv.

Limfjordens vande eller Smålandsfarvandets bugter, vige og stræder er fortsat smukke, men nede i vandet er livet i alt for høj grad overtaget af enårige trådalger, hundestejler, vandmænd og krabber.

Pressede økosystemer

Erkendelsen af at havets økosystemer er under voldsomt pres er baggrunden for det visionære Havstrategirammedirektivet fra 2008. Dets overordnede målsætning er at genetablere gode økologiske forhold i alle EU’s farvande og sikre, at vores aktiviteter til havs sker på et økologisk bæredygtigt grundlag.

I det lys er forårets havplanforslag et sørgeligt tilbageskridt.

Med vores alarmerende indsigt i, hvor grelt det står til med havnaturen, burde havplanen stå på skuldrene af havstrategidirektivet og således være med til at vende den uheldige økologiske udvikling.

I stedet er den med til at cementere den dårlige tilstand. Planen er desværre udformet som en overordnet færdselsregulering for aktiviteter på havet med henblik på at tilgodese økonomiske interesser på bekostning af leveforholdene for havets vilde dyr og planter.

Frem for at tilstræbe en god økologisk tilstand i alle dele af havet får havnaturen blot tildelt en mindre birolle.

Aktuelt opereres der med at udlægge kun 4,1 procent af det danske havareal som urørte havområder oven i de 18 procent af havarealet, der i forvejen er udlagt som Natura 2000-områder.

Økonomien trumfer økologien

Havplanen reducerer naturen til noget, der kan afgrænses geografisk. Den tanke, at havnaturen kan sikres ved at udpege mindre områder som en slags naturreservater, hvor der ikke må foregå nogen erhvervsmæssig aktivitet, er i bedste fald utilstrækkelig og i værste fald til skade for netop havnaturen.

Den overdrevne udledning af næringsstoffer og de uheldige følger af overfiskeri i form af masseforekomster af for eksempel gopler respekterer ikke sådanne grænser. Havet er som biotop et for åbent og sammenkoblet system til den slags.

Vores adfærd på havet burde i stedet reguleres, så den i videst muligt omfang overalt tilgodeser de tilstedeværende naturlige livsbetingelser for dyr og planter.

En hyppig indvending imod det er, at vi ikke kan standse alle aktiviteter, der truer den oprindelige økologiske tilstand. Så skulle mange typer landbrugs- og fiskerierhverv jo også dreje nøglen om.

Frem for alt virker det, som om at præmissen i havplansforslaget er, at vi ikke skal lægge hindringer for den såkaldte blå vækst. I havplanen betragtes havet som et vækstområde med mange uudnyttede ressourcer, der vil kunne sikre fortsat fremskridt og velstand.

Men kan vi kopiere det, vi gjorde på landjorden? Som landlevende art har vi jo præsteret en enorm populationstilvækst og velstandsfremgang. Det går historisk godt, omend der er geografiske skel.

Vi har opdyrket, forædlet og anvendt landnaturens ressourcer i en sådan grad, at den kan brødføde en befolkning, der er over 1.000 gange større end dengang, vi levede som jægere og samlere.

Vi har samtidig fortrængt og overtaget den vilde natur i en sådan grad, at eksempelvis vilde pattedyr nu kun udgør få procent af den samlede globale pattedyrbiomasse, hvor mennesker og husdyr udgør over 95 procent.

Det er således ikke den upåvirkede natur, der er forudsætningen for vores overlevelse, tværtimod.

Så hvad er pointen med al den snak om urørt natur? Er det andet end dårlig samvittighed krydret med lidt æstetisk fascination?

Havet kan ikke i samme grad som landjorden tæmmes og opdyrkes. Selv om havet tegner sig for langt over halvdelen af klodens primærproduktion, vil det kun være yderst begrænset, hvad vi kan opfostre og dyrke af afgrøder her.

Ligesom naturreservater på havet ikke rigtig slår til, er det uhyre vanskeligt at spærre havområder af med henblik på en kultivering.

Vi er derfor i højere grad nødt til at basere vores udnyttelse af havet på de naturligt forekommende ressourcer. Og hvis det skal være muligt, må det ske på et økologisk bæredygtigt grundlag.

Kontraproduktiv tilgang

Det meste fiskeri i danske farvande er ikke økologisk bæredygtigt og dermed i sidste ende kontraproduktivt. Hvad det vil sige, kan et eksempel fra vores egen verden fortælle om.

Ved hjælp af passive fiskeredskaber som garn og ruser opfiskes der langt flere torsk i Øresund, end det er muligt med trawl i Kattegat, der er ti gange større, grundet forbud mod trawlfiskeri. Det har både sikret en større reproducerende torskebestand og bevaret et mere intakt fødegrundlag i form af bunddyr.

Da bunddyr udgør den primære føde for blandt andet fladfisk og torsk, er trawlfiskeriet ironisk nok med til at save den gren over, de selv sidder på.

Hvis vi skal optimere udnyttelsen af havet, skal vi satse på i så høj grad som muligt at bevare og genskabe livsbetingelserne for den mangfoldighed af vilde dyr og planter, som havet heldigvis stadig rummer.

Som art overlever vi nok en forfejlet havplan, der ikke forudsætter økologisk bæredygtighed, men det bliver på bekostning af en righoldig og ydedygtig havnatur.

Hvis ikke vi respekterer og underordner os de naturgivne livsbetingelser i havet, vil vi både frarøve fremtidige generationer nydelsen ved havets mangfoldighed og muligheden for at kunne udnytte dets store levende ressourcepotentiale.

Michael Olesen er marinbiolog og lektor emeritus ved Københavns Universitet

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Ja fiskene ender som blæver med 5 øjne, det er skræksenariet.

Vi ved at lys generer i vand, lyd bevæger sig 100 mil uforandret, plast og andet skrald fylder op i maverne. Hvis alle dyrkede som vi gør vil havene dø på 5 år.

I halvfjerdserne blev vesten enige om at dumpe kemisk og radioaktivt affald i halvfemserne stoppede vesten med at benytte havet til affalds deponering.
Men det ændrer ikke hvad resten af Verden gør og på den adfærd som vi har på land.

Det er tydeligt hvad stigende CO2 gør. Heftige skybryd som ødelægger, havstigning som gør steder uholdbare. Ændrede havstrømme som ændre klima.
Nyd sommerdagen i dag, mod ikke vi slår en rekord, igen.

Det lader ikke til at bæredygtig landbrug er det mindste bæredygtig. Men de siger at vi ikke vil betale mere for deres produkter. Fattige på bistand er deres kerneforbrugere mens alle I andre har et valg.

I går var jeg i byen og hørte en del el-biler. Det gør den dog ikke frelste overhovedet.
Der må størrere forandringer til hvis vi skal skabe en bæredygtig fremtid.

Annette Chronstedt

Tak for at gøre det indlysende klart ! Vi er i sandhed en pinlig art. Med en bevidsthed, der kræver mere end massedøden på bordet, før den vil vågne. Som om økologiens opmærksomhed på den herskende helhed i naturen og os selv er en religion om det usynlige, man kan vælge til og fra. Mens ligene hober sig uforstyrret op.

Lise Lotte Rahbek

Jeg henviser til denne guide til forskellige mærkninger af fisk:
https://taenk.dk/test-og-forbrugerliv/mad-og-indkoeb/oekologisk-eller-ba...

Jeg har tidligere gået efter MSC-mærket, velvidende at de kan have brugt trawl til fiskeriet. Men hellere det end farm-fisk. For nylig forsvandt msc-mærket fra min yndlings-makrel-i-tomat-producent. Ved min henvendelse fik jeg at vide, at der lige nu er overfisket i det område, de ellers plejer at få fisk fra, og msc-mærket derfor ikke er tilladt på fiskeriet. https://taenk.dk/test-og-forbrugerliv/mad-og-indkoeb/oekologisk-eller-ba.... Der er bestemt plads til forbedring.

Rune Kjær Rasmussen

Man kan også, og jeg tænker, at det måske er en vild og voldsom idé for mange, simpelthen lade havet være i fred. Det er tit en usædvanligt god løsning i forhold til økosystemer og mennesker. Så er man også fri for at tænke på at "optimere udnyttelsen" og ganske enkelt helt lade være med at udnytte.

Lise Lotte Rahbek

Rune R.
Hvordan 'lade være i fred'?
Afvanding af marker ender til sidst i i havet. Overskudsvand fra regnskyl, fra floder og vandløb og fra kloakker ender i havet. Og de har mange herlige næringsstoffer med sig.
Så.. hvad mener du mere konkret?

Rune Kjær Rasmussen

@Lise Lotte Rahbek

I de fleste dele af verden kan man f.eks. holde op med at fiske/spise fisk.

Omlægning af landbrug overalt i verden til producenter af planteføde direkte til mennesker frem for planteføde til dyr, der så bliver spist af mennesker, vil være en anden seriøs løsning på mange problemer. Det vil i sig selv frigive ufatteligt store områder til såkaldt vild natur, som vil gøre, at Jorden kan ånde så at sige frem for at blive langsomt kvalt af menneskelig indgriben/overtagelse/udnyttelse. Et andet dybt alvorligt problem er overbefolkning.

Der er nogen, der mener, at det er utopisk overhovedet at forsøge at tage hul på de områder, men det er da langt mere utopisk at tro, at tingene bare kan fortsætte, som de er.

Som mennesker må vi gentænke, og radikalt ændre, vores måde at eksistere i verden på, hvis vi fortsat vil være her. At anerkende andre arter og deres uvurderlige liv skal være en stor del af det.

Som mange, heldigvis, taler om, så handler det om at komme væk fra det antropocentriske verdensbillede og fjerne alle mulige ideer om hierarki, absurde sammenligninger og blive overvældet af , og (gen)optaget i naturens skønhed og mysterier igen. "Vi" er ikke de forvaltere af alt og alle, som nogen har forsøgt at bilde os ind. Og heldigvis da. Vi er meget mere og meget andet. Ligesom andre arter.

Lise Lotte Rahbek

Rune R
Ja, måske, men hvad med Omega 3 i kosten?
https://www.sundhed.dk/sundhedsfaglig/laegehaandbogen/generelt/tilstande...

Rune Kjær Rasmussen

@Lise Lotte Rahbek

Jeg troede, der her var tale om en seriøs diskussion af alvorlige emner men "tak" for påpegningen af, at det ikke er tilfældet.

Jeg er ude igen.

Slå evt. Udo's Choice op ang. den pludselige afsporing.