Kommentar

Kære jobsøgende: Kom ud af starthullet, og tag det job, du kan få

Jobsøgende må ikke være kritiske, for arbejdsgiverne vil have dem, der har været i arbejde for nylig. Hvilket arbejde, man har udført, er stort set ligegyldigt, bare man har haft et, skriver tidligere skoleleder Steen Verner Thomsen i dette debatindlæg
Jobsøgende må ikke være kritiske, for arbejdsgiverne vil have dem, der har været i arbejde for nylig. Hvilket arbejde, man har udført, er stort set ligegyldigt, bare man har haft et, skriver tidligere skoleleder Steen Verner Thomsen i dette debatindlæg

Mia Mottelson

Debat
15. september 2021

Jeg har været arbejdsgiver gennem mange år.

Så snart en jobansøger har åbnet døren, har jeg som erfaren arbejdsgiver fornemmet, om vedkommende har været i arbejde for nylig. Har det været tilfældet, ved man, at man har at gøre med en fleksibel og aktiv person.

Hvilket job, vedkommende har udført, er stort set ligegyldigt, bare vedkommende har været i job. En ansøger – til for eksempel et lærerjob – som gennem to år har høstet erfaringer i (arbejds)livet ved at arbejde på slagteri, eller som har gjort rent på værtshuse eller lavet noget helt andet, står utroligt stærkt i forhold til en person, der har gået og lavet ingenting og levet af understøttelse eller andet lignende.

Så mit råd til arbejdsløse er helt klart: Kom ud af starthullerne. Vær ikke kritiske. Tag det job, I kan få, næsten uanset hvilket fag. Så melder det helt rigtige job sig meget hurtigere.

Hver eneste dag, I går uden arbejde, formindskes jeres mulighed for at få det job, I mener, passer til jeres kvalifikationer.

Steen Verner Thomsen er tidligere skoleleder.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Lise Lotte Rahbek

Det er rigtigt.
Mennesker som er i stand til at aktivere sigselv, når en arbejdsgiver ikke vil ansætte dem, er samfundsnedbrydende og frastødende og bør egentlig nok bare lægge sig ned, helst et sted hvor de ikke ligger i vejen, og give op.

Ebbe Overbye, Lillian Larsen, Marianne Jespersen, Poul Erik Pedersen, erik pedersen, Steen Obel og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Freddie Vindberg

Det er ikke alle arbejdsgivere der er så fladpandede.

erik pedersen, Steen Obel, Eva Schwanenflügel og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

Sådan er det så fornøjeligt med liberalismens sang om det frie marked.

Uanset om det er krisetider, hvor arbejdsløsheden stiger, eller væksttider, hvor der mangler arbejdskraft, er det altid til arbejdsgivernes fordel.

Fordi konkurrencestaten.

De ledige har bare at finde sig et hvilketsomhelst ulystbetonet, underbetalt, udnyttende skodjob på deltid eller skiftehold, så falder appelsinen ned i turbanen en skønne dag.

Akkurat ligesom trickle-down effekten.

Kim Folke Knudsen, Lillian Larsen, Poul Erik Pedersen, Lise Lotte Rahbek og Steen Obel anbefalede denne kommentar

Det der med, at det rigtige job, melder sig meget hurtigere, (hvis vedkommende allerede er i job,) er uden nogen som helst garanti, hvis vedkommende ikke fortsat er meget aktiv og "har slået ørerne ud."

Arbejdsgiverne forfalder gerne til, at have den der opfattelse med: "at enhver er sin egen lykkes smed." - "Og så må fanden tage de sidste."
Sidst jeg hørte arbejdsløshedstallet for DK, - lå den altså, - godt over de 100.000.

Er det så dem, at fanden skal tage.?
For ellers, - var de vel allerede, kommet i job, - for lang tid siden.

Det lader til, at arbejdsgivernes, tilbagevendende skabagtige og uvederhæftige påstand, med, at de mangler folk, for gud ved hvilken gang, sætter dagsordenen.

Hvad med, om arbejdsgiverne, også, kom ud af starthullerne, og hjalp nogle flere folk i gang, både med, såvel oplæring, og job. ?

Hvor længe, er det meningen, at arbejdsgiverne i dette land, skal blive ved med, at få alting, serveret på et sølvfad.?

Lillian Larsen, Marianne Jespersen, Poul Erik Pedersen, erik pedersen, Eva Schwanenflügel, Lise Lotte Rahbek og Leanette Nathalia Chresta Jensen anbefalede denne kommentar
Poul Erik Pedersen

Kære arbejdsgivere.
Kom nu ud af starthullerne. Vær ikke kritiske over for den arbejdskraft I får tilbudt. Tag også de kandidater der ikke lige passer helt perfekt ind, i det I havde forestillet jer, til en samtale. Se ikke så meget på deres baggrund - og om der nu er "huller i CV-et". Det kunne jo godt tænkes, at tiden fra sidste beskæftigelse og til nu faktisk er blevet brugt på fornuftig vis. Man kan jo eksempelvis prøve at spørge, inden man sorterer endegyldigt.
Vis at I respekterer at I har behov for arbejdskraften og den er noget værd. Drop ideen om en flere måneder lang ulønnet praktik, men anerkend at I godt ved at det at begynde et nyt job også betyder at kandidaten skal lære jeres virksomhed og de nye arbejdskammerater at kende - og at det faktisk er en del af arbejdsbyrden!
Vis at I respekterer de der henvender sig til jer om et job: overhold det, hvis I angiveligt viser forståelse for at der lige er et par ting kandidaten skal have på plads - inden han/hun kan give endeligt tilsagn om at tiltræde jobet. Eller vær ærlige - og sig at I ikke kan love det!
Svar på de henvendelser I får!
Bidrag til at omtalen af de ledige har et respektfuldt udgangspunkt!
Tro på at de ledige gerne vil bidrage, til at I får en god og velkvalificeret arbejdskraft på arbejdspladserne.
Brug jeres egne erfaringer, tal gerne med hinanden om hvilke erfaringer I faktisk har når i nyansætter. Hjælp med at skabe en nuanceret og ordentlig offentlig debat, om det danske arbejdsmarked. Vis at I forstår at god løn og gode arbejdsforhold er forudsætningen for, at I har en god arbejdsstyrke der vil bidrage til at I kan opretholde jeres virksomheder.

Hver eneste dag I blander jer i debatten og viser at I faktisk gerne vil byde nye medarbejdere velkommen, bidrager I til at I får nogle medarbejdere der skaber værdig for jer! Så kom trygt.

Med venlig hilsen
poul.

Kim Folke Knudsen, Lillian Larsen, Eva Schwanenflügel, Thomas Tanghus, Marianne Jespersen, Lise Lotte Rahbek og erik pedersen anbefalede denne kommentar

Kære kronikør; vil du gøre et forsøg på at uddybe din påstand ? Beskrive kort og præcist, hvordan dit trænede øje skiller fårene fra bukkene?
Er det måden hånden griber om håndtaget ? Ludende / rank kropsholdning ? Soigneret/ usoigneret? Fast eller flakkende blikkontakt? Eller noget helt andet?
Mvh Hanne Pedersen

Lillian Larsen, Eva Schwanenflügel og Poul Erik Pedersen anbefalede denne kommentar
Poul Erik Pedersen

NB.

Tyrkfejl i sidste linie: værdig - læs: værdi.

mvh.
poul.

Kim Folke Knudsen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Lise Lotte Rahbek

Poul Erik Pedersen
Tak for at vende perspektivet på hovedet.
Det trænger vi til.

Poul Erik Pedersen, Lillian Larsen, Eva Schwanenflügel og Marianne Jespersen anbefalede denne kommentar
Marianne Jespersen

Steen Verner Thomsen
Man bliver ikke nødvendigvis klogere af at sidde sikkert på den trygge side af skrivebordet. Måske bare mere selvtilfreds og bekræftet af sine egne forudfattede meninger.Du ved jo ikke hvad du er gået glip af.
Læs Poul Erik Pedersens indlæg og tænk efter om du har levet op til det.

Kim Folke Knudsen, Poul Erik Pedersen, Lillian Larsen, Eva Schwanenflügel og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar