Læserbrev

Kære transportminister: Uden flere busser tvinges folk til at komme for sent på arbejde

Vi er enige med transportministeren, når han påpeger, at det er skønt, at vi kan vende tilbage til den kollektive transport. Men vi må indse, at alt ikke er som før. Håndsprit er fint, men der er behov for flere busser, når vi skal kunne holde afstand og samtidig nå på arbejde til tiden, skriver lektor Laura Bang Lindegaard og adjunkt Tobias Boelt Back i dette debatindlæg
Vi er enige med transportministeren, når han påpeger, at det er skønt, at vi kan vende tilbage til den kollektive transport. Men vi må indse, at alt ikke er som før. Håndsprit er fint, men der er behov for flere busser, når vi skal kunne holde afstand og samtidig nå på arbejde til tiden, skriver lektor Laura Bang Lindegaard og adjunkt Tobias Boelt Back i dette debatindlæg

Mia Mottelson

Debat
24. september 2021

Vi er ikke helt enige med transportministeren, når han i sit svar den 22. september på vores kronik her i avisen fra den 21. september anfører, at det atter er blevet »helt almindelig hverdag i den kollektive transport«.

Undersøgelser peger på, at op mod 20 procent af dem, der benyttede den kollektive transport før pandemien, ikke har tænkt sig at komme tilbage.

I vores igangværende forskningsprojekt om grøn omstilling i den kollektive trafik udtrykker mange af vores respondenter bekymring for at blive smittet, hvis de benytter bus og tog.

Der er altså et problem, og vi forestiller os, at ministeren er lige så ærgerlig over situationen, som vi er.

Faktisk tvivler vi slet ikke på ministerens gode intentioner, men konstaterer blot, at Transportministeriet under pandemien var med til at skabe en smittebekymring hos passagerne, som nu kommer til udtryk i passagertallene. Det er som bekendt problematisk både for den kollektive trafik og for den grønne omstilling.

Derfor mener vi, at det ville være fornuftigt at hjælpe passagererne lidt bedre på vej. Både materielt og diskursivt.

Som vi læser ministerens svar, har han forstået det sådan, at vi mener, at håndsprit skaber frygt. Det mener vi ikke. I vores optik er håndsprit netop ét af de mere materielle tiltag, passagerne opfatter som en konstruktiv hjælp i deres daglige risikohåndtering.

Vi er snarere ude efter diskursen: Hvordan kan passagererne tage et legitimt transportvalg, når de bliver bedt om at huske den sunde fornuft og holde afstand, samtidig med at dagligdagen byder på overfyldte tog og busser, hvor der ikke er siddepladser nok til alle?

Ingen af de passagerer, vi har snakket med i Nordjylland, synes, det er nemt at holde passende afstand, når de er nødt til at stå op i bussen. Og en del af passagererne kan ikke bare vente på næste bus, hvis den første er for fyldt – for så kommer de for sent på arbejde.

Mens vi venter på flere busser, letbaner, metroer og tog, ville det være en god idé at anerkende hverdagsproblematikken, hvor man ikke både kan holde afstand og nå på arbejde til tiden.

Det kræver investeringer, men ville være mere klædeligt end at proklamere, at alt er som før.

Laura Bang Lindegaard er lektor i diskurs og praksis og projektleder på projektet Travelling Together ved Aalborg Universitet

Tobias Boelt Back er adjunkt i dansk sprog og postdoc på projektet Travelling Together

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Jeg tror, desværre, at transportministeren håber på at flere køber elbil i ventetiden.

Mvh Hanne Pedersen