Kronik

København har penge til både at sikre natur og boliger. I stedet spekulerer vi i aktier

De færreste er klar over det, men Københavns Kommune er storspekulant i aktier med en likviditet på 17 milliarder kroner. Det er helt skørt med alle de udfordringer, vi har. Pengene skal i stedet ud og arbejde for bedre natur og billigere boliger, skriver kandidat til borgerrepræsentationen i København for Radikale Venstre Emil Sloth Andersen i denne kronik
Der bør blive bygget mange flere boligere i København. Men ikke de dyre, som i Nordhavn (billedet), hvor en ét-værelseslejlighed kostede tre millioner kroner i 2017, da priserne var mere ’rimelige’, skriver dagens kronikør.

Der bør blive bygget mange flere boligere i København. Men ikke de dyre, som i Nordhavn (billedet), hvor en ét-værelseslejlighed kostede tre millioner kroner i 2017, da priserne var mere ’rimelige’, skriver dagens kronikør.

Thomas Lekfeldt

Debat
10. september 2021

Magten er størst, når den er mørkest, men den svækkes med oplysning. Og der er behov for, at vi kaster lys over Københavns eksploderende formue på 17 milliarder kroner. Borgerrepræsentationen har i stor stil investeret dine skattekroner i kommunens investeringsforening, der rummer obligationer og aktier i alt fra Tesla, til Pepsi og Nintendo. Vores kommune har således i årevis skovlet penge ind på aktieboomet. Imens mangler pædagogen fodfæste på boligmarkedet, den hjemløse ligger i rendestenen, og vild natur bebygges. Det lyder fejlagtigt fra politisk hold, at vi ville skulle skære i kommunalt byggeri, hvis vi prioriterede vores penge mere bæredygtigt.

Der er behov for et markant kursskifte nu, så vores skattekroner kommer til at arbejde for en social og grøn kurs.

Vi hører fra politisk hold, at vores formue er sat af til kommunalt byggeri i fremtiden og derfor er låst fast. Men det er et politisk fatamorgana, at vi i fremtiden kan bruge tæt på 17 milliarder kroner i en XL-Byg-fantasi. Lad mig i det følgende forklare hvorfor.

Totalt fatamorgana

I praksis opbygger Københavns Kommune overskud gennem skatte- og tilskudsindtægter, som langt overstiger vores årlige udgifter. Fra 2014-2019 har Københavns Kommune skabt et gennemsnitligt overskud på to milliarder kroner. 2020 var et rekordår. Her opnåede Københavns Kommune et resultat på svimlende 3,4 milliarder kroner.

I årevis har det såkaldte anlægsloft ligget på 3,5 milliarder kroner. Vi må kort sagt ikke bruge alle de penge, vi årligt skraber ind fra skatter og statslige tilskud, da der både er et maksbeløb til udgifter til klassisk velfærd og et for, hvad vi må bruge på byggeri og anlæg.

København kan derfor kun teoretisk bygge for 17 milliarder kroner, hvis en række komplet usandsynlige hændelser indtræffer samtidigt. Først skulle Finansministeriet øge vores anlægsloft med milliarder af kroner. Dernæst skulle vi overkomme de kapacitetsproblemer, der er med at få fat i entreprenører og håndværkere i København til en rimelig pris.

Blot i 2020 ville vi skulle bygge for omkring syv milliarder kroner, før vi stod uden overskud og skulle bruge likviditeten. Det er et totalt fatamorgana, at det ville ske.

Ingen embedsmand ville hævde, at vi kan bygge for næsten 17 milliarder kroner. Men økonomiforvaltningen siger blot på repeat, at vores formue er politisk afsat til byggeri/anlæg, hvis man spørger. Den påstand tjener særligt til, at medlemmer af borgerrepræsentationen kan påstå, at det vil gå ud over byggeriet af skoler og daginstitutioner, hvis vi køber Lærkesletten fri. Denne påstand hører vi tit, alleroftest fra Socialdemokratiets Jonas Bjørn. Det kan bedst karakteriseres som en afledningsmanøvre. Byggeriet på Lærkesletten er i virkeligheden ikke et milligram politisk »nødtvungent«.

Flora og fauna over profit

Vi skal huske på, at størstedelen af Københavns formue kommer fra de skattekroner, som du og jeg har tjent til kommunen. Der er behov for et nybrud, som må komme fra den politiske midte. Det er fra midten, at landets skæbne smedes. Det er derfra, hvor de tektoniske pladeskred sker. Det starter med en diskussion om, hvorvidt investeringer i mennesker og miljø ikke er en bedre prioritet end aktieinvesteringer i fly-, bank- og sukkerindustrien, hvor størstedelen af vores formue på 17 milliarder kroner er placeret. Selvfølgelig skal vi have en buffer af likviditet til at stå fra i krisetider. Social- og Indenrigsministeriet anbefaler, 2.000-3.000 kroner pr. indbygger. Men i København har vi nu hele 26.700 kroner pr. indbygger! Vi løber fra alle de andre kommuner.

Derfor har jeg fem pejlemærker for, hvordan vi fuldt forsvarligt kan lade vores penge arbejde bæredygtigt som en naturlig diskussion her under de nuværende budgetforhandlinger i København. Det er ikke et planøkonomisk gældseksperiment. Det er grøn socialliberalisme.

For det første kunne vi betale en større portion af metrogælden, som By & Havn står med i dag. På den måde kunne vi sætte By & Havn fri gennem en vedtægtsændring i selskabet, til selv at leje små lejligheder på sine grunde i Nordhavn ud til små priser, frem for at frasælge retten til at bygge på grundene. Vi kunne dermed stoppe det uhæmmede salg af grunde til firmaer, hvis største bekymring er bundlinjen. Dermed undgår vi en gentagelse af første del af Nordhavn, hvor en ét-værelseslejlighed kostede tre millioner kroner i 2017, da priserne var mere ’rimelige’.

For det andet kunne vi – hvis vi hjalp By & Havn med gældsafdragene – forpligte selskabet til at planlægge ud fra hensyn til naturen først og profit sidst. Vi har ikke bare brug for nogle få græsplæner, men også vilde blomster, insekter og en fandenivoldsk skønhed i København.

Problemet er, at når der udlægges et areal til natur, er det jo tabte salgsindtægter for By & Havn i dag. Det skaber skøre incitamenter. Som en erfaren byplanlægger, der blev færdiguddannet i 1960’erne sagde til mig for nylig, »Da jeg blev uddannet, tænkte man på flora og fauna før profit. I dag tænker man profit før flora og fauna«. Det vi skal væk fra øjeblikkeligt.

Flere almene boliger

For det tredje burde vi øjeblikkeligt starte diskussionen om at lave en transaktion til By & Havn, så vi kan købe Lærkesletten fri. For os i Radikale Venstre har det alle dage været målet at holde mest muligt af fælleden fri for bebyggelse. Vi gik med i forliget, fordi der var flertal uden os, De Radikale, og ved at blive i forliget kunne vi kæmpe flere afværgeforanstaltninger ind. Nu er tiderne nye. Det er ifølge miljøretsprofessor Peter Pagh overvejende sandsynligt, at byggeriet på Lærkesletten ikke kan blive til virkelighed, når Planklagenævnet kommer med en endelig afgørelse. Hele centrum-venstre bør starte en diskussion allerede før valget om, hvilke alternative løsninger der kan findes. Vi må tænke nyt og tænke grønt. En oplagt løsning er, at vi laver en transaktion til By & Havn, at vi bygger 15.000 boliger på de tomme industrigrunde i Kløverkvarteret og holder fælleden fri.

For det fjerde burde vi i fremtiden bruge vores voksende formue på at skabe et Lynetteholmen, hvor SOSU-assistenten, pædagogen og den studerende har råd til at bo. Med stor sandsynlighed vil vi se vores formue vokse – også i fremtiden. Metroudbygningen og den østlig ringvej skal betales gennem salg af boliger, og vi er som minimum nødt til at sikre, at Lynetteholmen – hvis vi partout skal have den ø – ikke bare bliver en ø for finans- og arkitektparret. Hvis Københavns Kommune bruger sit overskud på at betale en del af Lynetteholmens infrastrukturgæld, så kan vi bedre sørge for, at der er råd til billige boliger for lavindkomstgrupperne.

For det femte kunne vores eksisterende formue medfinansiere almene boliger. Tre milliarder kroner ville række til mindst 30.000 almene ungdomsboliger, hvor huslejen er 40 procent lavere end på det private marked. Men vi bør naturligvis bygge alle typer almene boliger. Hvis vi samtidig laver grundkøbslån, kan vi sikre, at den almene boligsektor kan købe flere grunde, som ofte i dag er for dyre. Den almene boligtanke, som siden tidernes morgen har været radikal arvegods, er visionen om lige ret til bolig – uanset netværk – og lige ret til indflydelse på boligfællesskabet.

Det kan siges simpelt. Tiden kommet til et nybrud. Et paradigmeskift med grønt og socialt fortegn. Bygget over midten. Med rod i civilsamfundet. Vi skal insistere på, at dine og mine skattekroner skal arbejde for en social og bæredygtig kurs. For København – mulighedernes by, hvor håbet er grønt.

Emil Sloth Andersen er kandidat til borgerrepræsentationen for Radikale Venstre

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

En formue på 17 milliarder er altså ikke ret meget for en kommune med Københavns befolkning og den skyldes ene og alene at København kommune med succes har ført en boligpolitik med henblik på at tiltrække skatteborgere, så kommunens sociale problemer ikke var uløste. Jeg husker tydeligt situationen for 30 år siden. Københavns boligpolitik er en kæmpe succes.

Thomas Andersen, Gert Romme og Rune Andersen anbefalede denne kommentar

@Uffe Palludan - Succes?
Du kan måske fortælle mig hvor mange år er det rimeligt at sove på sin mors sofa som 40 årig? Er det til pensionsalderen?

Alvin Jensen, Eva Schwanenflügel, Steffen Gliese, erik pedersen, Ebbe Overbye, Torben Bruhn Andersen, Carsten Munk, Steen K Petersen, Rolf Andersen, David Zennaro og Per Torbensen anbefalede denne kommentar

@Kim Houmøller - Jeg synes da det er dejligt at skodlejlighederne med petroliumsovn, gaskomfur og toilet på bagtrappen er blevet renoveret og fx vesterbro er blevet et fedt sted... Har man kun mulighed for at sove på mors sofa som 40 årig har man måske flere problemer end københavns boligpolitik umiddelbart kan løse - ellers må man vente på man arver...

@ Rune Andersen - At være usynlig handikappet på førtidspension skal åbenbart ikke være en ret til bolig. Kun det er problemet. Getto loven forhindrer muligheden.

Estermarie Mandelquist, Alvin Jensen, Eva Schwanenflügel, Steffen Gliese, erik pedersen, Ruth Sørensen, Ebbe Overbye, Carsten Munk og Steen K Petersen anbefalede denne kommentar
Krister Meyersahm

Hvorfor bruge kommunale midler når det er unødvendigt?

Har det offentlige behov for at opføre billige lejeboliger, så kan det ske ved at organisere det som selvejende boligforeninger, stiftelser. Man optager de nødvendige lån (staten kan passende være garant) som så afdrages og forrentes til byggeriet er betalt. Har det offentlige haft omkostninger til garantistillelse o.a., afbetales og forrentes dette på samme måde.

Den husleje der opkræves skal selvfølgelig afsætte midler til vedligehold og fornyelser men ikke profit. I takt med at lånene betales af kan man nedsætte lejen eller forskønne ejendommen. Lejen vil være betydeligt lavere end i en ejerkonstruktion idet, der ikke skal genereres profit til en ejer, hverken privat eller kommunal . Med en sådan konstruktion kan politikere, lejere eller spekulanter ikke få adgang til boligforeningernes ejendom og formue ligger trygt og godt beskyttet i stiftelsen.

Metoden kan også bruges på eksisterende ejendomme som ønskes solgt. Her kan etableres et lovgrundlag der giver ejendommens lejere ret til, via en oprettet stiftelse, at overtage ejendommen til den udbudte pris. Der er også mulighed for, i almenvellets interesse som det hedder i Grundloven, at ekspropriere privat ejendom og lægge det i en stiftelse.

har det offentlige behov for eller private lyst til, at opføre billige lejeboliger, så kan det ske ved at organisere det som selvejende boligforeninger, stiftelser. Man optager de nødvendige lån (staten kan passende være garant) som så afdrages og forrentes til byggeriet er betalt. Har det offentlige haft omkostninger til garantistillelse o.a., afbetales og forrentes dette på samme måde.

Den husleje der opkræves skal selvfølgelig afsætte midler til vedligehold og fornyelser. I takt med at lånene betales af kan man nedsætte lejen eller forskønne ejendommen. Lejen vil være lavere end i en ejerkonstruktion idet, der ikke skal genereres profit til en ejer. Med en sådan konstruktion kan politikere, lejere eller spekulanter ikke få adgang til boligforeningernes ejendom og formue ligger trygt og godt beskyttet i stiftelsen.

Konstruktionen som vi kender den nu, strider desuden mod Grundlovens garanti om ejendomsrettens ukrænkelighed. For det må være sådan, at i det øjeblik det offentlige har fået indfriet sit pant i en boligforenings ejendom, så træder ejendomsretten 100% i stedet og den kan staten eller lovhjemlede fonde ikke gøre indhug i.

Metoden kan også bruges på eksisterende ejendomme som ønskes solgt. Her kan etableres et lovgrundlag der giver ejendommens lejere ret til, via en oprettet stiftelse, at overtage ejendommen til den udbudte pris.

Værs´go, konceptet er gratis og kan udnyttes af hvem der vil.

Kubilay Karahan

KK er i lommen på penge og aktie spekulanter. Der er ikke længere tale om gas & petroliums ovn & toilet & bad i bagtrappen eller nede i kælderen ej heller i en for eller baggård. Lejelovens &5 styk. 2 er bleven misbrugt i sådan grad at meget sunde almene boliger der blev bygget fra starten af 1960'erne er bleven spekulationsbobler for diverse pensionsselskaber som blev pisse bange og gik i panik over de store udsving af aktier siden krakket i 2008. Derfor er de meget taknemmelige over for den rød-blå-brune koalition som har styret DK siden 2001. Jamen, hverken Sharia eller Moses Loven tillader at huslejen kan sættes op mod 200 % efter en suspekt "gennemgribende" modernisering af et allerede top-moderniseret lejemål.

Mon jeg fik pointe om at Taliban og Markedsfundamentalister er som plat og krone af samme mønt...

Ingen ødelæggende Lynetteholm, ellers er det et prima forslag.
Men det er jo en stor del af misæren, at man efter renoveringerne valgte at lade saneringsselskabet sælge andelslejligheder til en spotpris til beboerne - i stedet for at fastholde den gældende husleje, som med garanti ikke ville give en mindre indtægt end de småbeløb, lejlighederne blev frasolgt for.
Det havde samtidig givet kommunen boliger at anvise til, i stedet for at belaste de privatejede almennyttige boliger, som udsættes for en besynderlig grad af ekspropriation uden kompensation.

Kubilay Karahan

En hilsen herfra til den mest "venstredrejede" minister af Den Social Fascistiske Regering af DK, Hr. Kaare Dybvad. Det nytter åbenbart ikke noget med mindre du påtager dig en Kemikaze mission om at gå radikalt til værks: Gå i Kødet på den Falske Mor Mette. Det fortjener hun virkelig i den grad. Lad Borgerkrigen Rase...

Søren Kristensen

Bortset fra det så synes jeg også 17 milliarder er et forholdsvis lille beløb, uanset hvordan det placeres. Men, at København mangler billige boliger, som også almindelige mennesker kan komme i nærheden af, er der vist ingen tvivl om.