Folk

Konceptkunstner låner en halv million af museum, beholder pengene, og kalder det et værk

Kunstmuseet Kunsten i Aalborg fik et andet konceptkunstværk end det, de havde bedt om
Konceptkunstneren Jens Haaning har lånt en halv million kroner af kunstmuseet Kunsten i Aalborg (på billedet). Pengene skulle rammes ind og udstilles som et værk, men Haaning har beholdt pengene og vil ikke aflevere dem, når udstillingen slutter til januar.

Konceptkunstneren Jens Haaning har lånt en halv million kroner af kunstmuseet Kunsten i Aalborg (på billedet). Pengene skulle rammes ind og udstilles som et værk, men Haaning har beholdt pengene og vil ikke aflevere dem, når udstillingen slutter til januar.

Kunsten Museum of Modern Art Aalborg

Debat
27. september 2021

Velkommen til FOLK, Informations daglige sladderspalte, hvor ingen er for høj, og ingen er lav nok til at flyve under radaren.

Konceptkunstner I

Personalet på kunstmuseet Kunsten i Aalborg fik i sidste uge en overraskelse af konceptkunstneren Jens Haaning. Museet har lånt ham en halv million kroner, der skulle rammes ind og udstilles som to værker, der illustrerer en dansk og en østrigsk gennemsnitlig årsindkomst.

Konceptkunstner II

Rammerne var dog tomme og blev i en følgeseddel beskrevet som et nyt værk med titlen »Take the Money and Run«. Haaning har beholdt pengene og vil ikke aflevere dem, når udstillingen slutter til januar. »Værket er, at jeg har taget deres penge,« siger han til Kulturen på P1.

Konceptkunstner III

»Jeg opfordrer andre mennesker, der har lige så kummerlige arbejdsforhold som mig, til at gøre det samme,« siger Jens Haaning også i radioprogrammet. Ifølge ham ville skabelsen af værkerne kræve et udlæg på 90.000 kroner af ham, hvoraf han kun ville få de 65.000 igen.

Museumsdirektør

Haanings værk indgår i udstillingen ’Work It Out’, der handler om fænomenet arbejde. Til P1 siger museumsdirektør Lasse Andersson: »Når pengene så ikke er der, kan det (værket, red.) endnu mere, for så kommer man til at tænke på det her med arbejde, og hvorfor man gør det.«

Serie

FOLK

Informations egen sladderspalte, hvor ingen er for høj eller lav nok til at flyve under radaren. Et uundværligt og personorienteret nyhedsoverblik.

Seneste artikler

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Alt, hvad der kan problematisere og udstille penges påståede værdi, skal være hjerteligt velkommen.

Arne Albatros Olsen

Interessant at dette "konceptkunst stunt" indgår i et udstilling med titlen: " Work it out".

Enten finder de ud af det i al fredsommelighed, eller osse får løftebruddet et retslig efterspil.

Skulle det ske, vil en retssag vel principielt afklare om konceptkunst i retsplejeloven vil have forrang fremfor det , som kunne opfattes som berigelseskriminalitet.

Jeg venter i spænding.

Eva Schwanenflügel, Svend-Erik Runberg og Torben Skov anbefalede denne kommentar

Hvis det har, må man vel forvente en del kunstværk begået i banken.

Arne Albatros Olsen, Eva Schwanenflügel og Svend-Erik Runberg anbefalede denne kommentar