Klumme

Kunsten er blevet svag og ufri. Nu handler det hele om moralsk uangribelighed

Der er ikke frihed for kunsten, for frie ord og tanker vil betyde, at nogen bliver stødt, medarbejdere vil blive fyret, produkter vil blive revet ned af hylderne, og penge vil gå tabt. Det er altafgørende at være en moralsk helt. Ellers er du død, skriver sceneinstruktør Katrine Wiedemann i denne klumme
Den hollandske oversætter Marieke Lucas Rijneveld trak sig fra oversættelsen af Amanda Gormans nyeste digtsamling, fordi hendes hudfarve blev kritiseret. Hun var simpelthen for hvid til at oversætte den afroamerikanske kvindes langdigt.

Den hollandske oversætter Marieke Lucas Rijneveld trak sig fra oversættelsen af Amanda Gormans nyeste digtsamling, fordi hendes hudfarve blev kritiseret. Hun var simpelthen for hvid til at oversætte den afroamerikanske kvindes langdigt.

Patrick Semansky

Debat
24. september 2021

Aldrig i min levetid har kunsten levet så dårligt, føltes så svag, så marginaliseret, så lammet, så undertrykt, så forhadt, så forhånet, så uddøende, så truet.

Jeg skriver i en avis, fordi der er mere energi og større udtryksfrihed her. Jeg kan skrive, hvad jeg mener, hvis jeg tør – men hvis jeg vil skrive en bog, lave en film eller opsætte et teaterstykke, så omgives jeg af en kvælende politisk korrekthed.

I gamle dage var al opmærksomhed – også den negative – velgørende for en kunstproducerende virksomhed. Nu er det livsfarligt at blive ramt af en shitstorm, for opmærksomheden er ikke længere den stærkeste kapital. Det er tværtimod den moralske uangribelighed.

På museerne råder de passende emner og et passende cast af kunstnere. Både SMK, Arken og Louisiana laver udstillinger om kvinder, og Aros vil aflære os vores fejlagtige forhold til afrikansk kultur. Smukke projekter set fra et etisk og politisk perspektiv, men forudsigelige. Interessen gælder ikke så meget kunsten som identitetspolitikken. 

 

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Bjarne Toft Sørensen

At kunsten er blevet syg og ufri skyldes ikke alene, at det hele nu drejer sig om moralsk uangribelighed.

Det må også ses på baggrund af omstændigheder som 1) medieudviklingen, ikke mindst udviklingen af de sociale medier 2) den samfundsmæssige accept af, at lovgivningen i vid udstrækning, i frihedens navn, giver mulighed for dominansen af populistiske og udokumentarede påstande og antagelser 3) at styringen af kunstens institutioner på kapitalistiske markedsvilkår ikke har kunstnerisk kvalitet som høj prioritet, men i stedet profit eller det økonomisk at kunne "hvile i sig selv".

anne lindegaard og Nike Forsander Lorentsen anbefalede denne kommentar

Det er der jo ikke noget nyt i, kunsten er altid det moralske kompas, og det er stadigvæk de farisæiske bedsteborgere, der stødes - nu over angreb på deres automatiske dømmesyge over mennesker, der insisterer på at bevare en personlig integritet, tager afstand fra overforbrug, kun vil behandle andre anstændigt etc. etc.

Er der ikke noget med de personlige pronominer i denne her artikel? Så vidt jeg husker bruger Marieke Rijneveld de/dem?

anne lindegaard

Kære Katrine Wiedemann
Mon du har set socialdemokratiets sidste angreb på ytrings- og forskningsfriheden (Trine Bramsens tryning af Peter Viggo Johansen)?
Meget kan siges om socialdemokratiet - men ikke at de tilstræber "politisk korrekthed".
mvh