Kronik

Manglende fleksibilitet skubber unge med handicap ud af uddannelsessystemet

Rammerne skal være bedre for studerende med handicap, ellers risikerer flere unge med handicap at falde fra uddannelserne. Samtidig viser ny rapport, at der vil være store gevinster ved at løfte uddannelsesniveauet for unge med kognitive handicap, skriver seks aktører i denne kronik
Som vi kunne fortælle i avisen forleden, så er 27-årige Katrine Rav er i færd med at tage en videregående uddannelse trods psykiske handicap. Hun har både ADHD og Aspergers syndrom, men er alligevel i gang med at læse til civilingeniør. Rapport siger, at der vil være store gevinster ved at løfte uddannelsesniveauet for unge med kognitive handicap.

Som vi kunne fortælle i avisen forleden, så er 27-årige Katrine Rav er i færd med at tage en videregående uddannelse trods psykiske handicap. Hun har både ADHD og Aspergers syndrom, men er alligevel i gang med at læse til civilingeniør. Rapport siger, at der vil være store gevinster ved at løfte uddannelsesniveauet for unge med kognitive handicap.

Magnus Hove Johansson

Debat
8. september 2021

»I Danmark skal vi blive bedre til at få alle dem, som kan og vil, godt igennem uddannelsessystemet.«

Sådan lød det samstemmende ved høringen om vilkårene for unge studerende med handicap på Christiansborg onsdag den 18. august 2021. Men fakta viser, at virkeligheden desværre er en anden.

Uddannelsesgraden hos unge med psykiske eller kognitive handicap er markant lavere end hos den øvrige befolkning.

80 procent af de 25-årige uden psykiske handicap har gennemført en ungdomsuddannelse, hvorimod tallet kun er 54 procent for unge med psykiske handicap. Og det er kun en tredjedel af de 25-årige med ADHD, der har gennemført en ungdomsuddannelse. 

Alt for mange studerende med handicap må i dag droppe at tage en uddannelse, fordi uddannelsessystemet er for rigidt og ikke tager hensyn til den enkeltes behov.

For eksempel fortæller over 64 procent af de studerende med handicap, at deres handicap er en hindring for at opnå samme faglige udbytte som deres medstuderende.

60 procent har manglet støttemuligheder for at gennemføre sin uddannelse på lige fod med andre. Det viser en undersøgelse fra Sammenslutningen af Unge Med Handicap.

Samtidig er der en markant stigning af unge med psykiske lidelser. Andelen af børn og unge under 17 år med ADHD/ADD, autismediagnoser, tilpasningsreaktioner og angst er mere end fordoblet de seneste ti år.

Det er dog positivt, at flere og flere studerende er åbne om deres handicap, og at uddannelsesinstitutionerne er klar til at bidrage med at hjælpe studerende med handicap. Her er eksempelvis den specialpædagogiske støtte, der bidrager med støtte til hjælpemidler, studie-støttetimer eller anden personlig assistance et stærkt værktøj.

Vi står ved en fundamental skillevej

Vi kan gå to veje. Den ene er den, hvor vi ignorerer behovet for ressourcer og handlemuligheder til et område, hvor udviklingen i andelen med psykiske lidelser går den forkerte vej.

Det vil betyde, at færre mennesker med handicap kommer til at tage en uddannelse. Unge mennesker, der aldrig får lov til at udfylde deres potentiale. Og det danske samfund, som går glip af den uddannede arbejdskraft, som erhvervslivet og den offentlige sektor hungrer så meget efter.

Den anden vej er den, hvor vi udnytter den store velvillighed, der er på uddannelsesinstitutionerne og løsner op for bureaukratiet, så det bliver muligt for uddannelsesinstitutionerne sammen med den unge studerende med handicap at lægge mere fleksible studieplaner for hele uddannelsesforløbet, så det bliver muligt at studere og være i praktik på nedsat tid.

Resultatet vil være en større diversitet og inklusion i samfundet, mere selvbestemmelse for den enkelte og mulighed for at udfylde sit potentiale.

En ny COWI-rapport dokumenterer, at det er en god investering: 12,7 milliarder i samfundsøkonomisk gevinst ved at rykke ti procent af unge med psykiske og kognitive handicap et uddannelsestrin op med en dertilhørende budgetøkonomisk gevinst på 3,8 milliarder. Samtidig er der behov for arbejdskraften. For der kommer eksempelvis til at mangle 35.000 velfærdsuddannede i 2030.

Der mangler fleksible rammer

Spørger man de studerende selv, er talen ret klar: Der er brug for mere fleksible rammer og helhedsorienterede studieplaner, som giver mulighed for at planlægge flere semestre frem.

En af de største pukler er den evige dispensationssøgen, som de studerende skal igennem hvert eneste semester. Det kræver store ressourcer hvert halve år, fordi der er store dokumentationskrav og usikkerhed forbundet med at søge. Og ikke overraskende er deres handicap vedholdt semester efter semester.

Derfor foreslår vi følgende:

  • Obligatoriske helhedsorienterede studieplaner på alle videregående uddannelsesinstitutioner for studerende med handicap, så studiet tilrettelægges efter den studerendes ressourcer med adgang til støtte og hjælpemidler, som den studerende har brug for – under hele studiet.
  • Det skal være muligt at beholde sine dispensationer gennem hele studiet, så der ikke skal søges om dispensation for en varig funktionsnedsættelse hvert eneste semester.
  • Det skal være muligt at tage praktik på nedsat tid og tage den over flere måneder.
  • Det skal være muligt at gå i praktik uden at risikere at miste sit handicaptillæg.
  • Det skal være muligt at studere på nedsat tid og dermed forlænge studietiden uden at miste SU’en.

Forandringerne skal ske nu

Netop i dette efterår har vi chancen for at skabe store forbedringer.

Det er afgørende, at det brede flertal, der allerede har anerkendt udfordringerne for studerende med handicap, også vedtager regelændringer.

Alle uddannelsesinstitutionerne skal forpligtes til fra 2022 at implementere forsøgsordningen med helhedsorienterede studieplaner på de videregående uddannelser, der udarbejdes af Dansk Center for Undervisningsmiljø som følge af ’Aftale om indsats for elever og studerende med handicap’.

En arbejdsgruppe under Uddannelses- og Forskningsministeriet ser i øjeblikket på udfordringerne, herunder dispensationspraksis på institutionerne, og afleverer en rapport inden årets udgang. Det er vigtigt, at der hurtigt bliver fulgt op på arbejdsgruppens arbejde, og at der bliver taget handling i forhold til de barrierer, som studerende med handicap oplever.

Forhåbentlig kommer de frem til den oplagte konklusion, at man kun skal søge dispensation for sit handicap én gang i løbet af studietiden.

Sidst, men ikke mindst, kan vi nu endeligt konkludere, at det kan betale sig at investere i at give flere unge med handicap mulighed for at uddanne sig.

I forbindelse med de kommende finanslovsforhandlinger bør konklusionerne fra COWI-rapporten om de samfundsøkonomiske gevinster veje tungt.

Liselotte Hyveled er formand for Det Centrale handicapråd.

Ulla Tørnæs er MF og uddannelsesordfører (V).

Jens Henrik Thulesen Dahl er MF og uddannelsesordfører (DF).

Charlotte Broman Mølbæk er MF og Handicapordfører (SF).

Stefan Hermann er rektor for Københavns Professionshøjskole og formand for Danske Professionshøjskoler.

Anders Bjarklev er rektor for DTU og formand for Danske Universiteter.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her