Kronik

Jeg meldte mig ud af samfundets hamsterhjul og blev forelsket i livet

Vi lever i et samfund, der ødelægger naturen og andres liv, for at vi selv kan have det godt. Alligevel er vi ulykkelige. Tak til tidligere generationer for at have ført os hertil, men vi vil gerne gå en anden vej, skriver Jacob Hoedmann i denne kronik
Nu har vi muligheden for at træffe et valg om at forandre os selv. Vi bestemmer, om vores liv skal være en konstant jagt på at tilfredsstile vores materielle behov, eller om det skal være en rejse fyldt med taknemmelighed over livet, skriver Jacob Hoedmann. I øjeblikket bor han på en båd med en ven. Den skal tage dem til Gambia.

Nu har vi muligheden for at træffe et valg om at forandre os selv. Vi bestemmer, om vores liv skal være en konstant jagt på at tilfredsstile vores materielle behov, eller om det skal være en rejse fyldt med taknemmelighed over livet, skriver Jacob Hoedmann. I øjeblikket bor han på en båd med en ven. Den skal tage dem til Gambia.

Anders Rye Skjoldjensen

Debat
2. oktober 2021

Jeg voksede op i en monokultur af Ralph Lauren-skjorter. Jeg brugte hele min gymnasietid på at få social status ved at købe Belvedere-vodka på de dyre københavnerklubber. Og den eneste rigtige uddannelse fandtes på CBS.

Efter gymnasiet tog jeg til Sydøstasien, som dengang var et hotspot for festglade danskere, der følte sig fuldstændig fri. Og det var netop denne følelse, der blæste dybt ind i mit sind, da jeg sad på en rød Honda-motorcykel på en vietnamesisk landevej.

Jeg var som et nysgerrigt barn, der lige havde lært at stå på egne ben. Jeg fik perspektiv på tilværelsen. Jeg indså, at vejen til lykke er uafhængig af økonomisk velstand, men endnu vigtigere gik det op for mig, at vi er her for at hjælpe hinanden.

Trods mine eventyrlige oplevelser i Sydøstasien var jeg endnu ikke stærk nok til at løsrive mig fra mit sociale miljøs forventninger. Den uundgåelige skæbne ramte mig, og jeg begyndte, ligesom mine venner, på CBS. Jeg levede drømmelivet. Eller jeg blev forført af den kollektive drøm om komfort, tryghed og stabilitet.

Da jeg sad i en sal med 200 andre unge, dårlig ventilation og faldt i søvn til en professors monotone fortælling om økonomiske teorier, begyndte jeg at længes efter den enorme livskraft, som jeg havde mærket i Asien.

Jeg længtes efter at udforske det ukendte, efter at lade nysgerrigheden vise mig vej, efter at føle mig fri.

Heldigvis var jeg stærk nok til at sige fra. Jeg ville ikke bruge mit liv på at holde ud. På at kæmpe mig gennem det ene semester efter det andet for blot at sidde på et kontor og vente på den næste ferie. Jeg tog på eventyr igen.

Jeg indså mit privilegie som lyshåret dansker

Jeg fandt billige flybilletter og besteg bjerge i Rumænien, besøgte Dubais uhyggelige imperium bygget af moderne slaveri. Så de tørre stenbjerge og oplevede gæstfrihed i Oman.

Jeg ville se så meget som muligt, så jeg fløj videre til Malaysias beskidte storbyer og rene jungleøer. Her festede jeg med storbykriminelle og korrupte politibetjente på undergrundsklubber fyldt med narko.

Jeg var utrættelig og besluttede mig for at blaffe hele vejen rundt i Indien. Det var som at komme til en anden planet. Jeg indså for alvor mit privilegie som ung, lyshåret dansker. Jeg så mennesker, som havde det så dårligt og levede forfærdeligt. Folk behandlede mig nærmest som en gud. Det var på grænsen til ubehageligt.

Anders Rye Skjoldjensen

Mine oplevelser i Indien gjorde mig for alvor nysgerrig på at forstå de mekanismer, som ligger til grund for den enorme ulighed, som kendetegner vores tidsalder.

Efter tre måneder på eventyr vendte jeg tilbage til Danmark. Jeg havde brugt 7.000 kroner inklusive flybilletter.

Jeg begyndte at læse op til eksamen. Der er nemlig ikke mødepligt på CBS, så jeg havde brugt hele semesteret på eventyr og kom tilbage for at bestå eksaminer. Men jeg følte mig ikke motiveret og droppede ud af uddannelsen. Endelig gav jeg slip på samfundets idé om, hvad det gode liv indebærer.

Affaldet gjorde mig glad

Jeg besluttede mig for at skralde gennem Skandinavien. Med min grønne bycykel, en sovepose og en hængekøje begav jeg mig fra København til Norge. Det var tre måneder uden penge, i naturen, bare mig og min cykel.

Jeg blev forelsket i fjeldene, fjordene og klipperne, der alle besidder en dyb ro. En ro, som gav mig lyst til fordybelse. Lyst til at vise, at vi kan leve et liv, hvor vores velfærd ikke er bygget på andres mistrivsel. Hvor vi ikke behøver at destruere vores planet for at overleve, men i stedet kan bruge vores energi på at regenerere jorden og skabe en verden, som tilgodeser og respekterer alles behov.

Jeg blev i Norge for at studere. Jeg havde intet sted at bo og ingen penge. Da jeg ankom til universitetet, lånte jeg en hængekøje og sov i skoven de næste tre uger. Jeg festede med de andre i introugerne, men om natten gik jeg til køjs i en hytte i skoven i stedet for på et kollegie.

Jeg fandt et forladt hotel og skraldede øl og nødder til et helt år. Pludselig sad jeg i en hytte ved en fjord og smeltede sammen med solnedgangen. Jeg var kommet med ingenting, men havde nu fået alt nødvendigt for overlevelse: en gammel militærsovepose, en hytte og mad. Og det hele var affald. Affaldet formåede at gøre mig glad.

Vækstøkonomien gør os ulykkelige

Mit oprør er et oprør mod det kapitalistiske system. For problemet med det er, at det kun tilgodeser de stærkeste økonomiske kræfter.

Tilhængere af kapitalismen hævder, at det frie marked er skabt for, at vi kan hjælpe hinanden. Her er ideen, at hvis alle handler ud fra egen interesse, vil udbud og efterspørgsel på magisk vis sørge for, at alle parter opnår optimalt udbytte.

I dag er det tydeligt, at den globale markedsøkonomi ikke varetager alles interesser. Mere end 600 millioner mennesker sulter, men vi smider så meget mad ud, at vi rent faktisk kan brødføde alle sultne mennesker på hele Jorden.

Det økonomiske system har skabt en verden af utilfredshed, fordi den er baseret på vækst. Vi er altid sultne efter mere.

Denne konstante søgen efter stimulans har ikke kun konsekvenser for Jorden og mennesker i andre verdensdele, men også dybe psykiske konsekvenser for os selv. Vi stresser rundt, fra alarmen ringer om morgenen, for at være effektive. Vi bliver deprimerede, når vi ikke længere kan stimulere os med overflødige materielle ting. Vi får angst af mediernes konstante frygtpropaganda.

Vi lever i en verden, hvor vi ødelægger naturen og andres liv for at have det godt. Men vi er ikke engang lykkelige selv.

Vi dræner langsomt jorden for ressourcer for at bevare vores materielle velstand, men indser ikke, at den er roden til vores psykiske tilstand. Vi har slavebundet os selv.

Alting er i forandring. Og nu har vi muligheden for at træffe et valg om at forandre os selv. Vi bestemmer, om vores liv skal være en konstant jagt på at tilfredsstile vores materielle behov, eller om det skal være en rejse fyldt med taknemmelighed over livet.

Vi bestemmer, om vi skal konkurrere eller samarbejde. Vi bestemmer, om vi skal værdsætte Jordens unikke biodiversitet, eller om vi skal fortsætte den destruktive adfærd over for naturen i den uendelige jagt på profitmaksimering.

Forandring giver muligheder

Vi har et valg. Og lige nu har vi valgt et destruktivt system. Måske kendte vi ikke konsekvenserne i starten. Men vi kender konsekvenserne af vores livsstil nu. Og tiden er kommet til at gå en anden vej. Vi skal regenerere – ikke destruere.

Tak til tidligere generationer for at have ført os hertil, men vi vil gerne gå en anden vej. Og det skal være nu.

I Norge prøvede jeg at gå en anden vej ved at leve uden penge og kun bruge de ressourcer, som andre ikke ser en værdi i. En dag fik jeg besøg fra kommunen. Det var ikke så overraskende, at de vidste, jeg boede der, for det gjorde alle. Mere overraskende var det, at de gjorde noget ved det. Jeg blev bedt om at forlade den synkende skude, selv om jeg havde tilført hytten ny livskraft. Nu står den atter forladt og venter på at dø.

Alting er i konstant forandring, og det bringer nye muligheder. Jeg flyttede fra hytten med gode minder og klogere på livet. Nu studerer jeg ikke længere i Norge. I øjeblikket bor jeg på en båd med en ven. Den skal tage os til Gambia. Verden er smuk og fyldt med muligheder – jeg er forelsket i livet.

Jeg er også en del af Generation Oprør. Vi er en generation, der kan mærke, at det er muligt at skabe en anden verden. Der forstår, at der er meget mere end den materielle verden. At alting er energi i forandring. At vi er en del af helheden. At vi hænger sammen med alting i denne verden.

Stop op, træk vejret dybt, og husk, at livet blot er en leg.

Jacob Hoedmann er eventyrer og skralder.

Serie

Generation Oprør

Efter en lang periode med nødvendighedens politik og manglende politisk kampgejst ser vi nu en ung generation af oprørere i alt fra klima- og kønskampen til spørgsmål om social retfærdighed. Men hvad kendetegner den nye oprørske generation, og hvorfor kommer alle oprørene netop nu?

Seneste artikler

  • Klimakrisens rødder er kolonialisme, ulighed og racisme – ikke generationssvigt

    29. oktober 2021
    Klimakrisen er ikke et resultat af én generations svigt, men et helt system, der har fejlet. Hvis vi skal rette op på det, bliver vi nødt til samarbejde på tværs af generationer og kræve hidtil usete systemiske forandringer, skriver klimaaktivisterne Selma de Montgomery og Esther Michelsen Kjeldahl i denne kronik i serien ’Generation Oprør’
  • De ældres påståede frisind spænder ben for min generations ligestillingskampe

    16. oktober 2021
    Jeg er taknemmelig for tidligere generationers kamp for LGBT+-personer, men de historiske sejre må ikke blive en sovepude. Minoriteter bliver fortsat diskrimineret i Danmark, og derfor kæmper jeg for at få ligestilling ind i alle ministerier, skriver LGBT+-aktivist Emily Olander Christiansen i denne kronik i serien Generation Oprør
  • Kære ældre generationer – vibratorer, glidecreme og penisringe er også seksuelt frigørende

    9. oktober 2021
    Vores forældre er børn af de frie 60’ere, alligevel er vores seksuelle opdragelse mangelfuld. Der er brug for et sexoprør, hvor det bliver gjort klart, at sexlegetøj ikke er kikset, men faktisk giver den enkelte magten over seksualitet og sexliv tilbage, skriver medejer og -stifter af sexlegetøjsbutikken Peech, Clara Filippa Andersen, i denne kronik
Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Steffen Rahdoust Boeskov

Tak for en fantastisk fortælling.

"Vi lever i en verden, hvor vi ødelægger naturen og andres liv for at have det godt. Men vi er ikke engang lykkelige selv.

Vi dræner langsomt jorden for ressourcer for at bevare vores materielle velstand, men indser ikke, at den er roden til vores psykiske tilstand. Vi har slavebundet os selv."

Det er hovedet på sømmet!

Uffe Gammelby, Morten Larsen, Flemming Kjeldstrup, Jan Fritsbøger, Arne Albatros Olsen, hannah bro, Per Christiansen, Eva Schwanenflügel, Steen K Petersen, Søren Christensen, Torben Skov, Dorte Sørensen, Carsten Munk, erik pedersen, Søren Cramer Nielsen, Annette Chronstedt, Uffe Madsen, Kristian Alex Larsen, Susanne Kaspersen, John Andersen, Erik Boye, Ervin Lazar og Kent Bajer anbefalede denne kommentar
Søren Kristensen

Det har taget sin tid.

kjeld hougaard

En extrem dansker. Vores samfund bevæger sig endnu længere mod konformitetens tvang. Tvangen at leve rigtig dansk. Vi ved det koster, men betaler gerne for psykolog hjælp til den tredjedel som ikke har udviklet livsduelighed i børne farmene, under instruktion af socialpædagoger. En rigtig dansker fortæller alle andre i øst og i vest hvordan livet skal leves, og sætter pigtråd omkring våres konformismens ørken.

Uffe Gammelby, Lillian Larsen, Eva Schwanenflügel, Torben Skov, Morten Balling, erik pedersen og Niels G Madsen anbefalede denne kommentar
Kenneth Krabat

Romantisk salgstale. Fungerer bedst, når man er ung og uden forpligtelser, men så kan det også fungere rigtig godt.

Flemming Olsen, arne tørsleff, Thomas Gitz-Johansen, Flemming Berger, Søren Dahl og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar

Sejt!

Uffe Gammelby, Eva Schwanenflügel og Steen K Petersen anbefalede denne kommentar
Michael Schneider

Han har selvfølgelig fralagt sit danske statsborgerskab. For hvem skaffer ham ellers hjælp med strøm, telefonforbindelse, skraldeafhentning, vedligeholder de veje han bruger, kører busserne, hjælp når han bliver syg osv. osv. Nååå, det er jo alle os andre i hamsterhjulet. Godt gået.

Flemming Olsen, arne tørsleff, Ditte Jensen, Christian Larsen, Søren Dahl, Henning Kjær og jan sørensen anbefalede denne kommentar
Lise Lotte Rahbek

Knajten er jo ung, rask og med vidt åbne øjne.
Det er dejligt.
Men stadig iøjefaldende privilegeret og med en iøjefaldende mangel på indsigt i andres tanker og årsagen til deres adfærd.
Jeg havde en bekendt, som engang fortalte mig, at h*n havde meldt sig ud af samfundet. H*n var holdt op med at se tv og nyhederne...
Lidt den samme oplevelse får jeg af at læse oplægget.
Og ja, det kan godt være jeg er sur gammel kyniker. Men der er sgutte noget der forandrer sig i en tåbelig verden ved at enkeltindivider 'melder sig ud' og sejler i sejlbåd (hvem den så tilhører) til Gambia. Eller holder op med se TVavisen for den sags skyld.

Flemming Olsen, Viggo Okholm, Eva Schwanenflügel, Lisbeth Larsen, erik pedersen, Søren Dahl og Mikkel Lambert anbefalede denne kommentar

Er det virkelig "Generation Oprør", der er så egocentrisk?

Har der ikke været unge i alle generationer der rejste ud for at søge kontakt med deres indre ? Eller hvad det kaldes. Nogle ser lyset og bliver i det; andre vender hjem og hopper med i hamsterhjulet igen.
Vi er så priviligerede med vores danske pas, at vi kan rejse på den måde. Havde skribenten været af feks Afghansk eller Syrisk eller afrikansk eller ……. Ja så var mulighederne ganske anderledes .
God rejse herfra

Mvh Hanne Pedersen

Tage Christiansen, Søren Dahl, Jan Fritsbøger, Ninna Maria Slott Andersen, Eva Schwanenflügel, Lise Lotte Rahbek og David Zennaro anbefalede denne kommentar

Når man læser nogle af kommentarene, så er der utrolig mange der har ondt i røven. . Pointen med historien er at vi sagtens kan leve lykkeligt with less. Der er lavet undersøgelser der viser at danskerne ikke er blevet lykkeligere siden 70'erne selvom vi er blevet rigere. Vi nedbryder naturen på den måde vi lever på, og artiklen selvom hovedpersonen er priviligeret så vælger han fra og oplever en sto lykke.
Filmen into the wild, beskriver jo det samme en ung mand der opgiver karrieren/uddannelsen ala CBS og drager på en rejse gennem USA, Canada og slutter i Alaska.
De unge skal jo være drivkraften der ønsker og viser forandring. Den næste generation er forhåbentligt klogere end den forrige..

Inger Hørup, Uffe Gammelby, Peter Mikkelsen, Morten Larsen, Martin Mortensen, erik pedersen, Jan Fritsbøger, Carsten Munk, Gunilla Kurdahl, kjeld hougaard, Steffen Gliese, Per Christiansen, Eva Schwanenflügel og johnny volke anbefalede denne kommentar

Tjah det med at stå lidt uden for samfundet virker vel lige indtil man fx bliver alvorligt syg og får brug for samfundets hjælp. Så er pengene fra alle os andre, som slider i det berømte hamsterhjul sikkert gode nok for ham. Man kan hurtigt google sig til, at et gennemsnitligt kræftforløb ca koster 315.000 kr men sagtens kan løbe op i meget mere. Jeg skal arbejde pænt mange timer for at lægge dét beløb i skat.

Har arbejdet mange år i sundhedsvæsnet og har før mødt den slags stærkt idealistiske mennesker. Men har endnu til gode at møde én, som også var idealistisk og stadig gerne ville stå uden for samfundet og leve ekstremt klimavenligt, når deres egen sundhed for alvor var på spil. Men indtil da er det jo nemt nok at være ung, rask (og frelst!) og belære os andre om "den rette vej".

Gad vide hvor meget co2 alle hans flyrejser har udledt
Han har jo rejst mere end mange lavtlønnede gør på et helt liv
Så meget for miljøet
Og gad vide hvordan han finansiere livet uden et arbejde?
Han har vel også fraskrevet sig gratis uddannelse, lægehjælp og folkepension og alle andre ydelser, som er afhængig af andres hamsterhjul
l

Gad vide hvad mennesker gjorde inden hamsterhjulet og det moderne affunds velsignelser blev virkeliggjort? De klarede sig vel bare på andre måder?
Når man er ung står idealerne klarere, ædlere og mere bastante, men det gør dem vel ikke mere usande eller hvad?
Forvanskningen indfinder sig vel først, når man begynder at udvande alt pga magelighed og opgivelse og tab af forandringsudsyn??
A workingclass hero is something to be!

Uffe Gammelby, Jan Fritsbøger og Viggo Okholm anbefalede denne kommentar

Samsara-karma- hamsterhjul?
Et lidt fascinerende oplæg, men reelt en drøm, som han så har formået at virkeliggøre for en tid. Jeg er enig i at det bare at kunne bruge m.v. ikke gør lykkeligere.
Men mon ikke den gyldne middelvej med empati og sammenhæng i sig selv gør mindst skade?

Steffen Rahdoust Boeskov

ang. sundhedsvæsenet og at stå uden for samfundet.

Sundhedsvæsenet bruger i dag (min påstand) langt de fleste ressourcer på 3 ting:

1) Forlænge livet for uhelbredeligt syge

2) Screene raske mennesker for sygdomme, de måske kunne tænkes at have

3) Behandle mennesker for sygdomme de har fået pga den måde vi har indrettet vores samfund på (social iatrogenese). Herunder kan vi nævne langt størstedelen af de psykiatriske behandlinger, størstedelen af alle kræftbehandlinger, næsten alt der har med astma og allergi at gøre, fedme-behandling, hovedpinebehandling, misbrugs og afhængighedsbehandling samt afledte effekter af misbrug (social-området, trafikulykker osv) fortsæt selv listen

På den baggrund synes jeg, det er rimeligt nok, hvis alle os i hamsterhjulet holder hånden under en type som kronikøren, hvis han skulle blive ramt af en alvorlig sygdom "før tid".

Uffe Gammelby, Peter Mikkelsen, Flemming Alleslev, Eva Schwanenflügel, Jan Fritsbøger og erik pedersen anbefalede denne kommentar
Jan Fritsbøger

ja knægten er vildt privilegeret, men jeg kan på ingen måde have medlidenhed med dem som klager over, at de betaler til samfundet som står til rådighed for alle,
jeg er folkepensionist og deltager ikke længere i hamsterhjulet, men jeg har selv tidligere været der, og jeg er helt enig med knægten,
for dem som deltager villigt i hamsterhjulet gør det jo overhovedet ikke for at opretholde samfundet, næh de gør det for at få råd til deres overforbrug med privatbil og en masse unødvendigt skrammel, og for at øge deres besiddelser, man skal da have både et hus og et sommerhus
at de også bidrager til uddannelsessystemet, sundhedsvæsenet, infrastrukturen er jo ikke ligefrem for de andres skyld,
de har jo også selv fået en gratis uddannelse og har adgang til hjælp i tilfælde af sygdom, og de kører på vejene, og evt med busser og tog hvis de har fravalgt privatbilen,
og typisk klager de over at skulle betale skat, og gør hvad de kan for at slippe så billigt som muligt,
men underligt nok klager de ikke over at de forsørger den besiddende klasse og magtens lakajer, eller ikke bare forsørger vi leverer jo al deres rigdom, deres luksusliv, og deres enorme besiddelser,
jeg tager absolut hatten af for alle som ikke deltager mere end højst nødvendigt i det hamsterhjul som gør de rige rigere og de fattige fattigere,
og så har jeg faktisk selv erfaret at blive langt lykkeligere af at droppe grådigheden og egoismen,
så alle jer der har travlt med "at komme frem i livet" (statusræset) skyder jer selv i foden, i har taget nogen forkerte valg og er derfor ikke lykkelige,
og nu er det af hensyn til naturen og klimaet faktisk strengt nødvendigt at i indser jeres fejl og skruer voldsomt ned for aktiviteten i hjulet og dropper stræberiet efter mere mere mere,
et sundt klimatiltag ville være at sætte arbejdstiden ned til 10 timer/uge for alle i job, bare synd vi nærmest kun har politikere som tror på vækst som et gode, det er det absolut ikke,
mere retfærdig fordeling i en verden helt uden overforbrug er hvad der er brug for, og det ville faktisk medføre langt bedre livskvalitet for alle.

Anders Graae, Uffe Gammelby, Peter Mikkelsen, Vibeke Andersen, Maya Drøschler, Mikael Velschow-Rasmussen, Eva Schwanenflügel, Thure Hastrup, erik pedersen, Viggo Okholm, Ruth Sørensen, johnny volke og Steffen Rahdoust Boeskov anbefalede denne kommentar
Bjørn Pedersen

Jeg ved ikke lige om jeg ville klassificere, det at have ressourcer nok til at kunne vælge, frivilligt, ikke at bruge penge som et... "oprør". Eller hvordan det at "melde sig ud af samfundet" som enkeltindivid, specifikt hjælper samfundet?

Men... Det er faktisk ikke så vigtigt om skribenten er det man med et moderne ord kalder lidt for.. "privilegieblind".

For dermed ikke sagt at verden ville være et bedre sted at leve i hvis det kunne være muligt for de af os, der på nuværende tidspunkt - unge som ældre - ikke har samme valgmuligheder som den unge mand oh ikke bare kan melde os ud af hamsterhjulet, at holde fri fra vores diverse ansvar og bare tage ud og fiske.

MEN..

Måske skulle man også spørge sig om problemet med vækstøkonomien, med vores forbrugsmønstre, med de enorme mængder kulsorte energi, der bliver brugt på at vedligeholde det globale digitale liv, ikke snarere er dét vi gør det FOR og det vi gør det MED, end selve det at vi er samfunde, der søger at forbedre vore fælles vilkår, samfunde der helst skulle arbejde for, med og af hinanden. For at "melde sig ud af hamsterhjulet", er da meget...romantisk og som andre har påpeget, bestemt ikke noget nyt fænomen. Men det er jo ikke konceptet "samfund" der er noget problem, det er korruptionen i det "mørtel" der holder samfundet sammen, der er et problem. Vi bør arbejde for hinanden i det omfang vi kan, vi bør investere i forskning i hvordan vi udnytter vores ressourcer bedre, mere miljøvenligt, forske i hvordan vi organiserer os bedre, forske i bedre landbrugsmetoder, afgrøder der kan gro i en stadig mere tørketruet verden. Altsammen tiltag, der kræver at vi arbejder sammen, at vi finder sammen. Bare helst om noget andet konstant vækst og troen på at det er den eneste måde hele verden er "nødt til" at organisere sig på.

Vi BØR tilstræbe os at få en verden hvor der simpelthen er mere TID til overs, hvor vi GIVER hinanden tid. Alle store fremskridt, teknologiske, filosofiske, kunstneriske/litterære og personlige, er sket ved at mænd og kvinder har haft TID til at tænke, og ikke bare tid med fri tid. Ikke fritid, men fri tid. Tid med frihed, tid du ikke skal bruge på at bekymre dig om du ender på gaden næste måned, om du har råd til din medicin, om dit hjem bliver revet ned fordi din ene nabo har fået en plet på straffeattesten, og din anden nabos indvandrerkæreste er flyttet ind sammen med hende, og din boligblok nu pludselig er blevet til en "ghetto".

Fra oldtiden til moderne tid, har Fri Tid været dét som antikkens filosoffer skrev deres værker i... alt imens deres slaver og soldater brugte al deres tid på at sikre overklassen mere tidsfrihed. Mere tid til at tænke over hvordan samfundet skal se ud, mere tid til at sætte spørgsmålstegn, mere tid til at finde på nyt.

Når nogle af os andre er nået dertil, når vi har mere af den frie tid i sigte... ville også jeg kunne forestille mig, kunne glæde mig til at leve nogen tid på en båd i Norge. For derefter at vende tilbage til mit hjem, og bidrage så godt jeg kan til mit samfund, igen.

Uffe Gammelby, Lise Lotte Rahbek, Eva Schwanenflügel, erik pedersen, Viggo Okholm og johnny volke anbefalede denne kommentar

Et menneske som viser en side af tilværelsen, væk fra den sædvanlige kommandovej som konservatismen ønsker du skal gå, er til enhver tid et sundhedstræk - som burde gi` andre en forestilling om hvordan verden og vores hele livsstil kunne være !

Martin Mortensen, Jan Fritsbøger og kjeld hougaard anbefalede denne kommentar

Thomas Barfod, der er jo kun noget at skralde, fordi de fleste bidrager til det overskud, som artiklens forfatter lever af. Det et ikke en løsning for de mange. Historien viser således ikke, at ”VI” sagtens kan leve lykkeligt with less. Den viser blot, at nogle er tilfredse med at leve af samfundets overskud uden selv at bidrage hertil. Det eneste vi kan lære, er, at det kan gøre en ung lyshåret mand med rødbedepas begejstret. at kunne rejse over hele verden, opleve sig fri som fuglen, nyde den måde han har indrettet sig på, idet han føler, at han er totalt fri for forpligtelser – herunder arbejde, karriere, børn, hus, hjem eller hvem der passer hans forældre, når de bliver gamle, eller hvor han selv og alle andre kan få hjælp, hvis de bliver syge, og hvem der sørger for at vi har skoler, børnehaver, veje, broer, retsvæsen og mad nok til alle – også dem, der skralder. Jeg har ikke ondt af, at han eller andre lever sådan. Og jeg tror gerne, at man kan være lykkelig som fattig i den uforpligtende situation, som forfatteren beskriver. Men ellers har jeg ingen tiltro til fattigdom som vejen til lykke og ingen forhåbning til fattigdom som en positiv kraft i det hele taget. I modsætning til fattigdomsforherligerene ovenfor er min personlige erfaring den, at jeg på alle måder trives bedre nu, hvor jeg har været så heldig at kunne holde fattigdommen på mange års afstand, frem for de første alt for mage år, da den dominerede mit liv. Jeg indrømmer gerne, at jeg er én af dem, der er glad for vores nuværende velfærdssamfund og gerne bidrager hertil og også gerne stemmer Danmark ind som et af verdens lykkeligste lande.
Det jeg ikke forstår er, at denne artikel er promoveret som én, der skal vise ’Generation Oprør’s politiske kampgejst og en ung generation af oprørere, der deltager ”i alt fra klima- og kønskampen til spørgsmål om social retfærdighed”. Jeg ser intet af dette i denne beretning.

Lotte Tvede, Viggo Okholm, jan sørensen og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar
Asiya Andersen

Vi må heller ikke glemme, at nogle mennesker rent faktisk finder mening i deres arbejde, at de hver dag står op og føler at det arbejde de laver gør en forskel, for dem selv eller andre.

arne tørsleff, Søren Dahl, Lise Lotte Rahbek, Flemming Alleslev og Bjørn Pedersen anbefalede denne kommentar
Jan Fritsbøger

Søren nej selvfølgelig er fattigdom ikke vejen til lykke, men det er rigdom faktisk heller ikke,
maksimal mulighed for lykke findes måske der hvor alle basale behov er fuldt dækkede,
men forvilder man sig ud i grådighed og evig stræben efter mere, er det svært (umuligt?) at være tilfreds, man bliver nemt misundelig på dem som har endnu mere,

og faktisk også på dem som er tilfredse med lidt og har tid til at leve, fordi de ikke har travlt med at få mere,
men der er jo heller ingen som hylder fattigdom, vejen til trivsel går snarere igennem beskedenhed, ydmyghed og empati,
og derfor er der en del mennesker som møder glade på deres job af den simple grund at det handler om at yde omsorg for andre, men desværre stilles der for store krav om effektivitet til at de kan yde nok omsorg, hvilket tager en del af glæden.

Uffe Gammelby, Søren Dahl og Thomas Barfod anbefalede denne kommentar
Flemming Olsen

Man må da håbe for ham, at han på et tidspunkt alligevel får sig en uddannelse eller i det mindste et arbejde, så han ikke ender med at blive en af de gamle, som går og tigger i S-togene. For det kan vist ikke være særligt fedt.

Jeg tror at lykken blandt andet kan komme via realisering af sine drømme - jeg tror vi skal leve et mere lystfuldt liv for at blive lykkelige - som jo ikke stemmer helt med Mettes ønsker - men for mig er det jo sigende at dem uden fantasi skal tromle dem der har - og dem der har mod... hvordan var det at Troels Kløvedal startede med Nordkaperen - det var altid dem der ville sejle længst væk der bestemte kursen - og jeg er sikker på at når Jakob er færdig med at realisere sine drømme kan han skrive en bog og komme i Deadline og gifte sig og blive en celebrity... for det er jo sådan livet er i den borgerlige idyl - vi beundrer alle dem der tør det vi ikke selv tør..!

Jan Fritsbøger

Jørgen, tjah jeg tror det afhænger ganske meget af hvilke drømme man har, der er vist ikke nogen som er blevet lykkelige af at realisere drømme og at blive rig, eller drømme om at få magt,
den slags drømme er nærmest dømt til at forblive uopfyldte fordi målet flytter sig, man kan altid blive endnu mere rig, og få endnu mere magt, og drømmen ender som regel ud i en sygelig tilstand af umættelig grådighed, og uendeligt magtbegær, og måske storhedsvanvid og efterfølgende kollaps.
jeg beundrer ikke dem som har haft succes eller er blevet kendte eller rige, jeg beundrer dem som har gjort noget for verden og for andre mennesker,
jeg beundrer ikke dem som tør bestige bjerge eller tør udsætte sig selv for fare på andre måder, så nej jeg beundrer langt fra alle dem som tør hvad jeg ikke selv tør.

Jan Fritsbøger

linie 2 og rettes til om