Kommentar

Når unge holdes ude af reel indflydelse, går vi glip af gode og bæredygtige løsninger

Det er altafgørende for vores fremtidige demokrati, at vi lukker unge ind i beslutningsrummene både nationalt, regionalt og internationalt. Udviklingssamarbejdet skal ske med og af unge, og ikke blot for unge, skriver udviklingsminister Flemming Møller Mortensen (S) og FN’s generalsekretærs særlige ungeudsending Jayathma Wickramanayake
Klimakrisen har inspireret til fornyet demokratisk engagement verden over, særligt ledt an af unge mennesker. Her sidder fire unge foran Christiansborg som en del af en klimademonstration.

Klimakrisen har inspireret til fornyet demokratisk engagement verden over, særligt ledt an af unge mennesker. Her sidder fire unge foran Christiansborg som en del af en klimademonstration.

Jens Hartmann Schmidt

Debat
11. september 2021

I denne uge blev Ungdommens Folkemøde afholdt i Valbyparken. Arrangementet er et glimrende eksempel på, at ungdommen i dag er initiativrig og engageret i verden omkring dem. Og vi kan ikke understrege nok, hvor vigtigt det er for fremtidens demokrati og verden.

Verden er netop nu hjem for den største generation af unge nogensinde. Globalt udgør unge 1,8 milliarder mennesker. Heraf bor omkring ni ud af ti i et udviklingsland. Selv om de fleste af verdens unge bor i Asien, er Afrika – hvor 19 ud af verdens 20 yngste lande ligger – verdens yngste kontinent. Over de næste 30 år forventes antallet af unge i Afrika syd for Sahara at fordobles fra cirka 300 millioner til cirka 575 millioner.

Verdens fremtid er afhængig af, at de mange unge får en fremtid. Der er millioner af unge i Afghanistan, der i disse dage får revet deres tilværelse i stykker. Der er andre millioner af unge i verdens allerfattigste lande, som for eksempel Burkina Faso, Niger og Somalia, der er udsat for tørke, sult og uro.

De skal alle hjælpes med både mad, sundhed, uddannelse og job. Og de skal inddrages i langt flere beslutningsprocesser. Ellers vil den største generation af unge nogensinde ufrivilligt blive en del af en skæbnesvanger udvikling imod større ulighed, mere uro og stigende migration.

Men der er heldigvis grund til håb. Mange steder blomstrer protestbevægelser. Klimakrisen har inspireret til fornyet demokratisk engagement verden over, særligt ledt an af unge mennesker. Unge forholder sig på ny til demokrati og politik, og de engagerer sig i historisk høj grad i organisationer, uformelle bevægelser og i kampagner. Som en del af stærke, lokalt forankrede civilsamfund kan de unge stille krav, skabe forandring og tænke nyt.

Danmark står vagt for unges rettigheder

Danmark har gennem flere år været anerkendt som et foregangsland på ungeområdet i FN. Danmark har vist, at det er værdifuldt at involvere og have fokus på unge i processer, strategier og projekter for eksempel ved at etablere ungepaneler på vores ambassader i Afrika, hvor samarbejdet mellem unge, civilsamfund og ambassaderne skaber merværdi og ejerskab.

Vi har også et ungdomsdelegatprogram sammen med Dansk Ungdoms Fællesråd, hvor otte ungdomsdelegater repræsenterer de danske unge hos FN og er med til at sikre, at unges perspektiver tages med i diskussionerne og beslutningsprocesserne.

Verdens hidtil største generation af børn og unge er en enorm ressource for bæredygtig og varig forandring. Det er afgørende at involvere unge meningsfuldt i beslutningsprocesser på nationalt, regionalt og internationalt niveau. Udviklingssamarbejde skal ske med og af unge, og ikke blot for unge.

Hver eneste dag bidrager unge mennesker til at finde innovative løsninger på globale udfordringer, men alt for ofte udelukkes de fra reel indflydelse. Det betyder, at vi går glip af gode ideer, der ellers havde kunnet fremme bæredygtig udvikling. Og det medfører også, at mange unge føler sig marginaliserede uden tillid til vores politiske institutioner.

Med Danmarks nye udviklingspolitiske strategi Fælles om Verden understreges det, at Danmark er en fast og stærk stemme for demokratiet og for menneskerettigheder. Vi har alle en medfødt værdighed og ret til at være menneske. Vi har alle ret til at leve i tryghed, være fri til at tænke, tale og tro, hvad vi vil, være fri fra undertrykkelse og fri til at deltage i det omgivende samfundsliv.

Derfor er menneskerettigheder og demokrati selvfølgelig et mål i sig selv. Men det er også et middel til at skabe en mere retfærdig, tryg, robust og bæredygtig verden. Skellet mellem rig og fattig bliver mindre, når korruptionen er lav, og alle kan deltage i åbne politiske processer. Velstanden stiger i lande med velfungerende demokratier og mangfoldige civilsamfund, hvor mennesker kan organisere sig frit, for eksempel i fagforeninger eller i politiske partier.

Danmark vil fortsat stå vagt om rettigheder for unge, minoriteter, LGBT+-personer, udsatte og sårbare grupper. Det er essentielt, at verdens største ungegeneration får medbestemmelse og medindflydelse på deres fremtid. Ikke kun fordi det er det rigtige at gøre, men fordi unges demokratiske engagement og deltagelse er nøglen til en mere lige og retfærdig fremtid for os alle.

Flemming Møller Mortensen er udviklingsminister.

Jayathma Wickramanayake er FN’s generalsekretærs særlige ungeudsending.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Marianne Jespersen

Det er hyklerisk snak når regeringen samtidig i Danmark skærer ned på de videregående uddannelser fx. minus 1200 studiepladser på Københavns Universitet og vil placere unge nyuddannede på understøttelse langt under fattigdomsgrænsen.

Hold op med at elendiggøre forholdene for ungdommen i Danmark i stedet for at bryste jer med tomme ord FN