Kommentar

Nej, buddhistisk moralfilosofi er ikke fredelig. Snarere tværtimod

Vesten har for vane at hylde buddhismen. Det gør også Nicholas Nyrup Vinter, når han mener, at robotter skal kodes med buddhistisk moralfilosofi for ikke at overtage verden. Problemet er bare, at buddhistisk moralfilosofi slet ikke er fredelig, skriver cand.phil
Vesten har for vane at hylde buddhismen. Det gør også Nicholas Nyrup Vinter, når han mener, at robotter skal kodes med buddhistisk moralfilosofi for ikke at overtage verden. Problemet er bare, at buddhistisk moralfilosofi slet ikke er fredelig, skriver cand.phil

Mia Mottelson

Debat
21. september 2021

Den 15. september skrev Nicholas Nyrup Vinter et indlæg med titlen »Hvis robotter ikke skal udslette os alle, må vi lære dem buddhistisk moralfilosofi«. Lad mig give et par årsager til, hvorfor det ikke er en farbar vej.

For det første skriver Vinter ikke, hvilken buddhistisk moralfilosofi han tænker på. Han siger blot »Og etikken handler således om at forbedre sundheden af hele dette netværk tilsammen.« Ifølge Vinters buddhisme er alle væsener, fra mennesker til planter, forbundet i et netværk af bevidstheder. Det forudsætter et bestemt syn på verdens sammenhæng eller med andre ord en metafysisk virkelighed, som end ikke de mange buddhistiske retninger kan enes om.

For det andet har buddhismen aldrig været garant for etisk livsførelse. Den tibetanske buddhismes blodige historie viser, at man ikke er gået af vejen for vold og mord. Mange lamaer har historisk set ikke været mere fredselskende end de japanske zenbuddhister, der under Anden Verdenskrig støttede og deltog i voldtægter og massakrer. I øvrigt med støtte fra den i Vesten højt anpriste zenbuddhist D.T. Suzuki.

Og i Myanmar har buddhister for nylig begået etnisk udrensning af den muslimske minoritet rohingyaerne. Det kan skyldes brodne kar blandt buddhister. Men kan det også tænkes, at mange i Vesten er så politisk korrekte, at så længe ordet buddhisme indgår, så er de villige til at acceptere hvad som helst?

Hvis vi ikke har et ego, men alle er en del af en fælles bevidsthed, hvordan kommer så etikken ind i billedet? Etik handler om, hvordan man bør handle, men påstanden i buddhismen er, at der ikke er et individuelt man. At der ikke findes individer.

I buddhismen sættes der stort set aldrig spørgsmålstegn ved magthavernes rolle, fordi alle er skyld i egen ulykke. For at opnå frelse kan man kan blot vælge at følge de buddhistiske dogmer. Det må så også gælde det sultne barn i Afrika, som intet kender til Buddhas lære.

Det er buddhismens og reinkarnationens forbandelse og uetiske menneskesyn. Hvis man ønsker en etisk teori, som gælder for alle individer, så er det ikke i buddhismen, man skal lede. For der findes ingen individer og ingen argumenter for en bestemt etik.

Jan Krogh er cand.phil.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Christian de Thurah

Ja, det er i det hele taget naivt at tro, at den ene kultur er bedre end den anden.
Lige nu er det moderne at se den vestlige kultur som eksponent for alt ondt, men sandheden er, at alle kulturer af betydning har gjort sig skyldige i de samme dårligdomme: imperialisme, slaveri, undertrykkelse, racisme - you name it. Den eneste forskel er, at nogle har haft mere held med det end andre. Det har ikke noget med moral at gøre.

Torben Skov, Inge Lehmann og Mikael Aktor anbefalede denne kommentar
Jens Thaarup Nyberg

Det eneste buddhismen nogenlunde kan garantere er fred i sindet hos den enkelte.

Mentaliteten kan den ikke gøre meget for.

Poul Genefke-Thye, Thomas Tanghus og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar

Jeg har valgt buddhismen som en form for ramme og tilhørsforhold, som lidt ældre-tog tilflugt i 2011 som 66 årig.
Nok om det, og fri mig for indpodning af kunstig moral m.v. for at frelse verden.
Men hvad jan Kroghs ærinde her er må stå hen i det uvisse, og jeg synes han blander en del sammen i en blanding af myter, fordomme m.v.
Men buddhister er selvfølgelig ikke en kæft bedre end andre mennesker og det har vi vist heller aldrig påstået, og generelt har buddhister så mænd lige så mange retninger som andre religioner/ideologier og filosofier.
Men det grundlæggende er så : Der findes lidelse og denne lidelse har en årsag i et nok evigt kredsløb og der findes så teoretisk end udvej fra lidelsen gennem en del forskellige teser og anbefalinger herunder den otte foldige vej o.s.v.
Grundlæggende vender alt tilbage på det enkelte menneskes valg og ansvar og en erkendelse af at det ego som Jan Krogh her fremfører i sig selv er tom og kan forandres ved nye erkendelser. Alt er mere eller mindre foranderlig fordi det i sig selv ikke kan stå alene og hermed er produkt af årsag og virkninger og ja vi har hver i sær en form for karma og bagage, og i buddhismen har vi så ikke en Gud vi kan holde os til med skyld og tilgivelse. Der er altså ikke en fast buddhisme og ja Myanmar er en skamplet for mange af os, og ja vi har en større gruppe herhjemme med en bestemt lama, som generelt klart ikke kan lide Islam. Den skole tilhører jeg så ikke.
Det må være ordene her.

Peter Mikkelsen, Jens Thaarup Nyberg, erik pedersen og Nicholas Nyrop Vinthen anbefalede denne kommentar