Kommentar

Selvfølgelig vil DR stadig lave nørdet kulturjournalistik, der går i dybden

Det passer ikke, at vi i DR kun laver små og sjove kulturprogrammer til unge. Nej, tværtimod har vi en ambition om både at skabe programmer, der åbner kulturen op for de mange og mere dybdegående kulturprogrammer til særligt interesserede, skriver programchef i DR Lisbeth Langwadt i dette debatindlæg
DR laver allerede ’nørdet’ indhold som eksempelvis litteraturprogrammet Fokusgruppen, skriver programchef Lisbeth Langwadt.

DR laver allerede ’nørdet’ indhold som eksempelvis litteraturprogrammet Fokusgruppen, skriver programchef Lisbeth Langwadt.

Andy Pellett

Debat
15. september 2021

I en leder fredag den 10. september forholder Christian Monggaard sig til et interview, jeg har givet til MediaWatch. Lederen kan give det indtryk, at DR ikke længere vil lave kritisk kultur på tv, kun vil lave ’små’ ’sjove’ kulturprogrammer til de unge, og at DR ikke længere vil lave kulturprogrammer, der er grundige og nørdede.

Sådan forholder det sig heldigvis ikke. Og det fremgår også, hvis man læser hele artiklen på MediaWatch.

Jeg og mine kolleger går nemlig på arbejde hver dag med det klare og privilegerede mål: at bringe kulturen ud til befolkningen – kultur, der sætter aftryk, giver udsyn, danner og uddanner, og som er relevant for den enkelte og samtidig udfordrer og udvider danskernes horisont.

I en tid, hvor dansk indhold er under så massivt pres fra de store udenlandske tjenester, er danske kulturprogrammer vigtigere end nogensinde, og det er en af DR’s allervigtigste public service-opgaver at udkomme med stærkt kulturindhold både inden for det brede og det mere specialiserede.

Opgaven er todelt: DR har både en ambition om at åbne kulturen op for de mange, som vi gør på DR1 med for eksempel Portrætmalerne, Frederik IX, de kommende programmer om 300 års dansk-grønlandske forbindelser og dramaserier som Carmen Curlers.

Den anden del af opgaven er at lave kulturprogrammer til de særligt interesserede, der har en forudgående viden. Indhold, der nørder, dyrker detaljerne og kommer i dybden.

Det gør vi for eksempel lige nu i Da Danmark blev flettet sammen, hvor vi går i dybden med de glemte industrieventyr, og i litteraturprogrammet Fokusgruppen, og vi gør det, når vi den kommende tid bringer en kritisk arkitekturserie, nørder dansk rockhistorie og dykker ned i identitetspolitik på Kunstakademiet.

Altså netop indhold, der går i dybden og er ’nørdet’, som lederskribenten efterlyser.

Kvalitetskulturindhold

Jeg siger i interviewet, at vi har færre studieformater på grund af manglende gennemslagskraft hos de kulturinteresserede i en digital tidsalder. Det får lederskribenten til at konkludere, at DR ikke længere vil lave kritiske kulturprogrammer. Det er en fejlslutning.

Selvfølgelig kan man gå kritisk til værks uden at være i et studie. Det er blandt andet det, dokumentargenren gør så glimrende. Og som jeg er direkte citeret for på MediaWatch, har DR da også en række ’kulturkritiske programmer på tegnebrættet’.

Monggaard konkluderer desuden, at det primært er unge, der streamer. Det er forkert. De nyeste tal fra Gallup, som DR Medieforskning har trukket til sig, viser, at fire ud af fem danskere streamer. Blandt de 27-39-årige streamer 97 procent, blandt de 40-59-årige streamer 88 procent, og blandt danskere over 60 år er det knap hver anden. Og tallene stiger støt disse år i alle målgrupper.

Det er glædeligt, at DR og Information deler ambitionen om at lave stærkt kvalitetsindhold inden for kultur. Det er der stærkt brug for i en verden, hvor danskerne bombarderes med internationalt indhold fra en horde af kommercielle udbydere – vi skal sikre, at danskerne har lyst til at vælge det stærke, danske kulturkvalitetsindhold til.

Så må jeg ikke byde på en kop kaffe og en snak om, hvordan DR vil gøre netop det? Det tror jeg, vi – og ikke mindst de danske kulturelskere – kommer længere med.

Lisbeth Langwadt er programchef i DR for aktualitet, kultur og dokumentar.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

1. Man går galt i byen, hvis man tror, at f.eks. den glimrende serie om Danmarks industrielle historie ikke er af bred interesse for langt den største del af befolkningen.
2. Man går galt i byen, når man tror, at udsendelser om dansk litteratur er nicheprogrammer for en lille kreds - det bliver de, fordi de bliver sendt på DR2 kl. l..t om aftenen.
3. Det er glædeligt, at man i stedet for at tale så meget om kunsten lader os møde kunstnere i aktion. - Det er et særskilt problem, at der i Danmark er stort set ingen tradition for at portrættere, hvordan arbejde foregår, hvilke skridt konkrete professioner kræver, at man tager i sit uddannelsesvalg, og hvilken form for socialisation, man bør melde sig ind i, når man vil gøre sig gældende indenfor sin profession.
4. Det er godt, at kulturdækningen benytter sig af erfaringspædagogik, ikke mindst den uhyre succesfulde 'Den store premiere', som jeg forventer at få mange, mange flere sæsoner af; men det ville også være helt nødvendigt at genopfinde formater, hvor folk møder scenekunst, som de ikke af egen drift ville bevæge sig hen til. Det gælder både i radio og på tv. I en tid, hvor streaming fra alverdens scener har fået et enormt opsving i det seneste år, har man konsekvent fravalgt at gøre det i DR.
Det er trist at iagttage, for vi er mange, hvis indgang til en kulturel interesse aldrig var opstået, hvis ikke den ligefremme adgang til ny og klassisk dramatik havde udfoldet sig på tv på ugentlig basis. Den forpligtelse må man tage på sig igen.

Tine Sørensen, Jørgen Refshauge og Per Klüver anbefalede denne kommentar
Torben Morten Lund

Programmet med den skjule forfatter fordrejer fokus fra roman til tv-form og igen, igen gir journalisten skærmtid på bekostning af kunsten

Bjarne Toft Sørensen

En kommentar til:
"Indhold, der nørder, dyrker detaljerne og kommer i dybden".

Udsendelsen "Fokusgruppen" kan ikke passe til denne beskrivelse, da gruppen netop af lederen får at vide, at udgangspunktet er gruppemedlemmernes "oplevelse" af litteraturen, uden at de nødvendigvis har en faglig viden om litteratur.

Typisk er der kun et medlem af hver fokusgruppe, der kan betegnes som fagperson i forhold til skønlitteratur.

Jeg vil betegne "Fokusgruppen" som god folkelig underholdning om læsning af litteratur, hvor forfatteren, typisk for det folkelige, også får en væsentlig funktion.

Men lad være med at lade det være en erstatning for udsendelser om skønlitteratur, hvor det er eksperter, der udtaler sig om den.

Når Lisbeth Langwadt udtaler sig på denne måde, er hun enten uvidende om skønlitteratur, eller også forsøger hun at bilde læserne noget ind.

Forfattere kan have en mening om deres egne litterære værker, men de er ikke eksperter på området. Det er til gengæld litteraturforskere, der undersøger værkerne.