Klumme

Skældud er noget skidt, og vi ved det godt

Skældud kan være lige så slemt som en lussing. Derfor er der god grund til at arbejde for mindre skældud, sådan som en skole ved Aarhus nu forsøger, skriver journalist Lise Richter i denne klumme
Herskind Skole ved Aarhus arbejder på at blive certificeret som landets første skældudfri skole.

Herskind Skole ved Aarhus arbejder på at blive certificeret som landets første skældudfri skole.

Peter Nygaard Christensen

Debat
29. september 2021

Vi voksne har altid haft mange sløje undskyldninger for at skælde ud. Hvis børn mobber, lyver eller gør ting, der er farlige, så må vi godt. Men andre gange ryger vi også op i det røde felt, bare fordi vi er pressede, og ungerne larmer og skændes. Måske fordi mange af os også har fået skældud som børn både derhjemme og i skolen. Så det sidder ligesom på rygraden, at vi skælder ud.

Men når jeg har hørt en overfusning af et mindre barn i køen i Netto eller en rasende lærer flippe ud igennem døren til klasseværelset, så ved jeg godt, hvad skældud gør. Det skaber dårlig stemning og ondt i maven. Så måske vi skulle droppe rygradsreaktionen og gammelfarargumentet om, at ingen tager skade af en skideballe.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Tillad mig at gøre opmærksom på Erik Sigsgaards bog "Skældud" - den er fra 2002, så vi har vidst det længe. Hver dag oplever jeg voksne skælde ud på børn. Erik Sigsgaard citerer i sin bog et barn for at sige, at "skældud er som at slå med ord" - men vi har da afskaffet revselsesretten. Eller hur?

Inger Pedersen, Margit Lund Christensen, Inge Lehmann, Peter Høivang, Ingeborg Hesselager, Ruth Sørensen, Steffen Gliese, Kurt Nielsen, Viggo Okholm, Eva Schwanenflügel, Estermarie Mandelquist og Jens Garde anbefalede denne kommentar
Eric Bøgh Svinth

Tænker der er forskel på skældud ud og sige stop som forældre. Og nogen gange er det nødvendigt med et klart "stop" for at stoppe et barn i en forkert handling. Men der har bredt sig en bevægelse - overvejende kvindedrevet - at man som forældre ikke må korrekte / opdrage et barn til bedre opførsel eller gode vaner.
Kvinder taler jo girafsprog og mænd mere konkret sprog. Det kommer vel fra da vi boede i huler og kvinderne gik hjemme ved bålet og var nødt til at være "politiske" i omgangen med medsøstrene. Mænd kunne og kan godt sige "idiot" til en anden mand og 5 minutter efter er det glemt og man er videre.
Så mænd og kvinder opdrager forskelligt ... mænd sætter konkrete grænser og kvinder diskuterer og forhandler grænser. Måske skal grunden til curlingbørn findes her. ?!?

Eric Bøgh Svinth

Tænker der er forskel på skældud ud og sige stop som forældre. Og nogen gange er det nødvendigt med et klart "stop" for at stoppe et barn i en forkert handling. Men der har bredt sig en bevægelse - overvejende kvindedrevet - at man som forældre ikke må korrekte / opdrage et barn til bedre opførsel eller gode vaner.
Kvinder taler jo girafsprog og mænd mere konkret sprog. Det kommer vel fra da vi boede i huler og kvinderne gik hjemme ved bålet og var nødt til at være "politiske" i omgangen med medsøstrene. Mænd kunne og kan godt sige "idiot" til en anden mand og 5 minutter efter er det glemt og man er videre.
Så mænd og kvinder opdrager forskelligt ... mænd sætter konkrete grænser og kvinder diskuterer og forhandler grænser. Måske skal grunden til curlingbørn findes her. ?!?

Eva Schwanenflügel

Ja, skældud er netop magtmisbrug.

I en asymmetrisk relation hakker den stærke ned på den svage, og det forplanter sig som ringe i vandet.

Voksne der skælder ud er selv blevet skældt ud.
Og børn lærer, at det er i orden at udskamme, tale groft til hinanden, mobbe og overfuse hinanden.

Skældud er dybt skadeligt, og børns arbejdsmiljø, (daginstitutioner og skoler) bør være fri for psykisk vold.

Inger Pedersen, Margit Lund Christensen, Inge Lehmann, Carsten Bjerre, Majken Munch, Peter Høivang, Steen Obel, Ruth Sørensen, Steffen Gliese og Torben Lindegaard anbefalede denne kommentar

Jeg var pædagog og stor tilhænger af Sigsgaard , han var min delvise guru.
Men nok om det, men selvfølgelig e rvi mennesker med følelser, der kan kappe over, og kan vi bare som voksne lære at fortryde og reflektere over det i dialog med de børn vi har i varetægt tror jeg vi sår frø til et bedre samvær og mindre had.
I min tid havde jeg en skøn pædagogmedhjælper som blev pædagog, men en af hendes "fælder" for sig selv i sammenhængen her at det ofte var børnenes "skyld" hun råbte og blev sur. Mon hun var/ er den eneste? Men ja jeg har såmænd også råbt til børn på afstand i stedet for at gå hen og snakke.
Men ret tale i samvær e ri sig selv et gode, mener jeg.

Sommerhill Skolen er åbenbart endnu engang smidt i papirkurven af nuværende og kommende lærere.

Gad vist hvorfor

Ha, Erik Svinth, min oplevelse er, at utroligt mange mænd nærmest ikke kan tale, de står og gør knuder på sig selv - og det er selvfølgelig, fordi de har haft en kuet barndom, hvor de ikke har fået lov at gøre sig gældende og komme til sig selv.
Det er det, vi skal ud over, og det handler om at indse, at man simpelthen ikke har og skal have den magt over andre mennesker. Når vi først er der, kan den enkelte igen nå til at give sit mishag til kende, men ikke med mere vægt end det, det må afkobles en hierarkisk styreform.
Fejl begås af alle, og man må og skal kunne tale om dem på en måde, så det ikke indlejres i en diskurs af undertrykkelse, men tværtimod aftabuiseres, så der kan tales om det, og alle kan lære af det.

Inger Pedersen, Inge Lehmann, Peter Høivang, Bjarne Jørgensen, Jonas Efternavn, Ruth Sørensen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Hans Houmøller

Sagen bør undersøges nærmere af Information, for en vinkel der slet ikke nævnes er, at børn (ofte) opfatter enhver nok så dæmpet, nødvendig og rimelig irettesættelse som skældud.

Der er også en stadig stigende tendens til, at forældre holder med deres børn uden helt at have sat sig ind i de episoder, hvor deres barn er involveret og på forhånd tror 100% på deres barns udlægning af sager, hvor barnet er blevet irettesat.

Jeg håber, Information researcher mere på temaet om skældud og blandt andet gør sig klart, at folkene bag certificeringsprojektet er i det voksende segment af udefra kommende konsulenter, der har mast sig ind i Folkeskolen gennem de seneste mange år for at tjene penge på koncepter, der skal belære uddannede lærerne om, hvordan de skal udføre deres arbejde, en tendens som politikere lader sig forføre af.

Prøv blandt andet at søge viden på folkeskolen.dk, hvor emnet debatteres af ikke mindst professionelle lærere og andre med viden og indsigt i Folkeskolen.

Eva Schwanenflügel

@ Hans Houmøller

I nærværende artikel er der netop henvist til folkeskolen.dk.

Hans Houmøller

@Eva Schwanenflügel

Det ved jeg godt.

Emnet behandles i flere tråde på folkeskolen.dk og andre steder på nettet.

Eric Svinth, jeg ser dig som netop ham Eva Schwanenflügel omtaler i kommentaren lige efter. din.

Ham, der selv er opvokset i udskamning og derfor har lært at udskamning er en del af den menneskelige omgang. Du retter så din vrede mod kvinder i dette indlæg, uden at have noget som helst belæg for det,

I stedet burde du opløfte dig i helikopterperspektivet og anerkende, at du ikke vil følge samme linje som den du oprindelig blev pålagt. Tage ansvar for dig selv.

Eva Schwanenflügel, Inger Pedersen, Inge Lehmann, Steffen Gliese, Peter Høivang og Ruth Sørensen anbefalede denne kommentar

Netop, Hans Houmøller, det er meget værre med dét skældud, for det virker meget kraftigere på modtageren, end der både regnes med og er baggrund for.
Vi skal væk fra fiktionens stærke virkemiddel, antagonismen. Børn og voksne står på samme side, børnene skal lære af det gode eksempel.
Det fordrer en åbenhed og en undervisning i ting, der ikke traditionelt er blevet prioriteret, f.eks. simpel oplysning om, hvad det betyder at opføre sig pænt overfor andre, hvordan man kan finde ud af at lære på den måde, der er bedst for den enkelte (og det handler ikke om 'de syv intelligenser', der blot er endnu et af de håbløse forsøg på at sætte den uregerlige virkelighed på formel).
Det er en god idé at kende forudsætningerne, når man går til arbejdet, også for skoleelever, og noget af det mærkeligste er, at man i den danske skole som oftest forholder børn viden om, hvad der kræves af forudsætninger og færdigheder for at kunne blive bestemte ting . På den måde er skolen alt for fokuseret på at foretage en grovsortering af fremtidens produktionsenheder - på en måde, der er fuldstændig ude af trit med den viden vi i dag har om intelligens, forudsætninger og den enkeltes muligheder under forbedrede forudsætninger.