Læserbrev

Min søster og andre mennesker med handicap må ikke risikere at havne på plejehjem før tid

Handicapområdet har brug for en reform, hvor mennesket er i centrum. Når politikerne forarges over rædselshistorier uden at gribe ind, svigter de nogle af samfundets svageste. Min søster, der lever med et udviklingshandicap, fortjener bedre end den fremtid, hun har i udsigt i dag, skriver studerende Gustav Walgaard i dette debatindlæg
Handicapområdet har brug for en reform, hvor mennesket er i centrum. Når politikerne forarges over rædselshistorier uden at gribe ind, svigter de nogle af samfundets svageste. Min søster, der lever med et udviklingshandicap, fortjener bedre end den fremtid, hun har i udsigt i dag, skriver studerende Gustav Walgaard i dette debatindlæg

Mia Mottelson

Debat
24. september 2021

For nogle år siden arbejdede jeg på et plejehjem, hvor personalet havde det til fælles, at de løb hurtigt. Fælles for beboerne var, at de var ældre, men én beboer skilte sig dog alligevel ud.

Hun var netop fyldt 50, men havde allerede boet ti år på plejehjemmet. Hendes mor fortalte mig senere, at hun i starten af sine 20’ere var blevet påkørt af en bil på vej til en eksamen og endt på plejehjem.

Hun skilte sig ud med sin energi og tilgang til livet, der med humor og lyst mere lignede en på 20 end 80. At hun engang levede uden handicap er meget typisk. Kun omtrent 20 procent af mennesker med handicap havde et handicap som 15-årig, ifølge tal fra VIVE.

I amerikansk forskning kaldes mennesker med handicap for en open door-minoritet – alle kan få et handicap. Men minoriteten skiller sig ud ved at skære igennem alle andre identitetsmarkører, vi normalt definerer en minoritet ud fra.

Man kunne derfor også nemt tro, at handicapområdet ville være en samfundsprioritet, uanset hvem der leder landet. Enten af hensyn til lige muligheder for at være en del af samfundet, eller fordi man i det mindste kunne se rationalet i at sikre sig selv og sine nærmeste, hvis uheldet ramte.

I stedet er der snarere en konsensus blandt politikere, hvor handicapområdet ses som vanskeligt. Men det er også et område, hvor rædselshistorierne om uværdige og uretfærdige vilkår strømmer ud i et omfang, der gør os resistente over for den barske virkelighed for nogle af samfundets mest udsatte.

Selv om mennesker med handicap ikke ligner typiske minoriteter, deler de desværre flere nedslående fællestræk, hvor de som gruppe bliver negligeret og står signifikant dårligere end majoriteten på tværs af områder.

Det kalder på en reform af handicapområdet, men det kræver, at politikerne erkender, at systemerne bag handicapområdet er i stykker, hvis vi skal kunne opnå et substantiel løft, som flere eksperter råber op om.

Politikerne bør droppe den retoriske medlidenhed og sætte handling bag ordene ved at afsætte penge i den kommende finanslov til en reform, der lytter til fageksperterne og sætter mennesker i centrum.

Når jeg tænker på min søster, der lever med et udviklingshandicap, kan jeg godt blive bekymret for hendes fremtid. Jeg er bekymret for, at politikerne lader stå til, og min søster ender på plejehjem som 50-årig, fordi de ikke ved, hvad de skal gøre med hende.

Gustav Walgaard er studerende

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anne Katrine G. Gelting

Alle os med handicappede pårørende har det på samme måde Gustav.. og det er så angstprovokerende at man ikke kan være sikker på at de kommer til at blive behandlet ordentligt og at de risikerer at blive stuvet væk et eller andet sted og skal passes af fortravlede og nogle gange ikke uddannede medhjælpere

Eva Schwanenflügel

Det er så sandt som det er sagt !!

Mennesker med handicap og folk med kroniske sygdomme og psykiske lidelser behandles som samfundets stedbørn, og bliver alt for ofte parkeret som håbløse tilfælde, hvis de da ikke bliver tvunget til at lade sig døgnovervåge af ikkefagkyndige personer for at få den hjælp, de efter loven er berettiget til:

"Når borgere med handicap har brug for hjælp, flytter nogle kommuner ind i deres hjem i flere dage og noterer hver eneste detalje i dagligdagen. Borgerne må affinde sig med tiltagende overvågning og ydmygelser, ingen andre behøver at finde sig i, skriver udviklingschef for Muskelsvindfonden Jørgen Lenger i dette debatindlæg."

"Kommunernes overvågning af borgere med handicap er indgribende og ydmygende."
https://www.information.dk/debat/2019/10/kommunernes-overvaagning-borger...

Nedenfor beskriver Cand. Mag. og forfatter
Lisbeth Riisager Henriksen, hvordan Handicapkonventionen bliver omgået og sjoflet i dagens såkaldte velfærdssamfund:

"HANDICAPKONVENTIONEN // KOMMENTAR – Mette Frederiksens ni år gamle reformlovgivning om førtidspension og fleksjob og kommuners forvaltning af den lever overhovedet ikke op til Handicapkonventionen, vurderer Lisbeth Riisager Henriksen i to sammenhængende indlæg. Her er første del, som introducerer Handicapkonventionens hovedbudskaber."

"Mennesker med handicap presses på retten til et værdigt liv."
https://pov.international/mennesker-med-handicap-vaerdigt-liv/

"REFORM // KOMMENTAR – Reformlovgivningen om førtidspension og fleksjob og kommuners forvaltning af den er umenneskelig og uværdig, vurderer Lisbeth Riisager Henriksen i anden del af to sammenhængende debatindlæg. Regeringen bør vise et menneskeligt ansigt nu: lempe loven gennemgribende og forbedre retssikkerheden for mennesker med handicap, så de får respekt for deres menneskelige værdighed."

"Reformen af førtidspension og fleksjob lever ikke op til handicapkonventionen".
https://pov.international/reformen-lever-ikke-op-til-handicapkonventionen/