Læserbrev

Studenterbevægelsen opfører sig som privilegieblinde problembørn

For Studenterbevægelsen handler det kun om, at unge skal have flere penge og gerne flere af andre folks penge. Men det ville klæde dem at være mindre privilegieblinde og mere nytænkende. For eksempel ved at åbne for, at man fjerner SU’en på kandidaten, skriver bestyrelsesmedlem i Konservative Studerende og medlem af Liberal Alliances Ungdom Steffen Sjørslev i dette debatindlæg
For Studenterbevægelsen handler det kun om, at unge skal have flere penge og gerne flere af andre folks penge. Men det ville klæde dem at være mindre privilegieblinde og mere nytænkende. For eksempel ved at åbne for, at man fjerner SU’en på kandidaten, skriver bestyrelsesmedlem i Konservative Studerende og medlem af Liberal Alliances Ungdom Steffen Sjørslev i dette debatindlæg

Mia Mottelson

Debat
22. september 2021

Dimittenddagpenge, højere SU og billigere boliger. Lyder det bekendt?

Det er alle paroler, Studenterbevægelsen har turneret med det seneste stykke tid. De tre ting deler dog grundlæggende det samme budskab: De studerende skal have flere af andre folks penge.

Faktisk er ’send flere penge!’-hylene det primære budskab i næsten alt, Studenterbevægelsen foretager sig. Det ses for eksempel, da de for nylig skrev både om billige boliger: »Vi håber, at dagens aktion slår nødvendigheden af flere billige boliger fast« og om dimittenddagpenge: »Det er vildt unfair, at ungdommen skal betale

Der er ingen nytænkning, ingen forhandling, ingen kompromiser – der er kun dét, at man vil have flere penge. Hvordan en organisation kan leve på et så simpelt budskab, er mig en gåde.

Selv når der kommer forslag om at rykke penge rundt i uddannelsessystemet, som eksempelvis Dansk Erhvervs udspil, der lægger op til at fjerne SU’en på kandidatuddannelser, for så i stedet at tilgodese andre i uddannelsessystemet, så stejler man og lukker for alle muligheder. Der er ingen mulighed for forhandling, ingen kompromiser, ingen alternative forslag, konstruktive eller ej.

Tilsyneladende har man nu nået bunden, hvor man kun er et par hundrede kroner væk fra rendestenen, så intet kan herfra ændres, ikke en tomme må der pilles ved.

Dét har man så hørt mange gange før, men den her gang er det altså alvor!

Hvordan får vi gjort op med velfærdselitens problembørn i form af Studenterbevægelsen?

Måske kan det opsummeres med et citat fra Deirdre McCloskey fra Berlingske i sidste uge. »De må forstå, at livet er hårdt. Verden er ikke deres. De er nødt til at forstå, at de skal arbejde. Bare fordi de har en universitetsgrad, betyder det ikke, at de automatisk har ret til et stort hus.«

Man kan i hvert fald håbe, at Studenterbevægelsen en dag opdager, at verden ikke er deres alene.

Vilkårene for de universitetsstuderende er nogle af de bedste i verden, og det er hamrende privilegieblindt ikke at kunne indse dette. Og i særdeleshed er det privilegieblindt alligevel at blive ved med at klage sin nød efterfølgende.

Steffen Sjørslev, bestyrelsesmedlem i Konservative Studerende på Københavns Universitet og medlem af Liberal Alliances Ungdom

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Lise Lotte Rahbek

Hvad mon denne konservative ildsjæl selv lever af?

Carsten Søndergaard, Søren Christensen, erik pedersen, Inge Lehmann, Marianne Jespersen, Eva Schwanenflügel og David Zennaro anbefalede denne kommentar

Så sandt som det er skrevet
Det er stadig rige folks børn der får en universitetsuddannelse, så hvori ligge det uretfærdige, hvis de riges børn selv skal yde en indsats for at få det de så åbenlyst finder er deres ret?
Førhen måtte man arbejde under studiet for at kunne betale husleje og spise, nu bliver man betalt for at studere.
Hvor "Godt" skal det være for at de studerende er tilfredse?
Og hvor er deres solidaritet med de af håndens arbejde som allerede mens de elever, betaler den skat der er grundlaget for S.U.?

Lise Lotte Rahbek

Det er ikke korrekt, at det er rige folks børn, som optages på universiteterne.
Opdelt på de forskellige universiteter, er det mellem 10% og 25 % som kommer fra de laveste indkomstgrupper.
Se figur 8 heri: https://www.eva.dk/sites/eva/files/2017-06/Fordelingen%20af%20det%20stig...

Men måske vil man gerne konservere og fortsætte traditionen for, at det er rige folks børn, som får de højeste uddannelser. På den måde sikrer man sig jo også, at de mindre priviligerede bliver på deres plads i hierarkiet.

Steffen Gliese, Carsten Søndergaard, Jakob Skytte Thorsen, Søren Christensen, erik pedersen, Ingrid Olsen, Inge Lehmann, Jane Jensen, Anna Lejel, Bjørn Pedersen, Kollektivet Fandango, Marianne Jespersen, Eva Schwanenflügel, Poul Erik Pedersen og David Zennaro anbefalede denne kommentar
Christian de Thurah

Ifølge underrubrikken er forfatteren til indlægget både liberal og konservativ. Det lyder lidt forvirret.

Steffen Gliese og Kristian Louis Jakobsen anbefalede denne kommentar

Opdelt på de forskellige universiteter, er det mellem 10% og 25 % som kommer fra den laveste tredjedel af indkomstgrupper. Det må vel betyde, at 75-90% af de studerende kommer fra de 2 højeste indkomstgrupper. Det er altså stadig overvejende rige folks børn, der går på universitetet. Det system vi har nu, skaber ikke lighed, og ingen kan vel påstå, at det er dimittendsatserne, der er årsag hertil. Det er det nuværende system, der fastholder de mindre privilegerede på deres plads i hierarkiet. Det må vi have lavet om på. Men inspirationen hertil skal som forventet ikke findes hos de borgerlige ungdomspolitikere, der skrev dette indlæg.

Carsten Søndergaard, Marianne Jespersen, Eva Schwanenflügel, Poul Erik Pedersen og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar

Egentlig et friskt indlæg til eftertanke og trods alt en reminder til den måske ikke mere så "røde" studenterbevægelse til nytænkning.
Men reelt skal vi ikke pille for meget ved vores system, det er et gode som gør at langt de fleste, som er så heldige at have rimelige evner, kan få en uddannelse uden livsgæld.
Til gengæld burde disse studerende så anerkende at det at få lov til at arbejde med det man har interesse for ikke nødvendigvis skal udløse større løn end de tusinder ,som knokler på veje, ,stilladser, renovation, værksteder m.v..
Akademikersnobberiet skal vi nok arbejde lidt for at det bør forsvinde.

Søren Christensen, Inge Lehmann, Svend-Erik Runberg og David Zennaro anbefalede denne kommentar
Lise Lotte Rahbek

Jamn så må der jo indføres ens lærlingeløn for alle, både akademikere og mekanikerlærlinge og sosuassistenter. Årsagen til at det er opdelt i dels mesterlære, skole og dels SU-tilskud fortaber sig alligevel også i historien, så det må være ligemeget.

Det er da en udmærket ide. Så skal vi også have lige løn for alle brancher, når folk er udlærte og har bestået deres eksamener, for ellers duer det jo ikke, uligheden taget i betragning på en jurist og en sygeplejerske.
Så kan vi også en gang for alle slippe af med akademiker-bashingen og velmenende personers udtalte meninger om, hvilke mere eller mindre lystbetonede jobs, de skal tage på sig.
Sæt igang.
:-)

Carsten Søndergaard, Ingrid Olsen, Inge Lehmann, Viggo Okholm, Steen Obel, Eva Schwanenflügel og Poul Erik Pedersen anbefalede denne kommentar
Poul Erik Pedersen

Jeg bemærker mig, at basis for skribentens argumentation er et citat af Deidre McCloskey, fra Berlingske Tidende. Fruen citeres for: "De må forstå, at livet er hårdt. Verden er ikke deres. De er nødt til at forstå, at de skal arbejde. Bare fordi de har en universitetsgrad, betyder det ikke, at de automatisk har ret til et stort hus."
Endvidere konstateres det at det er privilegieblindt, ikke at erkende at man, som studerende, har nogle af de bedste vilkår i verden.

Lad os lige tage fat i citatet: der ligger i dette et par implicitte antagelser, som frister til et par spørgsmål:
1. Hvor ved fruen fra, at de studerende ikke har erkendt at livet er hårdt? For bare at nævne et eksempel: du unge studerende har organiseret sig i en klimabevægelse der stiller krav til de ældre generationer - af hensyn til de unge menneskers egen fremtid. Hidtil har de ældre generationers parlamentariske repræsentanter ikke rigtigt vist vilje til at indgå i dialog med ungdommen - på dette punkt.
Endvidere kan man pege på, at en del studerende har et erhvervsarbejde, ved siden af studierne. Det må vel siges at være en forsmag på lønarbejdets velsignelser, efter endt studie. Samtidigt er de nuværende studerende stillet over for krav om at gennemføre studierne så hurtigt som muligt, fordi man netop politisk har lagt vægt på at de studerende skulle hurtigt ud af uddannelsessystemet for at reducere udgifterne på læreanstalterne - pr. studerende.
2. Hvor fra ved fruen, at de studerende gør krav på at verden skulle være deres?
3. Hvor fra ved fruen, at de studerende ikke har forstået at de skal arbejde? Man kunne med god ret spørge, om ikke også arbejdsgiverne burde forstå at de skal ansætte de nyuddannede - hvis ambitionen er at de studerende skal have en fod inden for, på arbejdsmarkedet? Hvordan mon det kan være, at fruen ikke dette spørgsmål til arbejdsgiverne?
4. Hvor fra ved fruen, at de studerende ser det som deres ret automatisk at blive ejer af et stort hus?

Konklusionen må vis være, at vi har at gøre med en hel del antagelser om, hvad de studerende og nyuddannede måtte have af forestillinger og forventninger. Men om der er hold i disse antagelser, det ved vi faktisk ikke! Set i forlængelse heraf: det er faktisk ret fikst at læserbrevskribenten bruger citatet, for at underbygge egen argumentation - uden at tage stilling til validiteten i citatets indhold.
Heraf følger næste konklusion: vi har her at gøre med renlivet retorik - hverken mere eller mindre. Læserbrevet er oplysende for de der vil forstå Liberal Alliances Ungdoms argumentationsform - men kan ikke siges at være baseret på reel viden om de studerende og de nyuddannedes indstilling til at ville påtage sig et arbejde. Et indlæg der tilmed er forfattet af en studerende ved et universitet - en studerende der burde vide at man, i faglig sammenhæmng, bør belægge sine udsagn med dokumentation. I den sammenhæng: det er endvidere interessant, at skribenten er medlem af et parti der kritiserer Universiteterne for pseudoforskning!

mvh. poul.

Carsten Søndergaard, Jakob Skytte Thorsen, erik pedersen, Ingrid Olsen, Kristian Louis Jakobsen, Inge Lehmann, Jane Jensen, Bjørn Pedersen, Viggo Okholm, Marianne Jespersen, Eva Schwanenflügel og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar
Poul Erik Pedersen

Rettelse:
I punkt 3 burde der retteligt stå: "Hvordan mon det kan være, at fruen IKKE retter dette spørgsmål til arbejdsgiverne?"

mvh. poul.

erik pedersen, Inge Lehmann og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

"De må forstå, at livet er hårdt. Verden er ikke deres. De er nødt til at forstå, at de skal arbejde. Bare fordi de har en universitetsgrad, betyder det ikke, at de automatisk har ret til et stort hus."

Hvis man skifter 'en universitetsgrad' ud med 'rige forældre', ville citatet være mere anvendeligt.
For er det netop ikke forskellen?

Fattige studerende er pinedød nødt til at have studiejobs. Desuden er de også nødt til at tage studielån, der jo skal betales tilbage.
(Man kan iøvrigt ikke optage lån i banken til noget hus, med mindre man ikke har offentlig gæld)

Desuden vil forslaget også ramme de, der tager en mellemlang uddannelse, så som pædagoger, SOSU'er og metalarbejdere.
Flere af disse studerende er oppe i årene, fordi de har været ufaglærte, eller de skifter uddannelse.
De kan overhovedet ikke få tingene til at hænge sammen, hvis dimmitendsatsen skæres med 4000 kroner.

Det eneste der vil komme ud af dette idiotiske forslag er, at færre vil melde sig ind i en fagforening.

Men det er jo også den skjulte pointe hos Cepos, at fagforeninger helst skal væk fra jordens overflade..

Carsten Søndergaard, erik pedersen, Ingrid Olsen, Inge Lehmann og Poul Erik Pedersen anbefalede denne kommentar
Marianne Jespersen

Alle kan vist blive enige om at dette indlæg bærer præg af manglende dokumentation, mærkværdige fordomme og postulater. Kildekritik er vist heller ikke studentens force. Formentlig er det foranlediget af, at konservative studenter som organisation har svært ved at rekruttere mange medlemmer på Universiteterne. Et enkelt godt råd: Skift politik! Fordomsfuld blindhed uden jordforbindelse kan være svær at sælge.

I øvrigt skal man jo søge om SU. og betale skat af den.

Carsten Søndergaard, erik pedersen, Ingrid Olsen, Carsten Munk, Inge Lehmann, Jane Jensen, Bjørn Pedersen, Poul Erik Pedersen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

God pointe, Marianne Jespersen.

Alle i Danmark betaler skat af overførselsindkomster.

erik pedersen, Inge Lehmann og Poul Erik Pedersen anbefalede denne kommentar
Nikolai Frederik S. G.

"Der er ingen nytænkning, ingen forhandling, ingen kompromiser..."

Hvilket også er tilfældet i dette læserbrev.

/ Jakob

erik pedersen, Carsten Munk, Inge Lehmann, Jane Jensen, Eva Schwanenflügel og Poul Erik Pedersen anbefalede denne kommentar
Stella Lystlund

G. Gustafsdottir skriver, ikke Stella.

SU en skal ikke fjernes fra kandidaten. SU en ef et yderst fornuftigt system.

Jeg har aldrig modtaget SU og ej heller SU lån.

Jeg fik derimod et statsgaranteret pristalsreguleret studielån fra mit hjemland. Jeg lånte yderst få penge, men det blev alligevel dyrt. De fleste penge tjente jeg ved at arbejde i sommerferierne og med studiet.

Lånet blev en dyr fornøjelse på grund af pristalsreguleringen og en periode med høj inflation.

Højrefløjen ønsker sig banklån på kandidaten. De eneste, der vil tjene penge på det er bankerne. Bankerne vil ikke mindste noget, hvis låntageren ikke kan betale, hvis staten garanterer. De er usandsynligt, at bankerne vil betale negative renter. Således kan de lån aldrig blive rentefri.

Grunden til, at jeg nævner de to personer efterfølgende er, at de udviser en utrolig dobbeltmoral. Ingen af dem ville have fået en videregående uddannelse hvis deres forældre havde skullet betale 100.000-200.000 per år for betalingsuniversiteter plus kost og logi. Derfor er hele deres politik fuldstændig uigennemtænkt.

Ann Pernilles forældre var steward og stewardesse. Lars Bojes far var musiker og moren kalder han selvstændig. Han boede i et kollektiv. Begge forældrepar tilhørte den lavere middelklasse.

Hvad ville Lars Boje Mathiesen fra Nye Borgerlige have gjort, hvis han ikke havde kunnet modtage SU i 6 år. Han har fået lov til at studere 3 forskellige studier i 14 år, fra 1996-2010.

Hvilke unge mennesker ville kunne gøre det nu om dage.

To af uddannelserne har han ikke afsluttet og han har gået på 2 lærerseminarier i 5 år. Det vides ikke, om han har afsluttet læreruddannelsen. Oplysninger fra Folketingets CVer.

Og hvad ville Ann Pernille Vermund have gjort. Hun gik gik 6.5 år på Kunstakademiet, som var normeret til 5.5 år dengang hun studerede. Hun har givetvis også modtaget SU i 6 år. Det skal siges, at det ikke var ualmindelig at de studerende tog 1 år ekstra.
Oplysninger fra Folketingets CVer.

erik pedersen, Inge Lehmann, Bjørn Pedersen, Eva Schwanenflügel og Poul Erik Pedersen anbefalede denne kommentar
Poul Erik Pedersen

Stella Lystlund:
Man fristes til at citere et kanoniseret skrift: I skal ikke gøre som jeg gør, men som jeg siger.
mvh. poul.

Eva Schwanenflügel

Det er åbenbart heller ikke ualmindeligt at plagiere i borgerlige kredse :

"Nye Borgerlige-profil blev taget i snyd: Flov i årevis.

Folketingsmedlem for Nye Borgerlige Mette Thiesen blev som førsteårsstuderende på jura taget i at skrive af og fik karantæne fra studiet. Hun har været flov lige siden".

https://ekstrabladet.dk/nyheder/politik/danskpolitik/nye-borgerlige-prof...

Det er 20 år siden.
Mette Thiesen nåede lige at udkomme med sin flovhed over plagiatet på Facebook et øjeblik før Ekstra Bladets artikel..

Også den eks- konservative Naser Khader har været i vælten med plagiater.

erik pedersen, Poul Erik Pedersen, Carsten Munk og Inge Lehmann anbefalede denne kommentar
Bjørn Pedersen

@Bo Jacobsen
"Og hvor er deres solidaritet med de af håndens arbejde som allerede mens de elever, betaler den skat der er grundlaget for S.U.?"

Du er vel klar over at de tekniske uddannelser også kan modtage SU, og hvis du taler om at elever på de tekniske uddannelser betaler skat mens de er i lære... jo, og de får også reelt set LØN (der er det dobbelte af en SU) under den del af deres uddannelse. Du får til gengæld nul og niks i løn i en uddannelsespraktik på de fleste uddannelser på universitetet.

Til en anden god gang: Vær endelig foraget. Men prøv at vær foraget over virkeligheden. Jeg kunne f.eks. være enormt foraget over at hekse og trolde var årsagen til at busserne kommer en del for sent om morgenen, her for tiden i Aalborg. Men jeg kunne også måske spørge mig selv om det nu også faktisk var hekse og troldenes skyld at busserne kom for sent? F.eks. ved at... du ved, søge efter svaret i de lokale aviser?

Dine følelser er med andre ord, ikke fakta.

Og så er dit argument ang. "hvis flertallet af studerende er fra velhavende kår, så er der ingen grund til at betale for nogen ligestilling" heller ikke velargumenteret. Det er muligheden for samme grad af adgang uanset klasseskel, der skal være lige. De er et mindretal, men studerende på videregående uddannelser fra fattige hjem eksisterer dog stadig og, at skære/fjerne deres SU fordi de rige er for privilegerede (ikke at jeg tror at du overhovedet har nogle problemer med privilegier), er som at argumentere for at du ikke må skrive indlæg her på siden, fordi en person ved navn Hernando Gomez i Spanien har skrevet et stødende indlæg på en japansk blog i dag... X har intet med Y at gøre, og fattige studerende har intet med rige studerende at gøre.

Steffen Gliese, erik pedersen, Ingrid Olsen, Poul Erik Pedersen, Inge Lehmann og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Stella Lystlund

G. Gustafsdottir skriver, ikke Stella.

Rettelse
SU en skal ikke fjernes fra kandidaten. SU en er et yderst fornuftigt system.

SU en gør, at flere unge, hvis forældre ikke er velhavende har råd til at fuldføre et helt studie. Og Danmark har brug for alle og ikke kun
privilegeblinde unge fra bedre hjem. Der er brug for diversitet og ikke kun blå slips.

Mange studier er ubrugelige uden kandidatdelen.

Medicinstudiet kan ikke bruges til noget, uden kandidatuddannelsen.
Arkitektstudiet kan ikke bruges til noget, uden kandidatuddannelsen.
Jurastudiet kan ikke bruges til noget, uden kandidatuddannelsen.
Ingeniørstudiet kan ikke bruges til noget, uden kandidatuddannelsen.
Dyrlægestudiet kan ikke bruges til noget, uden kandidatuddannelsen.
Håndværkeruddannelser uden praktik duer ikke. Her får de dog en lille betaling.
Og vi kan blive med at nævne studier, der kun er duelig som et helt studie.

Jeg ville nødigt behandles af en læge uden kandidatuddannelsen, kandidatåret mm.

Håndværkere af al slags skal have praktik. og det gælder faktisk alle andre studier. Derfor er det vigtigt, at de mennesker, der er igang med en uddannelse har mulighed for studierelevant praktik. De får nemmere et job og foden indenfor senere på arbejdsmarked.

En anden ting, som borgerlige politikere glemmer, er, at Danmarks fremtid er afhængig af borgernes hjernevirksomhed og evner til at finde på. Danmark ville ikke have store medicinalvirksomheder, IT virksomheder, adskillige virksomheder, som finder på grønne tiltag af al slags og meget andet, hvis landet ikke havde god adgang til gode uddannelser FOR ALLE, der vil bidrage.

Opfindsomhed hænger ikke altid sammen med lang uddannelse, men ofte, så som som hos medicinalvirksomheder, mm. Vi har ikke nogle sjældne metaller, stål eller store skove som Sverige f.eks. Vi har brug for mennesker, der kan bruge deres hjerne.

Det er ikke min erfaring som underviser, at det er de rige og veluddannedes børn, der er bedst til at finde på. Mine bedste studerende har været unge fra helt almindelige hjem. Det er viljen, der driver.

Det er i hvert fald glimrende, at landets borgere kan finde på løsninger af nær alt.

Samme kan man desværre ikke sige om alle vores Folketingspolitikere. Mange graver sig ned i en ensrettethed, som er farlig for al god udvikling i landet. Og hvis ikke unge danskere med indvandrerbagrund får uddannelse, går flere til i kriminalitet. Derfor er dette hæmningsløse indvandrerhad fra Nye Borgerlige og DF helt ude i hampen. For mange politikere er hjerneløse og visionsløse pampere. Alt for mange af dem er levebrødspolitikere, som enten ikke har haft et arbejde udenfor politik og offentlig administration eller har ikke været dygtige nok til at klare sig selv i påståede firmaer og ligefrem må lyve tykt om deres eget virke.

Steffen Gliese, Bjørn Pedersen, erik pedersen, Eva Schwanenflügel, Viggo Okholm og Inge Lehmann anbefalede denne kommentar
Daniel Rasmussen

Jeg vidste slet ikke at information havde overtaget " iøvrigt mener jeg" fra EB. Der kan man bare se

Når der ikke er flere, der tager en videregående uddannelse, skyldes det forhåbentlig, at ligheden i samfundet stadig gør det attraktivt at tage erhvervsuddannelser - og f.eks. begynde at tjene penge allerede i uddannelsestiden, ligesom så mange andre gå videre ad det spor, man er opvokset med etc. Det er der vel ikke noget skidt ved, hvis det er et frit valg.
Det er ikke alle, der er tiltrukket af lange, teoretiske uddannelser, og det er måske et problem, at det er dem, der har en vis type af disse, der bestemmer distribueringen af både uddannelser og efterfølgende job. Det kan jo undre, at der med en ganske stor arbejdsløshed for samfundsfaglige stadig plæderes for, at det er dem, vi kommer til at mangle. Men hvis vi gør det, må det være, fordi den basale undervisning i samfundsfag er for ringe i de sidste klasser i grundskolen og i gymnasiet. Det er jo om noget den mindst produktive form for akademia, vi har.
Det er altså sjovt, at den ringeste uddannelsesfinansiering gang på gang er den, der skal beskæres.

Og én ting til: når der nu har været en voldsom vækst i uddannede på de videregående uddannelser, så kommer de jo et sted fra! Så det er næppe mere end en eller to generationer væk, at størstedelen af de studerende kan føre den teoretiske boglighed.

og slutteligt: det er en mærkelig indstilling, at vi, der er så rige i vores del af verden, stadigvæk jagter andres forkælelse - i stedet for at se på deres egen og måske endog på eget liv og spørge sig om, hvorvidt man er tilfreds med det, man gør! Ellers må man jo se at komme et andet sted hen og blive tilfreds.