Læserbrev

Der er nu to krænkere i din regering, Mette Frederiksen. Det valg bør du genoverveje

Mens mange andre partier konfronterer deres krænkende partimedlemmer, vælger Mette Frederiksen at gøre endnu en krænker til minister, nemlig Jesper Petersen. Det er endnu et overgreb at skulle se sin krænker i en magtfuld position, skriver foreningen Center for Magtanalyse
Mens mange andre partier konfronterer deres krænkende partimedlemmer, vælger Mette Frederiksen at gøre endnu en krænker til minister, nemlig Jesper Petersen. Det er endnu et overgreb at skulle se sin krænker i en magtfuld position, skriver foreningen Center for Magtanalyse

Mia Mottelson

Debat
20. september 2021

Mette Frederiksen (S), du har igen indsat en mand på en politisk magtfuld post, som har misbrugt sin magt og tidligere krænket et barn seksuelt. Det er et svigt af os, der har været udsat for krænkelser og overgreb, når du indsætter endnu en krænker på en politisk toppost.

I slutningen af august blev Jesper Petersen (S) indsat som uddannelses- og forskningsminister. Så sent som sidste år undskyldte Jesper Petersen for en episode, hvor han som 20-årig efter en ansættelse som lærervikar på en folkeskole havde sex med sin 15-årige tidligere elev.

Han forklarer, at samlejet skete med samtykke, men at pigen efterfølgende har været påvirket af det og haft det dårligt med episoden. For os er det tydeligt, at den 15-årige pige har været offer for en krænkelse. Samtykke kan ikke gives med en skæv magtbalance, her mellem en lærer og en tidligere elev.

Vi skriver derfor her et åbent brev til statsministeren og opfordrer til at genoverveje valget af ministre. At indsætte to tidligere krænkere som ministre, først udenrigsminister Jeppe Kofod (S) og nu Jesper Petersen, normaliserer, at mænd i magtpositioner kan krænke uden konsekvenser, og det har en stærk signalværdi for ofre for overgreb. Hvordan kan vi stå frem og tale om den vold, vi har været udsat for, når selv statsministeren beskytter vores overgrebsmænd?

Det er endnu et overgreb at se sin krænker i en magtfuld position. Den forurettede bliver konfronteret med sin krænker via medierne dagligt og bliver tvunget til at forlade den demokratiske debat for at passe sig selv. Dermed er det offeret, der bliver ekskluderet, og ikke krænkeren.

Dette brev har ikke til hensigt at fastholde krænkere i fortiden resten af deres liv – men ligesom at en medarbejder i en bank fyres og ikke genansættes, hvis der er en verserende sag om svindel, bør en politiker være underlagt samme etiske kodeks. Man skal ikke sidde på en politisk post, der har den underliggende præmis, at man varetager borgernes interesser på bedste vis, når man har misbrugt sin position og krænket en borger.

Så Mette Frederiksen – frigør os! Find kompetente ministre, som i højere grad formår at skabe solide og trygge rammer for samfundets udvikling. Ministre, som kan understrege, at vold og krænkelser ikke tolereres i Danmark.

Anna Bernsen, journalist og stud.cand.scient.soc. i kriminologi, Anna My, stud.cand.psych., Ditte Bjerregaard, antropolog, Emilie Blendstrup, stud.scient.soc. og Minna Katz, antropolog

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Enig, de burde ikke kunne blive ministre!

Torben Skov, Dylan Storm og Niels Makholm anbefalede denne kommentar

Man kan ikke for evigt dømme folk ude for et fejltrin de begik som unge. Hvis de angrer og forsøger at få en forsoningsproces med offeret, kan jeg ikke se, hvorfor de ikke skulle kunne være ministre efterfølgende.

Hvis man har været udsat for en krænkelse, er det hårdt, men det behøver ikke betyde, at man skal lade det styre resten af sit liv. Man kan også vælge at gå videre med det, en rædselsfuld oplevelse rigere. Man får efter min mening ikke noget ud af i stedet at dvæle ved det ved at stille sig op og kræve retten til at dømme andre krænkere på andre krænkedes vegne.

Poul Erik Pedersen, Mikkel Lambert og Lone Gravgård anbefalede denne kommentar

"Han forklarer, at samlejet skete med samtykke, men at pigen efterfølgende har været påvirket af det og haft det dårligt med episoden. "

Hvor og hvornår har han forklaret dette? Jeg har ikke kunne finde andre udtalelser fra ham, end dem hvor han siger, at "Det var et almindeligt samleje mellem to unge mennesker – uden fuldskab, med prævention og efter samtale og aftale om, hvad vi hver især havde lyst til og ikke havde lyst til".

"For os er det tydeligt, at den 15-årige pige har været offer for en krænkelse. "

Og hvad er det der gør at det er så tydeligt?

Ib Gram-Jensen, Poul Erik Pedersen og Gert Friis Christiansen anbefalede denne kommentar
Gert Friis Christiansen

Hun var 15 år, det var en tidligere elev til en vikar, på 20 år, der var samtykke.
"For os er det tydeligt, at den 15-årige pige har været offer for en krænkelse." !
Hvordan kan i være så sikre på det? I må vide noget andre ikke ved. Jeg kan forestille mange årsager til at hun blev ked af det, men jeg kender dem ikke, og det tror jeg heller ikke I gør. Så det er et åbent spørgsmål, om det ikke er jer, der er krænkere.

Gert Friis Christiansen

@Thomas Jensen
Jeg kan se, at vi simultant er blevet forundret over det samme.

”… som har misbrugt sin magt og tidligere krænket et barn seksuelt…”

Skribenterne misinformerer med påstanden, at det var et barn. Pigen var ikke et barn!
Det kunne ligne et forsøg på at optrappe og skabe en krænkelsessag af et ellers legitimt seksuelt forhold mellem to unge mennesker, legitimt fordi pigen ikke var et barn, og den unge mand var ikke ansat som lærer pågældende tidspunkt. At der er ulighed i alder og social status, og den ene part senere fortryder, er ikke automatisk en sag om krænkelse. Ulige magtforhold mellem manden og kvinden, kan for kvinden være et seksuelt incitament, mandens magtposition kan være tiltrækkende, men ikke nødvendigvis krænkende.

Poul Erik Pedersen

Der er et eller andet, jeg ikke forstår her. Under normale omstændigheder har vi som målsætning, i den danske retspleje, at det skal være muligt for en forbryder at kunne vende tilbage til samfundet, når vedkommende har udstået sin straf - og dermed sonet sin forbrydelse.
Hvis vi følger de tre læserbrevsskribenters logik, så er der altså gerninger der er af en sådan karakter at dette princip ikke skal kunne gøres gældende. Krænkeren er altså dømt til evig udelukkelse fra at kunne varetage bestemte samfundsfunktioner, herunder at deltage i den offentlige demokratiske samtale - i alt fald hvis man skulle formaste sig til at have ambitioner om at blive minister! For mig at se, er det et åbent spørgsmål, om ikke vi rent faktisk kommer i konflikt med det enkelte menneskes demokratiske rettigheder her. Især da fordi, de to omtalte politikere ikke er dømt for at have begået ulovligheder!
Dette rejser så endnu et problem: hvem kan siges at have autoritet til at afgøre, hvem der er moralsk ren nok til at kunne blive minister - og hvem der ikke er? Generelt må det vel være sådan, at har en politiker sine vælgeres opbakning til at stille op til et valg - så er han valgt. Er det dernæst således at den regerende statsminister finder den samme politiker kvalificeret til at varetage et ministerembede, så er det i sidste ende statsministerens afgørelse. Følger vi skribenternes opfordring til at afskedige de to ministre, på det foreliggende grundlag, vil vi have åbnet mulighed for at det ikke bliver et spørgsmål om den pågældende kandidat til ministerposten er fagligt kvalificeret til at varetage jobbet. Men om den pågældende har levet et moralsk renfærdigt liv, lige indtil den dag statsministeren spørger om man kunne tænkes at varetage embedet. Dette åbner muligheden for journalister og politiske modstandere kan indlede en veritabel jagt på snavs i mandens/kvindens fortid.
Det er et helt centralt spørgsmål, om det parlamentariske demokrati vinder ved en sådan situation. Jeg kunne godt have mine tvivl, for hvem kan med god samvittighed siges at have levet et fuldstændigt moralsk uantasteligt liv?

mvh. poul.

Jens Christian Jensen, David Zennaro, Gert Friis Christiansen og Thomas Jensen anbefalede denne kommentar