Budskabere
Udlændingestyrelsen søger en pressemedarbejder, som kan »forvandle komplekse emner til klare budskaber«, og selv om man kunne få den tanke, at netop den kompetence allerede er til stede i Udlændinge- og Integrationsministeriet og de underliggende styrelser, så kan man få brug for flere hænder.
Aktivister I
Aktivister fra Greenpeace blokerede onsdag indgangen til foderfabrikken DLG i Aarhus for demonstrere mod, at fabrikken importerer soja fra Sydamerika til svinefoder i danske landbrug, men det viste sig under demonstrationen, at det gør den så ikke mere.
Aktivister II
Det fik aktivisterne til at kravle ned fra siloen og opløse demonstrationen: »Den fabrik, vi blokerede, plejede at levere foder, men fra i år laver de kun foder til kvæg. Da vi fik det at vide, gav det ikke mening at blive ved med at blokere vejene,« siger Kristine Clement fra Greenpeace til TV 2 Østjylland.
Fodboldfans
Onsdag aften vandt den lille fodboldklub Nykøbing FC over store FC København i pokalturneringen, og selv om det kan være svært at forstå, hvad der skete den aften i Nykøbing, så forklarede en lokal fan det meget klart: »Bjørnene pissede bare fuldstændig på løverne!« sagde han til DR2.
FOLK
Informations egen sladderspalte, hvor ingen er for høj eller lav nok til at flyve under radaren. Et uundværligt og personorienteret nyhedsoverblik.
Seneste artikler
Kig op på nattehimlen onsdag og torsdag
30. januar 2023Velkommen til FOLK, Informations daglige sladderspalte, hvor ingen er for høj, og ingen er lav nok til at flyve under radarenJakob Engel-Schmidt fik på blot 43 minutter dannebrog tilbage på Kronborg
28. januar 2023Velkommen til FOLK, Informations daglige sladderspalte, hvor ingen er for høj, og ingen er lav nok til at flyve under radarenPandebåndsanalyse er fremragende public service
27. januar 2023Med hvilken farve pandebånd scorer Mikkel Hansen flest mål? Dette store spørgsmål har en entusiastisk DR-journalist sat sig for at besvare
Jeg synes det er så fedt at de aktionerer; Greenpeace. Problemet bliver ikke mindre af at DLG har skiftet opbevaringssteder .
Forbyd soja import fra Sydamerika !
Mvh Hanne Pedersen