Kronik

Det udskældte moderskab bliver ikke nemmere af kortere barsel til mor

De dystre moderskabsfortællinger fylder mere og mere i den offentlige debat. Alligevel vil politikere sende mor tidligere tilbage på arbejdsmarkedet, selv om det, både mor og barn har brug for, er mere tid, ro og opbakning, skriver Gry Søbye, Karen Lumholt, Line Britt Madsen og Sofie Vedel Breidahl i dette debatindlæg
Det vil ikke hjælpe moderskabet at sende mor tidligt tilbage på arbejdsmarkedet, mener dagens kronikører. Barnet og moren har brug for ro og tid.

Det vil ikke hjælpe moderskabet at sende mor tidligt tilbage på arbejdsmarkedet, mener dagens kronikører. Barnet og moren har brug for ro og tid.

Peter Nygaard Christensen

Debat
2. september 2021

I Altinget kunne man forleden læse, at samtlige af regeringens støttepartier jubler, fordi det ser ud til, at vi i Danmark ikke er nødt til at forlænge mødrenes orlov fra de nuværende 18 til op til 32 uger for at implementere mere øremærket fædrebarsel. Vi lader den lige stå.

Der jubles over, at vi i Danmark ikke er nødt til at forlænge mødrenes orlov! Naturligvis fremhæves den øremærkede fædrebarsel som et markant ligestillingsfremskridt, og det er virkelig godt og også på tide, at vi får givet mere barsel til far/medmor. Men at det skal betyde en indskrænkning af mødres barselsmuligheder, er et klokkeklart tilbageskridt både set fra morens og barnets perspektiv.

Mærkværdigt er det, at det sker på et tidspunkt, hvor moderskabet har fået en sjælden stor opmærksomhed i litteraturen. Så stor, at man med forfattere som Olga Ravn, Dy Plambeck, Maja Lucas med flere er begyndt at tale om en ’mor-litteratur’.

Det er absolut ikke et rosenrødt billede, ovenstående forfattere giver af moderskabet. Snarere får vi et intimt indblik i de ambivalente og svære følelser, moderskabet kan vække. Dagbladet Information har været med på noderne, og som led i serien Moderskab under opbrud har man her i avisen kunnet læse om, hvor cyklisk og resultatløst en kvinde oplever sin tilværelse som nybagt mor.

Politisk kulde over for moderskabet

Det besværlige moderskab er kort sagt blevet hot i kulturkredse. Desværre er det langtfra lige så hot inde på Borgen, hvor man virker mere interesseret i at øge arbejdsintensiteten blandt kvinder, så Danmark kan klatre længere op ad ligestillingslisten.

Ja, sådan oplever vi jublen over, at Danmark kan komme igennem med EU’s direktiv om fædrebarsel uden at skulle forlænge mødrenes orlov. Forståeligt nok, eftersom ligestilling efterhånden er blevet et så stort plusord, at de fleste dåner, bare de ser skyggen af en far på hjemmebane.

Moderskabet derimod er i samme åndedrag blevet talt ned – i hvert fald som noget positivt og værdifuldt. Som man kan se det i litteraturen og offentligheden, så har mange kvinder svært ved at finde sig til rette i moderskabet. Blandt andet fordi de føler, at realiteten i det nybagte moderskab er så utroligt langt fra den kollektive fortælling om det.

Nogle bliver så overvældede, at de får en fødselsdepression. Andre sidder blot alene i deres barselsboble med følelsen af ensomhed og isolation. En forklaring på denne mistrivsel kan være, at rødstrømperne i sin tid smækkede så hårdt med køkkendøren, at mange i dag mangler et sprog for det, der kan udfolde sig på et stille og roligt køkkengulv mellem voksen og barn. Ikke mindst at det kan være positivt at være til stede for nogen uden at præstere noget, også selv om det ikke giver nogen umiddelbar belønning i form af grader eller lønstigninger. Også selv om det til tider må være cyklisk og resultatløst.

Piger og kvinder får i dag at vide op igennem hele deres opvækst, at de kan alt, hvis de vil, takket være ligestillingen. Problemet opstår, når de bliver mødre, fordi denne fortælling pludselig føles som en løgn. Fordi de oplever, at man ikke kan alt med graviditetskvalme, træthed, stor mave og hormoner i et virvar, baby på hoppebold, der skal skiftes, vugges, ammes. Det kan man blive sur og vred over, eller man kan forlige sig med det.

Ens reaktion afhænger nok af, hvor megen støtte og opbakning, man har fået op igennem graviditeten, til fødselsforberedelsen, fødslen og tiden derefter. Om der er andre derhjemme i dagtimerne, man kan læne sig opad, grine og græde med. Og ikke mindst hvor meget den offentlige samtale støtter værdien af forældreskabet og omsorgen, der udøves derhjemme.

Et politisk flugtforsøg?

De dystre sider af moderskabet fylder meget i disse år, og det er tvivlsomt, om morfortællingerne bliver lysere af, at man sender mor tilbage på arbejde endnu tidligere end i dag.

Som om alle sår heles, når far tager over, og mor endelig kan vende tilbage til det rigtige liv – arbejdslivet.

Det lyder mere som et nøje planlagt flugtforsøg fra politisk side end en reel vej til heling. Man kunne i stedet starte med at se på moderskabet med lidt mildere øjne, bygge små landsbyer op omkring familiedannelsen og affinde sig med, at vi ikke finder kimen til frigørelse og selvrealisering på tærsklen til moderskabet.

For det omsorgsarbejde, som man kun sjældent ser resultater af her og nu, tjener en større sag: dannelsen af nye mennesker. Alle har vi krævet at blive båret, vugget og kigget kærligt ind i øjnene.

Derfor er det også muligt at komme mere hel ud af moderskabet, end man gik ind i det, hvis man vel at mærke får tiden, roen og opbakningen til det. Der ligger ikke alene livsvisdom gemt i øvelsen med at ofre noget af sit eget ego, for at et nyt liv kan blomstre. Det er hele fundamentet for vores samfund!

Vi ved godt, at det ikke er comme il faut at tale selvopofrelsen op i en tid som vores, hvor alting helst skal udstilles som en gevinst for den enkelte. Derfor er det heller ikke de toner, der er blevet vægtet i debatten om øremærket fædrebarsel.

Mandlige virksomhedsledere står nu i kø for at fortælle om alt det, de har fået ud af deres barsel, og som kan bruges så hamrende fornuftigt, når de er tilbage på arbejde igen. Man lærer en hel masse om at løse konflikter, lyder det fra mænd i jakkesæt. Fædrebarsel er det nye sort. Det er ikke forkert.

Barslen kan være kompetencegivende, men det er kun den ene side af mønten. Vel at mærke den side, som passer ind i den kapitalistiske virksomheds ånd. Den anden side er, at en hel masse ved forældreskabet aldrig bliver direkte profitabelt på individniveau.

Og det er helt o.k., hvis du spørger os.

Investér i familiens trivsel

Forældreskabet er forbundet med afsavn. Sådan skal det være. Forældreskabet er nemlig en gave til næste generation – til dem, der kommer efter. Der vil således stadig være noget, der hedder søvnløse nætter, fordi ens hormonspejl er indrettet til at spotte en vuggedød.

Der vil være den dertilhørende følelse af ikke at kunne føre en fornuftig samtale. Ligesom der vil være en smadret morkrop, som skal heles.

Ja, alt det vi har kunnet læse om i ’mor-litteraturen’, fordi flere langt om længe har taget hul på at tale om de sider af moderskabet, der ikke pynter på CV’et.

Vi savner, at vores politikere tør poste penge i det omsorgsarbejde, som ikke handler om virksomhedsvækst, eller hvad der får os til at bone ud på ligestillingslisten, men netop om familiens trivsel.

Hvordan vi forholder os til EU’s direktiv om øremærket fædrebarsel er en vigtig brik heri. Det giver os nemlig en unik mulighed for at sige til mødrene: Det at føde og drage omsorg for nyt liv kan ikke sammenlignes med at gå et trin op ad karrierestigen, men det er også umådeligt samfundsmæssigt værdifuldt. Og det vil vi som samfund bakke op om blandt andet ved at sikre tilstrækkeligt med orlovstid til at restituere sig i og til at finde sin plads i den nye familiekonstellation.

Vi ser gerne, at far/med mor også får mulighed for at knytte sig til barnet og være en mere aktiv del af familiedannelsen, men det bør i sagens natur ikke gå fra den orlov, der allerede er sat af. Det skal lægges oveni.

Sådan ville vi ønsker reaktionen på EU’s barsels direktiv havde været, og mon ikke også de danske børn ville synes godt om den løsning?

Gry Søbye er etnolog, ph.d. og omsorgsaktivist

Karen Lumholt er journalist og talsperson for Familiepolitisk netværk

Line Britt Madsen er cand.soc. og medstifter af Omsorgspolitisk netværk

Sofie Vedel Breidahl er cand.mag. i etnologi.

Serie

Moderskab under opbrud

I over 100 år har kvinder vundet markante fremskridt i rettigheder og ligestilling. Men har moderrollen fulgt med? Hvilke forældede forventninger og fortællinger har vi om moderskabet, og hvilken rolle spiller biologien i forsøget på at skabe ligestilling i forældreskabet? Det undersøger vi i denne kronikserie.

Seneste artikler

  • Selv om en nybagt mor i 2021 har slyngevugge, er hun stadig i omstillingskrise

    4. oktober 2021
    Overgangen til forældreskabet flytter så mange brikker rundt i både krop og sind, at det betegnes som en omstillingskrise. Det er fællesskabets opgave at rumme de nye forældres oplevelser og imødekomme deres behov. Ikke at moralisere over for dem, skriver psykolog Amalie Vatne Brean i dette debatindlæg
  • Fødslen af min søn satte mig fri

    23. september 2021
    Der er meget fokus på, hvor hårdt det er at være mor. Men jeg har ikke lyst til at blive gjort til offer for en hård fødsel, manglende nattesøvn, opmærksomhedskrævende småbørn eller manglende karrieremuligheder. Kan vi ikke droppe brokkeriet, spørger Sigrid Groth Nielsen i denne kronik
  • Da jeg havde født, føltes mine kønsdele vanvittigt usexede. Det bør være et samfundsanliggende

    11. september 2021
    Gener og kosmetiske tab på kønsorganerne er udbredte efter fødsler. Alligevel bliver de ofte affejet som naturlige og ligegyldige af læger. Men det skader sexlysten og respekterer ikke fødselsarbejdet som arbejde. Derfor bør det være et samfundsanliggende, skriver mor til fire Ina Lykke Schmidt i denne kronik
Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Egentlig har jeg sagt til mig selv at jeg ikke vil blande mig i ligestillingsdebatten da jeg ved at der et ømtåleligt emne.

Men som far der selv har været et halvt år på barsel med min søn kan jeg ikke lade være med at komme med mine input og kommentarer til et rigtigt fint indlæg, selvom jeg langt fra er enig i det meste.

Jeg er meget enig med jer så langt at moderskabet bare bliver set som det mest selvfølgelige at man som kvinder ofrer alt for barnet, og er også meget enig i at det fra samfundets side slet ikke anerkendes nok at mødre og kvinder gør et kæmpe stykke arbejder med børn og i hjemmet.
Jeg har det også sådan at det bør komme mere naturligt fra fædres side at man naturligt tager barslen. Her er jeg også meget imod at det omtales som sejt at mænd tager bare lidt barsel mens det virker til at forventes af kvinder hvis man ikke vil stemples som dårlig mor så jeg er helt med på det pres der ligger på mødre hvis arbejde helt sikker skal anerkendes mere og tales mere op.

Jeg må bare sige at jeg som man får det sværere med ligestillingsdebatten når jeg ofte hører at det er kvinder der er imod øremærket barsel end mænd

https://www.a4arbejdsliv.dk/artikel/kvinder-er-mere-skeptiske-end-maend-...

Det gør at jeg får det sværere med at forholde mig til når der klages over manglende ligestilling når en del ikke vil give sig på dette punkt. Det gør det også sværere efter min mening at klage over at man kommer bagud i løn fordi man tager barsel. Mener ikke man kan få begge dele, og jeg synes at hvis man er imod eller skeptisk overfor øremærket barsel så har jeg sværere ved at forholde mig til andre områder hvor der klages over manglende ligestilling. Ligestilling betyder at begge parter må give og for meste skal mænd give mere plads til kvinder. Men her er det tydeligt at nogle kvinder også kunne give mere plads til mænd der jo faktisk ønsker at tage mere barsel.

Mener at det tilfører et vigtigt aspekt til privilegiediskussionen for oftest anklages (hvide) mænd for ikke at være bevidst eller vil afgive privilegier. Her mener jeg det samme sker med omvendt fortegn. Men her viser det sig at når andre grupper har privilegier eller noget man ser som en ret er man ikke nødvendigvis mindre villig til at afgive den end mænd - det er virkelig dobbeltmoralsk.

Når vi ser på Global Gender Gap Index ligger Danmark meget lavere end resten af Norden som vi elsker at sammenligne os med, og jeg kan ikke se hvordan det fremmer ligestillingen at flere kvinder skulle gå mere hjemme og mænd går på job. Det er jo nærmest opskriften på mindre ligestilling som der oftest kræves mere af ( af gode grunde ) i den offentlige debat.

Personligt ønskede jeg selv at tage 6 måneders barsel og fik mulighed for det og dermed sikre at andre i familien fik en god karriere.

Hvordan andre familier vil indrette skal jeg ikke gøre mig til dommer over, men det er på tide at vi indfører øremærket barsel og kommer op på niveau med resten af Norden som vi elsker at sige vi tilhører med vægt på ligestilling.

Rikke Petersen, Inger Pedersen, Jeppe Bundgaard, Alvin Jensen og Jakob Rørsted anbefalede denne kommentar
Jeppe Bundgaard

Når fire højtuddannede kvinder går sammen om at skrive en kronik, er der fare for en lang og snorklet vej frem til pointen;
"Vi ser gerne, at far/med mor også får mulighed for at knytte sig til barnet og være en mere aktiv del af familiedannelsen, men det bør i sagens natur ikke gå fra den orlov, der allerede er sat af. Det skal lægges oveni".
En pointe jeg i øvrigt er enig i.

Her er et eksempel på, hvor Det bliver lige lovlig snorklet og prætentiøst.
"En forklaring på denne mistrivsel kan være, at rødstrømperne i sin tid smækkede så hårdt med køkkendøren, at mange i dag mangler et sprog for det, der kan udfolde sig på et stille og roligt køkkengulv mellem voksen og barn. Ikke mindst at det kan være positivt at være til stede for nogen uden at præstere noget, også selv om det ikke giver nogen umiddelbar belønning i form af grader eller lønstigninger. Også selv om det til tider må være cyklisk og resultatløst".

Solomødre og enlige mødre bliver frarøvet den del af barselsorloven, som en far/medperson skal påtage sig.
Det er bunduretfærdigt.

Lillian Larsen, Josephine Kaldan, Estermarie Mandelquist, Jeppe Bundgaard, Alvin Jensen, Eva Schwanenflügel, Marie-Christine Poncelet og Rolf Andersen anbefalede denne kommentar
Marie-Christine Poncelet

100% enige, selv Louisiana hoppede på vognen med en udstilling om morskabet som jeg oplevede så uhyggeligt at jeg blev nærmest dårlig.
Det er en skamme at mødrene mister en så store del af deres barsel i ligestilling s navnet..
Jeg er sikker på at flere kvinder/ mødre vil reagere med ængstelighed og stress

Josephine Kaldan, Ruth Sørensen og Estermarie Mandelquist anbefalede denne kommentar

Det er da lidt sjovt at der ikke er morskab i morskabet.
Spøg til side. Det er et alvorligt emne...
Jeg tror at fædres og mødres barsel skal deles 50/50.
Dels for at eliminere argumentet om at kvinder får mindre i løn, fordi de har længere barsel.
Men også fordi faderen ikke skal snydes for den oplevelse.

Rikke Petersen, Anne Nielsen og Alvin Jensen anbefalede denne kommentar

Der er mange og gode kommentere her. I strædet for øremærket barsel burte den være lavet så det stadig kun talte en gang selvom både far og mor tog den på samme tid. Jeg kan ikke se nogen grund til at der skal gøres forskæld på om en, to eller ti tager et barns barsel på samme tid.

Personligt har jeg aldrig set moderskabet som en sygdom, der kræver heling.

Jeg kunne drømme om, at vi kunne tale om forældreskab i stedet - summen af moderskab og fædreskab.

Og hermed få bragt barnet i centrum med 2 stærke primære omsorgspersoner omkring sig. Det kræver bare at far også får lov til at være primær omsorgspersoner.

Beklager, men jeg hylder initiativet, og det er ikke for arbejdslivets skyld. Er selv vokset op i en familie med en fraværende far, og det var gennemgående et stort savn for mig. Tror måske der er noget skævt i selvforståelsen af moderskabet.

Jeppe Bundgaard, Inger Pedersen, erik pedersen og Alvin Jensen anbefalede denne kommentar

Meget tiltrængt indspark i debatten om øremærket barsel. Himmelrystende at venstefløjen ikke benytter anledningen til at kæmpe for mere barsel for hele den nybagte familie.

Laura Norn Hammen og Estermarie Mandelquist anbefalede denne kommentar
Josephine Kaldan

Det er forfærdeligt, at man nedbryder moderskab.
Graviditet , fødsel og amning. Mænd og kvinder står ikke lige her.

Laura Norn Hammen, Ruth Sørensen og Estermarie Mandelquist anbefalede denne kommentar

Josephine Kaldan, nej, mænd og kvinder kan ikke det samme ift. et barn, og eftersom jeg selv har nogle børn, kender jeg godt den smerte og afmagt, der er deri. Også at jeg elsker dem så højt, at jeg altid vil søge de bedste løsninger for dem (og ikke mig)

Det lille væsen, der kommer til verden, er sin egen, Og ikke en ting. Og er ikke en del af en konkurrence. Det har sin egen ret til "en far og en mor". Og til at blive elsket af begge. Det lille væsen står stærkere i livet med "en far og en mor" til at tage sig af og beskytte.

Hvis nu det havde høj samfundsværdi, og høj individuel værdi, at være sammen med sine børn, simpelthen fordi det er meningsgivende og dejligt - og hvis vi nu ikke arbejdede mere end nødvendigt (hvilket vil sige omkring 15-20 timer ugentligt), så ville denne diskussion være helt overflødig. Men fordi vi lever i en neoliberal konkurrencestat, hvor vækstfilosofien, præstationskulturen og frygten for ikke at 'kunne være med' i kampen om jordens sidste ressourcer, sætter dagsordenen, kæmpes der fra hus til hus, fra niche til niche - og disse kampe tabes naturligvis af de håbefulde humanister.

Laura Norn Hammen

kortere barsel til kvinder vil næppe udmønte sig i ligeløn og lige karrieremuligheder. Det er dejligt med mænd, der gerne vil bidrage, men regeringens “løsning” er en forringelse - desværre.

"Mærkværdigt er det, at det sker på et tidspunkt, hvor moderskabet har fået en sjælden stor opmærksomhed i litteraturen."

"Det er absolut ikke et rosenrødt billede, ovenstående forfattere giver af moderskabet."

"Det besværlige moderskab er kort sagt blevet hot i kulturkredse."

Apropos: Jeg har engang set en tegnefilm om en mus, som var ond mod en kat og filmen var enormt voldelig. Det syntes jeg var for galt og for meget. Skal vi ikke gøre noget for at lægge pres på Borgen så de forbedrer gør det mere sikkert for kattene? Måske kunne de samtidig se på det enorme problem med de ekstremt voldelige mus.

Dorte Sørensen

Hvad med at begynde et andet sted.

Få et mere fleksibelt arbejdsmarkedet - hvor der er nedsat arbejdstid til både far, mor , med far og med mor , osv.

Med den bebudede teknologi der næsten altid bliver ført frem som løsning på dit og dat - hvorfor så ikke mulighed for lavere arbejdstid til glæde for både fader- og moder- skab.

Nedsæt det personlige forbrug få mere genbrug skab mere fællesskab til glæde for hele familien - i stedet for ønske om nyt hus, bil , osv.............. og en top karrierer.

@ Ulla og Dorte, enig!
I en tid hvor vækst og karriere får mere plads end klima og miljø hører vi, at arbejde ikke skal være lyst, men pligt. For erhvervslivet mangler hænder!
Alle skal lære at makke ret. Det er det, karrieren går ud på, set fra erhvervslivets side.