Kommentar

Vaccinen skal udrulles globalt, og det kræver, at de rige lande tager sig sammen

De vaccineproducerende lande er nødt til at samarbejde under FN’s ledelse for at sikre tilstrækkelige forsyninger af COVID-19-vacciner til de fattigste lande. Der er fem afgørende skridt på vejen til det mål, skriver professor Jeffrey D. Sachs i dette debatindlæg
Vaccination mod COVID-19 i Kenya. Højindkomstlandene har vaccineret over halvdelen af deres befolkninger. Andelen af fuldt vaccinerede i Afrika er under fire procent.

Vaccination mod COVID-19 i Kenya. Højindkomstlandene har vaccineret over halvdelen af deres befolkninger. Andelen af fuldt vaccinerede i Afrika er under fire procent.

Patrick Meinhardt/AFP/Ritzau Scanpix

Debat
22. september 2021

Verden står ved en kritisk skillevej i pandemien. Lande, som mangler første runde vaccinationer, er ekstraordinært sårbare over for den stærkt smitsomme deltavariant og samtidig udklækningsområder for nye varianter, der hurtigt kan blive spredt globalt.

The Lancet COVID-19 kommissionen, som jeg står i spidsen for, arbejder på højtryk sammen med FN-systemet for at styrke den internationale respons. Regeringer i lande, hvor vaccinerne produceres – USA, EU-medlemslande, Storbritannien, Indien, Rusland og Kina – bliver nødt til at samarbejde under FN’s ledelse for at sikre tilstrækkelige doser til de fattigste lande.

Højindkomstlandene har vaccineret over halvdelen af deres befolkninger. Andelen af fuldt vaccinerede i Afrika er under fire procent. Den manglende vaccinationsdækning i lavindkomstlande udgør en overhængende trussel. Præsident Joe Biden har indkaldt til vaccinetopmøde den 22. september. Det kan potentielt være et skridt i den rigtige retning.

Udbudskrisen løser ikke sig selv

Det er vigtigt, at USA holder dette møde i samarbejde med Kina, Indien, Rusland og andre vaccineproducerende lande, og med FN-systemet. Kun FN – med sin operationelle kapacitet i lavindkomstlande – kan koordinere en hurtig opskalering af vaccinedækningen.

I april 2020 skabte FN COVID-19 Vaccine Global Access (COVAX) for at sikre vacciner til lavindkomstlande. Disse lande regnede med, at COVAX kunne skaffe forsyninger i tide. Men COVAX har været ude af stand til at opkøbe en tilstrækkelig mængde doser, primært fordi højindkomstlandene konstant springer over i køen.

Dertil kommer, at de vaccineproducerende landes regeringer har indført eksportkvoter, så COVAX jævnligt end ikke kan skaffe den mængde vacciner, de har kontrakter på. Virksomhedernes aktionærer er selvfølgelig glade for denne ordning, fordi de rige lande betaler mere, end COVAX ville gøre. Men udbudskrisen kommer ikke til at løse sig selv.

Tværtimod, højindkomstlandene er gået i gang med at tilbyde en tredje dosis, før de mest sårbare grupper i de fattigste lande har fået deres første.

De globale muligheder for gradvist at øge vaccineproduktionen bliver også hæmmet af nogle regeringers insisteren på at håndhæve patenter.

WHO har sat en række minimumsmålsætninger for vaccinedækningen i hvert enkelt land – ti procent i slutningen af september 2021, 40 procent ved udgangen af 2021 og 70 procent i slutningen af juni 2022. Disse kommer det nuværende vaccinationssystem ikke til at kunne levere på.

Fem skridt frem

Regeringer i de vaccineproducerende lande bør tage følgende skridt nu:

Først og fremmest skal regeringerne, når de mødes onsdag til Bidens topmøde, lægge en slagplan for hvordan WHO’s mål bliver nået. Vaccineproducenterne skal samarbejde fuldt og helt ved at åbne deres ordrebøger (og prislister) for offentligheden, så FN og regeringerne kan prioritere de lande, der stadig mangler.

For det andet skal FN – med opbakning fra både regeringer og virksomheder – sætte leveringsdeadlines for hvert enkelt lavindkomstland i overensstemmelse med WHO-målene. WHO og COVAX og andre FN-agenturer som UNICEF bør samarbejde med modtagerlande om infrastrukturen til udrulning af vaccinerne.

For det tredje skal de nye 650 milliarder dollar, som er sat til side af Den Internationale Valutafond, i brug sammen med andre nødpuljer for at sikre, at mangel på finansiering ikke på kort sigt udgør en hæmsko for produktionen.

For det fjerde skal regeringer i de vaccineproducerende lande enes om at ophæve intellektuel ejendomsret og fremme teknologideling for at øge den globale vaccineproduktion. Lovende vacciner er nu i gang med at blive klinisk testet, og denne proces bør der støttes op om økonomisk, så tempoet for nye godkendelser kan øges.

Sidst men ikke mindst skal regeringer i alle lande gøre det klart for offentligheden, at vacciner ikke i sig selv er nok til at stoppe spredningen af COVID-19. Andre offentlige sikkerhedsforanstaltninger – herunder masker, fysisk afstand, kontaktopsporing og begrænsninger på indendørs forsamlinger – er stadig nødvendige.

Pointen er, at vi bliver nødt til at håndtere universel vaccinedækning som et globalt offentligt gode, der er akut behov for, og ikke som noget, der skal underlægges markedskræfterne.

Bidens vaccinetopmøde onsdag kan give os det afgørende gennembrud, vi har brug for, ved at give FN de vacciner og den økonomi, der er behov for for at sikre alle immunitet.

© Jeffrey D. Sachs, Project Syndicate og Information

Jeffrey D. Sachs er direktør for Center for Sustainable Development på Columbia University.

Oversat af Nina Trige Andersen

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Corona overgår nu den spanske syge i antal dødsfald. Hvorfor lod vi det ske? De næste mutationer ruller hen over verdens befolkning i øjeblikket. Hvem samler formuer på dette skræk scenarie? Hvorfor ikke kalde det som det er? Folkemord. Vi har fået nitten nye coronamilliardærer, og endnu flere aktionærerne fester. Dette er det sande billede af hvorledes systemet er, dette er hvem vi er. De ti rigeste landes sorte sjæl viser sig i al sin grusomhed.

Kunne det have gået anderledes? Absolut. For et år siden bad de fattige lande om lov til at producere vacciner i deres egne lande. Jeg skriver det endnu engang, fordi det skriger til himlen: De bad om lov. Svaret fra de rige lande var et nej. Der var patenter som skulle beskyttes. Måske skulle man skrive det anderledes; det var vigtigere at beskytte de aller rigestes formuer end at redde millioner af liv.

Vi svømmer rundt i vacciner, som vi ikke vil have, samtidigt med at regulære humanitære kriser udspiller sig for millioner mennesker i fattige lande, der ikke kan få lov til at producere vacciner lokalt pga. patentrettigheder. Er det ikke på tide at stoppe dette vandvid? Er det ikke på tide at stoppe dette monster af et system der har værre konsekvenser end de største krige? Der skal vedtages nye love som forhindrer dette i at ske igen, fordi dette er ikke sidste gang, tværtimod invaderer vi mere og flere områder hvor virus vil sprede sig fra.

Deling af vaccinepatenter er på kort sigt den eneste humane løsning. Hvis ikke det sker hurtigst muligt, vil resistente mutationer udvikle sig, hvorefter vaccinerne intet er værd. Der er stadigvæk håb, men praktisk talt alle lande har fejlet, og alt for mange er døde pga. dette.

De nuværende producenter er essentielle medspillere for at gennemføre produktionen, men de er i høj grad også medskyldige i de humanitære kriser. I oktober 2020 forsøgte sundhedsmyndighederne i de fattige lande at få lov til at producere lokalt, men ikke gratis. Vaccinefirmaerne kunne simpelthen ikke levere hurtigt nok, og selv nu, midt i den værste indiske humanitære krise, bekæmper de rige lande fortsat muligheden for at få vaccineproduktionen flyttet ud til de fattige lande. Dette er den store skandale.

Intet ændres i de rige lande, hvor der fortsat produceres for fuld kapacitet. Virksomhederne kommer til at kunne tjene rigeligt på produkterne, faktisk tjener de dobbelt op, hver gang de sælger en vaccinedosis. De kommer stadigvæk til at tjene trecifrede milliarder hver, ligesom før. Noget helt andet er, at vaccinefirmaerne fik stillet milliarder til rådighed samt al forskning fra universiteterne, de har ikke haft nævneværdige udviklingsomkostninger.

Den politiske kamp kommer desværre til at tage lang tid, før de fattige lande overhovedet får lov til at producere vacciner. Derefter skal informationerne om vacciner og produktionsprocesser overføres. Så vil der gå yderligere måneder før vaccinerne ruller ud af fabrikkerne. Billedet af at patenter bliver annulleret og at firmaerne lider overlast passer simpelthen ikke, tværtimod.

I snart et år har de fattige lande kæmpet for at få lov til at producere vaccinerne lokalt til eget brug. Men bl.a. EU inkl. Danmark har blokeret for denne mulighed. Dette har allerede resulteret i hundrede tusind dødsfald, hvilket kunne have været undgået, hvis producenterne i de ti rigeste lande, som har fået vaccineret en stor del af deres befolkning - hvis ikke de 19 nye corona-milliardærer forhindrede udflytning af produktionen.

Milliardærernes lobbyister har omringet de politikere der har beslutningsret til en udflytning af produktion til de fattige lande. Dette er et kynisk spil, hvor millioner er døde, der fortæller alt om, hvad det er for et sygt system vi lever under. Først nu starter WHO med at skabe de første faciliteter i Sydafrika, således at de der kan producere vaccinerne selv. Men stadigvæk vil det tage næsten et år før produktionen starter.

Den tyske kansler Angela Merkel var i USA for at møde præsident Biden, men uden for Det Hvide Hus blev hun mødt af demonstranter, fordi Tyskland og også Danmark tilbageholder en dispensation for vaccinepatenterne, hvilket truer millioner af menneskers liv over hele verden, og forhindrer landene i selv at producere vacciner. COVID-19-sager stiger i næsten alle amerikanske stater, hvor delta-varianten nu er dominerende. Efter måneders nedgang i både smitte, indlæggelser og dødsfald, er smitten begyndt at stige igen.

WHO opfordrer Angela Merkel til at holde op med at hindre en dispensation af intellektuelle ejendomsrettigheder for COVID-19-vacciner. I mellemtiden advarer Verdenssundhedsorganisationen om, at Coronasmitten fortsætter med at stige over det afrikanske kontinent. Hospitalerne er ved bristepunktet og dødsfaldene er steget stejlt i de sidste fem uger.

Coronavirus infektioner er i eksponentiel stigning i Afrika og Sydøstasien. I Indonesien er frivillige bedemænd begyndt at indsamle ligene af COVID-19-ofre direkte fra de private hjem, efter at hospitalerne er fyldt op. Indonesien er Sydøstasiens værst ramte nation.