Klumme

Vores forhaver skal være husets grønne ansigt, ikke vedligeholdelsesfri stenørkener

Når man passerer folks forhaver, ser man oftere og oftere græsset og blomsterne skiftet ud med sterilt grus og granitskærver. Denne antageligt vedligeholdelsesfri løsning er hverken godt for biodiversiteten eller klimaet – og så er det skrækkeligt at se på! Det skriver journalist Karen Syberg i denne klumme
Debat
6. september 2021
Mælkebøttefrø  kan flyve langt og lægge sig til rette mellem de små golde skærver, som bliver stadig mindre golde, som tiden går. Og så skal man alligevel ud og luge.

Mælkebøttefrø  kan flyve langt og lægge sig til rette mellem de små golde skærver, som bliver stadig mindre golde, som tiden går. Og så skal man alligevel ud og luge.

Elvig Hansen

»Der er lige så mange levende væsner i en håndfuld jord, som der er mennesker på kloden.«

Udsagnet stammer fra den tyske biolog Ulf Soltau fra Berlin, og for tiden falder bemærkningen mig ind, hver gang jeg bevæger mig ind til Brugsen ude fra min landlige adresse. På vejen passerer jeg nemlig en lang husrække med små forhaver. Nogle af dem er en sand fryd for øjet, på denne tid af året bugnende fulde af blomstrende georginer, suppleret måske med margueritter, cosmea, ridderspore eller mamelukærmer. Men en ny tendens er begyndt at dukke op: Forhaver, der udelukkende består af grå granitskærver, måske med en enkelt formskåret taks i midten. Det er ingen fornøjelse af se på, og det er i det hele taget en på mange måder dårlig idé.

For at anlægge en sådan forhave skal der nemlig først fjernes det øverste lag jord. Dernæst skal jordstykket dækkes med en vandgennemtrængelig ukrudtsdug, som så igen dækkes til med et gråt granitstenlag. Dermed får både regnorme, svampe og bakterier kummerlige kår, kun for at beboerne kan få en vedligeholdelsesfri forhave.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Ete Forchhammer

Den nødvendige, men for lidt udbredte mentalitetsændring påpeges fint her.
Det er fx omkostningsfrit at fjerne beplantning man ellers ved ejendomskøbet har forpligtet sig til at vedligeholde; ingen kommer og kræver retablering af det grønne. Suk. Hvis nu respekten for at jorden som sådan ikke er "nogens", ville den private ejendomsret ikke komme i karambolage med natur- og klimahensyn…

Estermarie Mandelquist, Dorte Sørensen, Gitte Loeyche, Eva Schwanenflügel, erik pedersen og Leanette Nathalia Chresta Jensen anbefalede denne kommentar

Så enig, Karen. TAK