Læserbrev

Med 15 millioner ledige i EU er tiden ikke inde til udenlandsk arbejdskraft

Working poor er ikke længere kun et fænomen fra Tyskland og England. Det er lige her i Danmark, og en lavere beløbsgrænse vil ikke løse den problematik. Giv i stedet de unge og de ledige i både Danmark og EU en håndsrækning, skriver formand for 3F Byggegruppen, Claus von Elling, i dette debatindlæg
Working poor er ikke længere kun et fænomen fra Tyskland og England. Det er lige her i Danmark, og en lavere beløbsgrænse vil ikke løse den problematik. Giv i stedet de unge og de ledige i både Danmark og EU en håndsrækning, skriver formand for 3F Byggegruppen, Claus von Elling, i dette debatindlæg

Mia Mottelson

Debat
14. oktober 2021

Information har afdækket argumenterne for og imod, om mere udenlandsk arbejdskraft er løsningen på mangel på ledige hænder. Vi er i fagbevægelsen bekymrede for konsekvenserne, hvis det bliver nemt at hente billig udenlandsk arbejdskraft til landet. Vi er ikke imod udenlandsk arbejdskraft. Især i byggeriet er vi vant til at dele arbejdsplads med udenlandske kolleger. Ligesom mange af os har været i udlandet for at arbejde. Men det skal foregå under ordentlige og aftalte vilkår.

Udenlandske håndværkere skal have samme løn for samme arbejde som deres danske kolleger, når de arbejder i Danmark under vores minimallønsoverenskomster. Ellers skaber det et lønpres, som går ud over arbejdsmarkedet som helhed og danske håndværkeres mulighed for at beholde et job, de kan leve af.

En ny undersøgelse, som vi er ved at få udarbejdet, peger på, at udenlandsk arbejdskraft skaber lønpres i byggeriet. Faglærte får sværere ved at få og fastholde en plads på arbejdsmarkedet, og det forskubber den vigtige balance i den danske model.

Balancen eksisterer, fordi parterne har en gensidig aftale om at forhandle om løn- og arbejdsforhold. Den bliver alt for ofte sat ud af funktion, når det handler om udenlandsk arbejdskraft. De kender ikke deres rettigheder, men bliver fastholdt i urimelige forhold, hvor de for eksempel bliver tvunget til at betale store dele af deres løn for logi, eller for at firmaet ordner bank- og skatteforhold.

Tyskland og England oplever en voksende underklasse, de såkaldte working poor, hvor lønnen er så dårlig, at de er nødt til at have flere job for at overleve. Og det sker også her i landet. Det er værd at tage alvorligt!

Derfor er vi nødt til at hejse et rødt flag, når der tales om at sænke beløbsordningen for at skaffe flere faglærte. For hvor er logikken i, at det bliver nemmere at tiltrække kvalificerede medarbejdere, hvis man sætter lønnen ned? Min erfaring som tømrer og fra mit arbejdsliv generelt er, at arbejdskraften flytter sig efter de virksomheder, der tilbyder gode løn- og arbejdsvilkår.

Giv i stedet de unge, der lige nu mangler en læreplads, en chance. Sæt skub i opkvalificering af ledige, og se mod de 15 millioner ledige EU-borgere. Lad os udtømme de muligheder, der ligger lige for.

Claus von Elling er formand for 3F Byggegruppen

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Mange interessante elementer i dette, men hvordan kan man allerede kende konklusionerne paa en undersogelse, der er ved at blive lavet??

De udenlandske arbejdere, som er på danske arbejdspladser, hvor der er valgt en tillidsrepræsentant, må da kende deres rettigheder. For det er en tillidsrepræsentants fremmeste opgave, at sørge for, at dem på arbejdspladsen, som han dækker, får at vide, hvad der er gældende på stedet, særlig hvad angår aflønning. Men der er desværre nogle tillidsrepræsentanter, som kun er det af navn, - og ikke af gavn.

Nu er det langt fra på alle arbejdspladser der er tillidsrepræsentanter, og slet ikke på arbejdspladser hvor der underbetales. Tillidsrepræsentanter har kun den "magt" som opbakning fra kollegaerne giver ham. Næste problem er sprogbarrierer.