Kommentar

Mange af de 45.000 unge uden job og uddannelse har et handicap og får ikke nok hjælp

Regeringen har som erklæret mål at hjælpe de unge uden job eller uddannelse i gang. Men indtil nu har der ikke været nok fokus på at målrette hjælpen efter, at mange af disse unge har ADHD, autisme eller andre fysiske eller psykiske handicap, skriver formænd for to handicaporganisationer i dette debatindlæg
Kun 54 procent blandt unge med handicap har gennemført en ungdomsuddannelse som 25-årig. Til sammenligning er det 80 procent blandt alle 25-årige uden handicap.

Kun 54 procent blandt unge med handicap har gennemført en ungdomsuddannelse som 25-årig. Til sammenligning er det 80 procent blandt alle 25-årige uden handicap.

Søren E. Alwan/Ritzau Scanpix/Arkivfoto

Debat
13. oktober 2021

Signe Xian Hougaard-Schmidt beskriver sin skoletid som skræmmende. Fra helt lille kunne hun mærke, at hun var anderledes end de andre børn i skolen. Og hun var tit isoleret fra de andre i klassen.

Signe er autist, hvilket hun først blev udredt for og fik hjælp til at tackle som 13-årig. Og først da hun var fyldt 20, blev Signe testet ordblind. Det betød, at selv om hendes lærere og støttepædagog i folkeskolen ville hende det bedste, så havde de ikke de rigtige forudsætninger eller den rette viden om Signes udfordringer og behov til at inkludere hende bedre i klassen.

Derfor fik Signe ikke den rette hjælp før meget sent i sit uddannelsesforløb.

Vi nævner Signes historie, fordi der lige nu er et stort fokus på de 45.000 unge uden uddannelse og job. Én af dem er nemlig Signe, der lige nu kæmper for at komme ind på arbejdsmarkedet.

Ud af de 45.000 unge har en stor del forskellige psykiske, kognitive eller fysiske handicap. Vi kan se i statistikkerne, at det særligt er grupper af unge med ADHD, autisme og psykiske vanskeligheder, der fylder. Men ser vi på andre og mindre handicap, er problemerne de samme, selv om de ikke fylder meget statistisk. Det er eksempelvis døve, svagtseende og mennesker med fysisk handicap.

Der er altså brug for, at regeringen har dette for øje, når de forsøger at løse de 45.000 unges udfordringer og behov. Lige nu fejler systemet nemlig flere steder, når det kommer til at få unge med handicap i uddannelse og job.

Kun halvdelen får en ungdomsuddannelse

Desværre oplever alt for mange børn og unge med handicap et skoleforløb som Signes. Hvor inklusionen fejler, og de må kæmpe for at få den nødvendige støtte. Det skaber en dominoeffekt af negative konsekvenser for barnet – både fagligt og psykisk. For nogle børn betyder det, at de udvikler tillægsdiagnoser som eksempelvis angst, depression og OCD.

Det kan føre til et ufrivilligt skolefravær, der giver dem store faglige huller i den viden og læring, der er nødvendig for at klare sig i skolen og komme godt videre i uddannelsessystemet og i livet.

Problemerne med at gå i skole, studere og suge læring til sig ophører desværre ikke, når karamellerne er kastet på sidste skoledag, og folkeskolen er afsluttet. Flere undersøgelser peger på, at der er store udfordringer med at få unge med handicap til at gennemføre en ungdomsuddannelse.

En analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd viser, at kun 54 procent blandt unge med handicap har gennemført en ungdomsuddannelse som 25-årig. Til sammenligning er det 80 procent blandt alle 25-årige uden handicap.

Det handler om manglende viden om støttemuligheder, for sen støtte og om manglende muligheder for at tage en ungdomsuddannelse på mere fleksible vilkår.

Behov for mere fleksible uddannelser

Regeringen har allerede taget gode skridt i forhold til at gøre uddannelserne mere fleksible. Det vil vi gerne kvittere for. Men uddannelsessystemet skal være mere fleksibelt og inkluderende for unge med handicap.

Gruppen af unge med handicap har ofte komplekse problemer, der kræver komplekse løsninger. Sociale indsatser, sundhed, psykiatri, uddannelse og job skal tænkes sammen. Det skal regeringen huske, når forslaget om at investere 2,5 milliarder kroner i højere kvalitet af uddannelse skal udmøntes.

Det er oplagt, at handicaporganisationerne, der kender og repræsenterer mange af de unge uden job og uddannelse, bliver inddraget i det videre arbejde.

Vi vil gerne nævne to områder, hvor der bør sættes særligt ind, hvis vi i fremtiden skal se flere unge med handicap gennemføre en uddannelse og komme i arbejde.

For det første skal inklusionen i grundskolen forbedres. Folkeskolen har brug for mere specialiseret viden og flere ressourcer i de enkelte klasseværelser for at lykkes med inklusionsopgaven. Det skal være langt lettere for børn at få den nødvendige støtte i den almindelige undervisning. På den måde vil færre børn have behov for et specialtilbud.

For det andet er der brug for, at ungdomsuddannelserne bliver langt mere fleksible og inkluderende. Det er et positivt skridt, at det nu bliver muligt at tage anden del af erhvervsuddannelsernes grundforløb på nedsat tid. Vi mener dog, at det skal være lettere at tage hele erhvervsuddannelsen, inklusive praktikperioden på fleksible vilkår.

Det er en god investering i disse unge mennesker. Men det er faktisk også en god samfundsøkonomisk investering ifølge to nye rapporter fra COWI. De viser, at der er milliarder at hente til statskassen, hvis vi både løfter uddannelsesniveauet for mennesker med handicap og får flere i job.

Efter folkeskolen havde Signe en god tid på hf, hvor klassen var tilpasset unge med autisme. Men her tre år efter kæmper hun altså stadig for at komme i arbejde.

Thorkild Olesen og Mads Edelvang-Pejrup, henholdsvis formand for Danske Handicaporganisationer og formand for Sammenslutningen af Unge Med Handicap

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her