Læserbrev

Hvis ansvaret for stammere spredes i forvaltningen, ender det med at høre ingen steder hjemme

Det kan gå slemt ud over 40.000 stammere, når stammeområdet snart bliver spredt for alle vinde i forvaltningen. Området fortjener bedre forankring og mere opmærksomhed, når vi med ganske få ressourcer kunne hjælpe så mange mennesker til et bedre liv, skriver journalist og stammer Erik Holm i dette debatindlæg
Debat
22. oktober 2021

Fredag er international stammedag, men desværre er der intet at fejre i Danmark, hvor stammeområdet i disse måneder mister sit sidste ståsted.

Omtrent 40.000 danskere kæmper med noget af det mest definerende for mennesker: At kunne tale og udtrykke sig verbalt. De døjer med en fysisk lidelse, der har sociale og psykiske konsekvenser, herunder isolation, skam, selvhad og endda selvmordstanker. Stammen er en tavs, men alvorlig lidelse, og derfor er det frustrerende, at det eneste samlende sted for området nu forsvinder.

I dag hører stammen under Socialstyrelsen, men siden 2019 har styrelsen arbejdet for at komme af med ansvaret. Her forsøger man nu at finde ud af, hvilken institution eller myndigheder der skal overtage arbejdet med at formidle viden om stammen.

Begrundelsen er dels manglende personale. Derudover hører dele af stammeområdet ifølge styrelsen til under Børne- og Undervisningsministeriet, Styrelsen for Undervisning og Kvalitet, Beskæftigelsesministeriet samt i mindre omfang i Serviceloven.

Sagt på jævnt dansk: Stammeområdet vil fremover høre hjemme mange steder og dermed ingen steder. Det er ikke godt nok. Frem for at afvikle stammeområdet burde Socialstyrelsen prioritere stammen.

Det er ikke nok, at der ligger en vissen rapport på en hengemt server et sted. Kritisk information og ny viden vil gå tabt uden klar forankring ét sted, hvor information er valideret og kan formidles.

Både stammere, deres pårørende og fagfolk risikerer en ringere behandling og dermed i sidste ende mere lidelse. Det er en beskæmmende behandling af mennesker, som kæmper med et invaliderende talehandicap.

Det gør mig så trist at se, hvordan tusinder af børn, deres pårørende og voksne stammere samt anslået 150-200 fagfolk bliver behandlet i Danmark. Det, der gør mest ondt, er, at vi med få ressourcer kunne hjælpe så mange mennesker til et bedre liv med større trivsel – og til gavn for samfundet. Disse mennesker fortjener bedre, men de råber ikke højt, og ingen taler deres sag.

Erik Holm er journalist og stammer

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her