Folk

Arne Lægaard og Arne Lægaard står begge på Venstres liste i Region Midtjylland

Ved det tilstundende regionsvalg i Midtjylland kan Venstre-vælgere vælge mellem to kandidater, der hedder præcis det samme
Arne Lægaard (i midten) stiller op til regionalvalget i Region Midtjylland for Venstre. Det gør hans navnebror, Arne Lægaard, også. Historien melder ikke noget om, hvem af Arne’rne der er tale om på billedet.

Arne Lægaard (i midten) stiller op til regionalvalget i Region Midtjylland for Venstre. Det gør hans navnebror, Arne Lægaard, også. Historien melder ikke noget om, hvem af Arne’rne der er tale om på billedet.

Stine Rasmussen

Debat
5. oktober 2021

Velkommen til FOLK, Informations daglige sladderspalte, hvor ingen er for høj, og ingen er lav nok til at flyve under radaren.

Harvey Weinstein

I dag for fire år siden bragte The New York Times de første sexkrænkelsesbeskyldninger mod den i dag 69-årige filmmogul – begyndelsen til #MeToo-bølgen. Appelsager har dog udskudt afsoning af de idømte fængselsstraffe på foreløbig i alt 23 år.

Jean-Yves Le Drian

I Paris tager Frankrigs udenrigsminister i dag imod sit amerikanske modstykke, Antony Blinken; En delikat skår-klinknings-opgave forestår for de to landes topdiplomater efter USA’s sabotage af Frankrigs store ubådshandel til Australiens flåde.

Maria Rørbye Rønn

DR’s generaldirektør excellerer i managementsprog ved fremlæggelse af ny stategiplan. For eksempel lover hun seerne og lytterne ’stærke produktionsmiljøer med selvstændig udviklingskraft, agilitet og høj eksekveringshastighed’.

Arne Lægaard

Ved det tilstundende valg i Region Midtjylland står vælgerne over for en udfordring uden fortilfælde: To kandidater, der begge stiller op for Venstre, har præcis samme navn. Den ene er dog fra Holstebro, den anden fra Skanderborg.

Serie

FOLK

Informations egen sladderspalte, hvor ingen er for høj eller lav nok til at flyve under radaren. Et uundværligt og personorienteret nyhedsoverblik.

Seneste artikler

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her