Kommentar

Vi bør ikke give taletid til dem, der hævder, vi kan fortsætte vores enorme kødforbrug

Vi giver ikke længere taletid til dem, der mener, at klimaforandringer ikke eksisterer. Det har videnskaben modbevist. Ligeledes bør vi heller ikke give taletid til dem, der ikke anerkender, at den animalske produktion er et af verdens største miljøproblemer, skriver generalsekretær i Dansk Vegetarisk Forening Rune-Christoffer Dragsdahl
Det er spild af dyrebar tid at diskutere, om vi skal omstille landbruget til færre dyr og flere planter. For spørgsmålet er ikke, om vi skal gøre det, men hvordan vi gør det bedst for alle involverede og for samfundet

Det er spild af dyrebar tid at diskutere, om vi skal omstille landbruget til færre dyr og flere planter. For spørgsmålet er ikke, om vi skal gøre det, men hvordan vi gør det bedst for alle involverede og for samfundet

Ulrik Hasemann

Debat
26. oktober 2021

Klimaaftalen for landbruget endte med en historisk investering i plantebaserede fødevarer. Men samtidig fastholdes en langt større støtte til den animalske produktion, og mange partier i Folketinget argumenterer stadig for, at Danmark ikke skal sænke den animalske produktion. Men hvorfor er det så svært at få opbakning til en ambitiøs omstilling?

Forestil dig, at medierne lader olieindustrien og politikere viderebringe påstande om, at klimaforandringerne ikke er menneskeskabte. Utænkeligt, ikke sandt? Ikke desto mindre var det engang helt almindeligt. Det er der sat en stopper for, fordi vi tror på videnskaben, og fordi vi er enige om, at menneskehedens fremtid vejer tungere end den fossile industris.

Men i dag lader medierne stadig den animalske industri og politikerne viderebringe påstande om, at vi kan fortsætte den enorme kødproduktion og samtidig bremse klimaforandringerne og brødføde kloden bæredygtigt.

Den animalske produktion er også verdens største kilde til vandforurening, vandforbrug, afskovning, udryddelse af dyre- og plantearter og den primære årsag til fremkomsten af nye virusser fra dyr.

FN og forskere fra verdens førende universiteter siger samstemmende, at vi skal gennemgå en markant global kostforandring, hvor mængden af animalske produkter minimeres kraftigt, og den plantebaserede produktion øges.

Man skulle således tro, at medierne her på samme måde ville afvise at give taletid til fantaster, der påstår, at vi kan fortsætte med at producere kød i samme omfang som i dag. Men nej, de får stadig masser af taletid.

Som Venstre skriver om partiets landbrugspolitik: »I 2050 skal verden brødføde ti milliarder mennesker. De skal have kød, mælk, brød, grønt og andre fødevarer«. Bemærk rækkefølgen på de fødevarer, der opremses.

Både politikere og medier videreformidler jævnligt fantasterier om mirakuløse stoffer, der kan tilsættes køernes foder og eliminere udledningen af metan – alt fra oregano og tang til det hemmelige stof ’X’.

Danish Crown og Arla lancerer planer for såkaldt klimaneutralitet uden at blive seriøst udfordret på, om det er muligt uden at omlægge fra dyr til planter.

Det er fuldstændig mainstream, at vi ikke spilder vores og klodens dyrebare tid på klimabenægtere. Men alligevel spilder vi dagligt tiden på plantebenægtere, der fylder den danske landbrugsdebat med verdensfjerne argumenter.

Plantebenægterens profil

Men hvad er en plantebenægter overhovedet? Lad os tage udgangspunkt i ordet klimabenægter: Først benægter man, at der er et problem, dernæst benægter man problemets omfang, og så benægter man de løsninger, som forskerne peger på. Til slut kan man henvise til, at det er op til det enkelte menneske at løse problemet – og på den måde benægte problemets alvor og krav til systemiske ændringer.

Man er plantebenægter, hvis man ikke anerkender, at den enorme animalske produktion er et af både Danmarks og klodens allerstørste miljøproblemer.

Man er plantebenægter, hvis man ikke anerkender, at den globale fødevareproduktion skal omlægges til primært plantebaserede fødevarer.

Og man er plantebenægter, hvis man ikke anerkender, at problemet er så alvorligt og akut, at vi ikke kan vente 50 år på, at god gammeldags oplysning virker.

Hvis man ikke anerkender, at vi som samfund skal skabe de bedst mulige rammer for omstillingen i menneskers dagligdag, for eksempel gennem udvikling af nye produkter og tiltag som nudging og afgifter, der fremmer grønne valg.

For nogle er det at være plantebenægter et bevidst valg. For mange andre er der tale om, at de er blevet ofre for vildledende markedsføring og manglende oplysning.

Det tog mange år, før klimabenægtere blev marginaliseret i debatten. Den forsinkelse har kostet verden dyrt. Og det bør føre til selvransagelse, når plantebenægterne får samme uvidenskabelige spillerum, som klimabenægterne fik engang.

Det er spild af dyrebar tid at diskutere, om vi skal omstille landbruget til færre dyr og flere planter. For spørgsmålet er ikke, om vi skal gøre det, men hvordan vi gør det bedst for alle involverede og for samfundet.

Rune-Christoffer Dragsdahl er generalsekretær i Dansk Vegetarisk Forening.

 

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Utroligt som folk der ikke har samme virkelighedsfjerne indstilling som RCD skal ud skammes den en gang efter den anden. Når man så ikke evner at få hele verden eller ikke engang 5 % af Dk´s befolkning til at leve af ren planteføde med tilsætningsstoffer, ja så skal man nægtes taletid. Hvad er det for en diktatorisk tilgang til tingene. Det næste er vel at vi heller skal have ret til kødprodukter længere. Landbruget bliver automatisk omstillet, når folk efterspørger flere planter. Ikke før. Du udskammer vel heller ikke bilhandlere der sælger benzin- og dieselbiler, fordi folk nu engang køber dem. Eller skal de også forbydes adgang til at udtale sig om deres biler.

Kim Strøh, Jacob Nielsen, Dan Jensen, Jørgen Munksgaard, Jens Christensen, Ole Olesen, Marie Raes, Frank Hansen, Henrik Madsen og Niels Møller anbefalede denne kommentar
Rune-Christoffer Dragsdahl

Kære Knud

Indlægget handler ikke om retten til at sælge noget eller spise noget. Den debat må du tage et andet sted.

Indlægget drejer sig om basal naturvidenskab ift. at bremse klimaforandringerne og brødføde verden bæredygtigt.

At intensiv animalsk fødevareproduktion er et af verdens største miljøproblemer, og at fødevaresystemet skal omstilles, er mindst lige så basal naturvidenskab, som at klimaforandringerne i høj grad er menneskeskabte.

Vh
Rune-Christoffer

Mathilde Elisa Vendelholt, Erik Bresler, Anders Hejgaard, Hans Martens, Thomas Tanghus, Charlotte Jensen, Paul Brøndal, Dorte Nielsen, Mette Dyrberg, Jacob Johansen, Lotte Tvede, Anne Bruun, Maria Ulsig, Steen K Petersen, Asiya Andersen, Andreas Lykke Jensen, Thomas Jensen, erik pedersen, Estermarie Mandelquist, Leanette Nathalia Chresta Jensen og Bo Stefan Nielsen anbefalede denne kommentar
Bo Stefan Nielsen

Tak, Rune-Christoffer og DVF - den jordbundne fornufts stemme.

Jacob Johansen, Carsten Munk og erik pedersen anbefalede denne kommentar

Tyndt at der i artiklen ikke er links til belæg for påstandene; eksempelvis denne den grundliggende påstand: “animalsk fødevareproduktion er et af verdens største miljøproblemer”.

Har du et søjlediagram der viser de forskellige sektorens bidrag til Co2 ?

Og sekundært denne: “Den animalske produktion er den primære årsag til fremkomsten af nye virusser fra dyr” …. Siden hvornår er flagermus og bæltedyr blevet en del af fødevareproduktionen?

Hvad er mest klimavenligt; en person der overlever ved at spise naboens ko (der har spist Co2 optagende græs hele sommeren), eller hende der spiser et bjerg af avocado, kontinuerligt fragtet hertil fra NewZealand ?

Kim Strøh, Jørgen Munksgaard, Ole Olesen, Marie Raes, Hanneh Christensen og Knud Jeppesen anbefalede denne kommentar

Og …. Man skal naturligvis give taletid til alle der forholder sig seriøst til det emne. Din totalitære tankegang er jo lidt vanvittig.

Dan Mouritzsen, Kim Strøh, Tina Petersen, Jesper Bak, Jørgen Munksgaard, Ole Olesen, Inge ambrosius, Marie Raes, Frank Hansen, Hanneh Christensen, Gert Friis Christiansen og Thomas Madsen anbefalede denne kommentar
Leanette Nathalia Chresta Jensen

Hvis vi lige ser bort fra klimaforandringerne et øjeblik (selvom de findes )
Hvis der skal være nok ernæringsrig føde til alle mennesker på kloden skal vi omfordele planetens ressourcer og skærer ned på den animalske produktion,. Og bruge pladsen der før er blevet brugt til at producere mad til dyr, nu skal bruges til proteinrig og varieret mad til mennesker.
Og i stedet for at gå i forsvar om retten til fortsat at spise rigelige mængder af kød og bilde sig ind at det da også er bedre end at spise CO2 tunge avokadoer hentet fra den anden side af jorden. Kunne man øve sig i at spise meget mindre kød, lokalt produceret grønt og efter årstiderne. For vi ved det vel godt alle sammen ?? Det holder ikke den måde vi nu lever på, de globale problemer står i kø …

Hans Martens, Maria Ulsig, Mogens Kjær, Asiya Andersen og erik pedersen anbefalede denne kommentar

RCD - det er stadig noget vrøvl at fødevareproduktionen SKAL omstilles. Det er menneskehedens fødevareindtag der skal omstilles, for som ved alle andre virksomheder ude i den virkelige verden gælder det om at sælge det der efterspørges. Vores penge kommer jo ikke af sig selv. Efterspørgslen på kød er stigende i de næste mange år -forhold jer nu til virkeligheden. Nu er det da vist menneskeheden der har bøvlet med Corona -ikke engang mink var et problem da det kom til stykket. hvilke beviser er der for at "den animalske produktion er et miljøproblem". Vi står måske overfor en global fødevarekrise grundet høje energiomkostninger til gødningsproduktion og hvis vi ikke har naturgødning fra husdyrene, hvordan skal vi så lave fødevarer - og især nok.????

Kim Strøh, Jørgen Munksgaard og Marie Raes anbefalede denne kommentar

Knud Jeppesen og Henrik Madsen ; Herregud da ..? Tror I virkelig selv på det I skriver?
Jeg græmmes over jeres benægtelse af fakta og anbefaler kommentaren fra R-CD

Mvh Hanne Pedersen

Charlotte Jensen, Mette Dyrberg, Jacob Johansen, Leanette Nathalia Chresta Jensen og Carsten Munk anbefalede denne kommentar

Hanne Pedersen. Nej lidt fakta kan være svært at kapere. Har du noget fakta der modbeviser vores? Ellers er det jo nemt bare at sukke og være bedrevidende.

Christian de Thurah

Jeg har i mange år undret mig over ordet “klimabenægter”. Det er et ret meningsløst ord, idet der mig bekendt ikke er nogen, der benægter klimaet. Nu ser vi det så suppleret med det lige så meningsløse “plantebenægter”. Man kan selvfølgelig affeje min indvending som pedanteri, men jeg tror, der er mere i det end det.
De to meningsløse ord kan let give associationer til et tredje, der til gengæld giver mening: “Holocaust-benægter “, altså en, der trods overvældende dokumentation benægter, at den nazistiske jødeudryddelse fandt sted. Folk med den holdning har ofte nazistiske sympatier, så mon ikke også de andre “benægtere” er sådan lidt anløbne?

Dan Mouritzsen, Palle Jensen, Frank Hansen og Gert Friis Christiansen anbefalede denne kommentar
Rune-Christoffer Dragsdahl

Kære Henrik

Der er da ellers rigeligt med links i artiklen. Her er et par af dem:

FN's fødevare- og landbrugsorganisation (FAO): "The livestock sector emerges as one of the top two or three most significant contributors to the most serious environmental problems, at every scale from local to global."
https://www.fao.org/3/a0701e/a0701e00.pdf

FN's ressourcepanel: "A substantial reduction of impacts would only be possible with a substantial worldwide diet change, away from animal products."
https://www.researchgate.net/publication/234101381_Assessing_the_Environ...

I dette her indlæg henviser jeg til fire forskellige beregninger, der alle illustrerer, hvorfor animalsk produktion har en meget større klimabelastning, end selve den direkte udledning, hvis man indregner 'carbon opportunity cost' (den tabte CO2-opsugning i skov, der kunne have været, hvis landbrugsjorden var brugt til menneskeføde fremfor dyrefoder):
https://klimamonitor.dk/debat/art7973900/Hvis-vi-tager-forbindelsen-mell...

Mht virusser fra dyr, her et udsnit fra UNEP's store zoonose-rapport fra 2020, som gentager pointen fra tidligere lignende rapporter om, at faktor #1 er øget efterspørgsel på animalsk protein. Det handler ikke kun om selve efterspørgsel på vilde dyr, men i allerhøjeste grad også om arealforbruget til den animalske produktion, som presser den vilde natur og de vilde dyr:
"DISEASE DRIVERS: Seven human-mediated factors are most likely driving the emergence of zoonotic diseases: 1) increasing human demand for animal protein":
https://www.unep.org/resources/report/preventing-future-zoonotic-disease...

Forskere fra Oxford: "Avoiding meat and dairy products is the single biggest way to reduce your environmental impact on the planet, according to the scientists behind the most comprehensive analysis to date of the damage farming does to the planet. The new research shows that without meat and dairy consumption, global farmland use could be reduced by more than 75%"
https://www.theguardian.com/environment/2018/may/31/avoiding-meat-and-da...

Vh Rune-Christoffer

Mathilde Elisa Vendelholt, Erik Bresler, Sigstein Oecologicus, Hans Martens, Thomas Tanghus, Charlotte Jensen, Paul Brøndal, Mette Dyrberg, Jacob Johansen, Leanette Nathalia Chresta Jensen, Maria Ulsig, erik pedersen og Peter Høivang anbefalede denne kommentar
Rune-Christoffer Dragsdahl

I øvrigt er overskriften Informations valg. Min oprindelige overskrift var 'Plantebenægterne er vor tids klimabenægtere'.

Bent Nørgaard

Qanan lever i bedste velgående. Har man ikke andre valide argumenter, kan man da altid prøve at lukke munden på dem man ikke kan lide. Det kaldes totalitæt tankegang.

Jørgen Munksgaard, Knud Jeppesen og Hanneh Christensen anbefalede denne kommentar
Gert Friis Christiansen

Jeg er lidt interesseret i, hvorledes RCD vil forhindre disse "plantebenægtere" i at komme med deres budskab. Hvilken strategi foreslår du?

Nyt, dansk-produceret, lødigt planteprotein: Plantmate. Tjek det ud.

Der er ikke tid til at vente på at efterspørgslen ændrer sig. Vi bliver ALLE ramt af klima-forandringer. Uanset hvor i verden de rammer hårdest. Det er et fælles anliggende og ansvar at ændre levevis for at minimere eller modvirke forværring af ubalancen. Samme princip som rygning i dele af det offentlige rum. Det er de facto et privilegium bare at kunne få dækket sine ernæringsmæssige behov..
Enig i at alle seriøse indlæg er berettiget til taletid. Splittelse og udskamning forstærker polarisering.

Leanette Nathalia Chresta Jensen og erik pedersen anbefalede denne kommentar
Ove Skildal Nielsen

Demokrati er blandt meget andet, at man også forsvarer ytringsfriheden for dem man er uenige med.
Når Hrr. Dragsdahl vil lukke af for ytringer han ikke kan lide, så kan man vist godt konstatere, at hans demokratiske grundindstilling ikke er særlig solid.

Dan Mouritzsen, Kim Strøh, Iver Schelde, Dennis Tomsen, Jørgen Munksgaard, arne tørsleff, Inge ambrosius, Marie Raes, Knud Jeppesen og Frank Hansen anbefalede denne kommentar
Hanneh Christensen

Mener du, Rune-Christoffer, at overskriften er direkte misvisende i forhold til din holdning.

For så vil jeg d læse dit indlæg. For lige nu vil jeg ikke give dig taletid til mit system. Jeg stopper ved overskrigten.

Jeg tager dyb afstand for den religiøse og udskammende tilgang til folk, der spiser kød.

Jeg så en oversigt på et tidspunkt med eksempler på co2 udledning, og man kan altså få kødsauce hver eneste dag til sin spaggetti i et helt år for, hvad en retur billet til NY co2-koster.

Jeg mangler mere logik og mindre religiøsitet og totalisme i denne debat.

Dan Mouritzsen, Kim Strøh, Martin Sørensen, Jørgen Munksgaard og Ole Olesen anbefalede denne kommentar
Børge Jacobsen

Den største svineproducent i Kina producere dobbelt så mange svin som hele den danske landbrugssektor til sammen - Og det er bare én kinesisk svineproducent.

RCD - du har ikke styr på hvad du mener- du henviser til animalsk produktion og klima, men du skriver : "at den enorme animalske produktion er et af både Danmarks og klodens allerstørste miljøproblemer." Klima og miljø er 2 forskellige ting. Klima er langsigtet, men miljø kan vi gøre noget ved her og nu. Hvis vi vil. Og om vi dyrker korn til dyrefoder eller til bagemel, giver da nøjagtig den samme påvirkning af både klima og miljø. Om vi dyrker raps til foder eller til biodiesel giver den samme påvirkning. Altså ude i vores virkelighed -nok ikke bag et skrivebord.

Rune-Christoffer Dragsdahl

Kære Gert

Hvad jeg foreslår er blot, at plantebenægtere håndteres på samme måde som klimabenægtere - sidstnævnte får stort set ikke taletid længere, fordi de mudrer debatten.

Dvs. det er benægtelse af basal naturvidenskab, der er mit ærinde.

Der er stadig masser af plads til kritisk debat om, f.eks. hvor meget animalsk der stadig er plads til i verden, hvordan omstillingen skal foregå, hvilke lande der skal gå forrest, hvem der skal betale, hvordan skal vægtningen være på produktion vs. forbrug, osv.

Som Anna skriver: Alle seriøse indlæg er berettiget til taletid.

Men industrispin om klimaneutral animalsk produktion er ikke.

Vh Rune-Christoffer

Charlotte Jensen, Mette Dyrberg, Jacob Johansen, Leanette Nathalia Chresta Jensen og erik pedersen anbefalede denne kommentar
Rune-Christoffer Dragsdahl

Kære Knud

Mit indlæg handler om både klima og miljø. Det er i øvrigt den samme grundlæggende faktor, der fylder mest ift. begge dele - det enorme arealforbrug anvendt til foder. Se ovenstående kilder og citater fra div. FN-rapporter og forskere. Der er ikke så meget at rafle om.

Vh Rune-Christoffer

Erik Bresler, Jacob Johansen, Leanette Nathalia Chresta Jensen, Anne Bruun og erik pedersen anbefalede denne kommentar
Rune-Christoffer Dragsdahl

Kære Hanneh

Der er i mit indlæg intet udskammende ift. mennesker, der spiser kød. Min pointe er tværtimod, at man ikke bare skal overlade alt til den enkelte borger, men at der skal systemiske løsninger til, altså løsninger på samfundsniveau, herunder f.eks. produktudvikling, nudging og afgifter.

Mht klimabelastningen fra andre sektorer: Ingen betvivler, at andre sektorer også vejer tungt. Men fødevaresektoren er afgørende, også for at sikre andre sektorer tid til omstillingen, da en omstilling af fødevaresystemet kan frigøre enorme arealer landbrugsjord, der skal plantes milliarder af træer på, som kan opsuge CO2. Læs mere her: https://klimamonitor.dk/debat/art7973900/Hvis-vi-tager-forbindelsen-mell...

Vh Rune-Christoffer

Charlotte Jensen, Jacob Johansen, Lotte Tvede, Anne Bruun, Asiya Andersen og erik pedersen anbefalede denne kommentar

Ingen skal forsøge at rokke ved dansken ! Fy da om man ville forsøge at fjerne skyklapper og klaphatte . Se nu på “de andre” - når de må så må vi også .
Hvor er jeg glad for jeg ikke har efterkommere

Mvh Hanne Pedersen

Morten Balling

Her er lidt fakta alle burde kunne forstå og dermed forholde sig til:

Siden 2. Verdenskrig er Jordens befolkning tredoblet. Dvs. at der er kommet tre gange flere munde at mætte. I samme periode har vi stort set ikke fået mere landbrugsjord. Det skyldes at vi allerede dengang brugte ca. halvdelen at Jordens beboelige landjord til landbrug. Skal vi have mere jord til at producere mad, skal vi fælde skov herunder regnskov. Det ville være en katastrofe for klimaet.

Grunden til at man i dag kan brødføde størstedelen af Jordens befolkning er det man kalder den Grønne Revolution. Dvs. at man har indført maskiner (traktorer mm.) som alle kører på fossile brændstoffer, kunstgødning og pesticider. Man har også via GMO udviklet nye sorter af afgrøder, som f.eks. gror hurtigere forudsat at man tilfører jorden store mængder næring (gødning). Samlet set har disse faktorer ca. tredoblet det globale arealudbytte.

Vi skal holde op med at bruge olie. Alternativt løber vi alligevel tør for olie, fordi vi allerede har brugt halvdelen af den reserve, der var da vi startede, og i dag bruger vi langt mere energi end dengang, så olien forsvinder hurtigere og hurtigere. Samtidig vil omstillingen til vedvarende energi kræve store mængder olie, hvis man ikke vil bygge mange millioner 250 meter høje vindmøller (mm.) pr. håndkraft. Samtidig har ingen udviklet en traktor som kører effektivt på el eller brint. Det samme gælder mejetærskere eller lastbiler til at bringe maden til forarbejdning og til forbrugerne.

Vi kommer til at mangle fosfor i dette århundrede. Fosfor er altafgørende for arealudbyttet, fordi det er det man kalder en begrænsende faktor. Arealudbyttet er proportionalt med mængden af fosfor i jorden. Før man udviklede kunstgødning brugte man gylle og guano. Guanoen har vi opbrugt. Hver gang man høster fjerner man fosfor fra marken, og tilfører man ikke ny fosfor falder arealudbyttet.

Pesticider er ikke godt for biosfæren, og selvom frygten for GMO er overdrevet, så er de sorter man har udviklet afhængige af at man har kunstgødning til rådighed. I mager jord gror disse sorter dårligere end de oprindelige sorter.

Samlet set ser det ud til at vi indenfor få tiår vil stå tilbage med et globalt landbrug som det vi havde før den Grønne Revolution. I så fald forsvinder tredoblingen af arealudbyttet igen, og så mangler vi mad til 2/3 af Jordens befolkning.

Løsningen er ikke at fortsætte det industrielle landbrug eller spise kød i store mængder. F.eks. mister man i runde tal 90% af den energi fotosyntesen har lagret i planter, når man bruger planterne som foder i stedet for mad.

Knud Jeppesen har dog en væsentlig pointe, som er at uden husdyr, ingen gylle. Samtidig er det forkert at tro at man bare kan bruge græsningsjord til marker i stedet. Græsningsjord indeholder ikke nok næringsstoffer til at dyrke f.eks. hvede, og det problem løser man ikke uden at bruge store mængder gødning over lang tid.

Af disse årsager skal vi skære ned på vores forbrug af kød. Det vil ikke løse noget men det vil købe os tid. Ovenstående virker som et dystert dommedagsscenarie, så man kan undres over, hvorfor vi snakker om klima, når mangel på fosfor og energi formentlig vil komme til at decimere Jordens befolkning kraftigt i dette århundrede. Specielt når man tænker på det gamle Bertolt Brecht citat (frit oversat):

"Først spiser vi, og bagefter kan vi tale om moral."

Nana Balle, Paul Brøndal, Lotte Tvede, Bjarne Jørgensen, Steen K Petersen, susanne christensen, Eva Schwanenflügel, Carsten Munk, erik pedersen, Rune-Christoffer Dragsdahl og Inge ambrosius anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Selvfølgelig skal der spises mindre kød; men vi må også erkende, at menneskets nuværende livslængde, sundhed og styrke følges med udbredelsen af animalsk protein, sammen med forbedring i sygdomsbekæmpelsen hos dyr og mennesker.

Bjørn Pedersen

En kraftig reduktion af det globale dyrehold til kødproduktion giver bestemt god mening ift. klimaaftrykket. Det er naturligvis ikke ensbetydende med at verden behøver at blive vegetarisk, heller ikke "videnskabeligt" set.

Jeg ser dog helst indført en ordning med "kødkvoter", eller (evt. digitale) "rationeringsmærker" pr. borger fremfor, som nogle anfører, at hæve prisen på kød. Kun at indføre højere afgifter vil bare genskabe kødspisning som den sociale statusmarkør, det var for adelen i alle dele af verden.

@Morten Balling

Denne artikel påstår at man kan "genopfinde" en ny fosfor-cyklus via omfattende konsumomlægning, og af al fødevareproduktion ikke bare kød (og bedre genanvendelse af vores efterladenskaber i stedet for at det f.eks. flyder ud i havet).

https://theconversation.com/how-the-great-phosphorus-shortage-could-leav...

For os knap så naturvidenskabeligt begavede, der dagdrømte i fysik, kemi og biologitimerne.... siger/bekræfter denne artikel det samme som du beskriver i dit indlæg, 26. oktober, kl 12.09? Er illustrationen om den oprindelige, den nuværende (brudte) og en hypotetisk "optimeret" fosforcyklus, for så vidt dit eget kendskab til emnet om fremtidig fosformangel, en korrekt illustration af problemstillingen (og evt. løsninger)?

Eva Schwanenflügel og Leanette Nathalia Chresta Jensen anbefalede denne kommentar

Hmmm hvad er mest problematisk: Animalsk produktion eller retten til at undertrykke meninger man ikke bryder sig om ???

Der er allerede peget på spørgsmålet om ytringsfriheden - så i stedet et lille tankeeksperiment:
En mark med foderafgrøder opbygger biomasse ved at opsuge CO2 fra atmosfæren. Når foder afgrøden spises af husdyret frigøres de selvsamme kulstofatomer igen til atmosfæren. Der er altså tale om et kredsløb. Ingenting kommer jo af ingenting. Så bortset fra at noget kulstof fra kvæget frigøres som CH4, så er der tale om et lukket kredsløb. Husdyrene henter ikke kulstof andre steder fra.
Nu beplantes den samme mark med spidskål, bønner, ærter, havre alt sammen med henblik på at blive spist af mennesker - måske oven i købet af vegetarer. Hvad sker der med kulstoffet, som disse planter har opsuget fra atmosfæren? Ja, de frigøres igen i form af C02 eller andre kulstofluftarter til atmosfæren. Kredsløbet ligner altså til forveksling det som dyret deltager i.
Dyrehold er ikke energieffektivt, men i forhold til kulstof og kulstofkredsløbet er forskellen begrænset og alene hængt op på CH4

Morten Balling

@Bjørn Pedersen

Dén artikel har jeg læst adskillige gange. Bla. fordi den er en af de få, som gør opmærksom på det ekstremt oversete problem. Som artiklen beskriver er estimaterne på, hvor længe fosfor reserven holder meget varierende. De estimater, som siger at vi har fosfor til flere hundrede år, beregner dette ved at tage den nuværende reserves størrelse og dividere med det nuværende forbrug. Det forudsætter nulvækst, og indtil dags dato har forbruget ikke været konstant, men derimod mere noget som ligner eksponentielt stigende, følgende befolkningstallet.

Som artiklen også beskriver, er fosfor en begrænset ressource. Det kan forekomme "underligt", fordi fosfor er et grundstof. Imidlertid graver vi relativt koncentreret fosfat op af miner, spreder det på marker, høster, spiser og så havner fosforen via kloakker i havet. Der spredes det. Jvfr. termodynamikken kan man godt samle det sammen igen, men det svarer til at sænke entropien lokalt, og det kræver endnu mere af den energi vi kommer til at mangle.

Løsningen, som har været foreslået, er at recirkulere fosforen fra vores spildevand. Det er der modstand imod, fordi man ikke vil bruge spildevand på markerne, og det er absolut heller ikke uproblematisk at gøre det. Derfor har flere foreslået at man skiller urin fra alt det andet i WC'et, men det vil kræve to kloaknet, og i dag kniber det mange steder med, bare at få et enkelt kloaksystem til at fungere. Jeg har efterhånden beskæftiget mig en del med emnet, og det mest realistiske forslag kom fra min far, da han lettere hånligt sagde: "Det næste bliver vel at du siger, at vi alle skal til at tisse i en spand".

Bjørn Pedersen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Morten Balling

@John Hansen

Ja, det er væsentligt i denne sammenhæng at forstå det som kaldes masseballancer. Som du nævner kan grundstoffer ikke opstå ud af det blå og de kan ikke forsvinde samme vej.

(Selvom det lidt er det der sker med metan og CO2 som sendes op i det blå ;)

Kulstof er dog ikke det eneste kødspisning belaster bæredygtigheden med. F.eks. går der 2-3000 liter vand til at producere én enkelt burger. Dem langer McDonalds 75 af over disken i sekundet globalt, og McDonalds er langt fra de eneste som sælger burgere. Så vidt jeg husker er tallet for en standard grillkylling ca. 4500 liter vand.

En sidste ting som er værd at have for øje er at selv sådan noget som ris dyrkning udleder store mængder metan fra rismarkerne. Der findes ikke nogen "gratis frokost". I øjeblikket lever vi allesammen vildt over evne. Når vi begynder at løbe tør for vitale ressourcer vil der sikkert være mange som undres over, hvorfor der ikke er nogen som har råbt vagt i gevær langt tidligere. Det er der, men der er ingen som lytter. Formentlig fordi "vi lige skal have fundet en løsning på klimaet først".

Vi mangler en global langsigtet plan for bæredygtighed, og enhver tanke om bæredygtighed, som ikke giver plus på diverse bundlinjer, har ikke skyggen af en chance som tingene er i dag. I de kredse, hvor man tager beslutninger hører man ellers ofte at vi ikke skal hænge os i fortiden, men i stedet se frem (bare man ikke skal forholde sig til fremtiden).

Eva Schwanenflügel, erik pedersen og Leanette Nathalia Chresta Jensen anbefalede denne kommentar
Børge Jacobsen

1% af verdens befolkning (ca. 80.000.000 individer) står for 50% af alle 4.400.000.000 flyrejser årligt. Alene denne aktivitet begået af en meget lille del af verdens befolkning står for 2,5% af den samlede drivhusgas udledning. Og et voldsomt forbrug af flyrejser er kun en lille ting de her stjerne rige mennesker tillader sig på resten af jorden befolkning. Hvis den rigeste 1%'s aktiviteter ikke stoppes, så har verden ikke en chance.

Ikke nok med de her 1% mennesker sviner jorden til på 99% af menneskelighedens bekostning. De gør det endog for de værdier de 99% knokler for at skabe hver dag for at overleve. Et liv i umoralsk og uacceptabel luksus for de 99%'s penge.

Det skal stoppes.

"Vi giver ikke længere taletid til dem, der mener, at klimaforandringer ikke eksisterer. Det har videnskaben modbevist. Ligeledes bør vi heller ikke give taletid til dem, der ikke anerkender, at den animalske produktion er et af verdens største miljøproblemer, skriver generalsekretær i Dansk Vegetarisk Forening Rune-Christoffer Dragsdahl2

Klimacensur? Eller klimadiktatur?

Jacob Johansen

Jeg forstår ikke hvis nogle tænker, at global opvarming- og biodiversitets udfordringen samt tab af naturområder og arter, ikke er så stort et problem igen, og ikke er noget som de vil tage ret meget personligt ansvar for.

Anders Hüttel

Jeg udskammer bilhandlere fordi der er for lidt kollektiv trafik og mere end 3 mio. ego transporter.
Jeg udskammer at der kultiveres over 20 mio svin i Danmark hvert år.
Jeg udskammer at alt korn og andet grønt er afhængig at sprøjtemidler.
Jeg udskammer at mere end 60% af det danske areal galvaniseres af sprøjtemidler hvert eneste evige år.
Jeg udskammer at biodiversiteten er helt i bund.
Jeg udskammer at vores grundvand er skadet af sprøjtemidler resten af jeres oldebørns liv.

Lillian Larsen, Tina Petersen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar

Enig i, at det i Danmark især er den animalske landbrugsproduktion, der er for stor. Og hvis det lykkes at få den nedbragt, skal det ikke modsvares af en tilsvarende stigning i den vegetabilske fødevareproduktion, derimod vil det være en god anledning til at staten opkøber landbrugsarealer, da der bliver mindre behov for foder.

Jens Christensen

Offentlige debatter på de her medier har mere og mere udviklet sig til diskussioner om *andres* moral eller mangel på samme. #MeToo-sager om ting ofte udenfor det juridisk angribelige, hvide håndværkeres opførsel på Grønland, spisning af kød osv osv. Der var engang, hvor ting kunne diskuteres på et lidt højere plan, måske ligefrem et rent ideologisk plan. Jeg har aldrig været den store tilhænger af strikte ideologier, men i forhold til den nuværende debat kan jeg vist næsten savne det.

Eva Schwanenflügel

@ Morten Balling

Der er projekter igang med udvinding af fosfor fra spildevand.
Her er ét af dem.
(Artiklen er abonnementsbelagt, desværre)

"Ing/Watertech

Mere effektiv udvinding af fosfor fra spildevand

Author
Daniel Schlosser

3. feb 2021 12:24

Et nyt projekt udarbejdet i et samarbejde bestående af Sydansk Universitet, Din Forsyning, Billund Vand & Energi og VandCenter Syd skal forsøge sig med at udføre avancerede kemiske analyser af fosfor og dets bindinger, for at finde ud af hvordan man kan udvinde fosforen fra spildevandet til mulig genanvendelse, skriver projektsamarbejdet i en pressemeddelelse."

https://pro.ing.dk/watertech/artikel/mere-effektiv-udvinding-af-fosfor-f...

Morten Balling

@Poul Hansen

Ja, befolkningstallet er et problem, fordi det stiger, men den økologi som er videnskab (en del af biologien) fortæller også, hvordan enhver population i biologien vokser når der er overskud af ressourcer, og enhver tanke om at begrænse befolkningen er med rette (hvis du spørger mig personligt :) ikke acceptabel. Man kan begrænse antallet af fødte børn, men det er absolut heller ikke populært, måske, grænsende til sandsynligvis, fordi vores trang til forplantning ligger kodet dybt i vores DNA.

Frem for alt kunne vi i princippet forbyde børn i morgen, uden at naturligt frafald ville reducere befolkningen nok til at der var ressourcer nok til alle frem mod 2100 (og frem). I hvert fald ikke med mindre vi alle enes og prøver at skrue vores forbrug voldsomt ned og dele det der er tilbage, lidt ala skibbrudne på en tømmerflade med meget langt til land. Smuk som tanken er, finder jeg den usandsynlig, vores almene historie i mente.

Den virkelighed er skræmmende. Det du skriver gør den ikke mindre skræmmende.

Hvis det går samme vej, som i Kina, bliver verdens befolkning ikke ved med at vokse. Kinesere forventer befolkningen halveret til århundredeskiftet.

Jeg foreslår, at alle lande overgår produktion af animalske fødevarer kun til eget behov, samt at der indføres et globalt stop for import/eksport af fødevarer af animalsk oprindelse, med undtagelse til de få lande, hvis geografisk beskaffenhed ikke tillader egen produktion i tilstrækkeligt omfang.

Ligeledes foreslår jeg et globalt forbud mod rumturisme (Musk, Bezoa, Branson m.fl) samt forbud mod kolonisering af andre planeter, så længe vi ikke har andre drivmidler, end dem, der 'beriger' atmosfæren med milliarder tons CO2 hver gang et rumfartøj opsendes fra Jordens overflade.

Enig med Børge Jacobsen - 26. oktober, 2021 - 17:59 og tilføjer: hvorfor i alverden forventes almindelige mennesker, drastisk at omlægge deres liv til vegan, samtidigt med at de, hvis forbrug virkelig bidrager skidt til klima-regnskabet, bare bliver ved med at forpeste = nulstiller hver gang, vi andre ofrer for fælles bedste?

Gå du bare først i flæsket på Musk, Bezos, Branson m.fl. - Rune-Christoffer Dragsdahl - hvis du virkelig bryder dig om klimaet, mere end du er ude i foreningens egen agenda!

Det er ganske enkelt under lavmålet, at sige at kødspisere er klima fornægtere og at videnskabelige undersøgelser på udenlandske universiteter er fantasi historier. Tror i seriøst at det gavner jeres parti, når i stedet for at tale godt for jeres sag, vælger at angribe den store majoritet af danskere.
Der findes faktisk gode alternativer til kød, men ikke noget der for alvor er bredt ud til landet. Prime Roots i USA laver svampebaseret bacon. Det er umiddelbart for dyrt og sælges kun online. Men vil man have Danmark til at producere færre svin, så inviter Prime Roots til Danmark og betal deres opstart, og reducer medarbejder omkostninger, så i kan sælge svampebacon i butikkerne til halv pris af almindeligt bacon. Det skulle efter sigende smage som, have konsistens som og ligne rigtig bacon. Og så har det samme protein indhold som kød.
Jeg tror rigtig mange kan overtales til at prøve ny mad, og selv om jeg er kødspiser så er min mors svampe/nødde postej, som smager hen af almindelig leverpostej, et rigtig godt alternativ til kød.
Vil i have os til at spise mindre kød må i kunne byde ind med noget der kan erstatte kødet. Når du kommer og siger at jeg skal erstatte en produkt jeg faktisk synes om med et andet, så skal det nye være andet end tvang.

Rune-Christoffer Dragsdahl

Kære Anders B

Der står ingen steder i indlægget, at kødspisere er klimabenægtere. Indlægget drejer sig om benægtelse af videnskab og nødvendigheden af forandring.

Man kan sagtens anerkende behovet for forandring, samtidig med at man synes forandringen er svær. Det gælder nok de fleste af os ifm den grønne omstilling.

Parti? Jeg repræsenterer ikke noget parti. Vi er en forening uafhængig af partipolitik.

Og vi er i øvrigt fuldstændig enige i nødvendigheden af at udvikle mange flere nye produkter. Det arbejder vi også med at rådgive erhvervslivet om, ligesom vi prøver at inspirere politikerne til at sætte forskningsmidler af til dette.

Vh Rune-Christoffer

Rune-Christoffer Dragsdahl

Kære Ove

Som jeg har svaret flere andre, foreslår jeg blot, at plantebenægtere håndteres på samme måde som klimabenægtere. Mit standpunkt er således ikke mere vidtgående, end den måde klimabenægtere er blevet håndteret på.

Mit spørgsmål til dig er derfor, om du synes, at medierne skulle være fortsat med at give plads til klimabenægtere, eller om du synes det er fornuftigt, at de i dag i høj grad ignoreres?

Og hvad mener du om den animalske industris mange forsøg på at mudre debatten? Hvad synes du om olieindustriens mudren af debatten i årtier?

Vh
Rune-Christoffer

Bjørn Pedersen

"Plantebenægtere"? Altså folk der benægter at der findes planter? Du er sku ikke nogen særlig god fortaler for mindre kødforbrug med den slags anti-videnskabelige, manipulative prædikater, der bevidst søger at forvrænge hvad dem der uenige med dig tror på.

Kære medlemmer af Dansk Vegetarisk Forening: Måske skulle i udpege et medlem med lidt bedre kommunikationsevner til at argumentere jeres sag fremover. Det kan i bestemt gøre bedre. Og selvom det er på mode at opfinde nye ord, så måske overvej at gøre lidt mere ud af det. Ellers ender i med et ord som "plantebenægter".

Morten Balling

@Bjørn Pedersen

Ja, hvis man ikke bryder sig om budskabet, kan man jo altid skyde budbringeren, f.eks. ved at flytte opmærksomheden væk fra konteksten og over på retoriske fodfejl. Klassisk trick, men alligevel godt set ;)

Eller det var måske ikke det du mente?

Bjørn Pedersen

@Morten Balling
Snarere var det udtryk for at budbringeren kan være så kejtet og ulidelig at høre på, at dem der har brug for at høre et budskab der netop er vigtigt, næsten instinktivt ruller med øjnene og bevæger sig videre.

Eva Schwanenflügel

Morten Balling

"Klimabenægter" er i forvejen et dårligt ord.
Men "plantebenægter" skærer helt ud i pap, at retorikken er uanvendelig.

Hvis man skal have folk til at lytte og forstå sit budskab, nytter det altså ikke at sige/skrive ting, der ikke giver mening.

Klima og planter eksisterer, og det er der endnu ingen, der har benægtet udenfor kultisk sammenhæng ;-)