Læserbrev

Det burde være ulovligt at udskrive psykiatriske patienter til hjemløshed

Psykisk sygdom og hjemløshed hænger ofte sammen. Det gør samarbejdet mellem regioner og kommuner desværre ikke, og derfor udskrives psykiatriske patienter ofte til et liv på gaden. Kommunal- og regionsrådsvalget er muligheden for at gøre op med det, skriver studerende Miriam Kræpping Mouritsen
Psykisk sygdom og hjemløshed hænger ofte sammen. Det gør samarbejdet mellem regioner og kommuner desværre ikke, og derfor udskrives psykiatriske patienter ofte til et liv på gaden. Kommunal- og regionsrådsvalget er muligheden for at gøre op med det, skriver studerende Miriam Kræpping Mouritsen

Mia Mottelson

Debat
19. oktober 2021

Sidste vinter mødte jeg en ung mand på Søndre Fasanvej. Klokken var syv, og det var bidende koldt. Han spurgte mig, om jeg kendte vejen til et herberg. Jeg fortalte ham, at herbergerne har ventelister. Det vidste jeg, fordi jeg selv har været patient i psykiatrien, hvor jeg har kendt en del hjemløse, som stod på ventelister til herberger.

Derfor foreslog jeg den unge mand, at han kunne finde en varmestue. Men han kom direkte fra Frederiksbergs eneste varmestue, hvor de netop havde bedt ham gå, fordi det var lukketid. De næste to timer ringede jeg rundt til varmestuer. Først klokken ni fik han mulighed for at overnatte på en sovesal i den anden ende af byen.

Nu nærmer vinteren sig igen. Danskerne trækker indenfor. Men de hjemløse ligger stadig ude i kulden. Det kan tage månedsvis at få plads på et herberg, og ifølge WeShelter tager det op til to år, før de hjemløse på herbergerne kan få en bolig.

Når man endelig får plads på et herberg, kan man altså gro fast i to år, mens man optager en plads fra dem, som hver nat pendler fra gadehjørne til gadehjørne.

Og hvor går man hen, når man ikke har tag over hovedet, og man ikke kan tage til et herberg?

Ikke til varmestuerne, som mange måske tror. Varmestuerne har nemlig ikke døgnåbent. Det efterlader de hjemløse til en skattejagt, hvor de konstant må holde sig opdateret på varmestuernes åbningstider. Nogle tidspunkter af døgnet er det svært overhovedet at finde en åben varmestue.

Den unge mand, som jeg mødte sidste vinter, var netop blevet udskrevet fra Bispebjergs psykiatriske sengeafsnit. Det, han havde brug for, var at sove alene på et værelse. Det burde være ulovligt at udskrive folk direkte til gaden, men det er ikke unormalt. Psykiatrien tager ikke ansvar for de hjemløse. Fordi psykiatrien hører under regionerne, og de hjemløse under kommunen.

En patient får det næppe bedre af at være alene på gaden. Ifølge Blå Kors skyldes 41 procent af Danmarks hjemløshed psykisk sygdom. Vi klemmer altså de hjemløse fast i svingdøren mellem psykiatrien og hjemløshed. Når de bliver udskrevet, kan de bo på gaden, indtil de igen er syge nok til at blive indlagt.

Så jeg håber, at I kommende kommunal- og regionsrådsmedlemmer vil kæmpe de svages sag.

Vi har brug for at nedbringe ventelisterne til herbergerne og udvide åbningstiderne til varmestuerne. Men vigtigst af alt har vi brug for et bedre samarbejde mellem psykiatrien og kommunerne, så ingen bliver udskrevet til hjemløshed uden at blive grebet på vejen.

Miriam Kræpping Mouritsen er studerende

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Claus Bødtcher-Hansen

18/okt/2021

JA, det burde være ulovligt at udskrive
psykiatriske patienter til hjemløshed !

Med bekymret hilsen
Claus

Thomas Tanghus, Viggo Okholm, Torben Skov, Lillian Larsen, Irene Clausens, David Zennaro, Annette Chronstedt, erik pedersen, Estermarie Mandelquist, Tommy Clausen, Leanette Nathalia Chresta Jensen, Anker Nielsen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

Det er i sig selv en absurditet, at rige lande overhovedet opererer med hjemløshed, og påstår, at 'vi alle bliver rigere hele tiden'.

For nej, det er kun et fåtal, der øger deres formue.
Det er de, der ejer.

En bolig burde være en menneskeret.
Og ansvarsforflygtigelse burde være strafbart.

Finn Egelund, Thomas Tanghus, Viggo Okholm, Torben Skov, Lillian Larsen, David Zennaro, Annette Chronstedt, Claus Bødtcher-Hansen, erik pedersen, Estermarie Mandelquist og Tommy Clausen anbefalede denne kommentar

Alle indkøb af jægerfly er forat forsvare os, siges det. Men er det ikke bedre at forsvare
syge mennsker , psysiske syge og få så mange som muligt friske. Hvis man bare sparede en flyver hade vi penge til langt af vejen......
Stor tak for indlæget.

Claus Bødtcher-Hansen, Thomas Tanghus, Viggo Okholm, Torben Skov, Lillian Larsen, David Zennaro, Eva Schwanenflügel og erik pedersen anbefalede denne kommentar