Kommentar

Dan Jørgensen: Danmark er nået langt i klimakampen. Det bør Information anerkende

Regeringen har sammen med de øvrige partier truffet beslutninger, som forventes at bringe os cirka halvdelen af vejen mod målet om 70 procent reduktion af CO2-udledningerne i 2030. Det er ikke fair, at Information giver indtryk af, at intet er sket, skriver klimaminister Dan Jørgensen i dette debatindlæg
Fra vi overtog magten i 2019 og frem til nu, er der indgået politiske aftaler og andet, der forventes at nedbringe CO2-udledningerne med ti millioner ton, hvilket er halvdelen af det, vi mangler for at nå de 70 procent i 2030. skriver klimaminister Dan Jørgensen i dette debatindlæg.

Fra vi overtog magten i 2019 og frem til nu, er der indgået politiske aftaler og andet, der forventes at nedbringe CO2-udledningerne med ti millioner ton, hvilket er halvdelen af det, vi mangler for at nå de 70 procent i 2030. skriver klimaminister Dan Jørgensen i dette debatindlæg.

Emilie Lærke Henriksen

Debat
16. oktober 2021

Med store typer og krasbørstig tone behandler Jørgen Steen Nielsen på forsiden af nærværende avis statsministerens åbningstale den 6. oktober 2021. Engagementet og Nielsens grønne hjerte er der ikke en finger at sætte på. Desværre halter det med sagligheden.

Jørgen Steen Nielsen skriver i lederen, at »den håndfuld delaftaler, som efterhånden er forhandlet på plads, er jo ikke realiserede CO2-reduktioner, men en blanding af håndslag og drømme om, hvad der fra nu af skal gøres i alle sektorer af samfundet«. Dermed mener Nielsen ikke, at man kan sige, som statsministeren retteligt gjorde i åbningstalen, at vi på to år har fundet reduktioner, der svarer til halvdelen af 2030-målet.

Men det er ganske enkelt forkert. Fra vi overtog magten i 2019 og frem til nu, er der indgået politiske aftaler og andet, der forventes at nedbringe CO2-udledningerne med ti millioner ton, hvilket er halvdelen af det, vi mangler for at nå de 70 procent i 2030.

Vi er halvvejs mod 2030-målet

Det er ikke luftige ambitioner eller håndslag, som Jørgen Steen Nielsen kalder det. Tværtimod bygger det på Energistyrelsens vurderinger af helt konkrete beslutninger om afgiftsændringer, tilskudspuljer, nedlukninger og krav foretaget efter internationalt anerkendte retningslinjer, og som følger FN’s opgørelsesmetoder.

En metode, der også bakkes op af Klimarådet. I rådets rapport fra februar 2020 hed det, at »Folketinget i skrivende stund har vedtaget initiativer, der i henhold til Klimarådets forventning vil reducere udledningerne i 2030 med 7,2 millioner ton CO2 i forhold til basisfremskrivningens niveau. Denne indsats svarer til cirka en tredjedel af basisfremskrivningens reduktionsbehov på 20 millioner ton«.

Siden februar er der så indgået en landbrugsaftale, og vi har blandt andet set en større biogasudbygning end ventet, hvilket betyder, at vi i skrivende stund har truffet beslutninger, som forventes at bringe os cirka halvdelen af vejen.

De mange aftaler, vi har lavet, viser sig allerede ude i virkeligheden. Cirka halvdelen af alle nye biler, der blev solgt i Danmark i september, var ifølge Danske Bilimportører grønne. Det tal var cirka fem procent for hele 2019. Tusindvis af danskere får med offentlig støtte skiftet deres olie- eller gasfyr ud, og det fysiske arbejde med at etablere den tredobling af dansk havvind, vi har besluttet, er også i gang; skibene er i vandet, i gang med forundersøgelserne. Læg dertil, at den ottende udbudsrunde for olie og gas i Nordsøen er aflyst.

Ikke fair af Information

Fint nok, hvis Jørgen Steen Nielsen ikke mener, det er nok. Det er et legitimt standpunkt. Men det er ikke fair eller fagligt i orden at give indtryk af, at intet er sket. At det hele bare er nogle luftige drømme. For det passer simpelthen ikke.

Det er glædeligt, at rigtigt mange – særligt unge, men også voksne – for alvor har fået øjnene op for klima- og miljødebatten. Selv om kritik kan være en lille sten i skoen i mit daglige virke, glæder jeg mig over engagementet. Men jeg frygter også, at meningsdannere som Jørgen Steen Nielsen med omtalte leder kan være med til at nære en apati og frustration, som klimakampen i hvert fald ikke behøver. For hvis beslutninger om reduktioner på omkring halvdelen af vores 2030-mål på to år slet ikke anerkendes – hvordan skal nogen så tro på, at der er noget, der nytter?

Det mener jeg helt alvorligt. Man behøver selvsagt ikke at være enig med regeringen eller for så vidt flertallet i Folketinget. Men hvis ikke vi også anerkender hinanden for de markante beslutninger og resultater, der trods alt er opnået – og som gør os til et foregangsland i verden – hvad er så succeskriteriet? Hvordan skal aktivismen og engagementet så nogensinde kunne siges at føre til noget?

 

Svar fra Jørgen Steen Nielsen

Hvad Mette Frederiksen sagde, var ordret, at »På bare to år er vi nået næsten halvdelen af vejen«. Jeg præciserede, at man kun er nået halvvejs på papiret, ikke i virkeligheden, hvor man næppe kan vide sig sikker, før CO2-effekten kan registreres.

Jeg mener som Klimarådet, at regeringen ikke har »anskueliggjort«, at 70-procentsmålet i 2030 bliver nået. I den vurdering fra rådet indgår både delaftaler og øvrige udspil fra regeringen. Derfor burde jeg have skrevet »delaftaler og udspil«, ikke blot »delaftaler« – den indrømmelse skal Dan Jørgensen have.

Om dette samlede materiale, der skal anskueliggøre, at målet kan nås, henholder jeg mig til Klimarådet: »Næsten to tredjedele af reduktionsbehovet er i regeringens klimaprogram dækket af initiativer, der stadig blot er identificerede tekniske reduktionspotentialer, og regeringen når kun over 70 procent, hvis dens høje skøn for disse potentialer lægges til grund.«

I viften af delaftaler indgår nu landbrugsaftalen, som i den del, der tæller med i de nævnte ti millioner ton CO2, rummer megen frivillighed. Dette kombineret med erfaringen med landbrugets indsats de seneste ti år for at reducere klimagasser og kvælstof – ingen reduktioner præsteret – berettiger udtrykket »ønskedrømme«.

Jeg håber, at drømmene bliver til virkelighed, men foretrækker håndfast regulering frem for frivillighed, eksempelvis regulering af husdyrbestandens størrelse.

Jeg har ingen tvivl om Dan Jørgensens engagement og grønne hjerte. Det er desværre ingen garanti for, at han kommer igennem med det nødvendige.

 

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Tak Jørgen Steen Nielsen for dit vedholdende engagement

Mvh Hanne Pedersen

Søren Fosberg, Hans Larsen, Peter Meyling, Thomas Helbo Hansen, uffe hellum, Morten Larsen, Søren Cramer Nielsen, Dorte Sørensen, Arne Albatros Olsen, Vibeke Olsen, Rune Stilling, Dan Ysnæs, Inger Pedersen, Torben Skov, Steen Obel, Eva Schwanenflügel, Leanette Nathalia Chresta Jensen, Kim Rune Sloth Jensen og Kurt Nielsen anbefalede denne kommentar

Truffet beslutninger der forventes at...

Er godt nok mange luftkasteller i den sætning.

Søren Fosberg, uffe hellum, Søren Cramer Nielsen, Jan Fritsbøger, Inger Pedersen, Torben Skov, Eva Schwanenflügel, erik pedersen og Kim Rune Sloth Jensen anbefalede denne kommentar
Kirsten Nielsen

Jeg savner, at det bliver slået fast og prentet i neon, at grønne biler ikke omfatter plug in hybrid. Hvis halvdelen af alle solgte biler i DK i september var grønne, som Dan Jørgensen skriver, så er det temmelig sikkert overvejende plug in hybrider. Og hvor grønne er de? De får tilskud som et grønt valg. De er vældig populære. Der laves mængder af reklamer for dem, og som jeg kan læse mig til, så er det en blindgyde. En meget dyr og CO2tung overgangsløsning. DR1`s Detektor har fokus på dem i øjeblikket. Mere af det, så vi borgere ikke bliver tilskyndet til og vildledt til at tro, at vi foretager grønne valg.

Søren Fosberg, Birgitte Bagger, Kenneth Graakjær, uffe hellum, Vibeke Olsen, Jan Fritsbøger, Dan Ysnæs, Inger Pedersen, Torben Skov, Steen Obel, Torben Arendal, Carsten Munk, Eva Schwanenflügel og erik pedersen anbefalede denne kommentar
Jens Voldby Crumlin

Det er Dan Jørgensen der simpelthen ikke formår at forholde sig sagligt til de aftaler han selv har været med til at indgå. Jeg vil nøjes med at komme med bare et eksempel af de mange der viser Dan Jørgensens fejlagtige skønmaleri. Dan Jørgensen fremhæver stoppet af 8 udbudsrunde som en vigtig markør for Danmarks vilje til grøn omstilling. Jeg vil fremhæve Energiwatch glimrende artikel om konsekvenserne af aftalen som har overskriften : Olieindustrien jubler over udsigt til mere olieproduktion. Hvorefter de tørt og sagligt konstaterer: De faste rammer i olieaftalen giver industrien sikkerhed for at produktionen de eksisterende felter kan udvides, mens slutdatoen i 2050 ifølge analytiker er uden reel effekt, da produktionen ville have ophørt alligevel. https://energiwatch.dk/Energinyt/Olie___Gas/article12606369.ece
Jeg har ikke hørt Dan Jørgensen være ude med riven overfor EnergiWatch som udgives af Jyllands Posten, men desværre har de mange seriøse artikler som de har skrevet om hvordan folketingets flertal har fredet olieindustrien for skrappere krav om reduktion af co2 udledningen ikke haft nogen effekt på ministeren. Drift af danske olieplatforme udgør 2,2 pct. af Danmarks CO2-udledning https://energiwatch.dk/Energinyt/Olie___Gas/article11890170.ece

Søren Fosberg, Søren Cramer Nielsen, Dorte Sørensen, Jan Fritsbøger, erik pedersen, Inger Pedersen, Steen Obel, Torben Arendal og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Steffen Rahdoust Boeskov

Tværtimod - Jørgen Steen Nielsen er alt for venlig mod regeringen (og de andre partier i Folketinget).

Politikernes "grønne omstilling" er bluff og betyder i virkeligheden "business as usual".
Transport-området, som Jørgensen fremhæver, er et glimrende eksempel.

Man tryller el-biler op af hatten, som om de gjorde noget godt for klimaet, og samtidig laver man et transport-forlig med en masse nye motorveje.

Enten er vi så dumme som politikerne åbenbart regner med, eller også labber vi deres newspeak i os med velbehag, for det lader os forbruge der-ud-af med god samvittighed, mens vi sætter et kryds på en af veltalende fusentaster på Christiansborg.

Vejen til helvede er brolagt med elbiler og vindmøller!

Der er én vej - mindre forbrug. Alt andet er løgn og folk, der meler deres egen kage.

Bjarne Sinkjær, Tina Peirano, Peter Meyling, Inger Pedersen, Morten Larsen, Dorte Sørensen, Rune Stilling, Vibeke Olsen og erik pedersen anbefalede denne kommentar
Jan Fritsbøger

jeg er både enig og uenig med Steffen, er helt korrekt at der ikke findes nogen vej uden om mindre forbrug, faktisk væsentligt mindre,
og det er også korrekt at privatbilismen aldrig kan blive bæredygtig eller etisk forsvarlig,
men jeg mener faktisk at vindmøller og solceller også er vigtige hvis samfundet skal kunne blive klimaneutralt, jeg er dog ikke begejstret for megaanlæg,
en sundere tilgang ville være at gøre al beboelse til nulenergi, med effektiv isolering og solceller på taget, og små vindmølle-anlæg i nærområdet ejet af de lokale beboere,
og den selvproducerede energi skal selvfølgelig være afgiftsfri til eget brug,
årsagen til at man laver megaanlæggene er at de opføres og drives som en forretning, med magt over energiproduktionen og sikkert afkast af investeringen betalt af forbrugerne.
en decentral energiforsyning har nogle temmelig store fordele, man begrænser distributionen maximalt med mindst muligt energitab til følge, udfald vil blive virkelig lokale og sjældne,
og energiforsyningen vil kunne blive nærmest usårlig overfor angreb både de fysiske og de digitale.

erik pedersen, Steffen Rahdoust Boeskov, Eva Schwanenflügel, Arne Albatros Olsen, Vibeke Olsen og Jens Voldby Crumlin anbefalede denne kommentar
Jens Voldby Crumlin

Hvis Dan Jørgensen sagligt skulle forholde sig til Danmark som foregangsland er det eneste rigtige at følge Sebastian Mernild klare opfordring til at hæve vores reduktionsmål til 78% og sikre hurtig indfasning af reelle reduktioner. https://www.altinget.dk/artikel/70-procent-er-ikke-nok-klimaloven-boer-g...
Desværre ligner Dan Jørgensens reaktion mere det mønster vi så fra den tidligere regering hvor Lars Lilleholt forsøgte at blande sig i udvalgte mediers omtale af regerings klimapolitik. Det lykkedes desværre at lukke munden på Ingeniøren der indtil da havde bragt mange vigtige artikler med afslørende konklusioner omkring regeringens varme luft og kreative bogføring i klimakampen. Med en efterfølgende kraftig reduktion i mediestøtten til Ingeniøren blev mediet langt mere bovlamt og alle væsentlige artikler blev låst bag betalingsmur så de var langt sværere at bruge som baggrundsmateriale i den offentlige debat. Så tag jer i agt Information og kridt skoene til modstand. I Danmark er politikerne villige til at gå langt i forsøget på at strømline pressen til at blive nyttige redskaber i deres spinmaskine.

Søren Fosberg, Mikkel Brøgger Petersen, Hans Larsen, Jan Fritsbøger, Inger Pedersen, erik pedersen, Anders Reinholdt, Dorte Sørensen, Eva Schwanenflügel og Vibeke Olsen anbefalede denne kommentar

Jan Fritsbøger, ja solceller på alle private tage, der er egnede og ellers isolering helt op til skorstenen med tilskud og afgiftsfrihed til etablering.
Jens Voldby Crumlin, rystende oplysninger om 'Ingeniøren'

Inger Pedersen, erik pedersen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar

Og alle de oliefyr som skal skiftes, som også er én af de ting Dan Jørgensen plejer at prale med, er jo ligesom med hybrid bilerne en 'ikke løsning'. De pillefyr som skal overtage er afhængige af træ som ikke kan nå at gro op lige så hurtigt som det fældes.
Men i stedet for træ fra Rusland/USA/Estland kan jeg her hvor jeg bor snart se frem til gas fra Nordstream ledningen.
Det er som at pisse i bukserne for at holde sig varm.
Jeg kan desværre sagtens se et ramaskrig fra mange danskere, hvis de skal til at have solceller på deres fine højglansglaserede tage, også selv om de får det foræret
Jeg fatter bare ikke politikerne - de har sgu da også børn, hvad forestiller de sig?

Søren Fosberg, Jan Fritsbøger, erik pedersen, Dorte Sørensen, Eva Schwanenflügel og Arne Albatros Olsen anbefalede denne kommentar
Steffen Rahdoust Boeskov

@ jan

Hvis vi kan lande et kompromis på lokale vindmøller af træ, så har vi en aftale :)

@Vibeke - enig, bare ikke i at nogen er modstandere af solceller på vores tage. De fleste af os vil utroligt gerne igang med solceller, og bruge det uudnyttede tag-areal, og ser det som en prestige-badge at være energineutrale.

Der skal slet ikke tilskud til produktion og installation, efter min mening, men bare en 100% tilbagekøbsordning, som i nogle amerikanske byer, hvor man har RET til indenfor samme år at sælge el tilbage til nettet til fuld pris, op til den mængde, man har købt. Det betyder, at private ikke behøver lokale batterier, men kan producere løs om sommeren, og bruge varmepumpe og elbiler om vinteren.

Samfunds-energi-økonomisk har vi brug for et miks af energikilder, der leverer på forskellige tidspunkter. Atomenergi er den værste, fordi den helst skal producere konstant, og ikke er billig at regulere. Elbiler er gode, fordi de kan bruges som buffer, og oplades når der er overskud af strøm om natten. Solceller er gode, fordi vi bruger mest strøm om dagen, til aircondition, industri, varme, kørsel.

Hybrid-biler var et sjovt eksperiment, men nu har vi rigtige batteri-biler, og vi kan standse produktionen af fossil-biler og hybrid-biler, de skal i hvert fald ikke køre inde i byerne.

Jan Fritsbøger

hybridkonceptet er overhovedet ikke udviklet som en løsning på klimaproblematikken, de er udviklet som løsning på luftforureningen i storbyer, og har i praksis ingen klimafordele,
men klimavenlighed er et fantastisk salgsargument for tiden så det påklistres på stort set alle produkter hvor man har den mulighed, sandt eller ej,
men at elbilen kan gøre privatbilismen bæredygtig er faktisk heller ikke rigtigt, at de kan være nyttige som lager er lidt søgt, det er jo ikke bilen men blot dens batteri som kan bruges.

Jan Fritsbøger

Vibeke vel også på alle offentlige tage, og virksomhedstage.

"Vi er verdens førende på klima området" er den "normale" reaktion når nogen går tæt på politikerne om klimaet, så smider de den hver gang.
Men hvis Danmark er førende på klima området, så står det ikke godt til ude i verden eller for fremtiden :-(
Danmark fylder altså ingenting i det store billede, vi er en lille blækklat på et verdenskort.

Håber ikke de falder i søvn med med den holdning. lidt ala den økonomiske krise i 2008 hvor alting også var helt fint med økonomien lige indtil det hele brasede sammen også blev der vasket hænder.
eller boligmarkedet som også får lov til at kører videre
og de offentlige ydelser får også lov til at blive enormt lave, for folk kan jo bare få et arbejde, selv de syge og priserne på alt stiger med gevaldigt fart.
Har I lagt mærke til at mange varer i supermarkedet er steget med ca. 20% i gennemsnit alene i år, mens folk på offentlige ydelser ikke eksistere i finansåret.

Folk vil snart se nogen resultater af politikernes tale og ikke kun flere el-biler som måske slet ikke er så "klima venlige" som de påstår.
Udviklingen med el-biler vil gå lige så stærkt som med computerne i 90´erne og udskiftningen af el-biler vil stige i takt med at de kan kører længere og ladetiden falder (Moores lov), så vil folk have det nyeste og skifter bilen ud og skabe en masse elektronisk affald.

Vartovkollegiet Vartovkollegiet

Lidt til grin

"De mange aftaler, vi har lavet, viser sig allerede ude i virkeligheden. Cirka halvdelen af alle nye biler, der blev solgt i Danmark i september, var ifølge Danske Bilimportører grønne. "

Hvor grønne er de om 5 år, Dan?

"Rød bloks aftale om 775.000 grønne elbiler bygger på salg af hybrid-biler, som EU fra 2026 ikke længere ser som grønne"
https://www.dr.dk/nyheder/politik/eu-stempler-biler-i-dansk-plan-som-sor...

Hvor grønne er hybridbiler lige nu, Dan?

"Detektor har fået aktindsigt i otte af de 14 plug-in ministerbiler, som de socialdemokratiske ministre kører rundt i.

En fjerdedel af ministrenes kørsel foregår på el. Resten på benzin."

Måske man skulle sluge sin hockeystav på tværs og få anskueliggjort en ting eller to.

/ Jakob

Vartovkollegiet Vartovkollegiet

@ Rene

Moore's lov omhandler antallet af transistorer i et integreret kredsløb. Der er ingen grund til at tro, at den også gælder for batteri-teknologi.

https://blogs.scientificamerican.com/the-curious-wavefunction/moores-law...

/ Jakob

Nicolai

Jo, en el-bil er 90% elektronik, resten er hjul, karosse og indmad.

De 2 vigtigste parametre de har for at sælge el-biler er ladetid og hvor langt den kan kører.
De første el-biler kørte omkring 3-400 km på en opladning, den første el-bil der kan kører 1000km på en opladninger allerede opfundet, om 1½ kan den ifølge Moores lov kører 2000km om 3år 4000km ect.

Moores Lov siger at alt elektronik fordobles i hastighed, mindre størrelse men større lager ect hvert 1½år, lige som kameraer, computere, USB stik, mobiler ect. derfor kommer der en ny mobil hvert andet år, 1½år til at udvikle elektronikken og et ½år til at udvikle produktet.

Nocolai

På et eller andet plan ville det være en dødsdom for el-biler hvis de sagde at din el-bil er forældet om 1½år,

Vartovkollegiet Vartovkollegiet

Rene, vi kan ikke diskutere hvad Moore's lov omhandler. Det er ikke elektronik. Det er transistorer på en computerchip. Google det, hvis du ikke tror på mig.

Kameraer har fået bedre chips. Computere bedre chips. El-biler kræver bedre batterier, ikke chips. Udviklingen i batteri-kapacitet har sneglet sig frem det sidste årti!

Tror du ikke på mig? Så prøv PNAS: https://www.pnas.org/content/110/14/5273

Med venlig hilsen

Jakob

"Det er transistorer på en computerchip."
Det er også elektronik.

Nu du omtaler batterierne, så kom jeg i kontakt med en "mobil" telefon i midt 80érne i et firma, den vejede 20kg og batteriet holdte ikke lang tid.
Den første "rigtige" mobil fik jeg i midten af 90 érne og der var batteriet også ret stort og holdte ikke i lang tid som i dag, hvor batterierne er blevet mindre og holder længere strøm til mobilen.
Den samme kommer vi til at se med el-biler.

Vartovkollegiet Vartovkollegiet

Alle transistorer på en computerchip er elektronik, men ikke al elektronik er transistorer på en computerchip. Batterier er for øvrigt kemi.

Håber folk, der læser med, er blevet klogere end vi to blev.

Jakob

Vi kan se udviklen om få år, så kan vi snakke videre :-)

Den første el-bil kan i dag kører 1000km på én opladning, de startede med ca. 300km for få år siden :-)

Søren Fosberg

"Moores lov siger, at antallet af transistorer eller komponenter, alt efter fortolkning, i et integreret kredsløb vil fordobles hver 18 md"

https://da.m.wikipedia.org/wiki/Moores_lov

Energiforbruget til biler er først og fremmest en funktion af deres vægt plus en masse småting som dæk, kørselsmønster, strømlinethed, A/C, osv. Sålænge vægten ikke går ned er den eneste måde man kan få den til at køre længere på et batteri ved at øge dets kapacitet, enten ved at gøre det større (dvd tungere) eller øge dets specifikke energiindhold.

Men Moores lov har ikke en pind at gøre med udviklingen af batterier.

Jeg hæfter mig iøvrigt ved at der er så stor fokus på teknologier. Det handler først om at forstå hvorfor vi forurener. Det taler ingen om. Men hvorfor forurener vi? Hvad er det der driver os til at plyndre og ødelægge naturgrundlaget? Det er fordi det bedst kan betale sig under de gældende markedsvilkår. Vilkår der blev fastlagt i industrialiseringens barndom hvor naturen var stor og mægtig og menneskets aktiviteter små og ubetydelige. Vi gjorde som vi altid har gjort, dumpede vores affald i naturen, og det gør vi stadig. Men nu er vi de store og naturen den lille. Vi glemte at industrialiseringens affald ikke automatisk bliver recirkuleret sådan som naturens affald bliver, men, i stedet for at fungere som resource for ny produktion, ophobes og forurener naturgrundlaget.

Og nu har vi balladen. Løsningen er ikke alle mulige hjælpsomme menneskers forslag til tekniske lappeløsninger men at skabe et økonomisk incitament til ikke at forurene, dvs lægge afgifter på forurening i en målestok der vil gøre en bæredygtige udvikling rentabel for investorer.

Der er fire grundpiller for en strategi mod bæredygtig udvikling:

- Afgifter på forurening
- Vedvarende energi (evt akraft)
- Cirkulær økonomi
- Social og økonomisk lighed.

Jeres ide om at el biler sviner ligeså meget som ICE biler forstår jeg ikke, hvordan i kommer frem til, selv om jeg godt er klar over, at batteriet sviner en del.
En liter diesel koster ca. 4kr. før afgift. På børsen for el kunne man i normale tider, købe en kwh ned til 15øre, men lad os bare bruge 20øre i eksemplet, dvs. man kan producere 20kwh af en liter diesel.
En gennemsnitlig dieselbil der kører by/land kører vel 15km/liter
En Tesla Model 3 kører ca. 8km/kwh
Prøv at antage at en gennemsnitlig bil kører 200000km på 10 år.
Dieselbil bruger så 200000/15=13333liter diesel.
Tesla Model 3 bruger så 200000/160= 1250liter diesel.
Dem der siger at de sviner lige meget, siger dermed, at et batteri svarer til afbrænding af 12000 liter diesel. Jeg kender ikke den fulde sandhed men jeg tvivler meget på at man bruger den mængde olie på et batteri. Og husk så, at i Danmark er ca. 40% af vores el fra vedvarende energi, dvs. en model 3 bruger nærmere 750liter diesel på 10 år.
Branchen for elbiler taler rigtig meget om ladetider og kapacitet i kørsels længde, det er meget vigtigere imho hvor langt en elbil kører per kwh. Jeg tror endda at Tesla har sagt at andre må bruge deres motor, uden at nogen gør det.

Jan Fritsbøger

Anders det giver overhovedet ingen som helst mening at tale om prisen på henholdsvis diesel og på el, og så beregne og sammenligne ud fra det, så dit facit at man kan fremstille 20Kwh el af en liter diesel har absolut intet med virkeligheden at gøre,
en brugbar beregning handler om energieffektivitet altså den energi som er til rådighed til fremdrift eller nærmere det resulterende arbejde som udføres, og her har forbrændingsmotoren en energieffektivitet omkring 20-30% og en elmotor/batteri kombination en energieffektivitet omkring 80-90%,
og derudover kan el fremstilles med ekstremt lavt co2 udslip, og et meget mindre distributions-spild end diesel/benzin,
og så bør man jo også sammenligne udslippene som sker under fremstillingen af selve bilerne som ikke nødvendigvis er det samme,
men når alt tages med er resultatet, at godt nok er elbiler et mindre problem end fossilbiler især hvad angår co2,
men de gør faktisk slet ikke privatbilismen hverken bæredygtig eller etisk forsvarlig på nogen måde,
men den konklusion nægter vi at drage, så hvis vi VIL beholde vores biler må fremtidens generationer vel bare leve med konsekvenserne af det, og det kan vi så være ligeglade med fordi vi jo ikke skal leve i fremtiden,
så jojo egoismen er komfortabel og god for os selv i hvert fald lige nu, og vi kan da bare lade være med at få børn, så er der da slet ikke noget problem, og hvad skal vi dog med noget så dumt som samvittighed og ansvarsfølelse.