Danmark har verdens højeste moms på bøger. Hvis resten af Europa kan sænke den, kan vi også

Danmark er et af de eneste lande i EU, der ikke har reduceret momsen på bøger. Med 25 procent momsbeskatning er vi indehavere af en ærgerlig rekord: Verdens højeste bogmoms.

Tilbage i 2001 udsprang en diskussion om den danske bogmoms i kølvandet på, at Sverige netop havde sænket sin fra 20 procent til 6 procent. Dermed kom svenskerne på niveau med de fleste andre EU-lande, hvis momsrater blandt andet tæller Tyskland på 7 procent, Frankrig på 5,5 procent, Spanien på 4 procent og Ungarn på 5 procent.

Det er på tide, at vi fortsætter samtalen, der blev startet for tyve år siden, og når til enighed om en sænkning af Danmarks tårnhøje moms på bøger.

Danske Forlag opfordrede i sommeren 2021 Kulturministeren til at reducere bogmomsen til nul procent, hvilket er niveauet for landets aviser: »Det gælder nemlig også for bøger, at de har værdi for kultur, uddannelse, dannelse og demokratisk deltagelse. Mange bøger er dagsordensættende og tjener som afsæt for vigtige samfundsdebatter i andre medier, og som samfund har vi en interesse i, at folk læser bøger.«

Deres argument kan give anledning til et simpelt spørgsmål: Anser regeringen bogbranchen for en dannelsesfremmende og samfundsbærende institution? Hvis vi antager, at svaret er ja, hvorfor sker der så ingen udvikling på området?

Er regeringen for eksempel bange for, at en differentieret moms vil få andre brancher til også at kræve momssænkninger? I så fald: Er en henvisning til den sænkede moms på området i de andre EU-lande ikke et lødigt argument ud fra både et konkurrence- og dannelsesmæssigt perspektiv for, at der ikke i samme ombæring kan forventes differentierede momssætninger inden for andre fagområder?

Skal bogmomssatsen forblive på sit nuværende niveau, må der bedre argumenter på bordet. Den høje bogmoms skaber nemlig ugunstige vilkår for en i forvejen ekstremt presset branche, og momsen har betydning for alle aktører i en bogudgivelses kredsløb: forfattere, forlag, boghandlere og landets læsende borgere.

Billigere bøger eller mindre gratisarbejde?

Der er så absolut penge i bøger. Så meget desto vigtigere er det, at de bruges til at underbygge og understøtte den branche, de genereres i. Staten indkræver i bruttotal knap 500 millioner kroner i bogmoms om året. En fuld afskaffelse af bogmomsen vil altså frigive et betydeligt økonomisk råderum for bogbranchen.

Disse penge kan bruges på flere oplagte måder. De kan gøre det muligt at sænke priserne på bøger for læserne, forbedre vilkårene for forlagsvirksomheder eller øge royaltysatsen til forfattere. Et relevant spørgsmål er derfor, om forlæggere frit skal kunne disponere over det forøgede rådighedsbeløb, eller om momsændringen skal komme med nogle klausuler, som sikrer, at pengene bruges, hvor de gør bedst og bredest gavn.

Jeg mener ikke, at det er meningsfuldt at skære forlagene over én kam og på deres vegne beslutte, hvordan pengene skal bruges. Der er nemlig stor forskel på både økonomi, virksomhedsstruktur og udgivelsesstrategi på henholdsvis små og store forlag.

Mens større forlag i højere grad kan forventes at bruge opsvinget til at satse på flere debuterende forfattere samt sænke bogpriserne og gøre deres titler tilgængelige for et større publikum, vil det være mere oplagt for mikroforlagene at sætte plastre på de blødende økonomiske sår, som deres uundværlige arbejde inden for særligt skønlitteraturen og poesien desværre medfører i form af løn til redaktører og forlæggere eller en højere royaltysats til forfattere.

Positivt bidrag over hele linjen

En sænket bogmoms vil give bogbranchens allerede store spillere det største udbytte. Store forlag har større salg, flere udgivelser, og deres medarbejdere får allerede løn for deres arbejde – alt sammen fordi forfatternes lærebøger, krimier, romanbaskere eller fagbøger typisk rammer et bredt publikum. Hos mikroforlagene ser billedet noget anderledes ud. Her bliver æstetik og kunstnerisk originalitet ofte prioriteret over ønsket om at generere profit til forlagsvirksomheden. Små forlag sender færre udgivelser i mindre oplag på markedet, og den økonomiske håndsrækning fra momsen vil derfor være tilsvarende mindre.

En sænket bogmoms rammer økonomisk skævt inden for bogbranchen, men den vil bidrage positivt over hele linjen. Den skæve økonomiske fordeling er et vilkår, ikke et argument imod sænkningen.

Hermed altså en opfordring: Læg den kulturfjendske moms på hylden, og lad os træde ind i det 21. århundrede, ligesom Sverige gjorde – for tyve år siden.

Mau Lindow Tarbensen er cand.mag. i litteraturhistorie