Direktørerne for de almene boligskaber er meget vellønnede. Det kom frem i foråret, da Jyllands-Posten undersøgte skandalen i Østjysk Bolig, hvor der er blevet svindlet for 15-20 millioner kroner af beboernes penge, og da avisen efterfølgende interviewede en række direktører.
En af de højestlønnede, Jens Elmelund fra KAB, betroede læserne, at det er et meget komplekst område, og at lønnen på 2,4 millioner kroner om året plus fri bil, telefon og flere aviser, derfor er rimelig.
Boligminister Kaare Dybvad Bek var i en kommentar til lønniveauet i sektoren ude at pointere, at der er beboerdemokrati, og at det er beboerne, der fastsætter direktørernes lønninger. Ligesom det er beboerne, der har magt til at lave det om.
Men den snoede vej i boligorganisationerne med nogen, der vælger nogen, der vælger nogen, der efter mange led får adgang til indflydelse i de lønforhandlende bestyrelser, er lang. Det er en vej, der i praksis viser sig at være en selvsupplerende valgform for de siddende bestyrelser. Det reelt repræsentative fortoner sig.
Direktør Bent Madsen, der både er direktør for Boligselskabernes Landsforening (BL) og sidder i direktionen for Landsbyggefonden, hører næppe til de lavestlønnede i sektoren. Direktøren udtalte med sans for timing, at skandalen omkring Østjysk Bolig ikke skulle gå til spilde. Der skulle læres af den.
BL tog derfor initiativ til at undersøge direktørernes lønniveau i den almene boligsektor nærmere. De er nu kommet frem med den, måske ikke så overraskende, konklusion, at området er komplekst, og at lønnen er rimelig.
BL tilbyder generøst deres analyse til organisationsbestyrelserne, så de kan anvende den, når de skal ansætte direktører og forhandle løn.
Hvilke kompetencer der måles og vægtes i det komplekse felt mellem forretning, byggeri og foreningsdemokrati bliver naturligvis interessant at se.
Diskrete guldrandede aktiviteter
Arbejdet i den almene boligsektor er præget af diskrete guldrandede aktiviteter, som hovedsagelig er underlagt boligselskabernes fordelagtige og udvidede egenkontrol. På landsplan kan politikerne og boligselskaberne råde over og anvise hver fjerde ledige lejlighed til boligsocial anvisning. I København forhandler politikerne hvert fjerde år en boligaftale, der gør det muligt at anvise til hver tredje ledige lejlighed i den almene boligsektor.
Efter den årelange fejlslagne boligsociale anvisningspolitik, der har akkumuleret mange udsatte familier og sociale problemer i boligområderne og har været med til at nedslide mange af de gamle almennyttige boligområder og skabe ’ghettoer’, kan de almene boligselskaber nu kapitalisere yderligere på denne udvikling med parallelsamfundslovgivningen i den ene hånd og den anden hånd klar til at modtage millionerne, der strømmer ind fra fortætningsbyggeri, nedrivninger, renoveringer og bygherrehonorarer, som de selv kan fastsætte. Ikke at forglemme de mange millioner, der årligt indbetales i ventelistegebyrer til boligselskaberne.
Tidligere var opnotering til lejlighed eller ventelistegebyr noget, man betalte én gang for alle. Ikke årligt. Det samlede beløb for indbetalte venteliste- og ajourføringsgebyrer for hele landet i den almene boligsektor i 2020 alene var mere end 194 millioner kroner. KAB fik alene 27 millioner kroner. Nærmere en guldrandet gevinst end en administrativ byrde.
Indfør direkte demokrati
Der er også brug for at sætte fokus på den dobbeltmoral, der hersker, når politiske partier deponerer store dele af deres socialpolitik hos almene boligselskaber, der diskret tjener enorme summer på at akkumulere sociale problemer i stedet for at medvirke aktivt til at løse dem. Boligselskabernes boligsociale indsatser kommer først, når det er profitabelt, og bebyggelserne er på ghettolister, der fremmer boligsociale helhedsplaner. De sociale problemer skal fordeles bedre. Anvisning af udsatte familier kan udvides til at omfatte private lejeboliger og pensionskassers lejeboliger.
Derudover ville indførslen af fælles kommunalt administrerede ventelister med et minimalt gebyr være en mere rimelig ordning og skabe et bedre overblik. Alternativt kunne man pålægge boligselskaberne, at det indskud, en beboer skal betale, når vedkommende får tildelt en lejlighed, reduceres med det indbetalte ventelistegebyr.
I det foreningsdemokratiske perspektiv vil indførelse af direkte valg til boligselskabernes bestyrelser og organisationsbestyrelserne og Landsbyggefonden være en god begyndelse.
Direkte valg fungerer glimrende ved valg til store medlemsejede pensionskasser, der forvalter store formuer.
Ved indførelse af direkte valg vil beboerne i den almene boligsektor få direkte indflydelse på, hvem der forvalter deres mange opsparede millioner.
John Steen Johansen er psykolog og formand for afdelingsbestyrelsen i Bellahøj, SAB
Tak for indsparket. Den almene boligsektor trænger virkelig til et eftersyn. Må jeg lige tilføje, at det efterhånden er en illusion, at man får en lejlighed ved at melde sig ind i et boligselskab og så får man et tilbud når det er ens tur på ventelisten. Specielt i København kommune er den hel gal. Studerene og folk i arbejde kommer foran på listen. Det hedder fleksibel udlejning - vist omkring 16 % af de ledige lejligheder. Så har kommunen sat sig på 25 % eller 30%. Det bliver så næsten ialt halvdelen. Hvis man så tror, at så er det folk på den almindelige ventelistes tur, må man tro om igen. For yderlige har man rangordnet de forskellige afdelinger , hvor ansøgere uden arbejde er udelukket, hvis beboersammensætningen viser, at der er over 40% uden arbejde, som jeg husker tallene.
God pointe, at det private udlejningsbyggeri og pensionskassernes boliger også burde bidrage med at løse de boligsociale problemer. Men hvorfor ikke de private andelsboligforeninger og ejerlejlighedsforeningerne- de ville klæde dem at vise samfundssind og tilbyde lejligheder til samfundets udsatte,
Sjovt nok er det lykkedes at skabe det billede i offentligheden, at folk der bor almennyttigt nærmest bor gratis, når virkeligheden er, at det er beboerne i det private, der får statsstøtte via skattefradrag foruden de kæmpe fortjenester man får i ved salg. Men det er jo sådan, at hvis man vil have regeringsmagten i det her land, er der 3 grupper man ikke må genere, nemlig de berømte VVV- villa-,vovhund og Volvoejere. Peter V.Johansen
Fremragende artikel.
Da jeg var ung meldte jeg mig ind i AAB og fik et medlemskort, som jeg lagde ned i en skuffe. 40 år efter trak jeg det op og fik en lejlighed. For ca 10 år siden gik man over til ordningen med at betale 120kr om året for at bevare sit medlemskab. Det er bare ekstra 120kr i husleje.
De høje direktørlønninger følger bare markedsprisen, så det er markedet, kapitalismen, vi skal angribe.
Ingeborg Hesselager:
Som formand i en afdeling i en den største almene organisation på Fyn og også en del af repræsentantskabet, som altså også kan tildeles medlemmer/beboere udenfor bestyrelserne, kan jeg ikke helt anerkende den sønderlemmende kritik af de almene ledelser set ud fra mine opfattelser.
Selve det at der ikke e ralmene boliger nok er jo ikke noget nyt og jeg må tilstå at jeg også har en ide om at mange anser de almene for "nederen" og derfor ikke sikrer sig en mulighed for at få en bolig og hermed må de lade det private udbud og efterspørgsel styre, hvilket jeg er glad for at jeg ikke er en del af, takket være min kones medlemskab gennem 60 år.
Ghettolov m.v. har et flertal vedtaget og hermed frasorterer almindelige mennesker, som ikke har haft det let samt en del af vore nye medborgere.
Det er ikke almenbevægelsens fejl, det var og blev pest-eller kolera.
Jeg anerkender der måske bør ses kritisk på bygningshonorarer m.v., men de almene skal jo arbejde for ligevægt omkring beboernes interesser og skal stå til regnskab for alt.
At mange ansatte i administrationen og diverse inspektører m.v. og direktører ofte ikke bor alment kan måske kritiseres, men sådan er loven jo.
Jeg har kun set vores direktør på cykel, men han har sikkert bil.
Ingeborg Hesselager:
Som formand i en afdeling i en den største almene organisation på Fyn og også en del af repræsentantskabet, som altså også kan tildeles medlemmer/beboere udenfor bestyrelserne, kan jeg ikke helt anerkende den sønderlemmende kritik af de almene ledelser set ud fra mine opfattelser.
Selve det at der ikke e ralmene boliger nok er jo ikke noget nyt og jeg må tilstå at jeg også har en ide om at mange anser de almene for "nederen" og derfor ikke sikrer sig en mulighed for at få en bolig og hermed må de lade det private udbud og efterspørgsel styre, hvilket jeg er glad for at jeg ikke er en del af, takket være min kones medlemskab gennem 60 år.
Ghettolov m.v. har et flertal vedtaget og hermed frasorterer almindelige mennesker, som ikke har haft det let samt en del af vore nye medborgere.
Det er ikke almenbevægelsens fejl, det var og blev pest-eller kolera.
Jeg anerkender der måske bør ses kritisk på bygningshonorarer m.v., men de almene skal jo arbejde for ligevægt omkring beboernes interesser og skal stå til regnskab for alt.
At mange ansatte i administrationen og diverse inspektører m.v. og direktører ofte ikke bor alment kan måske kritiseres, men sådan er loven jo.
Jeg har kun set vores direktør på cykel, men han har sikkert bil.
Eksproprier det almene og beskyt det mod griskhed i en stiftelse/fond.
Der kan bygges eller fremskaffes billige lejeboliger uden en eneste offentlig støttekrone. For, har det offentlige behov for, eller private lyst til, at opføre billige lejeboliger, så kan det ske ved at organisere det som selvejende boligforeninger, stiftelser. Man optager de nødvendige lån, eventuelt med staten som garant, som så afdrages og forrentes til byggeriet er betalt. Har det offentlige haft omkostninger til garantistillelse o.a., afbetales og forrentes det på samme måde.
Den husleje der opkræves skal selvfølgelig afsætte midler til vedligehold og fornyelser. I takt med at lånene betales af, kan man nedsætte lejen eller forbedre ejendommen. Lejen vil være lavere end i en ejerkonstruktion idet, der ikke skal genereres profit til en ejer. Konstruktionen forhindrer desuden, at politikere, lejere og spekulanter kan få adgang til boligforeningens ejendom og formue som ligger trygt og godt beskyttet i stiftelsen.
Konstruktionen som vi kender den nu, hvor det offentlige snupper en del af boligforeningernes penge og flytter dem til landsbyggefonden, må i øvrigt anses for, at stride mod Grundlovens garanti om ejendomsrettens ukrænkelighed. For det må være sådan, at i det øjeblik det offentlige har fået indfriet sit pant i en boligforenings ejendom, så træder ejendomsretten 100% i stedet og den kan staten eller lovhjemlede fonde som landsbyggefonden, ikke gøre indhug i.
Konstruktionen med stiftelser som ”ejere”, kan også bruges på eksisterende ejendomme som ønskes solgt. Her kan etableres et lovgrundlag, der giver ejendommens lejere ret til, via en oprettet stiftelse, at overtage ejendommen til den udbudte pris. På samme måde kan man, som Grundloven giver mulighed for, ”i almenvellets interesse” ekspropriere ejendomme og lægge dem i en stiftelse.
Da der ingen ejere er til disse konstruktioner, bør de friholdes for enhver afkastbeskatning (ikke ejendomsskat), af den årsag, at de reelt ejes af almenvellet (os alle) og fordi, hverken lejerne eller andre kan få adgang til boligforeningernes ejendom og anden formue.
Jeg skulle mene, at det det burde være en indlysende opgave for netop en socialdemokratisk regering og boligminister, at fremskaffe det juridiske grundlag for et sådant initiativ og så - komme i gang?
Er det ikke lidt af de stiftelse/fond tanker, som blev indført på Christiania? Hvis ja - så er modellen jo prøvekørt med succes . Så indenrigs- og boligminister Kaare Dybvad Bek se at kom i gang .