Kronik

Emma Holten har ikke opdaget, hvor feministisk moderne økonomi kan være

Emma Holtens ensidige kritik af økonomi risikerer at spænde ben for hendes feministiske mission. Vi er bange for, at Holten med sine karikaturer af faget skræmmer folk med en passion for at løse ligestillingsproblemer væk, skriver feminister og økonomer Anne Sophie Lassen og Sofie Dalum i denne kronik
Stort set dagligt kan man læse beretninger om personalemangel inden for sundhedsvæsenet, og analyser af sundhed, velfærd og ulighed har fået en prominent plads inden for økonomisk tænkning. Holtens ensidige kritik skaber en falsk modsætning med økonomi og økonomer på den ene side og ligeløn og højere værdisætning af omsorgsarbejde på den anden, skriver dagens kronikører.

Stort set dagligt kan man læse beretninger om personalemangel inden for sundhedsvæsenet, og analyser af sundhed, velfærd og ulighed har fået en prominent plads inden for økonomisk tænkning. Holtens ensidige kritik skaber en falsk modsætning med økonomi og økonomer på den ene side og ligeløn og højere værdisætning af omsorgsarbejde på den anden, skriver dagens kronikører.

Ritzau Scanpix

Debat
14. oktober 2021

»Økonomi er for vigtigt til at overlade til økonomerne.« Sådan lyder det fra den feministiske aktivist og debattør Emma Holten til udsolgte foredrag om feministisk økonomi på både Bremen i København og i Musikhuset i Aarhus.

Holtens pointe er en del af en tendens i samfundsdebatten, der stiller skarpt på økonomiens magt. Så mens hun langtfra er den første, der vil ’tage økonomien tilbage’, er hun enormt succesfuld med at engagere et bredt publikum.

Holten har gode pointer, men hun får skabt en falsk modsætning med økonomi og økonomer på den ene side og ligeløn og højere værdisætning af omsorgsarbejde på den anden. Det beror på en undervurdering af, hvad moderne økonomi rummer. Der er i den grad brug for en opdatering af, hvad økonomer egentlig går og laver.

Et karikeret portræt

I sine foredrag tegner Holten et portræt af økonomer som gamle, støvede mænd, der citerer Adam Smith i søvne.

Det billede er velkendt og tager udgangspunkt i en karikatur af den såkaldte ’Homo Economicus’. Dette grundbegreb i økonomi fremhæves ofte og beskrives af kritikere som en fiktiv mand, der bor i en kunstig verden blottet for sociale relationer, og som kun motiveres af penge og forbrug.

Men denne udlægning hviler på en misforståelse af begrebet. Der er nemlig ingenting i vejen for, at Homo Economicus tager på ferie, drikker øl med vennerne og slikker solskin.

Det er det, økonomer kalder præferencer, og der gøres faktisk ret få antagelser om, hvordan de ser ud.

Men hvad vigtigere er, så har Homo Economicus fået stor konkurrence af de datadrevne analyser, hvor man bruger data indsamlet i den virkelige verden til at analysere blandt andet mønstre i menneskers adfærd. Det er sket, i takt med at mere computerkraft og store mængder data er blevet tilgængelig. Med naturvidenskabens eksperimenter som forbillede er der sket et paradigmeskift i økonomifaget. I dag udgør den anvendte statistik et af de allervigtigste værktøjer i økonomens værktøjskasse.

Men selv det mest flatterende portræt af økonomi vil dog næppe kunne fremstille feltet som ufejlbarligt. Der findes talrige eksempler på sexisme, blinde vinkler og negligering af bestemte forskningsfelter. Så der er brug for debat, fornyelse og mere mangfoldighed.

Men Holten fremfører en ensidig kritik og overser det potentiale, som økonomien også rummer i arbejdet hen imod et samfund, hvor feministiske værdier får en mere prominent plads.

Økonomi er mere end prognoser

En af Holtens centrale pointer er en kritik af Finansministeriets regnemetoder og deres rolle i samfundsdebatten. Det er vigtigt at fastslå, at økonomifaget er mere (og bedre) end vækstprognoserne.

Selv ophavskvinden til den første udgave af Finansministeriets store regnemodel, Ellen Andersen, mente, at man skulle tage forudsigelserne med et stort forbehold. Alligevel tillægges de stor vægt i politiske debatter.

Hvis man i samfundsdebatten vover sig til at foreslå noget som helst, afkræves der ofte en redegørelse for finansiering samt en slags cost-benefit-analyse for de samfundsøkonomiske effekter af forslaget. Her er vi helt enige med Holten; det er ikke nødvendigvis en præmis, man skal købe ind på.

Mens økonomer skal blive bedre til at gå i rette med de misforståelser, der opstår i den offentlige debat, så ligger ansvaret også hos politikere, journalister og professionelle debattører, der overvurderer tallenes pålidelighed.

Lektor på Københavns Universitet Jeppe Druedahl har med udgangspunkt i Holtens foredrag gennemgået en række udbredte misforståelser. Men både Druedahls indspark og Holtens svar tegner et snævert billede af, hvad økonomi kan bruges til. For økonomi er ikke begrænset til budgetloven, BNP og bankernes pengeskabelse.

Økonomer på barselsgangen

En central pointe for Holten er, at økonomer gør sig skyldig i en »systematisk underkendelse af værdien af omsorg og traditionelt feminine aktiviteter«.

Man får den opfattelse, at økonomer decideret opponerer imod at tillægge det omsorgsarbejde, som primært foretages af kvinder, en større værdi.

Men sådan ser økonomi ikke ud i dag. Der findes mange mainstream økonomiske analyser, som stiller skarpt på netop det.

Et væsentligt eksempel er de vilkår, som både ansatte og fødende på hospitalerne bliver mødt med. Stort set dagligt kan man læse beretninger om personalemangel, travle fødegange og nybagte mødre, der har følt sig overset.

De færreste tænker nok på økonomiske analyser, når de vil forstå konsekvenserne. Men det føromtalte paradigmeskift og den anvendte statistik betyder, at analyser af sundhed, velfærd og ulighed har fået en prominent plads i faget.

Økonom og lektor ved Københavns Universitet, Miriam Wüst, har undersøgt, hvad travlhed på fødegangene betyder for mødre og spædbørns sundhed.

Meget af hendes forskning handler om vilkår for en god start på livet, og hvilken rolle sundhedsfagligt personale spiller. Hun har for eksempel dokumenteret, at babybesøg fra sundhedsplejersker har betydning for sundhed og trivsel helt ind i voksenlivet.

Et andet eksempel er fra den højaktuelle diskussion om den øremærkede barsel. Et meget indflydelsesrigt økonomisk studie har vist, at danske kvinders indkomst falder med 30 procent, når de bliver mødre, mens fædrenes arbejdsliv er upåvirket.

I vores respektive ph.d.er undersøger vi dette fænomen. Vores analyser peger på normer omkring moderskabet og den lange barsel som en vigtig faktor for både fordelingen af omsorgsarbejde i hjemmet og kvinders dårlige repræsentation på indflydelsesrige poster.

Selv om vi helst ikke vil spå om fremtiden, så kan en større involvering af fædre i barsel og børnepasning flytte ved nogle fasttømrede opfattelser af mænd og kvinders rolle i familien. Og det bør gøre både feminister og økonomer nysgerrige.

Økonomer har kortlagt chikane

Et andet område, som kan samle økonomer og feminister, er #MeToo. Det store arbejde som feministiske aktivister – herunder Emma Holten – har udført for at skabe opmærksomhed om den mangefacetterede form for seksuel vold, som primært kvinder udsættes for, har også smittet af på økonomstanden.

De svenske topøkonomer Johanna Rickne og Olle Folke har undersøgt, hvem der har den største risiko for chikane, når de går på arbejde. Både mænd og kvinder oplever hyppigere chikane, når de er en minoritet på arbejdspladsen. For kvinder betyder det, at risikoen er størst i de brancher, hvor lønnen er højest.

Så for at slippe for chikane må kvinder også vinke farvel til de høje lønninger, mens mænd skal undgå de kvindedominerede fag – der som bekendt er dårligt betalte – for at slippe for chikane. Med andre ord så fastholder chikane lønforskel mellem mænd og kvinder og opdelte arbejdsmarkeder.

Hvis ikke dette økonomskabte resultat er relevant og vigtig viden for feminister, der går op i arbejdsmarkedsforhold, ved vi ikke, hvad er.

Modsætningsforholdet er skadeligt

Vi deler Emma Holtens ønske om et bredere engagement i økonomiske debatter og er enige i mange af de problemstillinger, hun peger på.

Hun opfordrer til, at vi spørger os selv, hvordan samfundet skal indrettes, og herefter spørger økonomerne til råds. Men denne implicitte modsætning mellem et samfund med feministiske værdier i højsædet og økonomiske analyser har længe været udfordret i den økonomiske forskning.

Vi som forskere skal åbenlyst være bedre til at formidle dette. Men vi er bange for, at Holten med sine unødvendige karikaturer af faget skræmmer folk med en passion for at løse de problemer, hun peger på, væk fra at arbejde med økonomi.

Hun risikerer at spænde ben for sin egen mission – en mere feministisk økonomi.

Anne Sophie Lassen og Sofie Dalum er begge feminister, cand.polit. og ph.d.-studerende på Copenhagen Business School

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Daniel Rasmussen

Det er pudsigt som der aldrig er fugls føde på nogen kritik, hvis man spørger økonomer selv, noget der ikke ville være tilfældet hvis man spurgte andre felter inden for den samfunds rettede forskning. Man kunne næsten få indtryk af at skoling i udelukkende eet begrebs apparat gør ens indstilling dogmatisk.

Daniel Rasmussen

Desuden er jeg nød til at påpege at citatet"

"Men denne udlægning hviler på en misforståelse af begrebet. Der er nemlig ingenting i vejen for, at Homo Economicus tager på ferie, drikker øl med vennerne og slikker solskin."

Er en misforståelse af begrebet, da det at tager på ferie, drikker øl med vennerne og slikker solskin også er forbrug og anses sådan i modellen. At man så påsætter nogle "bløde" værdier gør ikke at man kommer omkring kritikken.

Steffen Gliese, Rune Mariboe og Alvin Jensen anbefalede denne kommentar
Ib Gram-Jensen

Så røg kæden af allerede i første kommentar. Anne Sophie Lassen & Sofie Dalum skriver:

"Men selv det mest flatterende portræt af økonomi vil dog næppe kunne fremstille feltet som ufejlbarligt. Der findes talrige eksempler på sexisme, blinde vinkler og negligering af bestemte forskningsfelter. Så der er brug for debat, fornyelse og mere mangfoldighed."

Hvordan rimer det med Daniel Rasmussens påstand om, at "der aldrig er fugls føde på nogen kritik, hvis man spørger økonomer selv"?

Økonomi er indlysende en ideologisk og politisk relevant og derfor også i vidt omfang ideologiseret og politiseret disciplin, ikke mindst i hænderne på de "politikere, journalister og professionelle debattører", som også omtales i kronikken. Men man kan ikke af den grund reducere den til, og affeje den som, ren og skær (politisk misbrugt) ideologi eller se bort fra de forskellige retninger og opfattelser, med deraf følgende intern kritik og diskussion, der findes blandt økonomer.

Daniel Rasmussen

Det de nævner er ikke grundlagsproblemer, men derimod mere eller mindre små ting. Kritikken går på begrebsapparatet, og det er den der bliver affejet som uden basis og grunden til den placeres ved journalister og lign i formidlingen som du også skriver.

Jeg kender ikke meget til den interne kritik og diskussion der findes blandt økonomer.
Min egen opfattelse er at den er stort set fraværende og at de ikke forholder sig til nogen form for kritik i nærmest nogen form. Det var i hvert fald mit indtryk da jeg studerede faget.

jens christian jacobsen

Til grund for alle økonomiske teorier ligger der en politisk norm. Mainstreamøkonomiers grundbegreber er produktion, forbrug og redistribution. Ubetalt husholdningsarbejde i familierne forbruges altid umiddelbart i den sfære hvor de produceres, og tilføjer derfor intet til mængden af ​​varer og tjenester, der er tilgængelige for redistribution. Husholdningsarbejde foregår derfor i et lukket økonomisk kredsløb. Derfor indgår de ikke i BNP/GDP, der jo er et måltal for værdier i et åbent, økonomisk kredsløb.
Hvis man vil vide noget om værdien af det ubetalte arbejde, kan man jo tidsbestemme omfanget og der ud fra se hvor store redistributionsværdier det lukkede kredsløb gemmer.
Så Holten har helt ret. GDP og det, hun forstår ved mainstream, kan aldrig indgå i en kritisk feministisk økonomi. Hun må lave en ny økonomisk teori og udvikle et alternativt måleapparat.

Ole Henriksen, Steffen Gliese, Inger Pedersen og Alvin Jensen anbefalede denne kommentar
Ib Gram-Jensen

Daniel Rasmussen,
Jeg skal ikke gøre mig klog på, hvad der foregår på økonomistudiet på danske universiteter m.m., men hvis du med "nogen kritik" i din første kommentar mente "kritik af økonomernes (grundlæggende) begrebsapparat", så havde det været klargørende at skrive dét.

I hvert fald hvis man ser videre end ovennævnte uddannelsesinstitutioner, er det (heldigvis!) ikke alt, der er (neoliberalistisk) mainstream-økonomi. Thomas Piketty er for eksempel økonom, men der er ganske langt fra neoliberalismen og til hans analyser af Kapitalen i det Enogtyvende Århundrede og Kapital og Ideologi.

Steffen Gliese

Den økonomiske teoris problem er, at teknologien har løst de abstrakte problemer, man har tænkt sig til - for vi kan i dag have klar og distribuérbar viden om, hvad verden rummer af især materielle værdier.
En masse af det tankegods, der bygger på primitive opfattelser af den mere eller mindre ideologiserede naturvidenskab i 1800-tallet, lever videre hos økonomerne, selvom vi i dag har gjort op med langt størstedelen af de forestillinger - og klart modificeret det, der måtte være tilbage.
For økonomer lever man altid i en mangelsituation, fordi man ikke kan eller kan komme til at besidde alt her og nu; men det er en meningsløs definition, fordi ingen har det ønske, og de færreste i i hvert fald de udviklede samfundssystemer, som er det, økonomer fortrinsvis beskæftiger med, er ude af stand til at substituere et forbrugsønske med et andet, hvis det virkelig skulle være påkrævet.
Vi må stoppe med at bilde os ind, at vi kan kvantificere de værdier, der er virkeligt kvalitativt afgørende for menneskers liv og i stedet undertrykke dyrkelsen af materialismen.

Som naturvidenskabeligt skolet, og nysgerrig på den samfundsmæssige udvikling, må jeg konstatere, at den del af den økonomiske debat, der når ud til en bredere offentlighed, og som påstår at den benytter metoder, inspireret af naturvidenskaben, fuldstændig mangler den dannelse og respekt for modellernes begrænsninger, som er en naturlig del af det naturvidenskabelige tankegods. (Den naturvidenskabelige dannelse).
For eksempel er det fint at benytte Newtons love til at beskrive bevægelser og legemers indbydes påvirkning, så længe vi taler om forhold tæt på jordoverfladen og med hastigheder under lysets, men det vil være yderst problematisk ikke at inddrage Einsteins teorier, hvis man skal have styr på sine satelitter, og hvis gan går til den anden ende, og ser på elementarpartikler, så er det Bohr man skal have fat i.

Sagt lidt ondt, så er jeg af den opfattelse, at primært mainstream økonomerne med deres megen snak og anvendelse af uigennemskuelige modeller med “hemmelige” forudsætninger og antagelser, har overtaget præsteskabets funktion med at legitimere de til enhver tid siddende magthavere.