Kommentar

Her er fire grunde til, at Marx er tilbage på universiteterne og i den offentlige debat

Både feministerne, klimabevægelsen og unge forskere trækker på marxismen, og det er ikke så underligt. Marx var forud for sin tid og havde blandet andet blik for omsorgsarbejdets værdi og kapitalismens rovdrift på naturen, skriver ph.d. i idéhistorie Esben Bøgh Sørensen i dette debatindlæg
Forfatter og kritiker Søren Mau er en af dem, der har sat marxismen på dagsordenen med sin nye bog, der udfolder en marxistisk analyse af kapitalismens økonomiske magt.

Forfatter og kritiker Søren Mau er en af dem, der har sat marxismen på dagsordenen med sin nye bog, der udfolder en marxistisk analyse af kapitalismens økonomiske magt.

Sigrid Nygaard/Arkivfoto

Debat
18. oktober 2021

Karl Marx er tilbage og bliver igen taget op af yngre forskere, der søger analytiske redskaber til at forstå og kritisere en verden præget af krise. I Deadline på DR2 fortalte Søren Mau forleden om sin nye bog, der udfolder en marxistisk analyse af kapitalismens økonomiske magt, og så har Selskab for Marxistiske Studier netop afholdt sin sjetteårlige konference i Danmark med fokus på klima.

Det var alligevel for meget for de borgerlige, der nu frygter en decideret marxistisk bølge på de danske universiteter. Det har affødt en længere debat mellem kritikere og de forskere, der trækker på marxismen. Selv professor emeritus i idéhistorie Hans-Jørgen Schanz hives endnu en gang i mediemøllen som de borgerliges yndlings Marx-kritiker.

Men hvad får os yngre forskere til overhovedet at læse Marx igen og trække på marxismen i vores forskning? Det er der mange gode grunde til, men her kommer fire.
 

1. Den mest grundige analyse af kapitalismen

For det første påpegede Marx, hvad der gør kapitalismen historisk unik og leverede den hidtil mest grundige analyse af kapitalismens kernestruktur. Ingen anden tænker har før eller siden gjort ham det efter.

Marx undersøgte, hvilke konsekvenser det har for et samfund, når arbejdsprodukter generelt antager vareform. Det har ikke være tilfældet i noget tidligere samfund, og ved at analysere de sociale dynamikker i vareproducerende samfund formår Marx at pege på en række væsentlige kendetegn ved kapitalismen.

Det er først og fremmest den type upersonligt pres, der kommer til udtryk i markedskonkurrencen, og som tvinger de enkelte producenter til at profitmaksimere. Overlevelse i kapitalismen er ikke blot betinget af arbejde som i alle andre samfund, men af konstant profitmaksimering og kapitalakkumulation.

I alle klassesamfund har et mindretal tilegnet sig en del af merproduktet fra et producerende flertal. I kapitalismen sker denne udbytning dog ikke gennem vold og direkte tvang. Markedet sørger selv for, at det store flertal gennem ’økonomisk tvang’ lader sig udbytte i stadig mere dybdegående omfang grundet markedets konkurrence.
 

2. Blik for kapitalismens destruktive kraft

For det andet så Marx, hvordan et samfund, der har indbygget en profitmaksimerende social dynamik, afføder destruktive tendenser både socialt og økologisk. Gang på gang kastes kapitalistiske samfund ud i kriser, der ikke, som mainstreamøkonomien hævder, er forårsaget af eksterne faktorer, men derimod af kapitalismen selv.

Der er både tale om kriser, der medfører social og økonomisk usikkerhed for de store befolkningsflertal, såvel som kriser i menneskehedens forhold til naturen. Der er inden for de seneste år udgivet en række bøger, der viser, hvordan Marx tog de økologiske konsekvenser af kapitalismen mere alvorligt end hidtil antaget.

Der gælder eksempelvis Marx’ studier af landbrugskemikere, der pegede på det kapitalistiske landbrugs drift mod ødelæggelse af jordens fertilitet og ekstraordinære rovdrift på ressourcer verden over.
 

3. Pioner for forståelsen af populisme

For det tredje leverede Marx en række afgørende indsigter i den tidlige udvikling af moderne massepolitik. Det gælder blandt andet det, vi i dag kalder populisme.

Det kom eksempelvis til udtryk i hans analyse af Napoléon Bonaparte III’s magtovertagelse i 1851. Her analyserede han fænomenet bonapartisme, hvor det normale parlamentariske samarbejde bryder sammen, og en autoritær politisk leder træder til på baggrund af en populistisk mobilisering af en atomiseret masse af forskellige sociale lag. Hvad kunne være mere relevant til at analysere den nye højrepopulisme?
 

4. Vi skal forandre og ikke bare forstå

For det fjerde var Marx’ kritik af kapitalismen tæt knyttet sammen med hans politiske virke.

Modsat sin samtids forestillinger om, at kapitalismen kunne omvæltes gennem ren oplysning og ved at ændre folks måde at tænke på, så Marx klart, at samfundsforandring måtte ske gennem en social og materiel kraft i samfundet selv.

Marx’ indsigt var, at socialister måtte knytte bånd til den gryende arbejderbevægelse, fordi en masseorganiseret arbejderklasse var en forudsætning for at bryde med kapitalismen. Særligt blandt en ny generation af amerikanske socialister er denne indsigt blevet genopdaget.

Der kunne nævnes et utal af andre årsager til, at yngre forskere og i det hele taget yngre generationer af politisk aktive igen tager Marx og marxismen op, eksempelvis Marx’ filosofiske og historieteoretiske indsigter. Også blandt nyere feministiske teorier tages Marx op for at forklare, hvordan kapitalismen kun anerkender nogle typer arbejde.

I en verden, der er præget af omfattende politiske, økonomiske og økologiske kriser, er det ikke underligt, at Marx igen er at finde både på universiteterne og ikke mindst blandt nye generationer på venstrefløjen og i bevægelser som klimabevægelsen og den nye feministiske bevægelse.

Esben Bøgh Sørensen er ph.d. i idéhistorie

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Jens Voldby Crumlin

Tak til Esben for en vigtig kommentar. Marxismen er et unikt analyseredskab for både akademikere og arbejdere. Det er en helt central forståelse at kapitalismens modsætninger uundgåeligt leder samfundet fra den ene krise til den næste. Det kommer hver gang bag på mainstreamøkonomerne som er begravet i deres tunnelsyn af mikroøkonomiske analyser. Ud fra en marxistisk analyse kan man altid med stor sandsynlighed fastslå i hvilken sektor af økonomien den næste krise slår ned ved at se på hvilke midler der blev taget i brug for at løse den forgående. Kapitalismen løser aldrig sin grundlæggende modsætning men flytter bare rundt på problemet. Da neoliberalismen revitaliserede kapitalismen ved at presse arbejderklassen i defensiven og sikre større profitter skabte det selvfølgelig en svækket købekraft og dermed manglende efterspørgsel. Problemet blev "løst" ved en enorm opskruning af den private og offentlige gældsbyrde. Da gældsbyrden blev for stor og finanskrisen truede hele systemet i 2008 lappede de neoliberale systemet med en enorm udpumpning af penge for at redde den finansielle sektors pyramidespil. Derfor er det helt naturligt at vi nu er på vej ind i en stagflations krise med en kæmpe gældsboble som uundgåeligt vil bringe hele systemet i en ny alvorlig krise.
Omkring Marx forståelse af den økologiske krise er det utroligt at det har været glemt. Jeg kan huske at jeg som teenager i 70erne havde en plakat med Marx citater om kapitalismens udbytning af naturgrundlaget udgivet af tidskriftet Naturkampen. Min tese er at det ikke har været glemt men været brugt som en af de mange bevidste misfortolkninger af Marx som modstandere af ham har brugt for at miskreditere marxismen.

Ole Olesen, Eva Schwanenflügel, Vibeke Olsen, jens christian jacobsen og Palle Yndal-Olsen anbefalede denne kommentar