Klumme

Georg Metz: Siden Storbritannien tiltrådte fællesmarkedet for 50 år siden, har det været et turbulent ægteskab

Jubilæum for et afbrudt forhold
Thatcher forhandlede sig med ordene »I want my money back« frem til en rabat med EU, der skulle godtgøre, at briterne synes, de gav mere.

Thatcher forhandlede sig med ordene »I want my money back« frem til en rabat med EU, der skulle godtgøre, at briterne synes, de gav mere.

Christophe Simon

Debat
29. oktober 2021

I disse dage for 50 år siden tiltrådte Storbritannien fællesmarkedet. Den nye europæiske tilknytning bestemtes af en selvbevidst britisk national tradition, der var så stærk, at mange følte ubehag. Politikere og presse markerede eksklusiviteten i betoningen England og Europa.

Churchill udtrykte perspektivet: fik han valget mellem Europa og det åbne hav, valgte han det sidste. Han opfattede USA som øracens – det kaldte han sit folk – eneste sande ven.

Den følelse var ikke altid gensidig. USA glemte ikke Frihedskrigen, og at englænderne i 1814 brændte Det Hvide Hus ned. Amerikanske ledere som Franklin Roosevelt brød sig ikke om den side af den britiske kolonimagt, der rakte ind i Monroe-doktrinens amerikanske sfære.

Churchill erkendte USA’s tilbøjelighed til at vende næsen mod egen navle og mistroen til England, men udviklede ufortrødent sine visioner og viste i sprogets nådegave kraften til at overbevise Roosevelt siden Truman om London-Washington-aksens betydning. Først i det store opgør med NaziTyskland, hvor et trængt England var så heldig, at Hitler i dårskab erklærede USA krig – og senere i Den Kolde Krig.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Torben Lindegaard

@Georg Metz

De Gaulle så Storbritannien som en amerikansk trojansk hest -
og han stolede slet ikke på amerikanerne, hvilket han ikke prøver at skjule i sin bog Håbet : erindringer 1958-1962, som udkom i dansk luksusoversættelse af Mogens Boisen i 1971.

De Gaulle var som bekendt ude af direkte fransk politik fra 1946 til 1958, på hvilket tidspunkt han blev bragt tilbage af Nationalforsamlingen, der var kørt fast.

De Gaulle skabte så Den 5. franske Republik, som han var præsident for indtil april 1969.

Allerede i 1959 trak de Gaulle den franske middelhavsflåde ud af Natos kommando, og samme år forbød Frankrig amerikanerne at opbevare atomvåben på fransk jord, og USA måtte trække 200 militærfly ud af Frankrig.

I 1963 trak de Gaulle også den franske atlanterhavsflåde ud af Natos kommando, og i 1966 beordrede han alle Nato baser fjernet fra fransk territorium - og som konsekvens blev Natos hovedkvarter flyttet fra Paris til Bruxelles.

Måske havde de Gaulle ret; men jeg indrømmer blankt, at jeg under den kolde krig var ret begejstret for amerikanernes tilstedeværelse i Europa - og er vi klar til at undvære USA i vores relation til Rusland ??

Hvis amerikanerne vælger Donald Trump i 2024, så må vi i hvert fald hellere være klar; men der er jo ingen Djævel, der tror på, at PESCO kan løfte arven efter Nato - og i øvrigt står Danmark udenfor PESCO sammen med Malta.