Folk

Ja, Jeanette Ottesen har mobbet Lotte Friis. Men i det mindste er hun »bundærlig«

I Jeanette Ottesens nye bog fortæller hun om en mobbekultur i det danske elitesvømmermiljø. En kultur, der er gået særligt ud over Lotte Friis. Imens har Bilds chefredaktør begået både utilgivelige og tilgivelige fejl. Her er dagens FOLK
I Jeanette Ottesens nye selvbiografi fortæller hun i detaljer om mobningen af Lotte Friis.

I Jeanette Ottesens nye selvbiografi fortæller hun i detaljer om mobningen af Lotte Friis.

Sigrid Nygaard

Debat
20. oktober 2021

Velkommen til FOLK, Informations daglige sladderspalte, hvor ingen er for høj, og ingen er lav nok til at flyve under radaren.

Julian Reichelt I

I foråret blev der foretaget en undersøgelse på den tyske tabloidavis Bild, hvor en række beskyldninger om krænkende adfærd og sexisme begået af chefredaktør Reichelt kom frem. Han blev dog siddende, da han havde begået »ikke utilgivelige fejl«, mente mediehuset, der ejer avisen.

Julian Reichelt II

Utilgiveligt er det til gengæld, at Reichelt som 36-årig, som The New York Times afslørede forleden, havde et seksuelt forhold til en 11 år yngre praktikant, som blev forfremmet til leder og senere degraderet, da forholdet sluttede. Reichelt er nu opsagt.

Jeanette Ottesen I

I elitesvømmerens nye selvbiografi Fri fortæller hun om en intens mobbekultur i det danske elitesvømmermiljø. Det gik særligt ud over kollegaen Lotte Friis. Det var noget med, at hun »har en stor numse«, »er tyk« og bærer »decideret grimme« svømmebriller.

Jeanette Ottesen II

Med bogen vil Ottesen undskylde sin opførsel. Et undskyld fik Friis dog først personligt en uge inden bogens udgivelse. Ottesen glemte bare at nævne, hvor detaljeret hun beskrev mobningen, hvilket ærgrer Friis. Heldigvis siger Ottesen selv, at hun har været »bundærlig« i sin bog.

Serie

FOLK

Informations egen sladderspalte, hvor ingen er for høj eller lav nok til at flyve under radaren. Et uundværligt og personorienteret nyhedsoverblik.

Seneste artikler

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Nogen burde have stoppet den bog inden udgivelsen.
En gang mobber altid mobber - åbenbart

Mvh Hanne Pedersen

Josephine Kaldan, Freddie Vindberg, Eva Schwanenflügel og Henning Kjær anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

Ottesen har åbenlyst slet ikke forstået hvad mobning er for en ting, på trods af at hun engang i 2016 var ambassadør for en anti-mobbekampagne kaldet "Alle for én", (og ikke som alle aviser skrev, er nuværende ambassadør)

Blandt andet skrev hun om Lotte Friis, at hun var det "perfekte mobbeoffer", selvom det netop ikke handler om at bebrejde offeret for andres grænseoverskridende adfærd, tværtimod.

Men Ottesen blev med egne ord selv mobbet af sine lærere på privatskolen, der gik alt for meget op i det boglige, og ikke syntes hun deltog nok i undervisningen fordi hun brugte så megen tid på sport.
Derfor blev hun udelukket.

Det er måske det, man kalder videreførsel af mobning, fordi det i bund og grund handler om at føle, man ikke hører til og bliver accepteret.

Og den nemmeste måde at 'høre til' på i et usundt miljø/usund kultur, er at gøre andre til syndebukke, og bebrejde dem alt mellem himmel og jord.

Så kan man rigtig hygge sig med hinanden.
Og det er mobbeofret selv ude om, for vedkommende kunne jo 'bare sige fra', ikke?

Samme sang har man hørt om ofre i andre sammenhænge, der handler om magtmisbrug, såsom voldtægt og seksuel chikane.

Ottesen burde læse lidt op på definitionerne, inden hun udgav en bog der udleverede Lotte Friis til en gentagelse af fordums psykiske overgreb.

Lotte Tvede, Herdis Weins, erik pedersen, Josephine Kaldan, David Zennaro, Viggo Okholm, Nike Forsander Lorentsen, Freddie Vindberg og Daniel Joelsen anbefalede denne kommentar
Freddie Vindberg

Ja, Ottesens nye bog skal nok blive en sæl lert.

Gunilla Kurdahl

Det offentlige burde på Lottes vegne sagsøge Jeanette for psykisk vold.

Håbe raf hjertet at de to kvinder får snakket ud, og det er altid skidt at blive hængt ud privat, ikke mindst fordi den der er hængt ud intet har gjort, som skader nogen.
I øvrigt var jeg duperet af Jeannettes udstråling og evner i tv serien på DR med:den store premiere.

Håbe raf hjertet at de to kvinder får snakket ud, og det er altid skidt at blive hængt ud privat, ikke mindst fordi den der er hængt ud intet har gjort, som skader nogen.
I øvrigt var jeg duperet af Jeannettes udstråling og evner i tv serien på DR med:den store premiere.

Håber af hjertet at de to kvinder får snakket ud, og det er altid skidt at blive hængt ud privat, ikke mindst fordi den der er hængt ud intet har gjort, som skader nogen.
I øvrigt var jeg duperet af Jeannettes udstråling og evner i tv serien på DR med: den store premiere.