Kære kronprins Frederik
Du siger, at din støtte altid vil være til landsholdet, uanset hvor de befinder sig også i Qatar. Men bare rolig, du gamle.
Landsholdet skal nok klare sig uden dig på sidelinjen. De har et kompetent team af læger, fysioterapeuter og trænere omkring sig, så der er fuldkommen styr på det. Faktisk endte det ved sidste VM med, at Frankrig vandt. Og de havde ingen kongelige til at ’støtte’ dem.
I Qatar er de ikke så glade for demokrati og menneskerettigheder, men de er vilde med store byggeprojekter.
Deres primitive styreform minder mest af alt om noget, vi heldigvis har lagt bag os: et enevældigt kongehus. Scenariet med en dansk kronprins, som fejrer verdensmesterskaberne på stadioner, der hviler på et fundament af døde migrantarbejdere, ville sende nogle sørgelige signaler om et kongehus, der ikke har fulgt med tiden.
Ligesom politikerne har du en kæmpe symbolværdi for Danmark, og ingen af jer skal rejse til Qatar og legitimere deres værtskab. Du får altså ikke noget frikort for at være en hyggelig og apolitisk kronprins, der ’bare er sportsinteresseret’.
Hvis du rejser derned, skal du konstant balancere mellem at følge Qatars og FIFA’s protokoller, samtidig med at du også skal tage afstand til hele projektet. Det vil uundgåeligt ende som et diplomatisk selvmål.
Med andre ord vil du gøre det meget nemmere for dig selv, hvis du bare bliver hjemme og ser kampene sammen med os andre roligans. Det er trods alt sjovere at være badet i øl end i olie og blod.
Bedste hilsner Jesper Smidl.
Jesper Smidl er studerende.
Enig !
Mvh Hanne Pedersen
Hel enig!!
Ja, lav ikke samme fejl som den , fatale rejse til Saudi- Arabien.
hvad skal vi dog med den slags kransekagefigurer, ud over at markedsføre løgnen om at nogle mennesker er finere og vigtigere end alle andre,
en løgn som den besiddende klasse elsker fordi den giver falsk legitimitet til deres egne privilegier, og deres egen grådighed og status,
og så har de jo også den uheldige egenskab at de kan bruges til at kaste "glans" over noget betændt som Qatars forsøg på at blive anerkendt som et betydningsfuldt land med høj status.