Kronik

Klimakrisens rødder er kolonialisme, ulighed og racisme – ikke generationssvigt

Klimakrisen er ikke et resultat af én generations svigt, men et helt system, der har fejlet. Hvis vi skal rette op på det, bliver vi nødt til samarbejde på tværs af generationer og kræve hidtil usete systemiske forandringer, skriver klimaaktivisterne Selma de Montgomery og Esther Michelsen Kjeldahl i denne kronik i serien ’Generation Oprør’
»I virkeligheden blev frøene til klima- og biodiversitetskrisen sået, da de første europæiske skibe stævnede ud for at ’opdage’ verden i begyndelsen af det 15. århundrede,« skriver klimaaktivisterne Selma de Montgomery (t.v.) og Esther Michelsen Kjeldahl (t.h.).

»I virkeligheden blev frøene til klima- og biodiversitetskrisen sået, da de første europæiske skibe stævnede ud for at ’opdage’ verden i begyndelsen af det 15. århundrede,« skriver klimaaktivisterne Selma de Montgomery (t.v.) og Esther Michelsen Kjeldahl (t.h.).

Sigrid Nygaard/Arkivfoto

Debat
29. oktober 2021

Generationskonflikten fylder meget i klimadebatten. Men svigtet fra de ældre generationer er kun én dimension af en multidimensionel global krise.

Det er rigtigt, at vi unge betaler prisen for en krise, vi ikke selv har skabt. Det er også rigtigt, at den store globale klimabevægelse først fik vind i sejlene, efter at unge verden over begyndte at gå på gaden for at kræve forandringer.

Da den globale klimabevægelse blussede op i 2018, var der behov for at gøre op med forældede tænkemåder og en årelang passivitet fra den vestlige verdens ledere. Ikke desto mindre mener vi, det er på høje tid, at den brede klimasamtale træder ud af generationskonfliktens dominerende skygge.

I stedet for at pege fingre ad hinanden generationerne imellem, skal vi rette øjnene mod det system, vi alle er født ind i.

Klimakrisen er ikke et resultat af, at én generation har svigtet. Det er et helt system, der har fejlet. Hvis vi skal rette op på dette, bliver vi nødt til at kræve hidtil usete systemiske forandringer. Det kræver, at vi samarbejder på tværs af generationer.

Kolonialisme er skyld i klimakrisen

Det seneste år har vi fået øjnene op for sammenhængen mellem kolonialisme, racisme, ulighed, undertrykkelsen af kvinder og andre kønsminoriteter, og hvordan disse magtdynamikker spiller en central rolle i klimakrisen.

Det har vi takket være en massiv oplysningsindsats fra en række klimaretfærdighedsaktivister og akademikere, der er sorte, brune eller af oprindelig afstamning – blandt andre Vanessa Nakate, Jamie Margolin, Leah Thomas, Vasna Ramasar, Manna Bilan og Jessica Petersen.

Klimakrisen er ikke opstået af ingenting. Den er et symptom på tankegange og systemer, der har eksisteret i flere århundreder. Ja, CO2-udledningen tog fart, da skotten James Watt opfandt den moderne dampmaskine i anden halvdel af 1700-tallet, hvilket førte til en eksplosion i forbruget af kul og olie. Men det var ikke bare en enkelt opfindelse, der muliggjorde klimakrisen. Det var et helt kolonialt system og en bestemt tankegang, der muliggjorde den grænseløse vækst og udnyttelse af ressourcer og mennesker, som er så central i klimakrisen.

Selma de Montgomery (t.v.) er gymnasieelev og klimaaktivist, og Esther Michelsen Kjeldahl (t.h.) er filosof og klimaktivist.

Selma de Montgomery (t.v.) er gymnasieelev og klimaaktivist, og Esther Michelsen Kjeldahl (t.h.) er filosof og klimaktivist.

Sigrid Nygaard/Arkivfoto

I virkeligheden blev frøene til klima- og biodiversitetskrisen sået, da de første europæiske skibe stævnede ud for at ’opdage’ verden i begyndelsen af det 15. århundrede. De europæiske kolonialisters tankegang var, at alt kan – og bør – udnyttes; jord, vand, skov og mennesker. De anerkendte ikke, at noget eller nogen kan have værdi i sig selv. I den hvide mands øjne blev de oprindelige folks land reduceret til en ressource. Manglende udnyttelse betød blot tabt fortjeneste. 

Oprindelige folk har i århundreder advaret om, at denne tænkning er destruktiv. Som Josefa Cariño Tauli, der tilhører Ibaloi-Kankanaey Igorot-folket og er policy-koordinator i FN’s Global Youth Biodiversity Network, forklarer, bærer oprindelige folk på bevidstheden om, at vi er ansvarlige for at opretholde det, som opretholder os. Det burde alle tage ved lære af i denne afgørende tid, så vi kan værne om en bæredygtig og retfærdig fremtid for alle.

Men oprindelige folks viden er systematisk blevet ignoreret igennem historien.

Magtfordelingen skal ændres

Den kolonialistiske idé om, at sorte, brune og oprindelige folk er mindre værd end hvide, ses også tydeligt i det globale nords ligegyldighed over for de mennesker i det globale syd, der lige nu lider under klimakrisens konsekvenser. En klimakrise, som det globale nord har skabt og fortsat profiterer fra.

USA og landene i EU, 28 lande tilsammen, står for næsten 50 procent af den historiske udledning af CO2, hvor for eksempel afrikanske lande, 54 lande tilsammen, kun står for tre procent.

De diametralt forskellige syn på værdien af at passe på jorden, vandet, skoven, økosystemerne, mennesker og dyr afspejles i, at 80 procent af den tilbageværende biodiversitet på planeten bliver værnet om af oprindelige folk.

Oprindelige folk udgør desværre kun under fem procent af verdens befolkning. Hvad denne ekstreme statistik fortæller os er, at den vestlige verdens måde at gøre tingene på ikke er løsningen på biodiversitetskrisen, og at oprindelige folks viden skal frem i den mainstream klimadebat. 

Et alternativ til at blive en del af den forsimplede ’os og dem’-generationskonflikt er at have en intersektionel og dermed antiracistisk tilgang til klimakrisen.

En unuanceret generationskonflikt

Begrebet ’intersektionalitet’ blev opfundet i 1989 af Kimberlé Crenshaw, en amerikansk filosof, borgerrettighedsforkæmper og forsker i kritisk raceteori. Den intersektionelle analyse anerkender, at individer oplever verden forskelligt, alt efter hvilke og hvor mange undertrykkende systemer de lever under.

Hvor en hvid, lesbisk ciskvinde måske undertrykkes af sexisme og homofobi, undertrykkes hun ikke af racisme og transfobi, hvilket en sort, lesbisk transkvinde til gengæld gør.

Den intersektionelle tilgang er relevant i analysen af klimakrisen, fordi den giver en dybere forståelse for, at kriser rammer forskelligt, og at overlappet af undertrykkende strukturer spiller en central rolle heri. Mennesker med lavere indkomst bor oftere i boliger af dårlig kvalitet, som derfor er mere udsatte over for oversvømmelser. Da racegjorte mennesker ofte har lavere indkomster som følge af racistiske strukturer i samfundet, vil en højere andel af racialiserede mennesker være udsatte over for ekstremt vejr. Det skaber et overlap mellem racisme, klasseforskelle og udsathed over for klimakrisen.

Tendensen til at racegjorte mennesker generelt er mere udsatte over for forurening og klimakrisens konsekvenser kaldes ’miljøracisme’, og dens mange aspekter bliver belyst af klimafællesskabet Collective Against Environmental Racism.

Jo rigere folk er, desto mere forurener de. Verdens rigeste ene procent forurener dobbelt så meget som de fattigste 50 procent. De rigeste ti procent har i øvrigt udledt 52 procent af de seneste 25 års udledninger. Det er i sig selv ekstremt. Ovenikøbet er de ti rigeste i verden alle mænd, mens 80 procent af verdens klimaflygtninge ifølge et estimat fra FN er kvinder.

Groft sagt er det altså kvinder, der betaler prisen for (visse) mænds forurening. Her ser vi endnu et overlap mellem køn og klasseforskelle, der påvirker, hvor meget man personligt rammes af klimakrisen.

Klimakrisen trækker tråde op gennem 500 års historie, og dens rødder spreder sig som et spindelvæv mellem diverse destruktive tankegange, strukturer, uretfærdigheder og magthierarkier, der stadig spiller en væsentlig rolle i dag.

Den multidimensionelle og historiske analyse af klimakrisen virker måske overdrevet kompleks. Men faktum er, at vi lever i en kompleks verden, og vores analyse af klimakrisen burde afspejle dette.

For hvis vi ikke forstår en krise og dens ophav, men bliver ved med at rode rundt i en abstrakt og unuanceret generationskonflikt, hvordan skal vi så gøre os håb om at kunne løse den?

Selma de Montgomery er gymnasieelev og klimaaktivist og Esther Michelsen Kjeldahl er filosof og klimaktivist

Serie

Generation Oprør

Efter en lang periode med nødvendighedens politik og manglende politisk kampgejst ser vi nu en ung generation af oprørere i alt fra klima- og kønskampen til spørgsmål om social retfærdighed. Men hvad kendetegner den nye oprørske generation, og hvorfor kommer alle oprørene netop nu?

Seneste artikler

  • De ældres påståede frisind spænder ben for min generations ligestillingskampe

    16. oktober 2021
    Jeg er taknemmelig for tidligere generationers kamp for LGBT+-personer, men de historiske sejre må ikke blive en sovepude. Minoriteter bliver fortsat diskrimineret i Danmark, og derfor kæmper jeg for at få ligestilling ind i alle ministerier, skriver LGBT+-aktivist Emily Olander Christiansen i denne kronik i serien Generation Oprør
  • Kære ældre generationer – vibratorer, glidecreme og penisringe er også seksuelt frigørende

    9. oktober 2021
    Vores forældre er børn af de frie 60’ere, alligevel er vores seksuelle opdragelse mangelfuld. Der er brug for et sexoprør, hvor det bliver gjort klart, at sexlegetøj ikke er kikset, men faktisk giver den enkelte magten over seksualitet og sexliv tilbage, skriver medejer og -stifter af sexlegetøjsbutikken Peech, Clara Filippa Andersen, i denne kronik
  • Jeg meldte mig ud af samfundets hamsterhjul og blev forelsket i livet

    2. oktober 2021
    Vi lever i et samfund, der ødelægger naturen og andres liv, for at vi selv kan have det godt. Alligevel er vi ulykkelige. Tak til tidligere generationer for at have ført os hertil, men vi vil gerne gå en anden vej, skriver Jacob Hoedmann i denne kronik
Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Niels-Simon Larsen

Tak for historien og fortællingen om, hvordan det står til verden. Jeg havde ventet, at I ville fortælle, hvad vi skulle gøre ved miseren, men det kan I måske ikke, og det er da også svært.
I var begge med i filmen 30/70, og her sagde Ida Auken til jer på vej ud ad døren: “Husk nu, at vi er på samme hold”. Det mener jeg ikke, at I og vi er, så det vil jeg gerne høre dementeret af jer, og så kan filmskaber, Fie Ambo, også få det at vide.

Det støder mig lidt at se Selma med en ræv bag øret, eller er det en minkkrave? I er jo blevet celebriteter nu og repræsenterer klimabevægelsen (for nogle). Måske vil flere helt unge også have en pelskrave. Det skal de have lov til, hvis de selv vil dræbe dyret.
Vi skal have løsninger nu, og hvad kan I foreslå? Jeg regner med, at I ligesom mig kæmper for, at vi skal ned i forbrug. Hvis det passer, så giv den fuld skrue!

Kirstine Knudsen, Vibeke Olsen, Steen K Petersen, Hanne Utoft, ingemaje lange, Steffen Rahdoust Boeskov, Børge Jacobsen, Kurt Nielsen, Irene Sørensen, Lars Jensen, erik pedersen og Leanette Nathalia Chresta Jensen anbefalede denne kommentar
Anne-Marie Esmann

De unge mennesker har jo en pointe og underbygger den med henvisninger til oplysning og læsestof. Jeg har ikke set omtalte film. Og at have en pels kant på sin frakke forarger ikke mig. De fleste er uægte pels. Lad det nu ligge. Mennesket i forhistorien var klædt i dyreskind og levede i pagt med moder natur. De unge mennesker har jo ret i at vi for at løse klodens problemer først må nedbryde barrierer og lytte til hinanden. Faktisk giver de et bud på løsning og lytte til oprindelige folk. De ved faktisk noget om hvad der skal til at rette op på vores overflod, rovdrift og fældning af skov, regnskov m.m. m.m. Vi er jo alle i samme båd og det er jo det de forsøger at råbe. Jeg håber nogen hører det inden det er for sent.

Susanne Kaspersen, ingemaje lange og nanna Brendstrup anbefalede denne kommentar

Selma og Esther kunne starte med at påvirke yngre kvinners forbrug i dag og i fremtiden. De ydre signaler er tydeligvis vigtige i den alder, og står for en stor del af de unges forbrug. Det er for sent at endre på kolonialismen ;-)

Vibeke Olsen, Tina Petersen, Hanne Utoft, Jeppe Bundgaard, Kurt Nielsen og erik pedersen anbefalede denne kommentar
Margit Johansen

En god solid analyse af baggrunden for klimakrisen - det er en systemisk fejl - den gode nyhed er jo så, at fejl i systemerne kan vi ændre med politiske beslutninger. Forestillingen om generationer - eller generations ansvar - er ubrugelig og noget snik snak i et dameblad fra 80'erne.

jens christian jacobsen

Manipulerende, selektiv og tidstypisk fremstilling af årsagen til klimaødelæggelserne. Det er 'systemet', der er årsag og 'de hvide mænd.' Så sandt, så sandt. Men ikke et ord om udbytning, udryddelse af folkeslag, påtvungen monokulturelle afgrøder, ødelæggelse af biodiversitet, imperialisme osv osv.
Så vi ser frem til, at alle intersektionelle ikke-ciskønnede, sorte kvinder og klimaaktivister, som de to, overtager roret på udviklingen i verden. Så går det ikke helt galt, vel?

Per Christensen, Susanne Kaspersen, Hanne Utoft, Jeppe Bundgaard, Mette Eskelund, Lars Jensen og Kurt Nielsen anbefalede denne kommentar
Jan Henrik Wegener

Det ligner en usund sammenblanding af alt muligt de ikke kan lide.
Nok grundlagt på et med deres eget udtryk "forsimplet" syn på ikke mindst historien.
Måske er "klimasag" og forskellige former for andre syn til "venstre" blevet for sammenknyttede?

Nå jamen så fik vi da årsagen til elendigheden. Og???
Det er i mit efterhånden lange liv gået op for mig, at der er en (eller ligefrem flere) årsag(er) til alting.
Og???

Børge Jacobsen

"Det er rigtigt, at vi unge betaler prisen for en krise, vi ikke selv har skabt"

Thjaaa. Jeg tror nu aldrig der har været en ungdom, som forbruger mere end den ungdom vi har nu. Altså aldrig som i aldrig.

Men bare rolig. Når først presset og udfordringen bliver for stor, så kommer den vanlige løsning på bordet som den plejer i den hvide mands og kvinders verden. For ud af den blå luft kommer der pludselig en mand/kone, som lover nemme løsninger på alle strabadser gennem orden og arbejdssomhed, hvor vi alle igen skal gå strækmarch, hvor dem der ikke vil er fjenden.

Men solen. Den bliver da ved med at skinne.

Vibeke Olsen, Tina Petersen og Mogens Kjær anbefalede denne kommentar
Børge Jacobsen

Men ingen tvivl. Det er en aggressiv liberal dereguleret konkurrence ideologi, som er den direkte årsag til den situation verden befinder sig i - Eller med andre ord det blå hold i verden.

Lige så lidt er der tvivl om, at det eneste, som kan redde verden ud af situationen er socialisme, hvor ingen har for lidt og ingen har for meget.

Demokrati eller diktatur, så er resultatet grundlæggende det samme. Det er en lille, meget lille, del af befolkningen som tager magten og gør med resten, hvad de vil.

Ord og argumenter løser ingen ting. Der skal effektiv handling til. Problemet er så bare, at det som regel kun er handlinger, som tjener et fåtal, som kommer bordet. I en verden, hvor penge er alt er de den 1%, som ejer 85% af alle verdens menneskeskabte værdier, som kommer til at sætte dagsorden over for de 99%.

Så skridt et på løsningen af problemerne i verden er at fratage den 1% 99% af deres uretmæssige besiddelser skabt gennem de 99% arbejde.

For ja. Det er ulighed og konkurrence som skaber alle de problemer verden er ved at drukne i - Kommer det så til at ske? Nej. Dertil er de 99% for splittet og derfor magtesløse til at gennemfører. Og det ved den 1% godt. For det er deres taktik. Det ser vi jo også mere og mere tydeligt i Danmark. Den 1% har i 20 år arbejdet på at afværge høtyvene i Danmark ved at splitte befolkningen gennem forargelse af f.eks. udlændinge og dovne arbejdsløse.

Vibeke Olsen, Tina Petersen og Susanne Kaspersen anbefalede denne kommentar

Fint at trække tråden tilbage til kolonialiseringens tid - den er mere afgørende end vi er i stand til at indse.
Men der skal tænkes længere tilbage. Kolonialiseringen bundede i at vi omkring 600 år f.v.t. gik bort fra troen på mange guder (polyteisme) til tro på en enkelt (monoteisme) - jødedom, kristendom og islam. Disse monoteismer har indtil Kinas opkomst været altdominerende i verden, på godt og ondt.
Jeg håber at vi stille og roligt, dvs menneskeligt, kan vikle os ud af de katastrofer vi har bygget op til. Men chancerne er ikke store.
Og så efterlyses der løsningsforslag. Danmark giver plads til 8 millioner nye borgere (indvandrere) hvorefter vi alle får så meget jord, at vi kan brødføde en familie. Ikke realistisk? Nej, absolut ikke. Men det er lignende krav, vi vil blive stillet overfor efter Apokalypsen, så hvorfor ikke begynde FØR den indtræffer?

I og for sig er det ikke klimaet der lider, men os mennesker, for naturen skal nok overleve, spørgsmålet bliver bare i hvilken form.
Den eneste 100% dækkende betegnelse man kan give naturen er at den altid er under forandring. Og vi mennesker, med vores nuværende anatomi, vil selvfølgelig komme ud på et blindspor hvis ikke også vi ændrer fysiologien i takt med naturen ændrer sig, hvilket bare ikke kan lade sig gøre i tempoet klimaet ændrer sig på.
Hastigheden klimaet ændrer sig med kan vi dog (måske) stadig nå at gøre noget ved.
Jeg tror sku ikke nogen mennesker ikke har lyst, men det virker nærmere som bevidstheden omk disse ting halter.
Derfor godt med en vedvarende debat og bevidsthedsgørelse omk naturen.

Jeppe Bundgaard

"Det seneste år har vi fået øjnene op for sammenhængen mellem kolonialisme, racisme, ulighed, undertrykkelsen af kvinder og andre kønsminoriteter, og hvordan disse magtdynamikker spiller en central rolle i klimakrisen".

"A study published by Harvard Business Review determined that on average women make 94 percent of home furnishing decisions, 92 percent in vacations, 91 percent in homes, 60 percent in automobiles and 51 percent in consumer electronics".

"Women, on the daily, spend more time than men making economic decisions for their families -- from consumer goods to services. Women hold crucial purchasing power. In fact, Women drive 70-80 percent of all consumer purchasing, through a combination of their buying power and influence".

- faktisk, kunne kvinder via deres indflydelse og købekraft, ændre meget ved klimakrisen.
I stedet får den hvide mand og kolonialismen skylden.

Vibeke Olsen, Jacob Mathiasen, Uffe Palludan, Per Christensen og Martin Sørensen anbefalede denne kommentar
jens peter hansen

Ja var det ikke da Gud sagde, at menneskene skulle underlægge sig jorden og herske over den, det begyndte at gå galt?

Carsten Munk, Niels-Simon Larsen og Morten Balling anbefalede denne kommentar
Anders Thornvig Sørensen

I udgangspunktet skyldes klimakrisen primært en stor produktion af CO2. Det er sket over 100 år.

Den klassiske kulafbrænding, som var dominerende indtil ca. 1950, havde meget lidt med kolonier at gøre. De industrialiserede lande som gruppe betragtet var stort set selvforsynende med kul.

Forbrugsfesten med billig olie varede fra ca. 1950 og indtil krisen i 1973. Så var det bal forbi, og de olieproducerende lande fik en ordentlig betaling. Men de er jo i øvrigt kun et mindretal blandt udviklingslandene, og med al skyldig respekt for generøse undtagelser har de som helhed ikke været enormt solidariske med resten.

At kunne fremmedord er fint, men historisk viden er bedre.

Ulla Hansen, Rumle Norman Nielsen, Per Christensen og Martin Sørensen anbefalede denne kommentar
Martin Sørensen

Undskyld men BULLSHiT...... Og jeg mener det FANDEME... !!!!

Klima krisen er af relativ ny dato, og man behøver kun og læse den ganske udemærket bog,

Den ubeboelige klode af David Wallace-Wells for at forstå at klima krisen er relativt ny af dato og har INTET med kolonialismen og gøre.

Neo liberalismen bære 99.99% af skylden for at klimakrisen er kørt her ud hvor den er.

Og det som de to københavnske skole elever kritikere er ja reeelt hele civilisationens eksistens som jeg ærligt ikke vil undskylde for at der eksisterer ja tværtimod..

Som den udemærket bog den ubeboelige klode så rigtigt fortæller i ja direkte forordet to
Vi krydser så krydser vi 350 ppm og har i perioden 1800-1990 nu udledt mindre CO2 end i perioden 1999-2020.. altså hele koloni tiden første og anden verdenskrig,. Korea Vietnam krigen mmm og sendt en mand til månen og kæmpet den kolde krig.

Ja neo liberalismens totalitære ligegyldighed med natur resurser og konveksensernes af denne, har bragt os ud i dette suppedas ikke kolonitiden. Som jeg i et tidligere indlæg fastslog så er neo liberalismen hverken liberal eller ny.. men basalt set en ny fortolkning af social darwinismen og ja den er ganske rigtigt et produkt af kolonitidens logik..

Men vi vidste til ja Midt i 1960 ne ganske enkelt ikke hvad vi gjorde. Og NEJ det er ikke en undskyldning mens vi fra 1960-1990 steg fra 310 ppm CO2 i atmosfæren til 350.. dog en noget mindre stigning end den 80 ppm stigning vi har set siden 1990 til nu. I løbet af ja ca samme antal år..

..jeg er træt af denne vinkel som klimadebatten er ved at tage. Væk fra det basale som der er at vi skal leve i harmoni med naturen. Over til at det er dig dumme hvide mand der skyldig...
For der er historie blindhed at se bort fra at det er et nyere problem og opfinde klima krisen som et gammelt problem fordi man har en woke dags uorden, om at den grimme dumme hvide mand er skyldig i alt..

Det man har ud af den debat er et ganske enkelt at man støder flere væk fra at handle end at man gør det til et fælles problem vi skal løse i fællesskab..

Hade vi begyndt i 1980ne med at gå væk fra olien før den gik væk fra os. Lokaliseret økonomien frem for at globaliseringens vandvid ødelagde hele. Vores lokalområder ja så ville man ikke stå hvor vi gør nu. Der er intet nemmere end woke pege finger af kolonitidens logik og fejl... Men klimakrisen den er nu som krise mere et spørgsmål om globalisering og neo liberalismen end kolonitidens kvaler..

https://www.klimadebat.dk/grafer_co2_ppm.php

Morten Balling

Jeg er 57, kedeligt leverpostejsfarvet og mand. Det kan stort set ikke blive værre, selvom jeg hverken er rig eller har magt :(

Martin Sørensen

Morten jeg er så 52.. og mindst lige så skyldig.. ja end ikke har jeg en homoseksuel undskyldning for at være født som hvid mand.. undskyld jeg er født med en penis... Og undskyld jeg er født før 1980.....

Ved godt at ALT... er min skyld...

Martin Sørensen

Undskyld men BULLSHiT...... Og jeg mener det FANDEME... !!!!

Klima krisen er af relativ ny dato, og man behøver kun og læse den ganske udemærket bog,

Den ubeboelige klode af David Wallace-Wells for at forstå at klima krisen er relativt ny af dato og har INTET med kolonialismen og gøre.

Neo liberalismen bære 99.99% af skylden for at klimakrisen er kørt her ud hvor den er.

Og det som de to københavnske skole elever kritikere er ja reeelt hele civilisationens eksistens som jeg ærligt ikke vil undskylde for at der eksisterer ja tværtimod..

Som den udemærket bog den ubeboelige klode så rigtigt fortæller i ja direkte forordet to
Vi krydser så krydser vi 350 ppm og har i perioden 1800-1990 nu udledt mindre CO2 end i perioden 1999-2020.. altså hele koloni tiden første og anden verdenskrig,. Korea Vietnam krigen mmm og sendt en mand til månen og kæmpet den kolde krig.

Ja neo liberalismens totalitære ligegyldighed med natur resurser og konveksensernes af denne, har bragt os ud i dette suppedas ikke kolonitiden. Som jeg i et tidligere indlæg fastslog så er neo liberalismen hverken liberal eller ny.. men basalt set en ny fortolkning af social darwinismen og ja den er ganske rigtigt et produkt af kolonitidens logik..

Men vi vidste til ja Midt i 1960 ne ganske enkelt ikke hvad vi gjorde. Og NEJ det er ikke en undskyldning mens vi fra 1960-1990 steg fra 310 ppm CO2 i atmosfæren til 350.. dog en noget mindre stigning end den 80 ppm stigning vi har set siden 1990 til nu. I løbet af ja ca samme antal år..

..jeg er træt af denne vinkel som klimadebatten er ved at tage. Væk fra det basale som der er at vi skal leve i harmoni med naturen. Over til at det er dig dumme hvide mand der skyldig...
For der er historie blindhed at se bort fra at det er et nyere problem og opfinde klima krisen som et gammelt problem fordi man har en woke dags uorden, om at den grimme dumme hvide mand er skyldig i alt..

Det man har ud af den debat er et ganske enkelt at man støder flere væk fra at handle end at man gør det til et fælles problem vi skal løse i fællesskab..

Hade vi begyndt i 1980ne med at gå væk fra olien før den gik væk fra os. Lokaliseret økonomien frem for at globaliseringens vandvid ødelagde hele. Vores lokalområder ja så ville man ikke stå hvor vi gør nu. Der er intet nemmere end woke pege finger af kolonitidens logik og fejl... Men klimakrisen den er nu som krise mere et spørgsmål om globalisering og neo liberalismen end kolonitidens kvaler..

https://www.klimadebat.dk/grafer_co2_ppm.php

På tværs af selv identitetspolitiske keglespil, konjunkturelle og strukturelle analyser m.m. står det dog ret klart at handelskapitalismens opblomstring for nogle århundreder siden spiller en betydelig rolle for den globale udvikling, ligesom neoliberalismen sammenvævning af statsledelse og erhvervsliv har bevirket en demokratisk svækkelse, som i høj grad hæmmer en omsætning af den tilgængelige viden om vore mildest talt horribelt store problemer.

Diskussionen af socialisme/kommunisme er i sammenhænge irrelevant, da demokratiudvikling og devækstpolitikker i stor skala i sig selv vil kunne tage de første, store skridt i en progressiv retning.

Vibeke Olsen, Mikael Benzon, Steen K Petersen, Steen Obel, Flemming Berger og Susanne Kaspersen anbefalede denne kommentar

sammenhængen

Per Christensen

Der er kun en ting der er gået galt med denne kronik: at jeg spildte min tid med at læse dette woke-vrøvl!

Thomas Koch, Else Vinæs, Jeppe Bundgaard, Rumle Norman Nielsen, Mikael Benzon og Martin Sørensen anbefalede denne kommentar
Inger Pedersen

Det lyder da godt nok som om, det er ret træls at være midaldrende hvid man for tiden...
Jeg ønsker jer alt godt i resten af den mørke tid, til I kan springe ud af hulen til foråret :-)

Kan godt være at den ideologiske overbygning består af alskens filosofisk vraggods, grundlaget er dog den kapitalistiske udnyttelse af naturen og væksttvangen betinget af gæld

jens christian jacobsen

Hanne Utoft.
'..Diskussionen af socialisme/kommunisme er i sammenhænge irrelevant, da demokratiudvikling og devækstpolitikker i stor skala i sig selv vil kunne tage de første, store skridt i en progressiv retning.'
Kan du forestille dig det du kalder 'devækst' i en kapitalistisk vækstøkonomi? Kapitalisme ER vækst, så devækst må være noget andet end kapitalisme. Blairs 'tredie vej?'
Diskussionen af alternative politiske økonomier er ikke irrelevant, tværtimod. Hvordan skal vi ellers omfordele og 'devækste' i en kommende knaphedsøkonomi og i lande, der kun hylder ét princip: kapitalens og arbejdskraftens fri bevægelighed? Vi kommer til at tage et opgør med principper som dette.

Niels-Simon Larsen

Mikael Benzon: Klar analyse, og hvad er så vejen frem (fx din vej)?

Morten Balling

@Inger Pedersen

Jae, de dage hvor alle hvide mænd fødtes til et liv i luksus og overflod er slut. Dengang jeg var barn var man sikret et job som præsident, astronaut eller racerkører, og dengang var penge ikke noget problem for os hvide mænd. Dem havde vi bare (tager stort sug på cigaren). I guder hvor jeg elskede at være rig. Næeh du, i dag er det sgu ikke længere det samme.

Morten Poulsen

Anders Thornvig Sørensen skrev "I udgangspunktet skyldes klimakrisen primært en stor produktion af CO2. Det er sket over 100 år."

Det er nu ikke helt rigtigt. Afbrændingen af kul i stor stil startede med industrialiseringen i 1800-tallet, bl.a. som følge af Watts opfindelse af dampmaskinen i starten af 1700-tallet.

En af forudsætningerne for datidens rivende udvikling i Europa var den enorme rigdom, som kolonierne bragte med sig. Derfor er det ikke urimeligt at påpege, at kolonierne var motoren bag industrialiseringen, som igen er motoren bag klimakrisen.

Martin Sørensen skrev "Men vi vidste til ja Midt i 1960 ne ganske enkelt ikke hvad vi gjorde."

Allerede i starten af 1900-tallet var det alment accepteret i videnskabelige kredse, at datidens afbrænding af kul ville føre til global opvarmning. De mente dog, at der ville gå 200 år før det blev et problem ...

Morten Balling

@Morten Poulsen

Den udvikling menneskeheden og dens brug af energi har været igennem går længere tilbage. Vi startede med at brænde træ mm. og udnyttede dermed energien fra solen bundet i det vi brændte. På det punkt er Homo sapiens ret unik ift. andre arter.

Udviklingen tog dog først for alvor fart efter 2. Verdenskrig (mere end tredobling af stort set alting), og det har været olie, motoren bag denne udvikling har kørt på. Fem tønder olie pr. menneske om året. Det tal har været stort set konstant siden 1950, med en ekstra "fest" omkring 1973.

Børge Jacobsen

Ja ja. Det bliver jo spændende det her. Jeg har opnået den alder, hvor man efterhånden kun kan grine af den menneskelige aktivitet. Særligt beundringsværdi i min latterdåse er rumturer for turister skabt af de rigeste 1% af den 1% - Af ren og skær kedsomhed. Men hva. De ser da i det mindste ud til at more sig på turen. Eller hvad det nu er deres grin skyldes.

God fornøjelse med at redde verden. I morgen skal jeg have min fryseboks fyldt op med kød. Der er mange gode tilbud lige nu. Og der er intet bedre end flæskesteg med persillesovs eller en mør oksesteg med gulerødder. Kikærter overlader jeg til de unge generationer.

Smike Käszner

Hvem plager for at få mere klimabelastende legetøj og McDonalds mad? Børnene! Hvem plager for at komme i IKEA og få mere klimabelastende "engangs" møbler? Konen! Og jo varmere lande konen kommer fra, desto mere vild er hun med IKEA! Jeg taler ud fra erfaring (som nu om dage gælder som statistik). Hvad vil vi mænd? Bare sidde derhjemme og hygge os med sport i fjernsynet eller "sport" på youporn.com. Hvem belaster klimaet! Børn og kvinder!

Martin Sørensen

@Morten Poulsen du skriver at vi vidste som almen viden at afbrædning af kul ville medføre global opvarming, allrede i slutningen af 1900 tallet. ja sven aurelius, beviser ganske rigitgt dette er tilfældet men nej, det var afgjort ikke en almen viden, som bliver spredt i befolkningen og hos andre end meget få forskere før 1960-70ne hvor klima debatten tager sin spæde begyndelse. så nej, jeg køber ikke den forudsætning, i debatten.

ligeledes er kolonitiden ikke det der hade den AFGØRENDE betydning for at vores lande blev så rige. ja england ville selv uden sine kolloniner ha været en verdens magt på daværende tidspunkt, dampmaskinen og de andre opfindelser bringer ganske enkelt os ind i den nye tidsalder. det var oplysningstiden og IKKE kollonitiden der skabte det moderne samfund. mens kollonitiden ja ganske korekt gjode en lille i forevejen rig elite stikkende rige, dampmaskinen og civilisationen gjorde os ALLE rige.

Man er ganske enkelt historie bind, hvis man mener at kolonitiden har været den afgørende faktor,

hvorfor bliver usa så rigt jo meget få ved at før 1970 der var usa, verdens største olie eksportør. ja saudiarabien på daværende tidspunkt, siden slutningen af viktoria tiden, altså 1880ne var det amrikansk forskning der førte verden frem. ( jeg henviser til cicargo verdens udstillingen med kapløbet mellem thomas edison og westighouse.) det var inoversioner i vesten som der drev den vestlige velstand og da usa var et land med så mange natur resurser var det ikke nødventigt for usa og ha kolloniner. mens det i europa faktisk ej heller var kolloninerne der brage os frem. det svensk og tysk og engelsk stål som man udvandt i sverige tyskland og ja england, og brugte lokal kul til at forabejde, sammen med lokal knowhow der gjorde at vi tog et kvantespring ind i fremtiden, forskning og videnskab gjorde os rige på baggrund af oplysnings tiden ikke kollonitiden, der i den sammenhæng hade kun en ja marginal betydning..... yderst marginal betydning.

Reformationen som der ende ud i oplysningstiden gjorde os til velhavende lande

Martin Sørensen

Morten Balling faktisk var det først oppe i 1970ne at forbruget af olie sådan rigtigt eksplodere i verden. da de helt store felter i mellemøsten først bliver opdaget i slutningen af 1940 begyndelsen af 1950ne. og produktonen af olie her begynder føst sådant rigtigt og tage fart i slutningen af 1960ne mens usa peaker i 1970.

det var kul og stål der byggede vores civilisation og ingen af industrilandende i europa behøvede og importere så meget som en skovfuld kul eller te ske stål, da både tyskland og england hade og har massere af kul og stål ... så det er historisk vrøvl og sætte kolonitiden i forbindelse med klima krisen. da industrialiseringen faktisk byggede på især råståffer vi hade tæt på os selv, det var behov for kaffe te og sukker der drev kolonitiden, og kryderier generelt som vi så ej heller kan dyrke på vores bredegrader altså produktionen var platebaseret i kolonilandende. faktisk hade man ikke behov for indisk bommuld i england, bomulden fra usa var af en langt bedre kvalitet. og langt billigere. og fragte over, atlanten, end fra indien til europa.

ud over guld og sølv har vi ikke hetet voldsomt mange råstoffer i kollonilanende, da vi hade de fleste selv, ja vi stopper faktisk med og hente sukker fra sydlige himmelstrøg i begyndelsen af det 20 århundrede, da vi kunne producere sukker selv fra sukkeroer, vores industrialisering er skabt i stål og kul ikke importerede vare fra kollonierne

Martin Sørensen

jeg vil fremhæve eksembetel Sydkorea. som bevis på at kolloniaisering ikke har en fløjtende betydning for vores nuværende velstand.

Sydkorea var et uland, op til 1970ne. og gennem målrettet industrialisering skabte man en verdens industri nasion af de nu helt store. og nu er sydkorea på linje med Italien og frankrig målt i bnp pr capita.

https://www.globalis.dk/Statistik/bnp-per-indbygger

Mens Sydkorea selv var kolloni og del af det storjapanske kejserdømme, op til afslutningen af anden verdenskrig. og samtidigt vil jeg så som en krølle på halen påvise at der jo også er et Nordkorea, der søgte den kommunistiske maxistske totalitære vej.

japan var på nivue eller værre end belgien som kollonihere. ( kong lepoldts congo er det værste historiske tilfælde sammen med de tyske kolloniner i afrika.

igen så er så både tyskland og japan glimrende eksmbeler på at kollnitiden ikke har haft afgørende betydning for deres nuværende velstand tyskland blev frataget alle sine kollonier i freden efter første verdenskrig ender ud i en hyber inflasion i 1920ne. og ja bliver sønderbombet og delt op efter anden verdenskrig hvor den tyske velstand først rigtigt begynder og tage fart. med das deusche wirsthaft wunder,

japan mister sine kollonier i freden af anden verdenskrig og bliver et af de rigeste lande i verden efter landet var sønderbombet i anden verdens krig,

sydkorea var kolloni og bliver rigt, tyskland mister sine kollonier og bliver sønderbombet både i sin økonomi og i virkeligheden i anden verdenskrig og ja bliver rigt. japan samme historie, kollonitiden har ikke ændret på deres nuværende velstand, selv om man var kollonihere eller kolloni selv. industrialiseringen videnskab uddandelse ændrede de lande til velstand. og sydkoras udgangspunkt ja det var på nivue, med ghana nu dengang i 1950ne efter korea krigen

Både Tyskland og Japan var jævnet med jorden efter 2.krig hvilket gav arbejde til hele befolkningerne i mange år.
Sammen med Koronakrisen gode eksempler på lande kan brødføde sig selv og i virkeligheden ikke brug for Globalisering.