Prøv at tænk tanken: Københavns Kommune udliciterer folkeskolerne til private udbydere for fire år ad gangen. Hvilken vanvittig tanke – det er vi vist alle enige om. Det er faktisk lige så vanvittigt at sætte danskundervisning af voksne udlændinge i udbud. Ikke desto mindre er Københavns Kommune i gang med netop det.
Det er anden gang, kommunen nu anvender denne model. Første gang, danskundervisningen blev sendt i udbud, var for fire år siden. Der blev vendt op og ned på hele uddannelsesmiljøet: Flere hundrede undervisere mistede deres faste job, og omkring 10.000 kursister fik brudt deres uddannelsesforløb op, fordi de skulle skifte skole.
København er den kommune, hvor der undervises flest voksne i dansk, fordi der er flest indvandrere. Hvad der sker i København, bliver på flere måder toneangivende i forhold til, hvordan undervisningsopgaven løses, hvordan niveauet lægges og til hvilken pris. Derfor er det på ingen måde ligegyldigt, hvordan landets største kommune vælger at tilrettelægge danskundervisningen.
Skrabet skole for både kursister og lærere
Udbuddet laves med fire års mellemrum. På fire år skal udbudsvinderen nå at opbygge en skole fra grunden. Finde egnede lokaler med alt det inventar, det kræver at være en funktionsdygtig skole med it-udstyr, tavler, undervisningsmaterialer, borde, stole m.m. Skolen skal etablere en organisation, en struktur og en lang række arbejdsgange, der sikrer, at al lovgivning overholdes. Der skal laves hjemmesider, intranet og reklamer for skolen. Der skal ansættes undervisere, vejledere, kontorpersonale og ledelse. Der skal afholdes eksaminer, danskprøver og indfødsretsprøver – alle stærkt administrationstunge opgaver. Der skal være fuldstændig styr på kursisternes klippekort og betalinger og særligt deres læringshastighed, som hele tiden presses af det lavest mulige antal lektioner.
Og så har vi stadig kun nævnt en brøkdel af alt det, der kræves for at etablere en skole, og det meste vil først være på plads, lige inden udbuddet udløber efter fire år.
Man vinder kun et udbud, hvis man har presset prisen helt i bund. En skole kan sænke sine omkostninger ved at give kursisterne et minimalt antal ugentlige lektioner og kræve, at kursisterne går til test, inden de er helt sikre på at bestå. Det udløser nemlig en takst til skolen, når en kursist har bestået en test – om end det kan være med det yderste af neglene på et ganske lavt niveau.
Det, udbudsvinderen ikke kan bruge penge på, er at efteruddanne lærere, højne den faglige standard og pædagogiske udvikling eller danne et stærkt fagprofessionelt miljø. Der er heller ikke penge til at understøtte kursisternes sociale samvær og kulturelle integration.
Underviserne i en udbudsstyret branche bliver ansat på fireårige kontrakter – hvis de overhovedet får en kontrakt. De bydes stærkt forringede ansættelsesforhold, som slet ikke matcher de høje uddannelseskrav, der er normen for sprogcentrene. Ofte går man fra løsansættelse til løsansættelse, fra vikariat til vikariat. Det giver ikke et trygt og stabilt arbejdsliv, og det giver ikke stærk faglig stolthed og gode læringsforløb for kursisterne.
Lav et kommunalt drevet sprogcenter i stedet
Vi kan slet ikke forstå, at Københavns Kommune vil ødsle ressourcer bort ved at sætte uddannelse i udbud. Lad dog kommunen tage opgaven på sig og skabe sit eget kommunale sprogcenter.
Loven om danskuddannelser giver faktisk denne mulighed, og den bliver brugt i en række kommuner – blandt andet Glostrup, Ballerup og Hillerød.
Et kommunalt sprogcenter vil give ro på bagsmækken, og både undervisere og kursister kan koncentrere sig om det, det er meningen, de skal koncentrere sig om – i sig selv et stort skridt frem for integrationen.
Det vil være langt mere rationelt og økonomisk forsvarligt at bygge en solid struktur op, der skaber kontinuitet og stabilitet i uddannelserne. Kommunen får uddannelsen tæt på sin forvaltning og kan styre, hvad man ønsker at bruge af økonomi på opgaven. Samtidig slipper kommunen for at betale en privat udbyder det overskud, der gør undervisningsopgaven rentabel.
Uddannelse er et fælles samfundsmæssigt anliggende og skal ikke kommercialiseres, som om det var et hvilket som helst produkt.
Tænk engang, hvis Københavns Kommune turde være positivt normsættende inden for dansk som andetsprog. Tænk, hvor meget vi kunne spare – og vinde.
Mikael Hertoft er underviser i dansk som andetsprog og opstillet for Enhedslisten til Borgerrepræsentationen i København
Anne Rasmussen er afdelingsleder på en erhvervsskole og tidligere leder på både kommunale og private sprogskoler
Stor tak for at tage arbejdet med at frembære dette indlysende. Gid det må nå frem i tide som indsigt hos de lokalpolitikere, vi snart skal bestemme os for.
Tak for dette vigtige perspektiv.
Danskundervisningen er alfa og omega for, at udlændinge på et tidspunkt kan tage en uddannelse eller bestride jobs, der skal flere kvalifikationer til end det allermest rudimentære.
I forvejen er det meget sværere for ansøgere med især Mellemøstlig eller Afrikanske rødder at blive indkaldt til jobsamtale end det er for folk med danskklingende navne, så sproget er helt elementært.
"ANALYSER FRA KL viser, at vi om 20 år mangler ca. 40.000 SOSU-medarbejdere. Vi har brug for dygtig, veluddannet arbejdskraft for at løfte fremtidens velfærd. Og derfor har vi en opgave i at bygge bro mellem sprogcentrene og erhvervsskolerne, så vi kan løfte flere motiverede elever i læring og arbejde.
Skal det lykkes, skal politikere på tværs af integration, uddannelse og beskæftigelse rette øjet på bolden og hjælpe kommunerne med en økonomisk ramme til at forbedre sprogcentrene, til at fortsætte sprogindsatsen - også når man er startet i uddannelse - og understøtte elevernes sproglige udfordringer, når de kommer i deres første praktikker.
Når man er SOSU, har man selvsagt brug for at kende de faglige udtryk, men man har også brug for at kunne tale med fru Jensen om vejret, gode tilbud i Føtex eller det forestående kommunalvalg.
Skal det lykkes, skal der en markant forbedring i vores nuværende sprogindsats."
https://www.a4arbejdsliv.dk/artikel/noeglen-til-flere-sosu-uddannede-fin...
Mange elever dropper ud af SOSU-uddannelserne, fordi deres kursusforløb på sprogskolerne slet ikke lever op til de krav, der stilles, selvom de er både motiverede og dygtige.
Hvordan harmonerer det med, at der er mangel på arbejdskraft, at man ikke tager sig af at uddanne folk ordentligt i blandt andet København?
Så vidt man hele tiden hører, er det umuligt at få nok kvalificerede ansatte.
Eller det er måske bare undskyldningen, der skal underbygges med det populistiske narrativ om, at indvandrere og flygtninge ikke gider at arbejde?
Jeg arbejdede på Studieskolen inden udbuddet, men jeg kan alligevel godt se pointen i udbuddet. De hæderkronende gamle skoler havde samlet en formue på den anden side af 100 millioner - udover hvad der var gået til formål der var danskundervisningen uvedkommende. Et kommunalt sprogcenter er ikke nødvendigvis en løsning. Københavns kommune har drevet kommunalt sprogcenter hele tiden uden at det ligefrem har været det foretrukne blandt kursisterne. Og kan godt undgå at smadre de faglige miljøer, hvis man laver udbud med virksomhedsoverdragelse. Enhedslisten prøver tydeligvis at rette op på de ridser i lakken, de fik ved sidste udbud, hvor de tydeligvis ikke havde orket at læse papirerne i sagen, og derfor var med til at smadre de faglige miljøer på skolerne i København. Og nu hvor de faglige miljøer er genopstået på de nye skoler, leger enhedslisten igen elefanten i glasbutikken: Pludselig er det vigtigt, at vinderne af udbuddet ikke er aktieselskaber - det skal være de gode gamle skoler, som er erhvervsdrivende fonde, der vinder. Principielt er jeg tilhænger af, at undervisning er en offentlig opgave, men jeg er ikke sikker på, at de institutionelle rammer i Kbh. tillader at løfte den opgave, hverken på kort eller mellemlang sigt, og jeg kan ved gud ikke se, hvorfor Enhedslisten foretrækker erhvervsdrivende fonde med mudrede regnskaber og leder i sportsvogn fremfor et A/S med et åbent regnskab. De faglige miljøer fra de gamle skoler er nu at finde på de nye skoler, indtil det lykkes Enhedslisten at smadre dem igen. Enhedslisten mistede min stemme ved sidste udbud og med den nuværende kurs er der ikke udsigt til, at den kommer tilbage. Anders Basby