Folk

Kunstneren tidligere kendt som Kanye West hedder nu Ye, og et andet stort navneskift er på vej

Og så var der Lenes kusine, der genkendte et par stjålne vielsesringe på nettet
Ye, tidligere kendt som Kanye West, har skiftet navn »af personlige årsager«.

Ye, tidligere kendt som Kanye West, har skiftet navn »af personlige årsager«.

Evan Vucci

Debat
21. oktober 2021

Velkommen til FOLK, Informations daglige sladderspalte, hvor ingen er for høj, og ingen er lav nok til at flyve under radaren.

Jawny

Den amerikanske musiker har lagt en video på TikTok af en kvinde, der pludselig stillede sig op i midtergangen i et fly – der altså var i luften – og råbte i en medbragt mikrofon, at coronapandemien skyldes, at folk har tabt troen.

Ye

Kanye West har officielt ændret sit navn til Ye. Navneskiftet er godkendt af en dommer, så det er officielt og med stempel og det hele. Ifølge The Verge vil Mark Zuckerberg skifte navn på Facebook. Han kan jo nuppe Kanye, nu det er ledigt.

Lenes kusine

Sydjyllands Politi brugte Twitter til at efterlyse ejerne af et par stjålne vielsesringe med navnene Lene og Kjeld indgraveret. Lenes kusine genkendte ringene, der viste sig at være stjålet ved et indbrud i 2018.

Al Gore

USA’s tidligere vicepræsident, der fik over en halv million flere stemmer end George Bush i 2000, men tabte valget med syv stemmer mod to i højesteret, besøger Musikkens Hus i Aalborg til næste år. Her skal Gore deltage i arrangementet Demokratiets Genklang.

Serie

FOLK

Informations egen sladderspalte, hvor ingen er for høj eller lav nok til at flyve under radaren. Et uundværligt og personorienteret nyhedsoverblik.

Seneste artikler

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her