Klumme

Lad os nu blive ved med at være dus

Fremmarchen af tiltaleformen ’du’ fra 1960’erne og frem var en landvinding for ligestillingen, der afskaffede forloren høflighed og titelhierarki. Men i Sverige er ’du’et’ nu kommet under pres fra andre henvendelsesformer – nogle både uforskammede og infantile, skriver den svenske forfatter og klummeskribent Åsa Linderborg i denne klumme
I Sverige har vi været stolte over du-reformen. Vi har set den som en grundpille i vores identitet, som en markør af, at vi er et progressivt land.

I Sverige har vi været stolte over du-reformen. Vi har set den som en grundpille i vores identitet, som en markør af, at vi er et progressivt land.

Emilie Lærke Henriksen

Debat
26. oktober 2021

I de senere år har jeg flere gange oplevet at blive behandlet som et barn, når jeg gik ind i en tøjbutik. De, som arbejder der – i al fald, hvis det er unge kvinder, hvilket det som oftest er – henvender sig til mig med en honningsød, nærmest pludrende stemme.

»Finder vi, hvad vi søger,« spørger de og lægger hovedet på sned.

Jeg skal ikke kunne sige, om andre også oplever fænomenet, eller det kun er kvinder på min alder eller ældre. Men lad mig sige, at det er stærkt ubehageligt at blive tiltalt på en så infantil måde. Det pludrende tonefald er næppe nyt, men det er til gengæld valget af personligt pronomen.

»Skal vi ikke også have en natkjole,« skræpper pigebarnet ved kassen.

»Øh, hvad … hvem er ’vi’,« spørger jeg og ser mig omkring. »Du må gerne sige ’du’ til mig,« tilføjer jeg og mødes med et undrende, granskende blik – skal kunden være flabet?

 

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Christian de Thurah

Forloren høflighed er blevet erstattet af forloren inderlighed.

Peter Mikkelsen, Jens Thaarup Nyberg, Gitte Loeyche og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar