Læserbrev

Der mangler hjælp til de 19.000 mænd, der årligt udsættes for partnervold

Når kvinder oplever partnervold, kan de komme på krisecentre. Mænd derimod bliver ifølge lovgivningen betragtet som hjemløse og kan kun komme på herberg. Men køn burde ikke have betydning for, hvilken slags hjælp man kan blive tilbudt, skriver direktør i Mandecentret Jacob Astrup i dette debatindlæg
Når kvinder oplever partnervold, kan de komme på krisecentre. Mænd derimod bliver ifølge lovgivningen betragtet som hjemløse og kan kun komme på herberg. Men køn burde ikke have betydning for, hvilken slags hjælp man kan blive tilbudt, skriver direktør i Mandecentret Jacob Astrup i dette debatindlæg

Mia Mottelson

Debat
6. oktober 2021

Mødet trak ud. Tiden løb fra ham, og nu kommer han for sent hjem. Nervøst åbner han døren og går langsomt ind. Han lodder stemningen. »Hvor har du været?« Hun stirrer koldt og bebrejdende på ham.

På bordet står en halvtom flaske vin. Hun har drukket – igen. En fremstammet forklaring om mødet med chefen vinder ikke gehør. »Du har været sammen med en anden, har du ikke?« Raseriet tager fart. Fra stuen høres børnenes gråd. De trygler mor om at lade far være. Deres gråd gør hende blot mere rasende. Hun griber ud efter flasken. Han når kun at dreje hovedet, før den rammer ham lige over øret. Det giver et skarpt jag, og så falder han …

Vi har altid vidst, hun var der. ’Kvinden med kagerullen’ og hendes undertrykte mand. Vi har moret os, men aldrig turdet spørge, hvad hun egentlig gør med den kagerulle. Men muntres vi også, når en mand med en kølle og korslagte arme vredt venter på, at hans kone kommer hjem?

I min hverdag møder jeg mænd, der lever med vold.

Jeg hører fortællinger om, hvordan velfungerende mænd får strygejern og lysestager smidt i hovedet. Mænd, der bliver låst inde og nægtes kommunikation med omverdenen. Mænd, der kæmper med, at vi som samfund ikke anerkender deres alvorlige situation, som hvis de havde været kvinder.

I Danmark udsættes 38.000 kvinder og 19.000 mænd hvert år for vold i nære relationer. Vi nævner ofte disse tal. Men ingen nævner, at 57.000 mennesker hvert år udsættes for vold i nære relationer.

Statistikken viser, at volden rammer kønnene forskelligt. Og når det kommer til grovere personfarlig vold og drab, så er forskellen endnu større.

Men hvorfor er sondringen mellem mænd og kvinder så vigtig? Er vi ikke alle mennesker? Har vi ikke alle sammen ret til et liv uden frygt for vold, især fra vores partner? Køn har betydning, utvivlsomt. Men vel ikke for retten til at få hjælp?

Og for den mand, der er udsat for grov personfarlig vold, og som dagligt lever med frygten, hjælper denne sondring ikke. Tværtimod. Han har brug for den samme hjælp som de kvinder, der lever i samme situation.

Men det får han ikke.

Hvor kvinden er et offer, der kan søge hjælp på et krisecenter, så betragtes manden ifølge lovgivningen som en hjemløs, der må søge hjælp på et herberg.

I Mandecentret kan vi hjælpe manden ud af volden. Men vi kan ikke tilbyde det samme til ham og hans børn, som hvis han havde været en kvinde.

Det er ikke o.k. Vi kan ikke være bekendt at diskriminere på køn i lovgivningen. Ligestilling går begge veje, og vi bør som samfund sørge for, at det bliver ændret.

Jacob Engmose Astrup, direktør i Mandecentret

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Claus Bødtcher-Hansen

16/okt/2021

Ja, et menneske er et menneske,
uanset hvad det har mellem ører-
no og mellem benene !

Vi skal alle møde og mødes med
gensidig opmærksomhed, accept
og respekt, og meget gerne til-
lige med kærlighed :-) ...

Kærlig hilsen
Claus

PS: Jeg var for maaange år siden ak-
tiv i mandebevægelsens rådgivning :-) ...

Claus Bødtcher-Hansen

Datoen ovenfor skulle have været 06/okt/2021 :-) ...