Klumme

At #MeToo rammer Landbrug og Fødevarer viser, hvor magtfulde kvinder er blevet

Direktør i Landbrug & Fødevarer Anne Arhnung har sagt op i protest mod, at nogle mænd ikke har kunnet tage sig sammen og fyre en kønsfælle. Hver gang en ny #MeToo-sag dukker op, bliver jeg forbløffet – over kvindernes magt til at handle, skriver journalist Karen Syberg i denne klumme
Direktør i Landbrug & Fødevarer Anne Arhnungs opsigelse viser, at kvinderne er begyndt at få magt over magten, skriver Karen Syberg.

Direktør i Landbrug & Fødevarer Anne Arhnungs opsigelse viser, at kvinderne er begyndt at få magt over magten, skriver Karen Syberg.

Peter Nygaard Christensen

Debat
18. oktober 2021

Så nåede #MeToo til Landbrug & Fødevarer. Administrerende direktør Anne Arhnung har sagt op med øjeblikkelig virkning i protest over, at bestyrelsesformand Søren Søndergard og bestyrelsen ikke for længst har grebet ind over for datterselskabet Danbred, hvis bestyrelse har undladt at fyre sin direktør efter flere kvinders beretninger om hans sexchikane og upassende adfærd over for kvindelige ansatte.

Landbrug & Fødevarer ejer 51 procent af Danbred, som er specialiseret i grisegenetik og sælger avlssvin og sæd til lande i store dele af verden.

Sagen har rumlet i adskillige måneder, men Danbred har nøjedes med at sætte en undersøgelse i værk – altså undersøgt sig selv – og nåede derefter til det resultat, at direktør Thomas Muurmann Henriksen kunne nøjes med en advarsel.

»Jeg har, siden denne sag kom til mit kendskab i begyndelsen af sommeren, rådgivet Landbrug & Fødevarers øverste politiske ledelse til at handle ansvarligt ud fra det kodeks for god virksomhedskultur, som jeg selv har stået i spidsen for at implementere i Landbrug & Fødevarers organisation. Der har på intet tidspunkt været tvivl eller inkonsistens i min ageren eller i min rådgivning om, hvordan denne sag burde have været håndteret. Desværre har et flertal i den politisk valgte ledelse – mine arbejdsgivere – ikke lyttet til mig. Denne situation er selvsagt ikke holdbar, og det tager jeg konsekvensen af i dag,« skrev Anne Arhnung i en pressemeddelelse sidste mandag.

Nu er både direktør og bestyrelse i Danbred væk, direktøren i Landbrug & Fødevarer er væk, og bestyrelsesformand Søren Søndergaard sidder tilbage med et problem.

Jeg kan ikke nære mig for at bemærke, at det er organisationen for 12,7 millioner svin (den danske bestand i juni 2020), der er blevet fældet af én enkelt grisebasse. Det kan man da kalde skæbnens ironi.

Kvinder får magt over magten

Man kan også komme i tanke om en endnu mere magtfuld organisation, nemlig den katolske kirke, eftersom Landbrug & Fødevarer er meget fast i troen på, at en klimavenlig omstilling til et grønt samfund nok skal dale ned fra oven med nye teknologier, der endnu ikke er afprøvet, og som, ligesom den katolske kirke tidligere har gjort, kræver aflad i form af rigelig kompensation til landmænd, der må indstille dræning og dyrkning af lavbundsjorder.

Hvem havde lige set dét komme? Hver gang en ny #MeToo-sag dukker op, bliver jeg forbløffet. Og at det skulle ske for Landbrug & Fødevarer, at organisationen mistede sin direktør på grund af adfærden hos direktøren for det datterselskab, der leverer ornesæd til store dele af verden, er så ironisk, at nogen næppe havde forestillet sig det.

Jeg har tidligere på denne plads funderet over, at forholdet mellem manden som subjekt og kvinden som objekt er blevet vendt om med #MeToo, men at bevægelsen åbenbart er i færd med at brede sig til hele samfundet, og at kvinderne dermed er ved at få magt over magten, er dog stadig ret forbløffende.

Selv en kvinde som mig, der var med til at danne rødstrømpebevægelsen, og som var kvindepolitisk aktiv i de aktive 1970’ere, har ikke lagt hovedvægten på, at mænds sexchikane burde fælde dem. For mig og mine jævnaldrende lå vægten meget mere på at bevise for os selv og hinanden, at vi kunne magte tilværelsen uden mænd.

Vi smed de mænd ud, som oprindelig havde tilsluttet sig bevægelsen, med den begrundelse at kvinderne, hvis der sad mænd i vores basisgrupper, enten ville appellere til mændenes interesse og forståelse eller ville føle sig udspioneret og ikke fortælle åbent om vores problemer. Vi anså med andre ord stadigvæk mænd som mere magtfulde end kvinder, og det var det, vi ville befri os fra.

Siden har kvinderne vitterligt fået mere magt, så stor magt, at en kvindelig direktør godt tør opsige sin indflydelsesrige stilling i protest over, at nogle mænd ikke har kunnet tage sig sammen og fyre en kønsfælle. Mon ikke det kan få dem til at tænke sig bedre om?

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Lyder ikke som om, at det er den rigtige løsning, at Anne Arhnung går, men mere som om, at det er øvrige topledelse i Landbrug & Fødevarer, der skulle gås.

Hans Frank, John Damm Sørensen, Daniel Joelsen, søren ploug, Torben Nielsen, Eva Schwanenflügel, Alvin Jensen, ingemaje lange og Inger Pedersen anbefalede denne kommentar
Freddie Vindberg

En stærk beslutning. Bravo, Anne Arhnung.

Og en rigtig god klumme, Karen Syberg. Som altid.

Lene Sørensen

Godt brølt, Karen

Jens Christensen

"... viser, hvor magtfulde kvinder er blevet".

Den er da i den grad værd at huske på næste gang, undertrykkelse fremhæves.